Omfattende fornyelsesarbejde over Østfyn er afsluttet

Sommerens fornyelsesarbejde over Østfyn er planmæssigt afsluttet, og Banedanmark har her til morgen åbnet sporet for togtrafik over Østfyn, så der igen kan køres efter den normale køreplan.De omfattende fornyelsesarbejder, der begyndte i starten af maj, dækker blandt andet over udskiftning af 31 sporskifter på Odense, Marslev og Ullerslev Stationer, udskiftning af spor og sveller, ballastrensning, ny perron på Odense Station samt følgearbejder inden for kørestrøms- og sikringsarbejder.

”Vi har udført en lang række fornyelses- og vedligeholdelsesarbejder på den 30 km lange hovedstrækning mellem Odense og Nyborg. Vi har arbejdet i det ene spor, imens det andet spor har været åbent for trafik, så vi stort set har kunnet køre tog hen over Fyn hele sommeren. Jeg vil gerne sige tak for tålmodigheden til passagererne, der har haft færre tog over Østfyn siden starten af maj,” siger Steen Neuchs Vedel, anlægsdirektør i Banedanmark.

Samtidig med det omfattende fornyelsesprojekt mellem Nyborg og Odense, har Banedanmark også skubbet stitunnelen på Langeskov Station på plads samt påbegyndt arbejdet med at etablere elevatorer på stationen. Det betyder også, at togene igen stopper ved Langeskov Station fra i dag.

Fakta om sporarbejdet:
• 6 km bundudskiftning
• ballastrenset 12 km på strækningen
• Udskiftning af 2 km sveller og skinner
• renoveret tre broer
• udskiftet 31 sporskifter og nedlagt 4 sporskifter
• etableret 6 km nyt dræn
• lavet tilhørende kørestrøms- og sikringsarbejder samt nye perroner på Odense station
• etableret ny stitunnel og elevatorer i Langeskov.

Læs mere her

Sådan kører sommerens togtrafik: Færre tog og sporarbejde

Der er ekstra grund til at holde sig orienteret på Rejseplanen eller på dsb.dk, hvis man skal med toget i de kommende uger. En række faktorer vil i sommerens løb påvirke togtrafikken og øge risikoen for forsinkelser.Sommer og sommerferie betyder i lighed med højtider og skoleferier helt generelt ændringer i de kendte køreplaner:

”Vi tilrettelægger køreplanen i sommerperioden, så den overordnet stemmer overens med det antal passagerer og det behov, der erfaringsmæssigt er i ferieperioden. Men det kan desværre ikke undgås, at der er passagerer, der bliver skuffede, fordi netop deres foretrukne tog ikke kører hen over sommeren – eller fordi, der er færre afgange at vælge imellem. Dertil kommer, at feriekøreplanen i år helt generelt har færre afgange som følge af sporarbejder,” siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.

Hen over sommeren er der spor- og vedligeholdelsesarbejder, der påvirker køreplanen. Dette kommer til primært at kunne mærkes på strækningerne: Odense-Nyborg, Odense-Svendborg, Køge Bugt-banen (S-banen) og Herning-Struer.

Banedanmark opsagde i maj måned samarbejdet med den entreprenør, der skulle stå for sporarbejdet på Østfyn. Banedanmark vil nu i stedet foretage det mest nødvendige vedligeholdelsesarbejde, så strækningen kan holde de næste tre år. Banedanmark vil tilpasse sit arbejde til den køreplan, der allerede er meldt ud for sommeren – hvilket betyder at den oprindelige sporspærring opretholdes.

“Vi vil foretage de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder hen over sommeren på Østfyn med vores egne medarbejdere samt udbyde et antal mindre entrepriser. Det vedligeholdelsesarbejde kommer vi til at tilpasse til den køreplan, der allerede er meldt ud – så der ikke opstår unødig usikkerhed om, hvornår der er spærret,” siger Per Jacobsen, administrerende direktør i Banedanmark.

Togene kører efter den justerede køreplan frem til den 7. august.

Ligesom foråret har været præget af forsinkelser, er det også en risiko, at der vil kunne opstå flere forsinkelser hen over sommeren, end passagererne har været vant til i de senere år. Der er forskellige årsager til den øgede risiko for forsinkelser. Sporspærringen på Østfyn reducerer antallet af tog, der kan køre hen over Fyn – og gør hele togsystemet mere sårbart for forsinkelser og følgeforsinkelser. Dertil kommer potentielt set enkelte lokale hastighedsnedsættelser rundt omkring i landet.

Sommerperioden giver også øget pres på DSB’s medarbejdere:
”Vi er ekstra sårbare for forsinkelser i sommerperioden i år. Vi har i DSB blandt andet brug for flere lokomotivførere end normalt i sommerperioden. Det skyldes f.eks., at mange faste togforbindelser hen over sommeren er ændret meget sent, så mulighederne for, at den enkelte lokomotivfører kan skifte mellem tog i løbet af arbejdsdagen, er færre,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør DSB.

Endelig vil togenes rettidighed fortsat blive påvirket af grænsekontrollen i togene fra Tyskland og ID-kontrollen i tog til Sverige. Senest har den svenske regering forlænget ID-kontrollen frem til 4. november 2016.

Læs mere her

Sådan kører sommerens togtrafik: Færre tog og sporarbejde

Der er ekstra grund til at holde sig orienteret på Rejseplanen eller på dsb.dk, hvis man skal med toget i de kommende uger. En række faktorer vil i sommerens løb påvirke togtrafikken og øge risikoen for forsinkelser.Sommer og sommerferie betyder i lighed med højtider og skoleferier helt generelt ændringer i de kendte køreplaner:

”Vi tilrettelægger køreplanen i sommerperioden, så den overordnet stemmer overens med det antal passagerer og det behov, der erfaringsmæssigt er i ferieperioden. Men det kan desværre ikke undgås, at der er passagerer, der bliver skuffede, fordi netop deres foretrukne tog ikke kører hen over sommeren – eller fordi, der er færre afgange at vælge imellem. Dertil kommer, at feriekøreplanen i år helt generelt har færre afgange som følge af sporarbejder,” siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.

Henover sommeren er der spor- og vedligeholdelsesarbejder, der påvirker køreplanen. Dette kommer til primært at kunne mærkes på strækningerne: Odense-Nyborg, Odense-Svendborg, Køge Bugt-banen (S-banen) og Herning-Struer.

Banedanmark opsagde i maj måned samarbejdet med den entreprenør, der skulle stå for sporarbejdet på Østfyn. Banedanmark vil nu i stedet foretage det mest nødvendige vedligeholdelsesarbejde, så strækningen kan holde de næste tre år. Banedanmark vil tilpasse sit arbejde til den køreplan, der allerede er meldt ud for sommeren – hvilket betyder at den oprindelige sporspærring opretholdes.

“Vi vil foretage de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder hen over sommeren på Østfyn med vores egne medarbejdere, samt udbyde et antal mindre entrepriser. Det vedligeholdelsesarbejde kommer vi til at tilpasse til den køreplan, der allerede er meldt ud – så der ikke opstår unødig usikkerhed om, hvornår der er spærret,” siger Per Jacobsen, administrerende direktør i Banedanmark.

Togene kører efter den justerede køreplan frem til den 7. august.

Ligesom foråret har været præget af forsinkelser, er det også en risiko, at der vil kunne opstå flere forsinkelser hen over sommeren, end passagererne har været vant til i de senere år. Der er forskellige årsager til den øgede risiko for forsinkelser. Sporspærringen på Østfyn reducerer antallet af tog, der kan køre hen over Fyn – og gør hele togsystemet mere sårbart for forsinkelser og følgeforsinkelser. Dertil kommer potentielt set enkelte lokale hastighedsnedsættelser rundt omkring i landet.

Sommerperioden giver også øget pres på DSB’s medarbejdere:
”Vi er ekstra sårbare for forsinkelser i sommerperioden i år. Vi har i DSB blandt andet brug for flere lokomotivførere end normalt i sommerperioden. Det skyldes f.eks., at mange faste togforbindelser hen over sommeren er ændret meget sent, så mulighederne for, at den enkelte lokomotivfører kan skifte mellem tog i løbet af arbejdsdagen, er færre,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør DSB.

Endelig vil togenes rettidighed fortsat blive påvirket af grænsekontrollen i togene fra Tyskland og ID-kontrollen i tog til Sverige. Senest har den svenske regering forlænget ID-kontrollen frem til 4. november 2016.

Læs mere her

Togbusser mellem Odense og Nyborg indtil kl. 15 tirsdag

Banedanmark har arbejdet på højtryk med at blive færdige med pinsens arbejder, der skulle udføres på strækningen mellem Odense og Nyborg.Der har desværre vist sig uforudsete udfordringer med at blive færdige til tiden på grund af problemer med en stoppemaskine på strækningen mellem Ullerslev og Marslev samt udfordringer med færdiggørelse af svejseopgaver på Ullerslev Station.

I samarbejde med jernbanevirksomhederne er det derfor besluttet, at der indtil kl. 15 tirsdag kører togbusser mellem Odense og Nyborg.

”Vi har haft nogle kapacitets- og driftsmæssige udfordringer med betjeningen af en såkaldt stoppemaskine, der bruges i forbindelse med, at skærverne i sporet renses samt ved udskiftning af sporskifter, således at det ligger præcist, som det skal. Samtidig udestår der også svejseopgaver på Ullerslev Station, som har taget længere tid end forventet. Det betyder desværre, at vi ikke kan åbne sporet til trafik tirsdag,” siger Steen Neuchs Vedel, direktør for Anlæg i Banedanmark.

“Belært af erfaringerne fra Kristi himmelfartsferien og for at sikre så robust en afvikling af landsdelstrafikken, er det i samarbejde med jernbanevirksomhederne blevet besluttet at indføre togbusser mellem Odense og Nyborg indtil kl. 15 tirsdag.”

”Der bliver arbejdet på fuld kraft med få afsluttet arbejderne så hurtigt som muligt, så der kan køres den planlagte trafik fra tirsdag eftermiddag. Vi beklager naturligvis de gener, det giver for passagererne og godsoperatørerne,” siger Steen Neuchs Vedel.

Kunder, hvis rejse er berørt af det forsinkede sporarbejde mellem Nyborg og Odense, kan ifølge DSB gratis få ændret eller refunderet deres ubrugte billetter.

Det gælder ekstraordinært også Orange-billetter.

Kunder, der oplever en rejsetidsforlængelse på mere end en halv time, kan benytte DSB’s Rejsetidsgaranti. Her har kunderne valget mellem økonomisk kompensation eller en ny billet til en tilsvarende rejse.

Læs mere her

Løvfaldstroljerne på sporet

Når efterårsbladene samler sig i bunker på skinnerne, og togene kører over dem, så bliver de til en klæbrig masse, som gør, at lokomotivførerne skal bruge mere tid til at sætte i gang og komme ned i fart. Og derfor får de strækninger, der er hårdest plaget af løvfaldet, besøg af Banedanmarks løvfaldstroljer.”For at sikre, at vi også i løvfaldsperioden kan køre med høj rettidighed, så spuler vi skinnerne med vand på de strækninger, hvor løvfaldet giver udfordringer. Vi kører både dag og nat, og der bliver spulet med et tryk på 500 bar, så skinnerne kan blive rene igen,” siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Samarbejde
Lokomotivførerne og trafikstyringspersonalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter informerer hinanden om løvfald på strækningerne, så kørslen kan tilpasses forholdene. Og hos DSB har togene fået slebet hjul og kører med fyldte sandkasser.

”Vi kører efter faste planer, men er samtidig fleksible. Hvis vi får meldinger ind om meget løvfald på en strækning, så er der mulighed for at køre ekstra ture,” siger Jens Jørgen Hansen.

En anden medspiller er vejret, der dog også kan ende som en modspiller. Frost og kraftig blæst giver en kort løvfaldsperiode, imens et stille og lunt efterår gør løvfaldsperioden længere.

I oktober 2014 blev 1,1 procent af togene på fjernbanen forsinket som følge af løvfaldet, og i november var tallet 0,5 procent. På S-banen var der stort set ingen forsinkelser på grund af løvfald.

Her kører troljerne
I år vil der være tre løvfaldstroljer, som er placeret i henholdsvis Aarhus, Fredericia og Hellerup. Der er beredskab i Jylland i denne uge, i uge 42 er de første natkørsler planlagt, og fra uge 44 er det planen også at køre i dagtimerne.

Der køres på følgende strækninger:

– Aarhus-Hobro
– Fredericia-Vejle-Jelling-Aarhus
– Fredericia-Bramming
– Fredericia-Odense
– Kystbanen
– Roskilde-Køge-Næstved

På S-banen køres der efter behov

Læs mere her

Pendlerlyntog til Langeskov Station

Langeskov Station vil få regionaltogsdriften suppleret med lyntog i de travle myldretider, når næste års køreplan træder i kraft den 13. december 2015. Det betyder, at der på hverdage vil være to lyntog mod København fra Langeskov om morgenen og tre retur om eftermiddagen:”DSB’s ledelse har holdt møde med Transportministeren, og vi har noteret os et bredere ønske om at anvende Langeskov Station mere aktivt til aflastning for Odense Banegård, når det gælder pendlere. Et ønske, der hurtigst kan tilgodeses ved at supplere den planlagte regionaltogsdrift i Langeskov med disse fem daglige lyntog,” siger Anders Egehus, direktør for DSB’s togdrift.

Rejsetiden mellem Langeskov og København på de nævnte afgange forventes at blive 1 time og 18 minutter.

Banedanmark forventer, at stationen er færdigbygget i slutningen af september, og planen er at åbne officielt umiddelbart herefter – formentlig først i oktober. Fra Langeskov Stations åbning til køreplansskiftet i december vil der udelukkende standse regionaltog i dagtimerne.

Læs mere her

Banedanmark lægger ekstra lyslederkabel mellem Odense og Middelfart

Fredag den 1. maj startede Banedanmark sommerens fornyelse af den 62 km lange jernbanestrækning mellem Odense og Fredericia. Mens arbejdet står på frem til 9.august, kan der kun køre tog i ét af de to spor på strækningen.Togtrafikken har siden opstarten været ramt af både signalfejl på Vestfyn samt forsinkelser og aflysninger grundet overgravning af de lyslederkabler, der transmitterer alle signaler videre ud til de enkelte signaler og sporskifter på strækningen.

Søren Boysen, teknisk direktør Banedanmark:

”Vi påvirker desværre rigtig mange passagerer, når vi arbejder på hovedstrækningen mellem landsdelene. Derfor er arbejdet på Vestfyn også planlagt sådan, at der fortsat kan køre trafik i et af de to spor. Det er derfor også meget beklageligt, at togtrafikken i det farbare spor er blevet påvirket af generne i forbindelse med overgravning af kabler under selve sporfornyelsen.”

”Det er store kræfter, der er på spil, når den 800 meter lange ballastrensermaskine arbejder med at forny underlaget under sporet. For at forebygge risikoen for flere overgravninger af lyslederkablet over de kommende måneders sporarbejde, starter vi nu udrulning og tilslutning af et ekstra lyslederkabel hele vejen fra Middelfart til Odense, så kablet ligger helt forskudt af sporet.”

Arbejde med at rulle det ekstra lyslederkabel ud på de første kilometer går i gang i aften og nat. Over de kommende dage bliver det ekstra lyslederkabel rullet ud på resten af strækningen mod Odense og tilsluttet infrastrukturen om natten.

Arbejdet med at udbedre det lyslederkabel, der blev gravet over på en 200 meter lang strækning tidligere på eftermiddagen, er i fuld gang og forventes klar kl. 19.00. Indtil da kører der kun InterCityLyntog hen over hele Fyn, der bliver suppleret af togbusser mellem Odense og Fredericia.

Læs mere her

Færre tog over Fyn fra 1. maj

Fra den 1. maj til den 9. august fortsætter Banedanmark det omfattende arbejde med at renovere den 62 km lange jernbanestrækning mellem Odense og Fredericia. Mens arbejdet står på, vil der køre tog i ét af de to spor på strækningen. Der vil være færre, men længere tog over Fyn, og rejsetiden mellem landsdelene vil være længere. Også regionaltrafikken mellem Odense og Fredericia bliver berørt. Her bliver der indsat togbusser, mens arbejdet står på. ”Sommerens fornyelse af jernbanen mellem Odense og Fredericia er nødvendig for fortsat at sikre en velfungerende jernbane,” fortæller trafikdirektør Peter Svendsen, Banedanmark:

“Det påvirker desværre mange passagerer, når vi arbejder på hovedstrækningen mellem landsdelene, og derfor er arbejdet på Vestfyn også planlagt sådan, at der fortsat kan køre trafik i et af de to spor. I Banedanmark har vi i tæt samarbejde med DSB og de øvrige jernbanevirksomheder planlagt den reducerede togtrafik for at sikre, at passagererne også får en køreplan, de kan regne med, mens der kører færre, men længere tog over Fyn fra 1. maj til 9. august.”

Stort og omfattende puslespil
Der ligger en omhyggelig planlægning bag årets sporfornyelse på Vestfyn for at gøre det muligt at arbejde i et spor og samtidig holde det andet spor åbent for togtrafik.

Arbejdet indebærer en gennemgribende renovering af hele sporets underlag mellem Odense og Fredericia samt udskiftning af sporskifter og sidespor, rensning af skærverne, afvanding og renovering af seks broer.

“Udskiftningen af hele sporets underlag betyder, at sporet bliver rettet op og kommer til at ligge mere stabilt. Den bedre bane betyder også mindre risiko for forsinkelser,” siger projektleder for Vestfyn, Christian Landsberger, Banedanmark.

Togbusser over Fyn i Kr. Himmelfart
I Kristi Himmelfart vil der fra den 14. maj kl. 21:00 til den 17. maj kl. 05:00 være helt lukket for togtrafik i forbindelse med arbejdet på Vestfyn. Der vil i stedet blive indsat togbusser.

Tjek rejseplanen og www.dsb.dk
Passagererne opfordres til at holde sig løbende orienteret på www.dsb.dk og www.rejseplanen.dk.

Det laver vi på Vestfyn i 2015:
20 km nyt sporunderlag, ballastrenser 54 km på strækningen, renoverer seks broer, udskifter 30 sporskifter og nedlægger 13 sporskifter, etablerer 15 km nyt dræn, etablerer 5 km grøfter og renser 7,5 km grøfter, laver kørestrøms- og sikringsarbejder.

Østfyn i 2016
Til næste år fortsætter arbejdet med at renovere jernbanen på Fyn på strækningen mellem Odense og Nyborg. Givet omfanget af det store fornyelsesarbejde over Fyn – samtidig med at der fortsat skal kunne køre tog i ét spor imens – blev den bedst mulige løsning at dele arbejdet i to – med henholdsvis Vestfyn i 2015 og Østfyn i 2016 og dermed bruge Odense st. som knudepunkt.

Læs mere her

Varsling om ændringer i togdrift fredag eftermiddag og frem

På baggrund af de seneste prognoser fra DMI forventes der fredag eftermiddag og aften storm og vindstød af orkanstyrke flere steder i landet. Derfor varsler Banedanmark af sikkerhedsmæssige årsager ændringer i togtrafikken fra fredag eftermiddag. Banedanmark melder endelig ud om togtrafikken under stormen i morgen fredag kl. 10.00.

Varslinger:

Midt- og Vestjylland fredag fra kl. 17:00:
Tønder – Esbjerg: Togtrafikken indstilles
Esbjerg – Skjern – Struer: Togtrafikken indstilles
Skjern – Herning: Togtrafikken indstilles
Esbjerg – Lunderskov: Togtrafikken indstilles
Esbjerg – Århus: Reduceret togdrift
Herning – Århus: Timedrift
Østjylland og Fyn fredag fra kl. 19:00:
Odder – Århus – Grenå: Timedrift
Odense – Svendborg: Timedrift
Odense – Fredericia: Alene IC og Lyntog
Sjælland fredag fra kl. 21:00:
København til Roskilde: Reduceret togdrift

S-banen:
I tidsrummet fredag kl. 21:00-01:00 køres der på hele S-banen med 70 km/t, hvilket vil give forsinkelser på ca. fem minutter.

Banedanmark er i tæt dialog med DMI om udviklingen i vejrsituationen.

Læs mere her

Banedanmark tager kampen op med løvfaldet

Efteråret har smukke farver, men når de røde og gule blade falder af træerne og ned på skinnerne, giver det udfordringer på jernbanen. Ved at spule løvfaldet af skinnerne er Banedanmark med til at sikre, at passagererne mærker mindst muligt til løvfaldet. Bladene kan klæbe sig til skinnerne, og når togene kører over dem, bliver de til en klistret substans, som gør, at togene har brug for mere tid til både at sætte i gang og komme ned i fart. Derfor patruljerer Banedanmarks fire løvfaldstroljer på de strækninger, hvortrolje 1 2014 der er mest løvfald.

”Når løvfaldstroljerne spuler skinnerne, fjerner de den fedtede belægning, der opstår, når togene kører over de blade, der samler sig på skinnerne. Det er med til at sikre, at vi også i løvfaldsperioden kan køre med en høj rettidighed,” siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Den klæbrige bladmasse bliver spulet af skinnerne med varmt vand, som med et tryk på 500 bar gør skinnerne rene igen.

Vejret spiller ind
Kørslen med løvfaldstroljerne er blot et element i den samlede indsats. Lokomotivførerne sørger for at køre efter forholdene og informerer personalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter, hvis de oplever løvfald.

Hos DSB har man samtidig indkaldt ekstra mandskab til at slibe togenes hjul, så de bremser så godt som overhovedet muligt.

Vejret har også en afgørende rolle for, hvor mange tog der forsinkes som følge af løvfald. Falder bladene hurtigt af træerne som følge af frost og kraftig blæst, så bliver det en kort løvfaldsperiode, hvilket begrænser generne for passagererne. Omvendt så forlænger et stille og lunt efterår løvfaldsperioden.

I oktober 2013 blev 1,5 procent af togene på fjernbanen forsinket som følge af løvfald, og i november var tallet 0,5 procent.

Her kører løvfaldstroljerne
Fra mandag den 6. oktober vil der være et beredskab klar i Jylland, hvor løvfaldet typisk sætter ind først, og en uge senere begynder kørslerne med løvfaldstroljerne i hele landet. I størstedelen af løvfaldsperioden køres der både dag og nat for at sikre, at togene kan komme frem til tiden.

”Kørslen med løvfaldstroljerne er fleksibel, så vi kan øge indsatsen, hvis lokomotivførerne på en strækning melder om meget løvfald. Omvendt er der heller ingen grund til at spule skinnerne, hvis der ikke er noget løvfald,” siger Jens Jørgen Hansen.

Der køres på følgende strækninger:
Hobro-Aarhus
Fredericia-Aarhus,
Kystbanen
Aarhus-Vejle-Jelling
Fredericia-Bramming
Odense-Fredericia.
På en række øvrige strækninger, herunder den københavnske S-bane, køres der efter behov.

Læs mere her