Stefan Pichler går om bord i airberlin group som ny CEO

Tillid, samarbejde og mod til at træffe hurtige beslutninger. Stefan Pichler (57) har i dag sin første arbejdsdag som Chief Executive Officer (CEO) i airberlin. Han blev udnævnt af Board of Directors den 3. november 2014. “Jeg har med glæde påtaget mig den udfordring, der ligger i at gøre airberlin til et overskudsgivende og inspirerende flyselskab igen. Jeg vil lægge alle kræfter i opgaven og glæder mig til mit nye liv i Berlin. Vi har hvert år mere end 31 millioner tilfredse kunder, vi har et konkurrencedygtigt produkt, og vi er godt repræsenteret på de vigtigste europæiske markeder. Vores innovative medarbejdere har stor erfaring, og det vil jeg bygge på,” siger Stefan Pichler på sit første medarbejdermøde i Berlin.

Den første arbejdsuge vil være præget af mange møder med medarbejderne i Berlin, som er selskabets traditionelle hovedsæde. Desuden er der planlagt indledende politiske samtaler og møder med repræsentanter fra branchen. Allerede mandag i næste uge skal den nye CEO besøge selskabets andet hovedsæde i Düsseldorf, hvor det første punkt på dagsordenen vil være at hilse på medarbejderne.

Stefan Pichler overtager de nye opgaver med det primære mål at omstrukturere selskabet for at sikre airberlins økonomiske bæredygtighed, også på lang sigt. Ud over den økonomiske udfordring kommer medarbejderinnovation og talentudvikling til at stå i centrum for hans aktiviteter.

“Vi har brug for gensidig tillid, samarbejde, beslutsomhed, ansvarsbevidsthed og energi i hele virksomheden. Vi skal styrke kompetencer på tværs af alle niveauer. Vi skal være bevidste om vores aktuelle situation og alligevel have mod til at træffe hurtige beslutninger. Sidst, men ikke mindst, ønsker jeg en åben og ærlig kommunikation,” siger Stefan Pichler.

Stefan Pichler har været i flybranchen i 25 år og har stor erfaring i ledelsen af lavpris-, charter- og ruteflyselskaber med overskudsgivende rutenet. Indtil slutningen af januar var han ansat hos Fiji Airways, hvor han implementerede et omstruktureringsprogram, der skulle føre selskabet tilbage til positive driftsresultater.

I tiden inden Fiji Airways var han Managing Director & Chief Executive hos Jazeera Airways, hvor han havde succes med sit restruktureringsprogram og gav flyselskabet et overskud på mere end 30 procent. Som Chief Commercial Officer & Deputy CEO gjorde han i 2006 og 2007 Virgin Blue Airlines til et af verdens mest overskudsgivende flyselskaber. Samtidig grundlagde han V Australia og var virksomhedens bestyrelsesformand indtil 2009. Inden da var Stefan Pichler bestyrelsesformand i Thomas Cook AG. Desuden har han haft flere ledende stillinger hos Lufthansa, sidst som Chief Commercial Officer og bestyrelsesmedlem.

Stefen Pichler er passioneret maratonløber og har valgt Berlin som sin nye bopæl. Han overtager stillingen fra Wolfgang Prock-Schauer, der genoptager sin oprindelige funktion fra 2012 som Chief Strategy & Planning Officer.

Læs mere her

Kendt politiker og MCH-direktør åbner årets største transportmesse

De sidste forberedelser gøres lige nu til Vestfyn Trækker 2014, der åbnes af MF Lars Chr. Lilleholt (V) samt Georg Sørensen fra MCH. Der forventes et kæmperykind i Ejby fra den 23. til 25. maj, hvor de mange nye tiltag ventes at blive positivt modtaget. Vestfyn Trækker bliver både større og mere alsidig, når den udendørs transportudstilling afholdes igen fra den 23. til 25. maj. Arealet er større end nogensinde, og messen har fået en langt bredere målgruppe end blot vejtransportbranchen, da der medvirker mange udstillere inden for bl.a. varevogne og intern transport. For at illustrere den øgede tyngde og bredde er åbningsarrangementet den 23. maj kl. 10 tilrettelagt i flere trin. Det starter med, at arrangør Per Mikkelsen, direktør i VBG Group Sales, byder velkommen. Så holder adm. direktør Georg Sørensen fra MCH Messecenter Herning samt MF Lars Chr. Lilleholt (V) hver en åbningstale, hvorefter Årets Varebil 2014 afsløres sammen med Motorjournalisternes Klub Danmark. Endelig besøger gruppen nogle af de mange udstillere, der fremviser spændende nyheder på messen.

– Godt nok er transportbranchen skrumpet, men den er også blevet stærkere, og for vognmænd, opbyggere og chauffører bliver der flere spændende ting at se på end nogensinde før. Et godt eksempel er nye løsninger til helbilsgodkendelse, der kan gøre det nemmere for den danske opbyggerbranche at eksportere sine produkter. Samtidig regner vi også med en del besøgende fra byggeri, håndværk og industri, der vil se nærmere på de udstillede nyheder inden for bl.a. varevogne og gaffeltrucks. Alt i alt er det derfor ikke urealistisk med et besøgstal på det vanlige niveau. Hvis altså vejret holder, understreger Per Mikkelsen, der forventer ’et sted mellem 6.000 og 10.000 besøgende’. – Vi regner med, at de mange nye tiltag bliver godt modtaget og i sig selv tiltrækker mange interesserede, tilføjer han.

Lilleholt: Øg investeringerne i vejnettet
Traditionen tro er en prominent politiker med transportbranchen som arbejdsområde også i år med til at åbne Vestfyn Trækker. De foregående messer blev gæstet af Bendt Bendtsen og Kristian Pihl Lorentzen, og i år er turen altså kommet til Venstres Lars Chr. Lilleholt, der ud over at være klima- og energiordfører også er medlem af Transportudvalget og bestyrelsesmedlem i partiets folketingsgruppe. I sin åbningstale kommer Lilleholt ind på, hvordan Venstre vil øge statens vejinvesteringer og arbejde for at forbedre transportbranchens rammevilkår.

– Vi er nødt til at anerkende, at vejene er helt afgørende for samfundsøkonomien, og at vejnettet ikke prioriteres tilstrækkelig højt. Det vil vi rette op på ved at fremskynde brugen af de midler, der allerede er sat af, og ved at øge investeringerne fremadrettet. Desuden står det højt på vores ønskeliste at opgradere alle statslige veje til kørsel med modulvogntog, siger folketingsmedlemmet.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der i år afholdes fra 23. til 25. maj, kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, opbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet er i år udvidet til 55.000 m2.

Læs mere her

Fremtiden er – GP Tray-sealer – pakning uden vakkumpumpe, med langtidsholdbarhed

Som noget helt nyt præsenterer Genpack: GP tray–sealer. GP tray–sealer er et smart patenteret system der sikrer langtidsholdbarhed og friskhed af pakkede fødevarer og som opererer efter den seneste teknologi uden vakuumpumpe og med stor besparelse på folie og strøm. Tidligere blev bakker med fødevarer typisk pakket i pakkefolie hele vejen rundt om bakken med relativ kort holdbarhed eller ved vakuumpakning, hvor man lukker bakken, med fødevaren, inde i en bekostelig laminatpose for at suge overskydende luft ud, og hermed opnå en længere holdbarhed. Vakuumprocessen er både energi– og tidskrævende. Vakuumpakning af fødevarer skal stadig ses som et godt alternativ til udvalgte produkter, men nu præsenterer Genpack et patenteret effektivt alternativ som giver et høj flow i pakkefasen GP Tray–sealer.

Efterlader 0% luft
GP Tray–sealer. Patenteret nyt og revolutionerende system der under de rette omstændigheder efterlader 0% luft uden at være afhængig af den traditionelle vakuumpumpe. Luften i bakken presses simpelthen ud af en ren gasart som erstatter luft og andre skadelige gasser og forlænger derved produktets holdbarhed.

Alle svejsbarre materialer kan operere på GP Tray–sealer
Genpack’s GP Tray–sealer er udviklet til at effektivisere pakkeprocessen så pakkeopgaven tilpasses den moderne virksomhed. GP Tray–sealer kan indgå i en pakkelinie eller som opsamling af flere forskellige produkter – GP Tray–sealer opererer nemlig i alle svejsbarre materialer med ændring af ganske få parametre. Foliefremføring kan indstilles til fast afstand eller være fotocellestyret til fortrykt film, så Genpack’s GP Tray–sealer tilpasses nemt de behov der er til den enkelte pakkeopgave.

Store besparelser på folien, strøm og kortere gennemløbstid
Traditionelt har bakker med fødevarer været helt indpakket i folier af forskellig typer og kvaliteter. Med Genpack’s nye tray–sealer system svejses folien på bakken som et låg og al den folie der tidligere har været omkring bakken, er nu en sparet omkostning. En hurtig beregning på folieforbrug i en produktion vil afsløre store besparelser på emballagekontoen samtidig med, at gennemløbstiden i pakkefasen forkortes betragteligt da man ikke længere er afhængig af den tidskrævende og strømkrævende vakuumpumpe.

2 modeller
Genpack’s GP Tray–sealer leveres i 2 modeller. En manuel og en semiautomatisk udgave – GP Tray–sealer 1002 samt GP Tray–sealer 2002.

GP Tray–sealer1002 er en manuel styret maskine med automatisk filmfremføringssystem, som håndterer op til 7 8 cyklus pr minut med mulighed for at pakke mere end en bakke pr. cyklus. Den maksimale bakkestørrelse er 240x200x90mm men det er dog muligt at tilpasse maskinen til større bakker efter ønske. Som ekstraudstyr kan maskinen udstyres med en fotocelle til fortrykt film.

GP Tray–sealer 2002 er en semi–automatisk model med mulighed for integration i et in–line produktionssystem. GP Tray–sealer 2002 håndterer helt op til 15 cyklus pr. minut hvor der er mulighed at pakke mere end 1 bakke pr. minut. Den maksimale bakkestørrelse er 1720 x 1188 x 1515 mm, efter ønske maskinen tilpasses til at håndtere større bakker. Som ekstraudstyr kan maskinen udstyres med en fotocelle til fortrykt film.

Genpack leverer naturligvis begge modeller i rustfast stål og med betjeningsvenlige kontrolpaneler.

Flere maskiner solgt både i og udenfor Europa. Hvor GP Tray–sealer har fundet vej til mange forskellige typer af fødevareproducerende virksomheder. De anerkendende tilbagemeldinger går primært på tilfredsheden med stabiliteten i driften samt på den konstante høje hastighed i pakkefunktionen.
 

Læs mere her

Selvkørende el-cykler – Bæredygtig udvikling ruller frem

CYKELLET introducerer de første selvkørende britisk designede elektriske cykler fra POWABYKE Ltd. i Danmark. I England kører der idag 12.000 selvkørende cykler rundt. Kvaliteten og funktionaliten er i top, og priserne er særdeles rimelige. Cyklerne er epokegørende indenfor bæredygtig udvikling og betydelig nedsættelse af CO2. En nyere personbil forurener med 200–300 gr. CO2 pr. kørt km. Den er langt højere ved koldstart og korte distancer. En el–cykel fra CYKELLET belaster max. kun med ca. 8 gr. CO2 pr. kørt km. Kører du f.eks. 12 km. dagligt i 45 uger i din bil, forurener du med 413 Kg. C02 på årsbasis. Vælger du derimod en selvkørende el–cykel, udleder du på årsbasis med 20,5 Kg. CO2. Oplader du cyklen med solenergi (er teknisk muligt), er der ingen C02 udledning. Med andre ord er der i dette eksempel en CO2 besparelse på 95 % eller 392,5 Kg. CO2 på et år. Hertil kommer så reduktion af aerosole partikler, der måske er værre end CO2 i denne sammenhæng. Privatøkonomisk er der så el–cyklens driftsomkostning, som kun er ca. 2 ØRE pr. kørt km. !. Bilen koster som bekendt “en bondegård”. Se faktaoplysninger om CO2 på dette link: http://www.cykellet.dk/WEB/CO2–eksempel.htm Små “iværksættere” som CYKELLET, viser gerne vejen til et bedre miljø, selvom 1,5 års “sagsbehandling og godkendelse” hos de offentlige myndigheder gjorde det vanskeligt. Men nu er den fase overstået. Fra maj kommer de første britiske selvkørende el–cykler på gaden. Cyklerne kører 20 km. i timen, og har en radius optil 50 km. Driftsomkostningen er ca. 2 ØRE pr kørt km. Det eneste du skal er at dreje pedalerne rundt (kun for at overholde loven). Farten bestemmer du via gashåndtaget. Nu bliver det meget sjovere at tage cyklen fremfor bilen samtidig med at du hjælper miljøet og vore efterkommere.
 

Læs mere her

Genåben de gamle trinbræt og få gang i den offentlige transport

En gruppe unge borgere i yderområderne går nu aktivt ind i kampen for bedre offentlig transport til de små samfund.

Siden DSB i 1972 havde 125 års jubilæum er det kun gået ned ad bakke for den offentlige transport og specielt for togtransporten. I yderområderne er det specielt kommet til syne ved lukning af trinbræt, stationer og stationskontorer. Mange landsbyer og små bysamfund er bygget centralt omkring jernbanen og led i mange år under afgrænsningen til omverdenen og tilflytterne udeblev.

De seneste års skyhøje boligpriser har gjort det nødvendigt for mange unge, og andre førstegangs, købere at flytte ud i disse yderområder og små bysamfund. Samfundene har alt hvad der behøves: skoler, børnepasning, indkøbsmuligheder, socialt sammenhold, m.m. Antallet af unge i yderområderne er derfor steget og har tilført ny energi til de små samfund der ellers var ved at ebbe ud i kampen mod storbyerne. Sportsklubberne blomstrer, skolerne fyldes og nye arbejdspladser opstår som følge af iværksætteri.

Midt i al den herlighed fremtoner et vigtigt problem: Transport. En stor del af tilflyttere til de små samfund har deres arbejdsplads i storbyerne og er derfor nødt til at køre langt hver dag. Det giver en unødvendig forurening og introducerer flere biler i storbyerne end der måske behøves. Løsningen på problemet kunne være en udvidelse af den offentlige transport, f.eks. med flere buslinjer, nye togstrækninger, men helt bestemt også en genåbning af de gamle trinbræt.

Rasmus Kaae er talsmand for gruppen og bor i landsbyen Vellev mellem Langå og Ulstrup og er én af mange pendlere. Han og konen, Nina, flyttede til landsbyen i 2006 og pendler dagligt til og fra arbejdet i Århus. "Jeg har ca. 40 km til arbejde og det tager mig 45 minutter i bil, hvis jeg skulle bruge de nuværende offentlige transportmidler tog og bus vil det tage mig 2½ time hver vej" udtaler Rasmus og forsætter "problemet med f.eks. at tage toget er at det ikke er fleksibelt nok. En tur med det offentlige for mig vil lige nu involvere 7 km på cykel til Ulstrup, tog fra Ulstrup til Århus banegård, bus fra banegården og ud til min arbejdsplads en tur rejseplanen.dk beregner til over 2 timer. Hvis toget blot stoppede ved de gamle trinbræt på strækningen vil det kunne gøres på 45–60 minutter og så ville jeg gøre det!".

Hvis du vil støtte sagen kan du markere din holdning på følgende hjemmeside:

www.onlineunderskrift.dk/web/TRINBRAET

 

Læs mere her

Succes for svensk togsatsning i Danmark, vækster i 2009

Det svenske jernbaneselskab, SJs, satsning på det danske togmarked har båret frugt, og efter første kvartal af 2009 kan SJ konstatere, at flere og flere danske togrejsende vælger at rejse med svenske SJ helt præcist 25 procent flere rejsende end forventet.

Det svenske jernbaneselskab SJ besluttede at satse stort på de danske togrejsende og øgede togdriften til og fra København fra 2 til 14 daglige afgange i starten af året. Efter første kvartal af 2009 kan SJ konstatere, at det var en god beslutning – flere og flere danske togrejsende vælger SJ som togoperatør når turen går hinsidan. Det er især på de længere togrejser mod fx Stockholm og på erhvervsrejserne, at SJ vinder.

"Vi kan se, at vi har vundet markedsandele – og det i et transportmarked, der ellers er i tilbagegang. Vi oplever en stigning i antallet af rejsende, der tager toget over Øresundsbroen, fra Danmark mod Sverige, og 30 procent vælger nu at rejse med SJ på deres erhvervsrejser," siger Mikael Hallberg, der er ansvarlig for SJs X2000 tog, der kører mellem København og Sverige.

SJ, som fra årsskiftet blev en større spiller på det danske togmarked, beskriver det første kvartal som en succes, hvor virksomheden har opnået de mål, som blev sat forud for den strategiske Danmarkssatsning og mere til; SJ kan således rapportere om en kundetilgang på 25 procent mere end målsat.

En af grundende til SJs hurtige etablering i Danmark på Sverigestrafikken hænger ifølge SJ nøje sammen med beslutningen om, at tilbyde meget erhvervsvenlige rejser mellem København og Sverige. På SJs X2000–tog er der udover gratis internetadgang også god mobildækning og madservering undervejs, hvilket gør det lettere at arbejde effektivt, mens man transporteres til sit møde.

"Efterspørgslen på hurtige og bekvemme rejser, hvor du har internetadgang og god mobildækning, er stor. Det kan vi levere, og det har danskerne fundet ud af og taget til sig. Vi forventer, at fremgangen fra første kvartal fortsætter, og at vi derfor vokser yderligere i Danmark i løbet af 2009," siger Mikael Hallberg.

En anden grund til SJs succes blandt danskerne skal findes i den gunstige valutakurs mellem den danske og svenske krone, hvorfor de billigste billetter fra SJ kan købes for 95 svenske kroner ca. 65 danske kroner. Da SJ startede den øgede togdrift i starten af 2009, oplevede man at bookingsiden havde nogle mangler, der gjorde, at danskerne ikke så let kunne finde frem til de billigste billetter. Dette er nu løst med en mere informativ hjemmeside.

SJs tog mod Sverige fordeler sig dagligt på seks direkte X2000 tog til Stockholm og syv direkte tog til Gøteborg, hvoraf tre er med X2000. Hertil kommer en forbindelse til og fra den Sydsvenske by Växjö.

For mere information om SJs danske satsning eller SJ generelt, kontakt venligst:
SJs presseafdeling +46 107518290

Om SJ
Hver dag rejser flere end 150.000 mennesker med SJ. SJ, er Sverige største togoperatør og flere end 4.000 ansatte sørger for at togrejserne er sikre, pålidelige, bekvemme og enkle. SJ kører mellem 250 stationer fra Navik til Berlin. SJs eltog drives af 100 procent genanvendelig energi fra vand– og vindkraft i Sverige. Rejserne er mærket med Bra Miljöval verdens skrapeste miljømærkning. I 2008 omsatte SJ for 9 milliader svenske kroner.

Om X2000 toget
SJs bekvemme hurtigtog, X2000, kører på de større strækninger med et stort antal rejsende. 43 X2000 tog kører hovedsageligt på stærkningerne mellem Stockholm–Gøteborg, Stockholm–København, København–Gøteborg og Stockholm–Sundsvall.
 

Læs mere her

Ny lov for taxier skader miljøet

Dansk Taxi Råd advarer mod at ændre på registreringsafgiften på taxier, sådan som regeringen lægger op til i et lovforslag, der forventes vedtaget torsdag den 28. maj. Ændringen af registreringsafgiften vil i værste fald skade miljøet snarere end gavne det.

Miljøet kan blive den helt store taber, hvis registreringsafgiften på taxier lægges om, sådan som regeringen planlægger. Det mener Dansk Taxi Råd. Rådet peger på, at de nye og højere afgifter på taxier – stik mod hensigten – vil skade både klima og miljø og ramme vognmænd og forbrugere negativt.

Højere bilafgifter vil få vognmændene til at køre længere tid i deres nuværende biler. Det vil skabe en ældre bilpark, hvor både CO2-udslip og skadelige partikler er over regeringens målsætning. Mange vognmænd tvinges desuden til at fravælge biler med udstyr som ergonomiske sæder, hastighedskontrol eller ekstraudstyr, der begrænser bilens partikeludslip , siger direktør Trine Wollenberg fra Dansk Taxi Råd, der organiserer mere end 4.000 taxier.

Afgift øges til 70 procent
Det er den såkaldte »Forårspakke 2.0« der indeholder en omlægning af registreringsafgiften for taxier. I udspillet lægges der op til, at registreringsafgiften hæves fra 20 procent til 70 procent. Samtidig sættes bundgrænsen for, hvornår registreringsafgiften træder i kraft, op fra nu 12.100 kroner til 230.000 kroner.

“Lovforslaget indeholder ingen konkrete incitamenter til at køre grønt og vælge bestemte biler eller teknologier, der reducerer udledningen af CO2 eller af sundhedsfarlige partikler. Tværtimod vil lovforslaget føre til, at de vognmænd, der ønsker at investere i klima og miljøvenlig teknologi, straffes med en afgiftsforhøjelse fra 20 procent til 70 procent,” siger Trine Wollenberg.

Efter de nye regler kommer eksempelvis en Mercedes-Benz 250 CDI Blue Efficiency til at koste 514.996 kroner. I dag er prisen for den samme bil 474.754 kroner. Blue Efficiency-teknologien sikrer, at Mercedes-Benz har markedets laveste udslip af skadelige partikler og den nye Mercedes-Benz tilhører energiklasse C – det vil sige biler, der kører mindst 16,1-17,2 kilometer per liter diesel og kun udleder mellem 154 og 165 gram CO 2 per kilometer.

Ældre og handicappede bliver ramt
Endelig bliver ældre og handicappede også ramt, eftersom taxier i dag udfører en lang række opgaver med transport af skolebørn samt handicap og ældrekørsel. Det kræver bestemte biler, så handicappede og ældre kan befordres på forsvarlig vis. Men nu bliver disse biler næsten 70.000 kroner dyrere, hvilket mange taxivognmænd ikke har råd til.

Konsekvensen af den nye lovgivning bliver færre vogne til befordring af ældre og handicappede , siger direktør Trine Wollenberg

Dansk Taxi Råd er en landsdækkende erhvervs- og interesseorganisation for Danmarks taxivognmænd, og de bestillingskontorer som disse lokalt er tilsluttet. Organisationen repræsenterer mere end 4000 taxier hvilket svarer til mere end 95 procent af landets taxiselskaber.

Læs mere her

Atlet Danmark introducerer komplet Atlet kontravægt serie inden for såvel diesel/gas som el

Svenske Atlets nye omfattende kontravægt serie starter med en 1,25 tons trehjulet el-truck og slutter med en 7 tons diesel gaffeltruck.

For alle gaffeltruckene gælder, at driftssikkerhed og ergonomi er sat i fokus.

Ergonomi

Førerkabine er indrettet med førerkomfort og ergonomi for øje. Sæde og rat samt andre betjeningsgreb kan tilpasses den enkelte førers ønsker.

Fingertip betjening af hydraulik funktioner er indbygget i armlænet, som giver føreren fuld kontrol selv ved meget vanskelige opgaver. Fodpladsen er rummelig og med ergonomisk rigtig placerede fodpedaler.

Førerpladsen er ophængt på et patenteret 4 punkt stødabsorberende system, som effektivt absorberer stød som vibrationer samt reducerer støjniveauet.

Økonomi

For hele truckserien såvel den elektriske som gas/diesel udgaven gælder, at økonomisering med brændstoffet har været afgørende.

Gas/diesel udgaven er udstyret med øko kørsel som standard. Et enkelt tryk på en knap reducerer både støjniveau og brændstofforbruget. Dieselmotorerne overstiger Europas strengeste emissionskrav. Avanceret motorteknologi sikrer maksimal produktivitet og minimalt brændstofforbrug. Samtidig sikrer et avancerede kontrolsystem den bedste bladning af brændstof og luft, som netop garanterer lavt brændstofforbrug og lave emissionsniveauer.

For Atlets el-truck serie gælder, at de er udstyret med en række energibesparende funktioner som f.eks regenerativ bremsning og servostyring efter behov. Servostyring kan bruge en masse energi men i Atlets el-truck serie bestemmer truckcomputeren ud fra styrevinkel nøjagtig hvor meget energi, der er brug for til en jævn styrefunktion.

Tre forindstillede køreindstillinger kan der vælges imellem

* Økonomi kørsel: Køre- og løftehastighed er indstillet til laveste niveau
* Almindelig aktivitet: Er en mellemting hvad angår køre- og løftehastighed
* Høj ydeevne: Ved denne indstilling er truckene indstillet til højeste ydeevne

Truckens indstillinger kan fin indstilles så den passer nøjagtigt til førerens ønsker.

Med til at holde driftsomkostningerne nede er AC motor installeret på el-truck serien sammen med et selv-diagnose system, der automatisk fejlfinder. Hvis der opstår mens der arbejdes vises en advarselsmeddelelse.

Læs mere om Balance på : http://www.unitruck.dk/trucks/Balance.asp

Ønskes yderligere oplysninger kontakt Atlet Danmark A/S, marketingkoordinator Jesper Rojahn, dir. tlf. 72 210 234 eller på e-mail jesper.rojahn@atlet.dk

Læs mere her

Støtte til FN’s miljøprogram

DB-koncernen bliver samarbejdspartner for FN’s miljøprogram UNEP (UN Environment Programme). Første fælles projekt mellem Deutsche Bahn og UNEP bliver Train to Copenhagen til verdensklimatopmødet. DB tiltræder desuden UNEP’s globale Climate Neutral Network .

Miljø- og klimabeskyttelse er af afgørende betydning for Deutsche Bahn, både økonomisk og virksomhedspolitisk. Deutsche Bahn har allerede reduceret sine specifikke CO2-udslip for banetransport med omkring 40 procent siden 1990 og reducerer dem fortsat. I optakten til FN’s klimakonference i København i begyndelsen af december samarbejder DB nu med UNEP.

DB støtter FN’s målsætning om at opnå en fair, global klimaaftale i København. Banetransport har en nøglefunktion for klimabeskyttelse. Det kræves derfor af politikerne, at der skabes tilsvarende politiske rammebetingelser for banetransport , erklærede Dr. Rüdiger Grube, adm. direktør og formand for bestyrelsen i Deutsche Bahn AG. Det er nødvendigt at reducere udslippet af drivhusgasser, hvis verdenssamfundet virkelig skal bekæmpe klimaforandringerne. Jernbanerne kan yde et vigtigt bidrag til opnåelse af en bæredygtig transportsektor , udtalte Achim Steiner, undergeneralsekretær i FN og direktør for UNEP.

DB har nu tilsluttet sig UNEP-organisationens Climate Neutral Network . Dette er en global sammenslutning af bl.a. virksomheder og kommuner, som har sat sig vidtrækkende mål for klimabeskyttelse. Derudover støtter DB UNEP-kampagnen Seal the Deal . Kernen i denne kampagne er en online-anmodning om en ambitiøs klimaaftale, som kan underskrives over hele verden. Den vil derefter blive overrakt til regeringscheferne for de deltagende lande ved FN’s klimakonference i København.

Desuden organiserer det internationale jernbaneforbund (UIC) og DB i fællesskab med UNEP samt World Wide Fund (WWF) projektet “Train to Copenhagen”. Toget er det synlige symbol på klimavenlig mobilitet og fremtidens CO2-frie banetransport. Det kører 100% på strøm fra vedvarende energikilder. Toget starter den 5. december i Bruxelles, kører via Köln og Hamburg og ankommer inden konferencens begyndelse til København.

Læs mere her

Grontmij | Carl Bro skal sikre livsnerve i mongoliet

En velfungerende infrastruktur er essentiel i et tyndt befolket land som Mongoliet. Især korridoren fra den russiske grænse i nord til den kinesiske grænse i syd er af stor betydning for landet. Over de kommende tre år skal eksperter fra Grontmij | Carl Bro bistå den mongolske transportsektor og blandt andet forbedre dele af vejnettet for at styrke den interregionale trafik og dermed den økonomiske udvikling.

Mongoliet er et af verdens tyndest befolkede lande, og gode transportforhold er derfor alfa og omega for landets udvikling. Rådgivervirksomheden Grontmij | Carl Bro etablerer nu en projektstyringsenhed i landet og skal bistå med en række tiltag til at forbedre infrastrukturen. Blandt andet skal en tredjedel af landets livsnerve – den godt 500 km lange hovedlandevej mellem Mongoliets hovedstad, Ulaanbaatar, og den kinesiske grænse – forbedres. Samtidigt skal der bygges en 260 meter lang bro, og 17,5 km hovedlandevej i udkanten af hovedstaden renoveres.

Nedbringer fattigdom
Det er et meget vigtigt projekt, fordi cirka 60% af Mongoliets befolkning på 2,6 millioner indbyggere bor langs den vejstrækning, der blandt andet går igennem de to største byer hovedstaden Ulaanbaatar og Darkhan. I mangel af en større asfalteret vej har jernbanen været den eneste større sammenhængende transportmulighed i mange år, og der mangler dermed et bedre bindeled mellem befolkningen og de kommercielle centre siger projektdirektør Jan Lorange fra Grontmij | Carl Bro og fortsætter:

Bedre adgang til vejnettet vil samtidigt fungere som et middel til at fremme en øget interregional handel mellem Mongoliet, Rusland og Kina og dermed øge den økonomiske udvikling i Mongoliet. Dermed vil et projekt som dette være med til at nedbringe fattigdommen i landet.

Projektet finansieres af Millennium Challenge Corporation (MCC), der er en bistandsorganisation under den amerikanske regering.

Millennium Challenge Corporation har lavet nogle beregninger af de positive virkninger, dette vejprojekt vil have for indbyggerne i Mongoliet, og de viser, at både befolkningen langs vejen, men også indbyggere med bopæl andre steder i landet, får glæde af udbygningen af bro og veje. siger projektleder Tom Hally fra Grontmij | Carl Bro og uddyber: Beregninger for de næste 20 år viser, at op mod 170.000 mennesker får direkte nytte af udbygning og renovering af vejstrækningen på de 176 km, og mere end 220.000 mennesker får gavn af den nye bro samt vej, der skal udbedres tæt på Ulaanbaatar.

Øget trafiksikkerhed
Ud over de omtalte opgaver omkring forbedring af hovedlandevejen, planlægning og tilsyn med ny bro og vejrenovering i udkanten af hovedstaden skal der også fokuseres på trafiksikkerhed. Således skal behovet for træning af lokalbefolkningen inden for vejadministration og vejvedligehold også analyseres og en række nye foranstaltninger inden for trafiksikkerhed introduceres.

Kontaktinformation:
Jan Lorange, projektdirektør, Grontmij | Carl Bro, tlf.: 27 23 68 80
Tom Hally, projektleder, Grontmij | Carl Bro, tlf.: 43 48 65 82
Lasse Bjerre Sørensen, pressechef, Grontmij | Carl Bro, tlf.: 27 23 69 61

GRONTMIJ | CARL BRO
Grontmij | Carl Bro er en del af hollandske Grontmij, der er en af Europas største rådgivende ingeniørvirksomheder.

Grontmij rådgiver inden for anlæg, byggeri, miljø, vand, industri og energi og er bl.a. repræsenteret i Holland, Danmark, England, Tyskland, Belgien, Polen, Irland, Sverige og Vietnam.

Læs mere her