Trængsels- og miljøproblemerne er der fortsat. Nu skal der findes en løsning, der er realistisk. Flere cykler og cykelstier er en del af løsningen.
Cyklistforbundet sætter sin lid til, at den primære pendlertransport i København cyklerne bliver tænkt ind i det kommissorium, regeringen vil nedsætte som afløsning for trængsels ringen.
København har helt særlige forudsætninger for at transformere et stort antal bilpendlere til cykelpendlere. Vi har i forvejen en enestående cykelkultur, et relativt veludviklet netværk af cykelstier og etkonkret projekt, der kan gøre livet lettere for cyklisterne cykelsuperstierne , siger Cyklistforbundets kommunikationschef Frits Bredal.
Projekt cykelsuperstier er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden og en lang række af de omegnskommuner, der har forholdt sig kritisk til den nu afdøde trængselsring. Ideen med cykelsuperstierne er at skabe en slags motorvej for cyklister, så de kan cykle direkte fra omegnskommunerne til Rådhuspladsen i København.
Mere end 35 procent af alle der pendler til arbejde i København, benytter to hjul. En enig borgerrepræsentation i Københavns Kommune har en målsætning om, at tallet skal hæves til 50 procent, så mindst halvdelen af arbejdspendlerne cykler.
Cyklistforbundet har netop startet tilmeldingen til sin årlige kampagne Vi cykler til arbejde. Læs mere på www.dcf.dk og www.vcta.dk