Privatleasing af biler fra CAREPOINT

Privatleasing af nogle af de mest populære bilmærker i Danmark og oven i købet privatleasing med "All–in" hvor både forsikring, service, dæk osv. kan indgå er en opskrift på succes. Og netop succes er da også, hvad den danske bilkæde CAREPOINT, der består af 26 forhandlere af Audi, VW, Seat og Skoda, er sikre på allerede inden den formelle introduktion af privatleasing af de fire bilmærker.

Forhandlerne i CAREPOINT melder om stor interesse fra kunderne, og de forventer, at interessen udmøntes i et ret stort antal aftaler i den kommende tid.

Kædedirektør i CAREPOINT, Verner Bendixen, fortæller: "Vi har arbejdet intensivt med udviklingen af vores privatleasing siden sommeren 2006. Det har taget tid, for vi har fra starten stillet strenge krav til os selv i enhver henseende i forhold til privatleasing. Leasing til private bilejere er stadig relativt nyt, og derfor mener vi, der skal være indiskutabel klarhed over alle forhold, så alt er overskueligt for vores kunder. Det er en integreret del af den måde, vi driver forretning på i CAREPOINT, og det skal også gælde vores privatleasing".

De nye afgiftsregler medfører ekstra arbejde

Netop som CAREPOINT havde de sidste aftaler definitivt på plads kom afgiftsomlægningerne, som først endeligt vedtages i Folketinget den 15. juni. De nye afgifter har givet en del usikkerhed på markedet, da man i realiteten først nøjagtigt kender prisen på bilen når loven er vedtaget 15. juni 2007. CAREPOINT har alligevel valgt at holde fast i den officielle introduktionsdato for privatleasing, der er 28. Maj 2007.

"Vi gør det således, at vi kalkulerer en pris til kunderne, der inkluderer de services, de ønsker og den får de så med hjem. Den 16. juni kan vi bekræfte prisen 100%", siger Verner Bendixen.

Træd på sømmet drej på rattet resten tager vi os af

Når CAREPOINT lancerer deres privatleasing med et slogan, de fleste vil genkende fra radiobilerne, er det med en solid baggrund i konceptet. Der er indgået aftaler med forsikringsselskaber, der giver rabat på forsikring og som gør det muligt at inkludere forsikring som en del af leasingydelsen.

At den månedlige leasingafgift kan dække alt undtagen grønne afgifter og brændstof er et af de væsentligste argumenter, som forhandlerne hører fra de kunder, der allerede er skrevet op til en ny bil på privatleasing. Muligheden for at skifte til ny model f.eks. hvert andet eller tredje år er bestemt også blandt de mere populære sider af privatleasing.

Verner Bendixen fortæller: "Alle CAREPOINT forhandlerne har jo erfaringer med serviceaftaler osv., og det betyder, at en CAREPOINT privatleasingaftale kan sammensættes præcis, som den enkelte kunde ønsker det. Nogle bilister vil gerne have vinterdæk med i aftalen, mens andre også vil have forsikring. Det er helt individuelt, og det er vores leasingsystem opbygget til at håndtere. Vi indretter aftalerne efter vores kunders ønsker og behov og ikke omvendt".

[Billede: Direktør i CAREPOINT, Verner Bendixen] 

Læs mere her

Icelandair lander i Billund

Fra den 1. juni 2011 introducerer det islandske flyselskab Icelandair tre ugentlige flyvninger fra Billund direkte til Keflavik. Ruten vil i første omgang blive fløjet til og med den 12. september med afgange på mandage, onsdag og lørdage.

Vi mærker stor interesse og efterspørgsel efter en Icelandair-rute fra Billund til Is-land med muligheden for fly videre vest over, og det samme hører vi fra vores sam-arbejdspartnere i Jylland og på Fyn. Fra sommeren 2011 er det en realitet, hvilket vi naturligvis er meget glade for siger Bjarni Birkir Hardarson, adm. direktør for Ice-landair i Skandinavien.

Det er et længe næret ønske, der nu bliver til virkelighed med den nye Icelandair-rute , siger Kjeld Zacho Jørgensen, adm. direktør i Billund Lufthavn A/S. Vi har gen-nem længere tid oplevet et grundlag for en højere frekvens og med tre ugentlige flyvninger åbnes der for rigtig gode muligheder for en fleksibel tilrettelæggelse af et besøg på Island. Samtidig er adgangen til rutenettet i USA/Canada meget attraktiv og nem. Icelandair har skabt nogle flyvninger, der passer utrolig godt med flyvninger videre mod vest.

Icelandair, der har mange videre forbindelser til USA/Canada direkte fra Keflavik, får, udover de normale eftermiddagsafgange, daglige morgenfly til New York og Boston næste sommer. Så skal man videre fra Billund til en af de to byer med dagens tidlige afgang, er transittiden i Keflavik meget overskuelig, nemlig 1 time på udrejsen og 1 ½ time på hjemrejsen. Icelandair letter fra Billund kl. 08.15 og lander i Keflavik kl. 09.05 lokal tid. Den modsatte vej flyves der fra Keflavik kl. 00.30 med ankomst i Billund kl. 05.15 lokal tid.

På vej til USA/Canada kan man naturligvis også vælge at blive nogle dage i Island på både ud- og hjemrejse, uden at flybilletten bliver dyrere af den grund.

Icelandair servicerer New York, Boston, Minneapolis, Orlando og Seattle i USA og Toronto og Halifax i Canada, og kan som følge af code share samarbejde med Ala-ska Airlines tilbyde et utal af destinationer i USA fra Anchorage i nord til Mexico City i syd.

Læs mere her

Gennembrud for dansk miljøvenlig teknologi

Historisk gasmotor-ordre til danske MAN Diesel & Turbo. Motorerne bliver verdens største gasmotorer og skal fremdrive verdens første LNG-drevne containerskibe.

Den danske dieselmotorudvikler MAN Diesel & Turbo bekræfter at have vundet den første ordre på deres nye gasmotor, den såkaldte totakt dual-fuel ME-GI motor. Det amerikanske rederi TOTE har indgået kontrakt med det ligeledes amerikanske skibsværft NASSCO i San Diego om bygning af to nye topmoderne containerskibe, med option på yderligere tre skibe, primært til sejlads i amerikansk farvand. Hvert skib vil blive fremdrevet af en 8L70ME-GI dual-fuel gasmotor. Motorerne reducerer CO2 med ca. 20% og vil reducere miljøskadelige partikler betydeligt.

De to 3,100 teu skibe vil hovedsageligt sejle på flydende naturgas (LNG), og de vil dermed blive de mest miljøvenlige containerskibe i verden. De første to skibe skal sejle mellem Florida og Puerto Rico. Søfart er af vital betydning for en varig økonomisk udvikling i Puerto Rico, og de to nye skibe vil bidrage til denne udvikling med den mest moderne, miljøvenlige og driftsikre skibsfart man kan opnå. Skibene er tegnet af det Koreanske firma DSEC, som er en del af Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME), og de vil blive bygget af skibsværftet NASSCO i San Diego. Det første containerskib skal efter planen bygges fra første kvartal 2014 med levering i fjerde kvartal 2015, og det andet skib skal leveres i første kvartal 2016.

Thomas S. Knudsen, administrerende direktør for MAN Diesel & Turbo i København udtaler: “Vores erfaring med totakt dual-fuel motorer strækker sig tilbage til 1990erne. Den nuværende udvikling i brændstofpriserne, og det stigende antal kunder som efterspørger en løsning, har sat skub i udviklingen af en salgbar totakt dual-fuel motor. Vi ser denne ordre som en naturlig kulmination på denne udvikling, og ME-GI motoren som begyndelsen på en vigtig ny æra.”

ME-GI motoren
ME-GI motoren, som blev præsenteret i maj 2011 ved en stor begivenhed på MAN Diesel & Turbos Copenhagen Diesel Research Centre, repræsenterer kulminationen på mange års arbejde, begyndende med MC-GI dual-fuel prototypen, som blev sat i drift i 1994 på et kraftværk i Chiba tæt ved Tokyo i Japan.

Alt afhængig af pris og tilgængelighed samt miljømæssige overvejelser giver ME-GI motoren rederne mulighed for at vælge mellem tungolie eller gas, fortrinsvis naturgas, men efterhånden også LPG.

Med stigende oliepriser og stadigt strammere emissionsgrænser for udstødsgas ser MAN Diesel & Turbo store muligheder inden for gasdrevet tonnage. Hidtidige forskningsresultater peger på at ME-GI motoren giver betydelige reduktioner i CO2, NOx and SOx emissioner. ME-GI motoren har desuden ingen udslip af metan, og er dermed den mest miljøvenlige teknologi på markedet.

MAN Diesel & Turbo forventer, at der vil være et bredt marked for ME-GI motoren, fra LNG og LPG tankere til andre oceangående skibssegmenter, som fx containerskibe, samt skibe i fast linjefart. ME-GI motoren udgør således en højeffektiv og fleksibel fremdrivningsløsning.

Om TOTE Inc.
TOTE Inc. er et af USAs førende rederier. TOTE Inc. s maritime datterselskaber omfatter TOTE Shipholdings Inc., Totem Ocean Trailer Express og Sea Star Line, som leverer fast skibstransport af stykgods mellem det amerikanske fastland og Alaska og Puerto Rico. TOTE Inc. er et 100% ejet datterselskab af Saltchuk Resources, Inc., som er et familieejet holdingfirma med hovedkvarter i Seattle, som
omfatter gods- og råolietransportfirmaer.

Om NASSCO
Som en del af General Dynamics Corporation det amerikanske firma inden for luftfartsteknik og forsvarsystemer har NASSCO udviklet og bygget skibe i San Diego s industriområde siden 1960 og har lokationer på både vest- og østkysten. Virksomheden er specialiseret inden for udvikling, konstruktion og reparation af hjælpe- og støtteskibe til den amerikanske flåde såvel som til civile tank- og tørlasthandelsskibe.

Tekniske specifikationer af skibene
Hoveddata Totallængde: Bredde: Dybde: Dybgang: Fart:
Fremdrivningsanlæg
Hovedmotor: Hovedmotortype: Hovedmotor MCR: Hovedmotor NCR: Hjælpemotor:
764 ft. 106 ft. (Panamax) 60 ft. 34 ft. 22,0 knob
Dual-fuel low speed (x1) MAN B&W 8L70ME-C8.2-Gl 25.191 kW x 104,0 omdr/min. 21,412 kW x 98,5 omdr/min. Dual-fuel medium speed (x3)

Læs mere her