Nyt kurer- og transportfirma Åbner i København og Nord jylland og trodser krisen i branchen.

Kurer– og transportfirmaet Easy Kurér åbnede 2. Januar med afdelinger i København og Aalborg og hub i Trekantsområdet . Dermed bliver det både hurtigere og billigere for virksomheder at få transporteret pakker ikke bare på Sjælland og Nordjylland men også på kryds og tværs af landet.

Easy Kurér har nu et af Danmarks største, uafhængige fragtnetværk, og det kommer kunderne til gode. Med lanceringen af pakkehubben i Trekantsområdet vil alle lokale virksomheder blive tilbudt en kontant besparelse på minimum 10 pct. af deres samlede fragtforbrug.

Sikker og hurtigt levering af alle typer gods
Åbningen sker både ud fra et ønske om generelt at tilgodese områdernes fragtbehov bedre, men også at et samarbejde med Quicktrans og Pakkebussen er blevet udbygget.

Easy Kurér har en række specielydelser, heriblandt ambulant kurerkørsel for sygehuse i forbindelse med transport af eksempelvis organer og operationsudstyr" fortæller salgschef i Easy Kurér, Jesper Laugesen. Easy Kurér har udover Health & Medical specialiseret sig indenfor brancherne: IT, & Security, Entertainment & Media, Automotive & Aviation, Design & Jewelry, spareparts & tools.

Gennemskuelige priser

Vi har valgt ikke at benytte os af dieseltillæg, taxametre og andet, der kan gøre prisen uigennemskuelig for kunden. I stedet har vi faste priser, som gælder for alle," siger Salgschef Jesper Laugesen.

Styrket netværk

Med opstart af de to afdelinger samt hubben i Trekantsområdet vil Easy Kurér dække hele landet, til fordel for kunderne. Fleksibilitet og pris er kendt for at være kerneord når transportøren skal fastholde kunden og imødekomme daglige krav og forventninger. Omvendt er omstillingsevne og responstid kodeord når tampen brænder og varerne skulle være leveret senest dagen før, og det er præcis hvad Easy Kurér kan.

Easy Kurér tilbyder en vifte af services koncentreret om tre hovedprodukter: Kurér og ekspres–levering, distribution samt konceptet "På kryds og tværs af landet". På kryds og tværs af landet kan sammenlignes med en bus. Den ankommer til de største byer i Danmark 1 gang dagligt og kører dit gods sammen med andre kunders gods. Ekspres–levering er løsningen, når varen skal frem øjeblikkeligt, mens på kryds og tværs af landet konceptet leverer samme dag eller dagen efter.

Hurtigst i Danmark og udlandet
Ud over disse fokusområder er der indgået nære samarbejdsaftaler med et flyselskab og et internationalt fragtfirma i tilfælde af internationale hastesager.
"Vores primære force er ekspres–levering i Danmark for brancher, der arbejder med skarpe deadline. Det er typisk IT–virksomheder, trykkerivirksomheder og lignende.
 

Læs mere her

Efterspurgt transportløsning hos Visma på Transport2013

Seriøs dialog med mange virksomheder og flere spændende leads indfriede Vismas forventninger til Transport2013, der netop er blevet afholdt i Messecenter Herning

Med erfaring fra tidligere messer var der ikke forventninger om konkret salg hos IT- og konsulenthuset Visma, som på Transport2013 var repræsenteret med tre erfarne eksperter indenfor integrerede og stærke IT-løsninger til transportbranchen.

Fra messesnak til samarbejde

Men Vismas repræsentanter kunne melde om god travlhed på standen i alle fire dage, og de erfarne messedeltagere er sikre på, at nogle af emnerne inden næste messe bliver til ordrer.

– Transportvirksomheder er meget forskellige i størrelse og behov, så selvom vores Transportløsning er en fleksibel standardløsning, er det naturligt, at kunderne lige skal reflektere over de ting, de ser og hører fra mange på en messe, der er så stor som Transport2013, siger senior IT-konsulent Gert Irming Frederiksen fra Visma Services Danmark A/S.

– Derudover er det vigtigt for os at være synlige i en branche, som vi har fokus på og som vi har stærke løsninger til, siger Gert Irming Frederiksen.
Visma offentliggjorde netop op til weekendens messe en stor ordre til DSV Transport, hvor Visma i en samlet løsning har leveret SuperOffice CRM sammen med Visma Business ERP, der er integreret med DSV Transports eksisterende økonomisystem. En løsning, der har effektiviseret arbejdsgangene hos den store transportvirksomhed markant.

Fleksible løsninger til alle transportvirksomheder

Deltagerne kunne på messen få et indblik i Vismas Transportløsning, hvor der også blev vist to yderligere moduler; et tilbudsmodiul og et Syncronicer -flådestyringsmodul. Sidstnævnte er udviklet af Soft Design, som Visma har et tæt samarbejde med i deres avancerede, men meget brugervenlige løsning til transportbranchen.

Mens Visma Business i sin grundstruktur retter sig mod rutinerne på kontoret, så retter Syncronicer-modulet sig mod rutinerne i bilerne. Sammen udgør de en stærk løsning for de fleste danske transportvirksomheder.

– Vi ser ingen grund til at opfinde den dybe tallerken med egne moduler til alle funktioner, siger Gert Irming Frederiksen, der netop ser specialiseringen i tillægsmodulerne og den fleksible integration mellem dem som en styrke for Vismas evne til at kunne tilbyde konkurrencedygtige løsninger til markedet, hvor kunderne kan få alle behov opfyldt hos én leverandør.

– Det danske marked er meget forskelligt. I den ene ende er den mindre vognmand med få biler og i den anden ende er der de helt store som DSV Transport. Derimellem ligger der mange transportvirksomheder med 2-5 medarbejdere på kontoret og op til 40-50 biler i vognparken. Vi kan levere komplette softwareløsninger til alle segmenter, siger Gert Irming Frederiksen, der med fast base i Jylland og mange år i branchen kender rigtig mange i markedet.

Forbedret konkurrenceevne

Gert Irming Frederiksen og hans kolleger kan mærke en stigende interesse i erhvervslivet for at se på software- og IT-løsninger som en del af konkurrenceevnen.

– Rigtig mange virksomheder har på grund af krisen ikke investeret i systemer i de seneste 4-5 år. Men nu er det som om, det begynder at røre på sig. Hvis en virksomhed kan se, at de både kan reducere omkostninger, effektivisere arbejdsprocesser og blive mere konkurrencedygtige, så er udgiften til ny software eller ny IT jo pludselig ikke længere en omkostning, men en nødvendig investering, understreger Gert Irming Frederiksen.

Fakta om Visma

Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger.

Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.

Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Hellerup, Herlev, Kolding og Odense.

På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 5.000 ansatte og omsætter for godt 5 mia. NOK.

Læs mere her