Ny lov for taxier skader miljøet

Dansk Taxi Råd advarer mod at ændre på registreringsafgiften på taxier, sådan som regeringen lægger op til i et lovforslag, der forventes vedtaget torsdag den 28. maj. Ændringen af registreringsafgiften vil i værste fald skade miljøet snarere end gavne det.

Miljøet kan blive den helt store taber, hvis registreringsafgiften på taxier lægges om, sådan som regeringen planlægger. Det mener Dansk Taxi Råd. Rådet peger på, at de nye og højere afgifter på taxier – stik mod hensigten – vil skade både klima og miljø og ramme vognmænd og forbrugere negativt.

Højere bilafgifter vil få vognmændene til at køre længere tid i deres nuværende biler. Det vil skabe en ældre bilpark, hvor både CO2-udslip og skadelige partikler er over regeringens målsætning. Mange vognmænd tvinges desuden til at fravælge biler med udstyr som ergonomiske sæder, hastighedskontrol eller ekstraudstyr, der begrænser bilens partikeludslip , siger direktør Trine Wollenberg fra Dansk Taxi Råd, der organiserer mere end 4.000 taxier.

Afgift øges til 70 procent
Det er den såkaldte »Forårspakke 2.0« der indeholder en omlægning af registreringsafgiften for taxier. I udspillet lægges der op til, at registreringsafgiften hæves fra 20 procent til 70 procent. Samtidig sættes bundgrænsen for, hvornår registreringsafgiften træder i kraft, op fra nu 12.100 kroner til 230.000 kroner.

“Lovforslaget indeholder ingen konkrete incitamenter til at køre grønt og vælge bestemte biler eller teknologier, der reducerer udledningen af CO2 eller af sundhedsfarlige partikler. Tværtimod vil lovforslaget føre til, at de vognmænd, der ønsker at investere i klima og miljøvenlig teknologi, straffes med en afgiftsforhøjelse fra 20 procent til 70 procent,” siger Trine Wollenberg.

Efter de nye regler kommer eksempelvis en Mercedes-Benz 250 CDI Blue Efficiency til at koste 514.996 kroner. I dag er prisen for den samme bil 474.754 kroner. Blue Efficiency-teknologien sikrer, at Mercedes-Benz har markedets laveste udslip af skadelige partikler og den nye Mercedes-Benz tilhører energiklasse C – det vil sige biler, der kører mindst 16,1-17,2 kilometer per liter diesel og kun udleder mellem 154 og 165 gram CO 2 per kilometer.

Ældre og handicappede bliver ramt
Endelig bliver ældre og handicappede også ramt, eftersom taxier i dag udfører en lang række opgaver med transport af skolebørn samt handicap og ældrekørsel. Det kræver bestemte biler, så handicappede og ældre kan befordres på forsvarlig vis. Men nu bliver disse biler næsten 70.000 kroner dyrere, hvilket mange taxivognmænd ikke har råd til.

Konsekvensen af den nye lovgivning bliver færre vogne til befordring af ældre og handicappede , siger direktør Trine Wollenberg

Dansk Taxi Råd er en landsdækkende erhvervs- og interesseorganisation for Danmarks taxivognmænd, og de bestillingskontorer som disse lokalt er tilsluttet. Organisationen repræsenterer mere end 4000 taxier hvilket svarer til mere end 95 procent af landets taxiselskaber.

Læs mere her

Transportminister Hans Chr. Schmidt afholder i dag, d. 31. maj 2010, konference om fremtidens jernbanestrategi på Jernbanemuseet i Odense

Konferencen sætter fokus på de centrale udfordringer og muligheder på jernbaneområdet, og ligger i direkte forlængelse af debatoplægget En jernbane i vækst, som blev præsenteret i september 2009. Til stede vil ud over transportministeren være de centrale aktører på jernbaneområdet.

– Med konferencen ønsker vi at høre interessenterne på området om, hvad de mener, er de største udfordringer og muligheder på jernbanen. I Transportministeriet arbejder vi i øjeblikket på fremtidens jernbanestrategi, og denne konference er en god lejlighed til at indhente inspiration til vores videre arbejde, udtaler Hans Christian Schmidt.

– Med En Jernbane i Vækst fremlagde regeringen nogle særdeles ambitiøse målsætninger for jernbanens fremtid. Bl.a. vil vi arbejde hen imod, at den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst. Det sker ikke af sig selv, og slet ikke hvis ikke alle jernbanens interessenter er med, og derfor ser jeg frem til at drøfte udfordringerne med dem, slutter Hans Christian Schmidt.

Læs mere her

Danmark når alle EU’s emballage-mål

Danskerne er blevet bedre til at genanvende emballage. Nye tal fra 2008 viser, at Danmark nu for første gang har nået alle EU s emballage-mål. Tidligere har Danmark opfyldt målene for genanvendelse af emballager af pap, papir, metal og træ, men nu er også målsætning for plast nået.

– Mere genanvendelse giver mindre belastning af miljøet og mindre spild af ressourcer. Derfor er det glædeligt, at vi nu har nået alle EU s mål på området. Vi har tidligere haltet efter på emballage lavet af plast, men det er fortid nu. Både derhjemme og på virksomhederne har danskerne ydet en ekstra indsats for at indsamle dunke, poser og andet emballage af plast. Jeg følger dog udviklingen tæt, for vi skal have mængderne af emballage endnu længere ned, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Indsamlingsprocenten på emballage af plast var i 2008 på 25,4 procent, hvor EU s krav er 22,5 procent. Plastemballage omfatter blandt andet dunke, poser, flasker og bakker.
Med de nye tal er alle mål i EU s emballagedirektiv nået.

Emballageforbruget falder
Tallene fra 2008 viser, at emballageforbruget i Danmark er faldet til 902.000 tons. I 2007 var den på 979.000 tons og i 2006 på 972.000 tons.

Overordnet set har tallene for emballageforbruget været nogenlunde konstant siden 1999 på trods af økonomisk vækst. Årsagen hertil er blandt andet, at der i dag bliver emballeret mere effektivt og i lettere materialer end tidligere.

I regeringens affaldsstrategi fra juni 2010 er der fokus på udviklingen i de samlede affaldsmængder og på mere genanvendelse. I kampagnen Brug mere – spild mindre , bliver der fokuseret på at forhindre madspild og på at forebygge affald. Desuden bliver der gennemført forskellige projekter som f.eks. en kortlægning af emballageforbruget, når danskerne handler på internettet, og udarbejdelsen af nye gode råd til virksomhederne, så der fremover bliver genanvendt mere.

Læs den nye statistik om genanvendelse af emballage her
Læs den nye statistik om emballageforbruget her
Se regeringens affaldsstrategi her

Yderligere oplysninger:
Anne-Mette Bendsen, AC-tekniker, Miljøstyrelsen, tlf.: 72 54 43 12
Thomas Hag, pressemedarbejder, departementet, tlf.: 72 54 60 41 el. 22 48 10 30

Læs mere her

Minister lancerer ny strategi for DSB

Udvikling af DSB er en afgørende faktor for at nå regeringens målsætning om at gøre den kollektive trafik så attraktiv, at langt flere vælger at benytte den.

– Jeg har i dag diskuteret mine overordnede målsætninger med DSB s bestyrelsesformand Mogens Granborg, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

– Vi er enige om de nye tiltag, som tilsammen skal nå målet om at fordoble antallet af togpassagerer frem mod 2030. Det er et ambitiøst, men også realistisk mål, når vi arbejder sammen om det. Jeg har på mødet udtrykt fuld tillid til min bestyrelse og samtidig meddelt, at jeg af princip aldrig deltager i spekulationer om bestyrelsen i medierne jævnfør artiklen i Børsen i dag. Jeg er overbevist om, at DSB s bestyrelse sammen med ledelse og medarbejdere i DSB vil kunne løfte opgaven endnu bedre i fremtiden.

Vi er enige om de overordnede målsætninger:

Fjerntrafikken skal om få år kunne drives som en forretning uden kontraktbetaling fra staten
DSB vil allerede på kort sigt køre flere lyntog i takt med indsættelse af IC4.
Der skal opstilles klare krav for rettidighed, trafikinformation og god koordinering på tværs af bil, bus og tog.
Forsinkelserne skal halveres frem til 2020, sådan at antallet af sekunder, som passagerer i gennemsnit er forsinkede, reduceres fra de nuværende 200 sekunder i 2010 til højst 100 sekunder i 2020.
DSB skal fortsat have transport af passagerer i Danmark som sit primære formål.
Kontrakten med DSB skal fra 2012 deles op i flere delkontrakter, så det bliver mere gennemskueligt, hvad det koster at drive de enkelte dele af togtrafikken.
For at opnå øget fokus på bedre tilgængelighed udskilles stationer snarest muligt som et separat selskab indtil videre inden for rammerne af DSB.

Den samlede strategi for en jernbane i vækst fremlægges i løbet af efteråret.

Mogens Granborg udtaler i den forbindelse:

– Jeg er helt enig med ministeren i de overordnede sigtelinier, som vi har diskuteret på mødet i dag. Jeg ser det som en naturlig forlængelse af bestyrelsens strategi om øget gennemsigtighed. Vi har taget de første skridt ved for eksempel at udskille vedligeholdelse af materiel og kommercielle ejendomme i selskaber for sig. DSB har høstet positive erfaringer med investeringer i udlandet, og jeg er enig i, at man skal gøre sig fortjent til udenlandske aktiviteter ved at vise, at den primære togdrift i Danmark fungerer optimalt.

På mødet drøftedes også de nærmere rammer for DSB’s kommercielle forretninger.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Jeg vil ikke lægge bånd på DSB, men lægge rammer for DSB. Der skal være gode muligheder for nytænkning og udvikling inden for togdrift, men det skal ske inden for rammerne af en statsejet virksomhed med milliardtilskud.

Det er ingen hemmelighed, at jeg for nylig satte en stopper for DSB’s teleselskab “DSB talk”, som jeg af principielle grunde var imod, men frem for at vurdere fra sag til sag ønsker jeg at løse problemstillingen generelt. Jeg har derfor bedt DSB om en redegørelse for deres kommercielle aktiviteter, som kan danne grundlag for et samlet oplæg. Med fælles forståelse af rammerne kan DSB løbende udvikle sig til gavn for de togrejsende.

For yderligere kommentarer:

Hans Christian Schmidt via særlig rådgiver Søren Lauridsen, 3063 7723

DSB-bestyrelsesformand Mogens Granborg, 4055 4074

Læs mere her

Finansudvalget godkender nye transportprojekter

Folketingets Finansudvalg har i dag godkendt bevillingerne til en lang række nye initiativer på transportområdet.

Initiativerne er en del af Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 og Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre sikkerhed i overkørsler af 16. december 2010. Aftalerne er indgået mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Med aftalerne fordeles 1,6 milliarder kroner til en lang række konkrete initiativer. Det gælder bl.a. initiativerne til en styrket indsats for havne i yderområderne (Havnepakke II), flere cykelstier, en styrket indsats i forhold til vejstøj, bedre fremkommelighed for busser og en række nye forundersøgelser af trafikprojekter.

– Jeg er glad for, at vi nu med Folketingets Finansudvalgs godkendelse kan sætte alle de aftalte projekter i gang. Det er projekter, der forbedrer både den kollektive trafik og forholdene for erhvervsliv og bilister rundt i hele Danmark. Og ikke mindst yderområderne får et løft, udtaler transportminister Hans Christian Schmidt.

Læs mere her

Regeringen vil hæve hastighedsgrænsen for busser fra 80 til 100 km/t på motorveje

Fremover skal busser, som opfylder en række særlige betingelser til sikkerhed og indretning (Tempo 100-busser), have lov at køre med 100 km/t mod i dag 80 km/t. Det mener justitsminister Morten Bødskov og transportminister Henrik Dam Kristensen.

Justitsminister Morten Bødskov har derfor sendt et lovudkast om Tempo 100-busser i høring. Med lovforslaget imødekommer regeringen et ønske fra busvognmændenes brancheforening.

Justitsminister Morten Bødskov siger:

Vi skal løbende overveje, om vores hastighedsgrænser er tidssvarende. Men det skal selvfølgelig altid være sådan, at hensynet til færdselssikkerheden vægtes højt. Det er det afgørende for mig.

I de senere år er det blevet mere sikkert at færdes på de danske veje. Samtidig er busserne blevet mere moderne og langt bedre udstyret.

Derfor finder vi i Justitsministeriet og Transportministeriet det helt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen til 100 km/t for Tempo 100-busser. Herved lægger vi os på niveau med den hastighedsgrænse, der gælder i de fleste andre EU-lande.

Transportminister Henrik Dam Kristensen siger:

Jeg er glad for, at vi med det lovforslag, der nu er sendt i høring, kan imødekomme et ønske fra branchen om at hæve hastighedsgrænsen for busser på motorvej til 100 km/t, sådan som tilfældet også er i de fleste andre EU-lande.

Jeg lægger stor vægt på, at indførelse af regler om Tempo 100-busser vil kunne være med til at forbedre buspassagerers mobilitet og styrke busselskabers konkurrenceevne i forhold til andre transportformer. Desuden vil danske busvognmænd blive stillet lige med busvognmænd i andre EU-lande i forhold til investering i busser, der opfylder kravene til Tempo 100-kørsel. Danske busvognmænd vil således fremover også vil kunne anvende Tempo 100-busser til kørsel med 100 km/t på motorvej på hjemmemarkedet – altså i Danmark.

I dag må hastigheden for busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, ikke overstige 80 km/t. Dette gælder også på motorvej. I de fleste andre EU-lande gælder der i dag en hastighedsgrænse på 100 km/t for busser.

Danske Busvognmænd har derfor tidligere fremsat et ønske om, at det også bliver muligt for busser at køre 100 km/t på danske motorveje.

Justitsministeriet og Transportministeriet har vurderet, at dette ønske fra branchen bør imødekommes, hvis busserne opfylder nogle særlige betingelser til indretning og udstyr. Transportministeren vil efter tysk forbillede fastsætte disse betingelser.

Baggrund

Det lovudkast, der nu er sendt i høring, skal skabe grundlag for, at busser kan køre med op til 100 km/t på motorvej (mod 80 km/t i dag), hvis bussen opfylder en række betingelser for indretning og sikkerhed mv.

Det er i færdselslovens § 42, stk. 2, fastsat, at hastigheden på motorvej ikke må overstige 130 km/t. I færdselslovens § 42, stk. 5, er det fastsat, at der dog for en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan fastsættes en lavere grænse. En sådan lavere hastighedsgrænse vil være angivet med skilte.

I færdselslovens § 43, stk. 1, er det fastsat, at for busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, må hastigheden dog uanset § 42 aldrig overstige 80 km/t. Denne hastighedsgrænse gælder også på motorvej.

En tilsvarende hastighedsgrænse på 80 km/t på motorvej gælder for bl.a. biler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler), visse vogntog, påhængskøretøjer samt biler med tilkoblet campingvogn mv.

Udviklingen i de senere år er gået i retning af et højere færdselsmæssigt sikkerhedsniveau, når det gælder indretningen af busser. En moderne bus er således typisk udstyret med en lang række sikkerhedsforanstaltninger, såsom antiblokeringssystem (ABS), der modvirker udskridning, elektronisk stabilitetssystem (EPS), der øger bussens stabilitet, friktionsbremser, laserafstandsmåler, automatisk nedbremsningssystem og sporassistent.

I Tyskland er der indført en hastighedsgrænse for busser på 100 km/t ved kørsel på motorvej, hvis bussen lever op til en lang række krav til sikkerhedsudstyr mv. (Tempo 100-busser). Tilsvarende hastighedsgrænse gælder i de fleste andre EU-lande.

Kørsel med op til 100 km/t vil forudsætte, at bussen er særskilt godkendt hertil, hvilket kræver, at bussen opfylder en række tekniske forskrifter til sikkerhed, indretning, udformning mv., som fastsættes af Transportmini-steriet. Fastsættelsen af disse forskrifter vil basere sig på de krav, der gælder for godkendelse af Tempo 100-busser i den tyske delstat Schleswig-Holstein, hvor man pr. 8. december 2007 valgte, at Tempo 100-godkendte busser som udgangspunkt skulle opfylde de tekniske krav i direktiv 2001/85/EF (busdirektivet).

Justitsministeriet og Transportministeriet har vurderet, at den foreslåede nye hastighedsgrænse på 100 km/t af færdselssikkerhedsmæssige grunde ikke også bør gælde for bl.a. biler med tilkoblet campingvogn mv.

Lovudkastet indeholder i øvrigt også et forslag til en ændring, som har til formål at ligestille civile prøvesagkyndige i politiet med ledende køre-dommere i forsvaret, når det gælder muligheden for at få en kørelærergodkendelse fornyet

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Emil Melchior, telefon 4037 6737

Læs mere her

Stigende smågriseeksport til Tyskland: Løsninger efterlyses

Danske svineproducenter ligger helt i front, når det drejer sig om at producere smågrise, mens det kniber mere med slagtesvinene. Produktionen af slagtesvin er bl.a. udfordret af, at tyske landmænd også har indtægter for biogas samt den generelle kreditklemme. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den analyse af den massive eksport af smågrise til Tyskland, fødevareminister Mette Gjerskov har taget initiativ til. Ministeren inviterer nu branchen til at komme med forslag til løsninger.

Rapporten peger på en vifte af forhold, som gør det mere attraktivt for landmændene at producere smågrise i stedet for slagtesvin. Der er således ikke tale om en enkelt dominerende faktor, der gør udslaget.

Jeg hæfter mig særligt ved to forhold. For det første at smågriseproduktionen i Danmark er særdeles konkurrencedygtig sammenlignet med udlandet. Vi er simpelthen rigtig gode til at producere smågrise i Danmark. For det andet pointeres det, at kreditklemmen rammer slagtesvineproducenter meget hårdt, siger Mette Gjerskov.

Der sker for øjeblikket en kraftig udjævning i vilkårene for biogas. Dels har Fødevareministeriet udmøntet ca. 250 mio. kr. i anlægsstøtte til biogasanlæg. Dels har regeringen hævet afregningsprisen med næsten 50 pct. til 1,15 kr. pr. kWh.

Regeringens satsning på biogas er alt andet lige noget, der batter, men jeg er opmærksom på, at der er særlige udfordringer for slagtesvineproducenterne. Derfor vil jeg invitere repræsentanter fra erhvervet til at komme med løsninger på udfordringerne. Og i forhold til de generelle rammevilkår, har regeringen jo netop fokus på at forbedre konkurrenceevnen og sikre private arbejdspladser, siger Mette Gjerskov.

På længere sigt peger rapporten på, at ny teknologi er afgørende for, om slagtesvineproducenter kan løse de miljøudfordringer, erhvervet har.

Det er netop en af de ting, vi er meget opmærksomme på. Og derfor lancerede jeg før jul partnerskabet Månegrisen som en del af Regeringens Innovationsstrategi. Månegrisen handler kort sagt om at skabe en hypermoderne stald, der ikke belaster miljøet. Det, tror jeg på, vil blive et kæmpe skridt i den rigtige retning på den lidt længere bane, siger Mette Gjerskov.

Ifølge rapporten er produktionen af svin i Danmark samlet set steget hvert år, og det forventes, at tallet for 2012 bliver 29,7 mio. svin i alt. Produktionen af danske smågrise er steget fra ca. 3 mio. i 2005 til 9,3 i 2012. Danske landmænd får nu stort set lige så meget for deres svin, som kollegaerne i Tyskland og Holland. Her er den såkaldte afregningspris fra slagteriet i Danmark til den enkelte landmand steget til 12.01 pr. kg. Det er en stigning på tre kroner på fem år.

Yderligere oplysninger:
Morten Olsen, Pressesekretær, tlf: 20 91 59 01

Læs mere her

Ny regeringsplan skaber job i den maritime sektor

Regeringen styrker jobskabelsen i den maritime sektor med nyt udspil , siger Dansk Metals formand i en kommentar til regeringens nye Vækstplan for Det Blå Danmark. Regeringen lægger sig meget tæt op af anbefalingerne fra vækstteamet og trykker på de rigtige knapper, mener Metal-formanden.

Regeringens nye Vækstplan for Det Blå Danmark vil være med til at øge beskæftigelsen i den maritime sektor væsentligt. Det vurderer Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen:

– Regeringen lægger sig meget tæt op ad de anbefalinger, vi gav fra Vækstteamet, som jo netop er et udtryk for erhvervets behov og ønsker. Det er de ting, der skal til for at kunne styrke jobskabelsen, siger Claus Jensen, der selv er medlem af regeringens vækstteam.

Han mener derfor også, at regeringen lægger op til at trykke på de rigtige knapper:

– Dygtige virksomheder og medarbejdere er fundamentet for, at vi har en maritim klynge i verdensklasse i Danmark. Det var konklusionen i vækstteamet, og regeringen tager tråden op for at gøre fundamentet endnu stærkere, mener Claus Jensen, der fremhæver udfordringen med at sikre kvalificeret arbejdskraft til branchen:

– Vækstteamets arbejde viste med al tydelighed, at mangel på arbejdskraft med de rette kompetencer er en barriere for vækst i den maritime sektor. Det gælder ikke mindst inden for offshore-branchen. Jeg er derfor meget tilfreds med, at regeringen lægger op til at styrke uddannelsesområdet på alle fronter, siger Claus Jensen.

Regeringen vil bredt forbedre rammebetingelserne, og bl.a. sætte fokus på at udnytte fordelene ved, at Danmark både er stærk på rederidriften og på udstyrssiden:

– Erhvervet har en stor liste af miljøkrav i vente, og de erhvervsmæssige muligheder har vi særdeles gode forudsætninger for at udnytte. Det glæder mig derfor også, at regeringen lægger op til at etablere et partnerskab omkring udvikling af nye miljø- og klimaløsninger, siger Claus Jensen, der også glæder sig over, at regeringen anerkender havnenes store betydning i at få Det Blå Danmark til at køre på skinner:

– En udviklet søfart muliggør en stærk erhvervsudvikling med potentiale for Danmark som produktionsland. Det kræver, at varer nemt og hurtigt kan transporteres til og fra transportcentre og virksomheder med lettilgængelige havne som effektiv drejeskive til at overføre gods mellem forskellige transportformer, siger han og fortsætter:

– Søfarten i Danmark kan forbedres betydeligt. Danmark har en lang kystgrænse og indre vandveje, som i høj grad kan bruges til indenrigs- og international transport. Vækst i de maritime erhverv, og en mere effektiv mobilitet via danske havne, bør sikres gennem en samlet national handlingsplan, og her er det nationale erhvervshavneråd et godt sted at starte de strategiske drøftelser, mener Metal-formanden.

Læs mere her

Ny rapport fra Cowi viser at trængslen er steget i hovedstaden

En ny rapport fra COWI viser, at trængslen i hovedstadsregionen inden for de seneste 10 år er steget.

I 2001 holdt bilisterne i hovedstadsområdet i kø i knap 100.000 timer pr. hverdagsdøgn, mens dette tal ifølge COWI i 2010 lå på knap 130.000 timer. Trængslen er således steget dobbelt så meget som trafikken i samme periode. De spildte timer som bilisterne er forsinkede i trafikken svarer til et samfundsøkonomisk tab på 8,5 mia. kr. Omregnet svarer det til omkring 22.000 fuldtidsstillinger om året.

COWIs rapport viser, at det er de store indfalds- og ringveje, samt København og Frederiksberg Kommuner, der er hårdest ramt af trængsel. De fleste forsinkelsestimer forekommer endvidere i myldretiden – især i forbindelse med pendlertrafikken om morgenen.

Vores viden om trængsel i hovedstadsområdet har hidtil i stor udstrækning været baseret på det såkaldte Projekt Trængsel fra 2004. Transport-ministeriet har bedt COWI om at udarbejde en opdatering af resultaterne fra dengang så vidt muligt med udgangspunkt i de samme metoder. Det er det arbejde, der har mundet ud i rapporten Trængselsindikatorer i hovedstadsregionen , som nu foreligger og sætter fokus på omfang og udvikling i trængsel i og omkring hovedstaden i de senere år. Regeringen har samtidig nedsat en Trængselskommission, som arbejder med at opgøre trængsel og mulige tiltag for at reducere dens omfang i hovedstadsregionen.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

– Rapportens resultater er klare. Der er et trængselsproblem i Hovedstadsområdet og det er stigende. Tusindvis af mennesker spilder allerede i dag alt for meget tid i trafikkøer, så rapporten viser jo med al tydelighed, at der er behov for en målrettet indsats, hvis vi skal komme den stigende trængsel i Hovedstadsområdet til livs.

– Regeringen har nedsat en Trængselskommission, som er i fuld gang med at se på, hvordan vi kan reducere trængslen til gavn for både borgere og erhvervsliv, som til dagligt er afhængige af en velfungerende infrastruktur i og omkring hovedstadsregionen. Jeg håber, at Trængselskommissionen kan få glæde af den nye rapport som et relevant indspark i deres videre arbejde, og jeg ser frem til at kommissionen allerede i januar fremlægger deres første resultater, som regeringen kan gå videre med.

Læs Cowis rapport om trængsel i hovedstaden her

Læs mere her

Behov for flere kommunale investeringer – bl.a. i udbedring af vejnettet

Regeringen lægger op til en kickstart af økonomien bl.a. med flere offentlige anlægsinvesteringer. Det hilser KL s formand Jan Trøjborg velkomment, for der er store anlægsbehov i kommunerne, men det er nødvendigt med mere fleksible låneregler.

Vi er helt klar til at kickstarte dansk økonomi i kommunerne. Det fremgår dog ikke, om regeringen lægger nye penge i kickstarten, eller om det er de penge, vi allerede har afsat til byggerier i 2012. Det er selvfølgelig afgørende, ligesom det er afgørende, at regeringen stopper de rigide låneregler, der gør det vanskeligt at planlægge, hvilket er nødvendigt ved store byggerier. Man bør også imødekomme de kommuner, der kom i klemme ved den sidste låneuddeling. Med smidigere regler vil kommunerne have langt bedre mulighed for at få alvor sætte gang i byggeri af veje, skoler og børnehaver, siger KL s formand.

I dag kan kommunerne kun lånefinansiere investeringer i et meget begrænset omfang. Der er kun automatisk låneadgang til enkelte specifikke investeringer, fx opførelse af kommunale ældreboliger og visse energibesparende foranstaltninger i eksisterende byggeri. Derudover kan økonomi- og indenrigsministeren også dispensere for lånereglerne i konkrete sager.

“Det betyder, at kommunerne skal bruge tid og kræfter på at skrive ansøgninger, som embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet derefter behandler og besvarer. Derfor ved kommunerne typisk først længe efter, at deres budgetforhandlinger for det kommende år er startet, om de kan lånefinansiere investeringer. Det skaber stor usikkerhed, siger Jan Trøjborg, der efterlyser større valgfrihed til kommunerne i forhold til, hvor investeringerne skal sættes ind.

Læs mere her