Kendt politiker og MCH-direktør åbner årets største transportmesse

De sidste forberedelser gøres lige nu til Vestfyn Trækker 2014, der åbnes af MF Lars Chr. Lilleholt (V) samt Georg Sørensen fra MCH. Der forventes et kæmperykind i Ejby fra den 23. til 25. maj, hvor de mange nye tiltag ventes at blive positivt modtaget. Vestfyn Trækker bliver både større og mere alsidig, når den udendørs transportudstilling afholdes igen fra den 23. til 25. maj. Arealet er større end nogensinde, og messen har fået en langt bredere målgruppe end blot vejtransportbranchen, da der medvirker mange udstillere inden for bl.a. varevogne og intern transport. For at illustrere den øgede tyngde og bredde er åbningsarrangementet den 23. maj kl. 10 tilrettelagt i flere trin. Det starter med, at arrangør Per Mikkelsen, direktør i VBG Group Sales, byder velkommen. Så holder adm. direktør Georg Sørensen fra MCH Messecenter Herning samt MF Lars Chr. Lilleholt (V) hver en åbningstale, hvorefter Årets Varebil 2014 afsløres sammen med Motorjournalisternes Klub Danmark. Endelig besøger gruppen nogle af de mange udstillere, der fremviser spændende nyheder på messen.

– Godt nok er transportbranchen skrumpet, men den er også blevet stærkere, og for vognmænd, opbyggere og chauffører bliver der flere spændende ting at se på end nogensinde før. Et godt eksempel er nye løsninger til helbilsgodkendelse, der kan gøre det nemmere for den danske opbyggerbranche at eksportere sine produkter. Samtidig regner vi også med en del besøgende fra byggeri, håndværk og industri, der vil se nærmere på de udstillede nyheder inden for bl.a. varevogne og gaffeltrucks. Alt i alt er det derfor ikke urealistisk med et besøgstal på det vanlige niveau. Hvis altså vejret holder, understreger Per Mikkelsen, der forventer ’et sted mellem 6.000 og 10.000 besøgende’. – Vi regner med, at de mange nye tiltag bliver godt modtaget og i sig selv tiltrækker mange interesserede, tilføjer han.

Lilleholt: Øg investeringerne i vejnettet
Traditionen tro er en prominent politiker med transportbranchen som arbejdsområde også i år med til at åbne Vestfyn Trækker. De foregående messer blev gæstet af Bendt Bendtsen og Kristian Pihl Lorentzen, og i år er turen altså kommet til Venstres Lars Chr. Lilleholt, der ud over at være klima- og energiordfører også er medlem af Transportudvalget og bestyrelsesmedlem i partiets folketingsgruppe. I sin åbningstale kommer Lilleholt ind på, hvordan Venstre vil øge statens vejinvesteringer og arbejde for at forbedre transportbranchens rammevilkår.

– Vi er nødt til at anerkende, at vejene er helt afgørende for samfundsøkonomien, og at vejnettet ikke prioriteres tilstrækkelig højt. Det vil vi rette op på ved at fremskynde brugen af de midler, der allerede er sat af, og ved at øge investeringerne fremadrettet. Desuden står det højt på vores ønskeliste at opgradere alle statslige veje til kørsel med modulvogntog, siger folketingsmedlemmet.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der i år afholdes fra 23. til 25. maj, kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, opbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet er i år udvidet til 55.000 m2.

Læs mere her

Transportmesser samarbejder for at skabe ro

Arrangørerne bag Vestfyn Trækker og Transport i Herning indgår aftale om fremover ikke at afvikle de to messer i samme kalenderår fordi afholdelse af færre og mere dækkende transportudstillinger passer bedst til branchens aktuelle behov og bidrager til at skabe ro på messescenen.

Der bliver ikke afholdt Vestfyn Trækker i 2013. Arrangøren, VBG Group, støtter i stedet op om Transport 2013 og vil fremover afvikle Vestfyn Trækker hvert andet år, ligesom man gjorde det i begyndelsen. Det er resultatet af den samarbejdsaftale, VBG Group netop har indgået med MCH Messecenter Herning.

Vi gør det for at skabe ro. I 2013 er der behov for én stærk messe, som kan samle hele branchen og vække politisk opmærksomhed, og ikke flere små, der konkurrerer indbyrdes. Derfor bakker vi op om Transport 2013 i Herning og opfordrer vores udstillere til at gøre det samme. MCH har kompetencerne og erfaringen til at skabe det rette forum for branchen, udtaler direktør Per Mikkelsen, VBG Group.

Samarbejdsaftalen blev offentliggjort på et netop afholdt møde hos VBG Group med deltagelse af godt 40 udstillere fra Vestfyn Trækker. Formålet med mødet var at afstemme med vores udstillere, hvad der passer bedst til branchens aktuelle behov. Det er kun at have en messe om året, som til gengæld er godt dækkende og tiltrækker så mange relevante udstillere og besøgende som muligt, tilføjer Per Mikkelsen.

Aftalen vækker glæde hos MCH Messecenter Herning. Her er man lige nu i fuld gang med at forberede Transport 2013, som p.t. har reservationer fra 200 udstillere. Vi har haft en rigtig god og konstruktiv dialog med Vestfyn Trækker, og vi glæder os over aftalen, som betyder, at der fremover vil være Transport i Herning i ulige år og Vestfyn Trækker i lige år, udtaler projektchef Henriette Træholt fra MCH.

Vestfyn Trækker afholdes således næste gang i 2014. Tidspunktet vil blive meldt ud i nær fremtid.

Billedtekster

Foto 1: Der passer bedst til transportbranchens aktuelle behov kun at have en messe om året, som til gengæld er godt dækkende, mener direktør Per Mikkelsen fra VBG Group. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-TSS3.JPG

Foto 2: Ifølge Per Mikkelsen er der i 2013 behov for én stærk messe, som kan samle hele branchen og vække politisk opmærksomhed. Han ses han med Bendt Bendtsen på Vestfyn Trækker i 2011. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-TTS2.jpg

Foto 3: Som følge af den samarbejdsaftale, VBG Group netop har indgået med MCH Messecenter Herning, vil Vestfyn Trækker fremover blive holdt hvert andet år ligesom i begyndelsen. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-TTS3.jpg

Foto 4: VBG Group og MCH Messecenter Herning har længe haft et godt samarbejde. Således deltog MCH som udstiller på Vestfyn Trækker 2012 for at profilere deres egen transportudstilling. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-TTS4.jpg

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

En stærk forbindelse igennem 25 år

Direktør Per Mikkelsen kan fejre 25 års jubilæum hos VBG i Ejby samtidig med sin 50 års fødselsdag.

Vi kender ham som direktør for VBG Group Sales A/S, som formand for opbyggergruppen hos Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) samt som manden bag Vestfyn Trækker, der er blandt Skandinaviens største udendørs transportudstillinger. A Strong Connection en stærk forbindelse er VBG s slogan, og sådan er der givetvis også mange kunder og samarbejdspartnere, der ser Per Mikkelsen, et af transportbranchens kendte ansigter. Nu fejrer han 25 års jubilæum og 50 års fødselsdag.

Per Mikkelsen trives godt med sine mange roller som bl.a. virksomhedsleder, branchetalsmand, salgs- og markedsføringsspecialist og messearrangør. Det er sjovere at gå på arbejde, når der ikke er gråzoner. Hos VBG sætter vi som markedsleder sikkerhed og kvalitet i højsædet. Vi vil hellere sige nej til en ordre end gå på kompromis med vores værdier. Det har jeg det fint med, siger direktøren, der hos VBG har fundet sin rette hylde. VBG er konstant i front med nyskabende produkter, der bidrager til øget produktivitet og sikkerhed. Samtidig har vi et ansvarligt samfundssyn, som bl.a. kommer til udtryk ved et større fokus på trafiksikkerhed end på indtjening. Ikke ét af vores produkter kan sælges alene med prisen som argument.

Opflasket med transportbranchen

Som søn af en vestjysk vognmand er Per Mikkelsen i høj grad opflasket med transportbranchen. Selvom transporterhvervet de seneste år har haft store udfordringer, har han overordnet et positivt billede af udviklingen i branchen, siden han blev ansat hos VBG. Vognmændene er blevet større og mere effektive, og der er blevet truffet gode politiske beslutninger til gavn og glæde for branchen og samfundet, fx om modulvogntog og større tonnage. Samtidig oplever jeg et rigtig godt sammenhold og samarbejde, hvilket bl.a. kommer til udtryk igennem det kontinuerlige fokus på at højne standarderne på fx sikkerhedsområdet.

Den affolkning af transportbranchen, der er sket under de seneste års stormvejr, oplever Per Mikkelsen som en af sektorens største udfordringer lige nu. Mange personligheder med stor erfaring og kompetence har forladt branchen. Derfor skal vi gøre vores yderste for at tiltrække unge med holdning og engagement, siger Per Mikkelsen. Han lægger ikke skjul på, at arbejdet for ham er en livsstil.

Jeg synes stadig efter 25 år, at det er sjovt at være hos VBG. Ikke to dage er ens. Særlig spændende er det at følge innovation og udvikling. At se, hvordan nye produkter hjælper vognmænd og chauffører til en sikrere og mere effektiv arbejdsdag.

Derudover handler det ifølge Per Mikkelsen om at være åben og turde tænke i nye baner. Det er vigtigt for resultater og jobtilfredsstillelse. Vanedyr bliver jeg aldrig. Det kommer fx til udtryk, når jeg altid prøver at finde en ny, alternativ rute i bilen på vej til at besøge en kunde.

Fra lagermand til direktør

Per Mikkelsen er uddannet elektriker og flyttede efter en tid i familievirksomheden til Aarhus, hvor han studerede økonomi og markedsføring. Siden ansættelsen i 1986 har han haft fire forskellige jobfunktioner hos VBG: lagermand, salgskonsulent, salgschef og adm. direktør. Sidstnævnte post overtog han i 2008 fra Freddy Elbæk. Per Mikkelsen bor i Åbjerg ved Brenderup Fyn sammen med fru Susanne, som han har børnene Anne og Alexander med. Fritiden går ud over med familien bl.a. med foreningsarbejde, løb og cykling.

VBG markerer Per Mikkelsens jubilæum med en reception for kunder, samarbejdspartnere og venner af huset, der afholdes fredag den 2. september 2011 fra kl. 13 til 16 på Fjelsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby. Forudgående tilmelding kan ske til preben.bogh@vbggroup.com.

###

Billedtekster

Foto 1: Per Mikkelsen kan fejre 25 års jubilæum hos VBG i Ejby samtidig med sin 50 års fødselsdag.

Foto 2: Med sine roller som direktør for VBG i Danmark, formand for SKAD s opbyggergruppe og messearrangør er Mikkelsen et af transportbranchens mest kendte ansigter.

Foto 3: Direktøren er ikke bleg for at trække i arbejdstøjet. Til højre i billedet ses han i aktion på VBG s værksted i Ejby.

Foto 4: Mikkelsen har udviklet Vestfyn Trækker fra et regionalt arrangement til en af Skandinaviens største transportudstillinger. Her ses han med Bendt Bendtsen på årets messe.

Billederne kan hentes i højopløselige versioner fra www.epicent.dk/vbg.html

Læs mere her