Nordjyske blip systems indtager det Nordamerikanske marked

I BLIP Systems stræben for at være verdens førende udbyder af Bluetooth og Wi-Fi målinger, har virksomheden indgået et strategisk partnerskab med canadiske G4 Apps Inc.

Vodskov, Danmark (6. Marts, 2013) – BLIP Systems og G4 Apps annoncerede i dag et bredt strategisk partnerskab, der kombinerer de succesfulde trådløse løsninger fra BLIP Systems med det ambitiøse canadiske firma G4 Apps, der er ledende indenfor trafikstyringssoftware og trafiksystemer, til at levere BlipTrack trafikløsningen til det nordamerikanske marked.

Med gennemprøvede teknologier som Bluetooth og Wi-Fi sporing, er udgifterne til indsamling af detaljerede trafikdata som rejsetider, hastigheder, kømåling mv. faldet væsentligt i forhold til traditionelle måleteknologier og det nye partnerskab med G4 Apps vil give de nordamerikanske vejmyndigheder et omkostningsbevidst og innovativt nyt våben til at forbedre de trængte vejnet.

Løsningen fungerer ved at man placerer BlipTrack -sensorer strategisk langs større veje som indsamler de anonyme identifikationskoder fra Bluetooth og WiFi-enheder i forbigående køretøjer. De indsamlede data fra forskellige sensorer krypteres, som derved sikrer, at identifikationskoderne ikke kan spores til en person eller køretøj, og overføres til en dataserver, hvor hastighed og rejsetid beregnes for hvert vejsegment og derved gør det muligt at optimere trafikken mere effektivt. Data analyseres ligeledes også over længere perioder til brug ved signaloptimering og vejplanlægning.

Mange nordamerikanske kommuner har problemer med trafikpropper, der udhuler økonomien, tapper produktiviten fra borgere og virksomheder, og bidrager betydeligt til udledningen af drivhusgasser. De søger effektive løsninger i trafikstyring, men med et stramt budget, har de ikke råd til traditionelle løsninger , udtaler Bob Burrows, administrerende direktør for G4 Apps. Vi er glade for, at vi med partnerskabet til Blip Systems, nu kan tilbyde et velprøvet system til det nordamerikanske marked, der kan overvåge trafikken for en brøkdel af prisen.

Med BlipTrack -platformen allerede fast konsolideret i flere store internationale lufthavne og kommuner rundt om i verden, ser vi frem til at indtage nye og spændende områder med G4 Apps ekspertise og teknisk know-how i det nordamerikanske trafik segment , udtaler Peter Knudsen, administrerende direktør for Blip Systems.

Om G4 Apps inc.:
G4 Apps fokuserer på at sænke energiforbruget og CO2 i trafikken gennem anvendelse af trådløse teknologier og tjenester. Virksomheden leverer løsninger til billister, chauffører og trafik organisationer , og stræber efter at være førende udbydere for hvert område og samtidig levere en karakteristiske funktionaliteter, nøjagtighed og aktualitet gennem kombinerede teknologier og tjenester. G4 Apps leverer operationelle kvalitets data og rådgivning til omkostningsreduktion, øget mobilitet og forbedret bæredygtighed på en pålidelig og sikker måde.

Om BLIP Systems:
BLIP Systems er en privatejet trådløs-teknologi virksomhed med hovedsæde nær Aalborg, Danmark. Grundlagt i august 2003 som et MBO af Bluetooth aktiviteterne inden Ericsson Danmark. BLIP Systems (Bluetooth Local Infotainment Point) blev etableret med en vision om at udnytte de nye forbindelsesmuligheder i mobiltelefoner, såsom Bluetooth og Wi-Fi, til at levere nærhedstjenester for brugerne. Visionen og den høje ekspertise på BLIP Systems stammer fra et særdeles branche erfarent team. BLIP Systems fokuserer på at udvikle og sælge sporings løsningen BlipTrack . I første omgang beregnet til kømålinger i lufthavne, men nu udvidet til at omfatte trafik og kø-analyse i trafikken, på togstationer, i indre byer mv.

Læs mere her

Q8 sørger for, at Posten kører miljørigtigt i Aalborg

Som led i byens store ARCHIMEDES miljøprojekt til bæredygtig trafik bruger 50 postbiler i Aalborg den nyeste diesel fra Q8, der har op til 20 pct. bio-indhold.

Mens ejere af dieselbiler og lastvogne landet over er ved at vænne sig til, at deres diesel nusælges med syv pct. bio-indhold, er Postens køretøjer i Aalborg allerede nået en generation videre.

Som led i Aalborg Kommunes store ARCHIMEDES miljø-projekt til bæredygtig trafikafvikling kører Posten nemlig her med op til 20 pct. indhold af biostof i dieselolien.

50 postbiler i Aalborg drives af såkaldt 2. generations biodiesel, mens den nye diesel med bioindhold, som har været standard-dieselen til vejtransport i hele Danmark siden1. juli, kun er 1. generation.

Den biodiesel, som Q8 leverer til Posten i Aalborg, er fremstillet af slagteriaffald. Q8s normale diesel med bioindhold, der sælges i resten af landet, har sine syv pct. bio-andel fra rapsolie.

Vil være med helt fremme i bio
Q8 gør en stor indsats for at bevise, at et internationalt olieselskab godt kan være miljørigtig og støtte grønne energi-initiativer.

Q8 arbejder f.eks. målrettet på at reducere sit energiforbrug i Danmark. Det sker bl.a. ved anvendelse af LED-pærer, naturligt ovenlys og genbrug af bilvaskevand på Q8-stationerne landet over, ligesom alle Q8-medarbejdere skal gennemgå en særlig klimaskole.

Q8 var derfor straks med på ideen, da virksomheden blev opfordret til at deltage i Aalborgs ambitiøse ARCHIMEDES projekt:

Vi synes, det er spændende at kunne indsamle praktiske erfaringer med brændstof, der indeholder langt større mængder bio-stof end det, vi ser til dagligt. Det stiller udfordringer til både motorer og os, der skal kunne levere biodieselen, fortæller salgschef Svend Larsen fra Q8.

Svend Larsen forklarer samtidig, at biodiesel kan være følsom ved lave temperaturer. Derfor indeholder den aalborgensiske biodiesel op til 20 pct. biokomponent om sommeren, mens bio-andelen i vinterhalvåret skrues ned til 10 pct. I overgangsperioden forår og efterår er den på 12 pct.

ARCHIMEDES indtager Aalborg
Posten har 50 af sine vogne kørende på 2. generations biodiesel i Aalborg. De får alle deres brændstof fra et biodiesel påfyldningsanlæg, som Q8 har indrettet til formålet i forbindelse med limfjordsbyens postterminal.

De biodiesel-drevne postbiler er blot ét af 20 projekter til bæredygtig trafikudvikling, som Aalborg Kommune gennemfører i disse år. Det store projekt er EU-støttet og er opkaldt efter den græske matematiker ARCHIMEDES.

ARCHIMEDES er et samarbejde mellem seks europæiske byer og indgår i EUs CIVITAS Plus program, hvis overordnede formål er at nedbringe transportens energiforbrug og forurening.

Både Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab er involveret i ARCHIMEDES projekterne. Det samme er en række partnere som f.eks. Post Danmark og Q8, der er brændstof-leverandør til Postens køretøjer.

ARCHIMEDES projekterne blev indledt i efteråret 2009 og skal køre frem til 2013.

Læs mere her

INNOTRANS – Transportministeren udforsker dansk teknologi på jernbanemesse

14 innovative og ledende danske virksomheder præsenterer den nyeste teknologi inden for jernbaneindustrien på INNOTRANS 2012, der finder sted netop nu, fra den 18. 21. september. De danske udstillere har fået stor opmærksomhed, bl.a. fra transportministeren, der fik en introduktion til de danske produkter, systemer og løsninger i forbindelse med sit besøg på den danske fællesstand onsdag.

Fokusområderne på INNOTRANS er jernbaneteknologi, indretning, infrastruktur samt offentlig transport og tunnelkonstruktion, og messen har ekstrem stor betydning for den danske jernbaneindustri, da det ofte er her, forbindelserne til de store spillere på jernbanemarkedet knyttes. På den måde skabes grundlaget for danske underleverancer i jernbaneindustrien, hvilket sikrer såvel danske arbejdspladser som en national dansk jernbaneekspertise.

Danish RailWay Group, et netværk under Eksportforeningen, har derfor arrangeret en dansk fællesstand på messen siden år 2000, og i år har 14 danske virksomheder forenet deres kræfter på det 200 kvadratmeter store fællesareal.

De danske virksomheder tilbyder en bred vifte af specialiserede løsninger og produkter, fx- real-time information, overvågnings- og kontrolsystemer, services inden for vedligehold og fremstilling af komponenter såvel som forskellige support-produkter. Udstillerne har et eftertragtet publikum på INNOTRANS-messen, for alle de internationale togbyggere er repræsenteret, og flere store operatører er også til stede.

Transportministeren med på vognen
Under sit besøg på den danske fællesstand onsdag fik transportminister Henrik Dam Kristensen mulighed for at møde de danske virksomheder, og i den forbindelse var der arrangeret en velbesøgt VIP-reception.

Transportministeren fik bl.a. en demonstration af GreenSpeed et system, der er blevet implementeret af DSB, og som optimerer energiforbruget og øger præcisionen. Ved den lejlighed fik ministeren en tur i togsimulatoren, så han med egne øjne kunne se systemet i drift.

Transportministeren har i dag fået en tur gennem de mest grønne, omkostningseffektive og teknologisk overlegne løsninger, der leveres af danske virksomheder , fortæller Ulrik Dahl, Direktør for Eksportforeningen, på vegne af Danish Railway Group.

Verdens største
INNOTRANS er den største messe af sin art inden for jernbaneindustrien. Messen er kun åben for fagfolk, og der ventes over 110.000 besøgende i år, efter at den magiske grænse på 100.000 blev rundet sidste gang, messen blev afholdt.

Siden 1996 har messen været afholdt i Berlins messecenter, hvor den finder sted hvert andet år, og i år vil mere end 2450 virksomheder fra over 45 lande vise deres produkter, systemer og løsninger. Det sker på godt 70.000 kvadratmeter udstillingsareal samt 3,5 km skinner, der er blevet installeret på udendørsarealerne i anledning af messen.

Om Danish Railway Group:
Danish RailWay Group fungerer som et samlingspunkt for de mange danske underleverandører til jernbaneindustrien via networking, erfaringsudveksling og fælles eksportfremstød. Flere og flere virksomheder oplever fordelene ved fællesdeltagelse på internationale messer og den synergi, som besparelser på tid, penge og resurser medfører. Medlemskredsen er således vokset til 24 danske virksomheder siden netværket blev etableret i år 2000.

De danske udstillere på stand 220 i hal 11.1 er:
Basepoint Media A/S ● Cubris ApS ● DAMM Cellular Systems A/S ● DSB Maintenance A/S ● Focon Electronic Systems ApS ● Image House A/S ● Innotronic of Scandinavia ApS ● LPT-IT APS ● NIRAS A/S ● Nissens A/S ● Respekt Danmark A/S ● Sjølund A/S ● TTInspect ● Vestergaard Company A/S

Mere info
Du kan få flere informationer om de danske virksomheder og Danish Railway Group, der hører under Dansk Eksportforening, ved at kontakte Ulrik Dahl, tlf. 87 20 44 73, ulrik.dahl@dk-export.dk. Læs desuden mere på dk-railway.dk eller på messens hjemmeside: www.innotrans.de.

Læs mere her