Kendt politiker og MCH-direktør åbner årets største transportmesse

De sidste forberedelser gøres lige nu til Vestfyn Trækker 2014, der åbnes af MF Lars Chr. Lilleholt (V) samt Georg Sørensen fra MCH. Der forventes et kæmperykind i Ejby fra den 23. til 25. maj, hvor de mange nye tiltag ventes at blive positivt modtaget. Vestfyn Trækker bliver både større og mere alsidig, når den udendørs transportudstilling afholdes igen fra den 23. til 25. maj. Arealet er større end nogensinde, og messen har fået en langt bredere målgruppe end blot vejtransportbranchen, da der medvirker mange udstillere inden for bl.a. varevogne og intern transport. For at illustrere den øgede tyngde og bredde er åbningsarrangementet den 23. maj kl. 10 tilrettelagt i flere trin. Det starter med, at arrangør Per Mikkelsen, direktør i VBG Group Sales, byder velkommen. Så holder adm. direktør Georg Sørensen fra MCH Messecenter Herning samt MF Lars Chr. Lilleholt (V) hver en åbningstale, hvorefter Årets Varebil 2014 afsløres sammen med Motorjournalisternes Klub Danmark. Endelig besøger gruppen nogle af de mange udstillere, der fremviser spændende nyheder på messen.

– Godt nok er transportbranchen skrumpet, men den er også blevet stærkere, og for vognmænd, opbyggere og chauffører bliver der flere spændende ting at se på end nogensinde før. Et godt eksempel er nye løsninger til helbilsgodkendelse, der kan gøre det nemmere for den danske opbyggerbranche at eksportere sine produkter. Samtidig regner vi også med en del besøgende fra byggeri, håndværk og industri, der vil se nærmere på de udstillede nyheder inden for bl.a. varevogne og gaffeltrucks. Alt i alt er det derfor ikke urealistisk med et besøgstal på det vanlige niveau. Hvis altså vejret holder, understreger Per Mikkelsen, der forventer ’et sted mellem 6.000 og 10.000 besøgende’. – Vi regner med, at de mange nye tiltag bliver godt modtaget og i sig selv tiltrækker mange interesserede, tilføjer han.

Lilleholt: Øg investeringerne i vejnettet
Traditionen tro er en prominent politiker med transportbranchen som arbejdsområde også i år med til at åbne Vestfyn Trækker. De foregående messer blev gæstet af Bendt Bendtsen og Kristian Pihl Lorentzen, og i år er turen altså kommet til Venstres Lars Chr. Lilleholt, der ud over at være klima- og energiordfører også er medlem af Transportudvalget og bestyrelsesmedlem i partiets folketingsgruppe. I sin åbningstale kommer Lilleholt ind på, hvordan Venstre vil øge statens vejinvesteringer og arbejde for at forbedre transportbranchens rammevilkår.

– Vi er nødt til at anerkende, at vejene er helt afgørende for samfundsøkonomien, og at vejnettet ikke prioriteres tilstrækkelig højt. Det vil vi rette op på ved at fremskynde brugen af de midler, der allerede er sat af, og ved at øge investeringerne fremadrettet. Desuden står det højt på vores ønskeliste at opgradere alle statslige veje til kørsel med modulvogntog, siger folketingsmedlemmet.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der i år afholdes fra 23. til 25. maj, kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, opbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet er i år udvidet til 55.000 m2.

Læs mere her

Datingside for gods og lastbiler

Fragtforum.dk er et nyt forum hvor gods og lastbiler mødes. Fragtforum rammer ind på et område hvor det ikke er noget tilsvarende i Danmark.

Grundlaget for initiativet er at mange lastbiler kører for ofte med ledig plads på ladet. Fragtraterne er alt for store og det er kun storkunder der får fornuftige rabatter.

Specielt mindre vognmænd og virksomhederne, som har egne vogne kører rundt med tom vogn retur fra den egentlige opgave. De store vognmænd med mange biler har nemmere ved at køre gods til forskellige adresser. De små med en eller få biler kører mange kilometer med få aflæsninger. Der er her at fragtforum har sin berettigelse, og kan hjælpe vognmanden med at udnytte den ledige kapacitet.
Fragtforum er gratis at benytte og der er desuden mulighed for at oprette gratis reklameprofil for fragtvirksomheden.

Systemet er opbygget, så brugerne ligger indlæg ind på ruter, som i forvejen er defineret. Kontakten kan være direkte på tlf. eller email mellem fragtkøber og sælger, Fragtforum er ikke mellemled i kontakten, men har kun til formål at kunderne mødes til fordel for alle parter for samfundsøkonomien og miljøet.

Målet er at finde sammen i et forum og hjælpe hinanden til at udnytte den ledige kapacitet.
 
Læs mere her

Halvårsrapport: Trafik på Storebælt påvirket af lav vækst

Biltrafikken over Storebæltsbroen er stadig påvirket af den lave samfundsøkonomiske vækst.

I årets første seks måneder passerede knap 5 mio. biler forbindelsen, hvilket er 3,3 pct. færre end i samme periode i 2009. Omsætningen fra vejtrafikken faldt med 1,6 pct.

– Faldet i trafikken i første halvdel af 2010 skyldes både den lave vækst og det hårde vintervejr. På trods af de lavere trafikindtægter forventer vi dog stadig at fastholde et overskud for hele året på 280 mio. kr., da den lave rente påvirker resultatet positivt, siger administrerende direktør i Sund & Bælt, Leo Larsen.

Resultat før dagsværdiregulering og skat er for Sund & Bælt koncernen et underskud på 44 mio. kr., i forhold til et underskud på 102 mio. kr. i samme periode for 2009.

Koncernens resultat efter skat viser et underskud på 863 mio. kr. mod et underskud på 403 mio. kr. i samme periode i 2009.

Resultatet er negativt påvirket af regnskabsmæssige reguleringer på ca. 515 mio. kr. i form af værdireguleringer af finansielle poster.

Der er fortsat væsentlige usikkerheder i det forventede resultat for 2010.

Evt. yderligere oplysninger: Adm. direktør Leo Larsen, Sund & Bælt Holding A/S, tlf. 33 93 52 00.

Læs hele delårsrapporten her

Læs mere her

Automatiske snekæder kan erstatte lovpligtige vinterdæk på danske lastbiler i Sverige

Vinterdækkravet på den anden side af Øresund omfatter fra årsskiftet også tunge køretøjer herunder danske lastbiler. Snekædesystemet Onspot er godkendt som alternativ til de lovpligtige vinterdæk.

I Sverige har det igennem flere år været lovpligtigt for personbiler at køre med vinterdæk i perioden fra den 1. december til den 31. marts, så snart vejene er dækket af den mindste smule sne, is, sjap eller frost. Fra årsskiftet omfatter kravet også køretøjer over 3,5 ton, hvilket berører de mange tusinde danske lastbiler, som hvert år færdes på den anden side af Øresund. Baggrunden for beslutningen er et ønske om at højne trafiksikkerheden og sikre bedre fremkommelighed i vintervejret.

Ifølge det svenske vejdirektorat koster trafikstop på grund af ulykker og fastkørsler om vinteren derovre omkring 360 mio. SEK om året. Rigtig mange utilsigtede hændelser i vintertrafikken kunne undgås med korrekt udrustning, og det er både et sikkerhedsmæssigt og samfundsøkonomisk problem, at så mange ikke træffer de rette forholdsregler. Lovkravet giver dermed god mening, siger Per Mikkelsen direktør for det danske datterselskab i VBG Group, der står bag Onspot, verdens første automatiske snekædesystem.

Lovlig kørsel med et tryk

Den nye lovgivning giver mulighed for som alternativ til vinterdæk at benytte tilsvarende udstyr , der sikrer vejgreb og fremkommelighed herunder Onspot, der aktiveres ved tryk på en knap i førerhuset og omgående øger træk- og bremsekræften i vinterføret. Dermed får chaufføren mulighed for at køre lovligt og forebygge ulykker, så snart de dårlige vejforhold konstateres.

Systemet kan til- og frakobles ved hastigheder på op til 50 km/t. Ved aktivering svinger Onspots arme ud, og kæderne slynges ind under de trækkende hjul. Derved opnås øjeblikkeligt vejgreb, der reducerer risikoen for glatføreulykker og fastkørsler, også når man accelererer eller bakker. Tests viser, at systemet forbedrer bremselængde, acceleration og trækkraft med op til 30 %, forklarer Per Mikkelsen.

Kan tjene sig hjem på en uge

Automatiske snekæder anvendes dog langtfra kun i vore koldere nabolande. VBG oplyser, at salget af Onspot-systemer til indenrigsbrug i Danmark også er kraftigt stigende. Herhjemme anskaffes automatiske snekæder først og fremmest med henblik på at sikre øget effektivitet i vintervejret. Eksempelvis monterer et af de førende danske landbrugsselskaber konsekvent Onspot på alle deres trækkere, da disse ofte kører til og fra landbrug, hvor grusveje, indkørsler og gårdspladser ikke er sneryddede, forklarer Per Mikkelsen. Ifølge ham betragter danske vognmænd og flådeejere i stigende grad systemet som en driftsøkonomisk investering.

Tilbagemeldinger fra vores kunder viser, at man med Onspot på trækkerne mere end halverer behovet for vejhjælp i vintervejret, og en af dem har beregnet, at investeringen i et fuldt monteret Onspot-system tilbagebetales blot ved at undgå fem fastkørsler, der ikke kan afhjælpes af chaufføren selv. Desuden undgår man ud over udgiften til vejhjælp og stilstand bekostelige logistiske udfordringer. En bruger af systemet har sågar fortalt os, at tilbagebetalingstiden i hårdt vintervejr for hans vedkommende kan være helt ned til en uge, slutter direktøren.

Onspot automatiske snekæder kan anvendes med de fleste lastbiler og busser. Systemet installeres i forbindelse med drivakslen på hver side af køretøjet og kommer med tilpassede bilfæster, som sikrer stabil montering på det enkelte køretøj. De selvjusterende arme muliggør hurtig installation, og Onspot er fuldstændig vedligeholdelsesfrit. www.onspot.eu

Onspot er et brand under VBG, som er grundlagt i 1951 og også er markedsleder inden for bl.a. koblinger, trækanordninger og tilbehør. Koncernen er repræsenteret i Danmark ved VBG Group Sales A/S i Ejby. www.vbggroupsales.dk

Billedmateriale

Foto 1: Den nye svenske lovgivning giver mulighed for som alternativ til vinterdæk at benytte tilsvarende udstyr , der sikrer vejgreb og fremkommelighed herunder det automatiske snekædesystem Onspot. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-OLS1.JPG

Foto 2: Ved tryk på en knap i førerhuset svinger Onspots arme ud, og kæderne slynges ind under de trækkende hjul. Derved opnås øjeblikkeligt vejgreb, der reducerer risikoen for glatføreulykker og fastkørsler. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-OLS2.JPG

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

Automatiske snekæder kan erstatte lovpligtige vinterdæk i Sverige

Ny rapport fra Cowi viser at trængslen er steget i hovedstaden

En ny rapport fra COWI viser, at trængslen i hovedstadsregionen inden for de seneste 10 år er steget.

I 2001 holdt bilisterne i hovedstadsområdet i kø i knap 100.000 timer pr. hverdagsdøgn, mens dette tal ifølge COWI i 2010 lå på knap 130.000 timer. Trængslen er således steget dobbelt så meget som trafikken i samme periode. De spildte timer som bilisterne er forsinkede i trafikken svarer til et samfundsøkonomisk tab på 8,5 mia. kr. Omregnet svarer det til omkring 22.000 fuldtidsstillinger om året.

COWIs rapport viser, at det er de store indfalds- og ringveje, samt København og Frederiksberg Kommuner, der er hårdest ramt af trængsel. De fleste forsinkelsestimer forekommer endvidere i myldretiden – især i forbindelse med pendlertrafikken om morgenen.

Vores viden om trængsel i hovedstadsområdet har hidtil i stor udstrækning været baseret på det såkaldte Projekt Trængsel fra 2004. Transport-ministeriet har bedt COWI om at udarbejde en opdatering af resultaterne fra dengang så vidt muligt med udgangspunkt i de samme metoder. Det er det arbejde, der har mundet ud i rapporten Trængselsindikatorer i hovedstadsregionen , som nu foreligger og sætter fokus på omfang og udvikling i trængsel i og omkring hovedstaden i de senere år. Regeringen har samtidig nedsat en Trængselskommission, som arbejder med at opgøre trængsel og mulige tiltag for at reducere dens omfang i hovedstadsregionen.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

– Rapportens resultater er klare. Der er et trængselsproblem i Hovedstadsområdet og det er stigende. Tusindvis af mennesker spilder allerede i dag alt for meget tid i trafikkøer, så rapporten viser jo med al tydelighed, at der er behov for en målrettet indsats, hvis vi skal komme den stigende trængsel i Hovedstadsområdet til livs.

– Regeringen har nedsat en Trængselskommission, som er i fuld gang med at se på, hvordan vi kan reducere trængslen til gavn for både borgere og erhvervsliv, som til dagligt er afhængige af en velfungerende infrastruktur i og omkring hovedstadsregionen. Jeg håber, at Trængselskommissionen kan få glæde af den nye rapport som et relevant indspark i deres videre arbejde, og jeg ser frem til at kommissionen allerede i januar fremlægger deres første resultater, som regeringen kan gå videre med.

Læs Cowis rapport om trængsel i hovedstaden her

Læs mere her

Ny kombiterminal i Taulov styrker danske godstrafik

Banedanmark er netop gået i gang med at udvide kombiterminalen i Taulov med 5000 m2. Dermed øges mulighederne for at omlaste gods mellem tog og lastbiler.

Terminalen ligger på ubeboede arealer små halvanden km. øst for Taulov, og arbejdet, der blandt andet indebærer opførelsen af et nyt jernbanespor på ca. en lille halv km., forventes færdigt til december.

“I Banedanmark arbejder vi på at sikre gode rammer for at så meget gods som muligt kan transporteres på jernbanen. Derfor er jeg også tilfreds med, at udvidelsen af terminalen i Taulov vil medvirke til, at det er ekstra attraktivt at flytte gods via jernbanen,” siger adm. direktør Jesper Hansen, Banedanmark.

Udvidelsen vil betyde, at terminalen får en øget kapacitet på 300 TEU (20-fodscontainere) oven i de 600 TEU, som der er plads til i øjeblikket.

Miljørigtig godstransport

Terminalen bliver frem til 2020 drevet af DB Schenker Rail Scandinavia, som også forestår driften af den netop udvidede kombiterminal i Høje Taastrup. Adm. direktør Stig Kyster-Hansen, DB Schenker Rail Scandinavia ser en tæt sammenhæng mellem de to terminaler.

De to terminaler er afgørende omdrejningspunkter for den mest miljørigtige og samfundsøkonomiske tilrettelæggelse af godstransporten i og gennem Danmark. Og med udbygningen af terminalen i Taulov er fundamentet skabt for at sikre fremtidig vækst, uden at det behøver at betyde yderligere pres på den i forvejen belastede trafik på vejnettet,” siger adm. direktør Stig Kyster-Hansen, DB Schenker Rail Scandinavia.

Arbejdet finansieres af en pulje på 66 mio. kroner, som Folketinget har bevilliget til udvidelse af kombiterminalerne i Taulov og Høje-Taastrup.

Etableringen af kombiterminalen i Taulov omfatter:
Etablering af opstillingsplads på 5.000 m2
450 meter nyt spor
Ca. 500 meter nyt hegn
Ny adgangsport med selfgate
Ny adgangsvej

Læs mere her