Privatleasing af biler fra CAREPOINT

Privatleasing af nogle af de mest populære bilmærker i Danmark og oven i købet privatleasing med "All–in" hvor både forsikring, service, dæk osv. kan indgå er en opskrift på succes. Og netop succes er da også, hvad den danske bilkæde CAREPOINT, der består af 26 forhandlere af Audi, VW, Seat og Skoda, er sikre på allerede inden den formelle introduktion af privatleasing af de fire bilmærker.

Forhandlerne i CAREPOINT melder om stor interesse fra kunderne, og de forventer, at interessen udmøntes i et ret stort antal aftaler i den kommende tid.

Kædedirektør i CAREPOINT, Verner Bendixen, fortæller: "Vi har arbejdet intensivt med udviklingen af vores privatleasing siden sommeren 2006. Det har taget tid, for vi har fra starten stillet strenge krav til os selv i enhver henseende i forhold til privatleasing. Leasing til private bilejere er stadig relativt nyt, og derfor mener vi, der skal være indiskutabel klarhed over alle forhold, så alt er overskueligt for vores kunder. Det er en integreret del af den måde, vi driver forretning på i CAREPOINT, og det skal også gælde vores privatleasing".

De nye afgiftsregler medfører ekstra arbejde

Netop som CAREPOINT havde de sidste aftaler definitivt på plads kom afgiftsomlægningerne, som først endeligt vedtages i Folketinget den 15. juni. De nye afgifter har givet en del usikkerhed på markedet, da man i realiteten først nøjagtigt kender prisen på bilen når loven er vedtaget 15. juni 2007. CAREPOINT har alligevel valgt at holde fast i den officielle introduktionsdato for privatleasing, der er 28. Maj 2007.

"Vi gør det således, at vi kalkulerer en pris til kunderne, der inkluderer de services, de ønsker og den får de så med hjem. Den 16. juni kan vi bekræfte prisen 100%", siger Verner Bendixen.

Træd på sømmet drej på rattet resten tager vi os af

Når CAREPOINT lancerer deres privatleasing med et slogan, de fleste vil genkende fra radiobilerne, er det med en solid baggrund i konceptet. Der er indgået aftaler med forsikringsselskaber, der giver rabat på forsikring og som gør det muligt at inkludere forsikring som en del af leasingydelsen.

At den månedlige leasingafgift kan dække alt undtagen grønne afgifter og brændstof er et af de væsentligste argumenter, som forhandlerne hører fra de kunder, der allerede er skrevet op til en ny bil på privatleasing. Muligheden for at skifte til ny model f.eks. hvert andet eller tredje år er bestemt også blandt de mere populære sider af privatleasing.

Verner Bendixen fortæller: "Alle CAREPOINT forhandlerne har jo erfaringer med serviceaftaler osv., og det betyder, at en CAREPOINT privatleasingaftale kan sammensættes præcis, som den enkelte kunde ønsker det. Nogle bilister vil gerne have vinterdæk med i aftalen, mens andre også vil have forsikring. Det er helt individuelt, og det er vores leasingsystem opbygget til at håndtere. Vi indretter aftalerne efter vores kunders ønsker og behov og ikke omvendt".

[Billede: Direktør i CAREPOINT, Verner Bendixen] 

Læs mere her

Volkswagen Group Award 2009 til DB Schenker

Som VW-hovedleverandør er DB Schenker vinder af Volkswagen-koncernens “Group Award 2009”. Prisen tildeles årligt leverandører som anerkendelse af den samlede virksomheds præstation.

DB Schenker modtager prisen for sit enestående engagement i planlægning og gennemførelse af logistikkoncepterne bag leverancerne til den nye VW/Skoda-fabrik i Kaluga, 150 kilometer syd for Moskva. DB Schenker er VW’s primære partner inden for logistik og har siden 2008 koordineret seks godsbaner, forskellige operatører såvel som underleverandører mellem Centraleuropa og VW’s fabrik i Rusland.

Med sine ni brands og i alt 62 fabrikker over hele verden tilbyder Volkswagen meget forskellige og interessante muligheder for samarbejde og er i dag allerede én af verdens mest fremtidssikrede bilproducenter. Især for vore prisbelønnede topleverandører betyder koncernens vækstkurs naturligvis en enorm chance for fremtidig succes på trods af de nuværende negative forhold,” udtalte Dr. Javier Garcia Sanz, Volkswagen AG s direktionsmedlem med ansvar for indkøb. “Vi har brug for stærke partnere, der er konkurrencedygtige på den internationale scene og har en global tilstedeværelse, så vi i fællesskab kan sikre vor fremtid.”

Læs mere her

Bliv hjulpet til en fejlfri brugtbilhandel

Nyt samarbejde mellem intelligent søgemaskine for brugte biler og Danmarks største synskæde klæder brugtbilkøbere bedre på end nogensinde før. Fejlstatistikker på brugte biler synet af Applus Bilsyn, som ikke tidligere har været tilgængelige for forbrugeren, bliver nu lagt online på AutoUncle.dk. Forbrugeren kan dermed let finde de bilmodeller, der har færrest fejl.

Den intelligente søgemaskine AutoUncle.dk og synsvirksomheden Applus Bilsyn leverer nu endnu mere præcise data om brugte biler, der er til salg på nettet. I forvejen har AutoUncle.dk langt flere relevante informationer om brugte biler til salg end andre portaler på nettet. Nu tilføjes fejlstatistikker fra Applus Bilsyn til de i forvejen omfattende data.

Med cirka 500.000 årlige bilsyn har vi et omfattende statistisk materiale, som vil gavne brugtbilskøberne. Fremover vil man kunne se, hvor mange fejl en typisk bil af samme fabrikat, model og årgang har, samt hvilken type fejl der er mest hyppige. Vil man være helt sikker på, at den pågældende bil ikke har graverende fejl eller mangler ved en privat handel, er det dog en god idé at få gennemgået bilen hos os, med en tilstandsattest , siger adm. direktør i Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Intelligent brugtbilsøgning
På samme måde som Boliga.dk gør det hos landets ejendomsmæglere, scanner brugtbilsøgemaskinen AutoUncle.dk alle landets bilannoncer, og høster et hav af faktuelle oplysninger. AutoUncle kan lede efter op til 100 forskellige informationer (aircondition, kørte kilometre og så videre). Databehandlingen spytter den såkaldte “AutoScore” ud. En graduering på fem niveauer, der bedømmer, hvad en bil er værd i forhold til andre udbudte biler. På den måde får man en markedspris, der er kalibreret i forhold til det aktuelle marked. AutoUncle samler markedet og finder automatisk de bedste køb.

Vores vision er at gøre brugtbilsmarkedet mere gennemsigtigt. Det er selvfølgelig klart, at vi kommer endnu tættere på det mål, med de data vi får leveret fra Applus Bilsyn. Kommende brugtbilskøbere vil ikke alene kunne se oplysninger om markedsvurdering, restgæld, kilometer og seneste syn, men også se præcis, hvad de typiske fejl er på forskellige bilmodeller , siger medstifter af AutoUncle, Johan Frederik Schjødt.

Analyse: Her er bilerne med de færreste fejl og bedste priser
De store mellemklassebiler som VW Passat, Audi A4 og BMW 3-serie dominerer med mange gode køb og lave fejlprocenter. Er man omvendt på jagt efter en bil i en lavere prisklasse er både Skoda Fabia og Peugeot 407 gode bud. Analysens laveste fejlprocenter finder man i de nyeste generationer af Toyota Avensis og Audi A4.

Konklusion på analysen er, at en brugt tysk mellemklassebil som en Passat, A4 eller 3-serie er en yderst pålidelig brugtbil og at der er gode muligheder for at gøre et godt køb i det nuværende marked , forklarer Johan Schjødt, medstifter af AutoUncle.dk

Analysen er lavet ved at sammenkøre fejldata fra 500.000 syn leveret af Applus Bilsyn med bilvurderingsdata på mere end 75.000 biler fra AutoUncle. Analysen giver en unik indsigt til forbrugeren, der er på jagt efter en pålidelig brugt bil til en attraktiv pris.

Læs mere her