Banedanmark lukker to broer ved Kirke Hvalsø i weekenden

I weekenden den 16.-17. juli nedriver Banedanmark broen over jernbanen ved Raunsbjergvej mellem Kirke Hvalsø og Kisserup og Rugårdbroen ved Tingerup.

Det sker for at gøre plads til det ekstra spor, der er ved at blive anlagt på jernbanen mellem Lejre og Vipperød.

Begge broer bliver genopbygget i en længere udgave, hvor der er plads til det nye spor. Broerne genåbner for trafik den 31. december. I mellemtiden må borgere, der færdes mellem Kirke Hvalsø og Kisserup, tager turen over Bryggervej. Desuden bliver Kisserup Krat lukket for trafik i perioden.

Det ekstra spor på Lejre-Vipperød-strækningen betyder, at der vil være to spor hele vejen fra Holbæk til København, og at togene vil kunne køre op til 160 km/t. Dermed kan passagererne se frem til flere togafgange og kortere rejsetid. Den to-sporede jernbane vil stå færdigt i 2015.

Man kan finde flere oplysninger om udbygningen af banen på Banedanmarks hjemmeside www.bane.dk under Banearbejde/Sjælland.

Yderligere information via Banedanmarks pressevagt på telefon 8234 1313.

http://www.bane.dk/

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *