Logitrans henter ny Salgs- og Marketingdirektør fra rejsebranchen!

Logitrans A/S kunne den 3. marts 2008 præsentere Per Karlsmose som firmaets nye salgs– og marketingdirektør.

"Med ansættelsen af Per Karlsmose ønsker vi at styrke og fremtidssikre vores salgs– og marketingaktiviteter i Danmark og i udlandet, og glæder os meget til at drage nytte af Per Karlsmoses indsigt i salg og marketing!", siger Erling Pedersen, adm. direktør hos Logitrans. "Per Karlsmose vil uden tvivl kunne tilføre Logitrans noget nyt og salgsfremmende, så vi bedre kan leve op til markedets krav om konkurrencedygtige produkter og korte leveringstider".

Efter et job hos LEGO har Per Karlsmose fået sin salgsmæssige opdragelse i Mærsk–koncernen. Han startede som marketingkoordinator hos Dansk Supermarked og sluttede sin 10–årige karriere i Mærsk som direktør i Mærsk Air. Indtil tiltrædelsen hos Logitrans var han ansvarlig for internationale markeder i Air Greenland.

Per Karlsmose vil få det fulde ansvar for salget i Logitrans–Gruppen samt ledelsen af hele salgs– og marketingorganisationen. "Min tilgang til arbejdet er baseret på nøgleordene samarbejde og fælles indsats. En anden vigtig faktor er fokus på kunden. Jeg glæder mig meget til at være med til at sikre, at Logitrans til enhver tid imødekommer kundens behov og ønsker til en fornuftig pris og kvalitet og dette selvfølgelig bedre end konkurrenterne!", siger Per Karlsmose.

Logitrans, der producerer pallevogne, højtløftere, stablere og en lang række af specialprodukter, er en gammel kending i det sydvestjyske lokalsamfund og efterhånden også på det udenlandske marked. Siden grundlæggelsen i 1940 har virksomheden udviklet sig til en international koncern med afdelinger i Frankrig, Tyskland, Belgien, England, Norge, Sverige, New Zealand og USA samt direkte eksport til mere end 50 lande. På det danske marked sælges produkterne gennem NP Trucks med afdelinger i Horsens og Roskilde.

Logitrans–produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens (75 64 75 00) og Roskilde (46 75 76 00).
 

Læs mere her

Dansk clean-tech firma revolutionerer verdensmarkedet for skaldyr

Samarbejde mellem rederiet A.P. Møller-Mærsk og det netop børsnoterede Aqualife A/S reducerer CO2 udslip med op mod 90 procent ved at flytte transporterne fra fly til containerskibe fra Canada til Europa. Stor interesse for den dansk udviklet teknologi, siger adm. direktør Lars Nannerup, Aqualife.

Nu kan grønne danskere investere i miljørigtige transporter af skaldyr på børsen OMX Nasdaq First North: Det netop børsnoterede logistikselskab Aqualife A/S og rederiet A.P. Møller-Mærsk har succes med et samarbejde, der kan reducere CO2 udslip med op til 90 procent ved at flytte transporterne fra Canada til Europa fra fly til containerskibe.

Vi har siden udviklingen af den ny teknologi, der baserer sig på transport af levende skaldyr, herunder hummer, i særlige containere, der sikrer skaldyrene optimale forhold under både transport og opbevaring, siger adm. Direktør Lars Nannerup, Aqualife A/S (Nordic_EQ, Aqua, Id-code: 26951).

De første kommercielle transporter fandt sted i juni 2009 fra Halifax, Nova Scotia, til Rotterdam i Holland med levende hummer fra Cape Breton. Hummerne bliver tilvejebragt og sorteret af Louisbourg Seafoods Ltd. og tilføres de europæiske markeder via fiskeauktionen i den hollandske by Urk ved Rotterdam. Transporten sker på containerskibe fra Mærsk, der har deltaget i produktudviklingen af de særlige containere.

Fordelen ved at benytte skibscontainere frem for fly er indlysende: Prisen halveres og miljøbelastningen er 30 gange mindre. Det er baggrunden for, at vi i samarbejde med Mærsk arbejder på at udbygge denne transportform i de kommende år. Næste skridt tages ved byggeriet af en særlig modtagestation og terminal for skaldyr i Urk Fiskeauktionen i Holland, Aquaport, der får en fast kapacitet på 50 tons. Hele anlægget er grønt og har f.eks. et lukket vandrensningsanlæg. Byggeriet er netop startet og vil stå færdigt i løbet af tre måneder. Fiskeriauktionen i Urk er den største i Europa og vil håndtere og modtage alle hummere fra Nordamerika til det europæiske marked i vore containere, siger Lars Nannerup.

Alene transporten af hummer udgør 15.000 tons om året fra Nordamerika, svarende til op mod 3.000 fragter årligt. Skibstransport kan reducere CO2-udledningen med 51.000 tons årligt i forhold til flytransport for denne ene transportkorridor. Aqualifes system kan også håndtere andre skaldyr som muslinger, østers, kammuslinger og snekrabber et marked, der er i rivende udvikling og alene i Europa udgør mere end 1 mio. ton årligt.

Transportkorridoren mellem Nordamerika og Aquaport i Holland er udgangspunktet for en skalering af Aqualifes koncept globalt. Baggrunden for Aqualifes børsnotering er da også ønsket om at kunne udvide og udvikle det globale marked med bærerdygtige transporter af skaldyr, siger Lars Nannerup.

Med den ny containertransport er der åbnet for at sende større mængder skaldyr fra Nordamerika over Atlanterhavet og Stillehavet og ud over den mindre miljøbelastning også for at sørge for større mængder fødevarer til folkerige lande i Asien.

Det er planen, at Aqualife over de næste 24 måneder vil øge kapaciteten fra 3.000 tons til 4.500 tons.

Vi har samtidig kunnet konstatere en stigende interesse for vore aktiviteter, siger Lars Nannerup.

I 2008 blev Aqualife tildelt den internationale emballagepris, WPO Global Sustainable Packaging Award, en miljøpris, der hvert år gives til det mest bæredygtige og innovative projekt i emballage- og transportindustrien.

Læs mere her

Gennembrud for containertransport af levende skaldyr med ny direkte Maersk forbindelse

Samarbejde mellem rederiet Mærsk Line og det børsnoterede Aqualife A/S reducerer CO2 udslip med op mod 90 procent ved at flytte transporterne fra fly til containerskibe fra Canada til Europa. Vi vil have en årskapacitet på 1.000 Aqualife containere, siger adm. direktør Lars Nannerup, Aqualife.

Verdens største containerrederi Mærsk har givet sin lille grønne teknologi-samarbejdspartner Aqualife A/S et vigtigt gennembrud: Rederiet har netop besluttet at anløbe den canadiske havneby Halifax på permanent basis med en direkte forbindelse til Europa. Maersk Line åbner dermed den første miljøvenlige containerlinje med levende hummer og skaldyr direkte mellem Nordamerika og Europa. Samarbejdet indebærer, at CO2 udslippet ved transporterne af de levende skaldyr kan reduceres med op til 90 procent ved at flytte transporterne fra fly til containerskibe.

“Det første år har vi planlagt en årskapacitet på 1.000 af de særlige Aqualife-containere, der kan transportere hummere og skaldyr i et naturligt miljø fra Halifax til Rotterdam, hvor der begge steder etableres særlige Aquaports, i Holland i byen Urk, i tilknytning til den største hollandske fiskeriauktion,” siger adm. direktør Lars Nannerup, Aqualife A/S, der er børsnoteret på OMX Nasdaq First North.

“Eksporten af hummer mellem Nordamerika og Europa er på ca 1,3 mia kr. Heraf udgør fragtprovenuet ca 180 mio. kr. årligt. Alene i Frankrig konsumeres mere end 3.000 ton nordamerikanske hummere pr. år til en værdi af 330 mio kr. Mærsk-fragten indebærer her en ekstra fordel: I 2011 skal alle ferske fødevarer i Frankrig være mærket med en særlig CO2-mærkat, der vil fortælle, at vore skaldyr fra Nordamerika er de mindst miljøbelastende.”

“Hvor stor en andel af det europæiske marked, vi kommer til at håndtere er svært at sige, men med den nye Maersk forbindelse har vi en markant konkurencefordel over flyfragt. Der findes ikke andre udbydere af søfragtløsninger end Aqualife. Det skulle derfor være muligt at skabe en forretning alene på hummerkorridoren over de næste par år på et trecifret millionbeløb.”

Det dansk-udviklede transportsystem betyder, at skaldyrene ved ankomsten vil være lige så friske, som når de fiskes i Novo Scotia.

“Aftalen har vakt stor begejstring i Halifax, der er den største havn på denne del af Atlanterhavskysten. Det indebærer generelt bedre transportmuligheder til og fra den østlige del af Canada, og for fiskeriet vil det også få meget stor betydning,” siger Lars Nannerup.

Aqualife har arbejdet tæt sammen med Nova Scotias Fiskeriministerium og Mærsk Shipping Line har gjort den nye service mulig. Udviklingen har pågået I de senere år og er nu lykkedes som følge af en betydelig investering i logistisk infrastruktur og teknisk udvikling.

Den samlede eksport af levende hummere fra Nordamerika til Europa er i dag godt 15.000 tons årligt, og 3.400 tons eksporteres direkte fra den canadiske Atlanterhavskyst, mens resten enten eksporteres gennem USA eller leveres af fiskere i Maine. Værdien af hummer-eksporten fra Canada er ca. 4,4 mia. kr. og er i dag den vigtigste eksportvare fra det østlige Canada. Som følge af den begrænsede canadiske luftfragtstruktur er størsteparten af den nuværende canadiske produktion eksporteret via mellemmænd til USA.

Markedet er ikke begrænset til hummere. Europæere konsumerer over 1 mio. tons muslinger og østers om året, og som følge af de begrænsede transportmuligheder er de kun tilgået markedet i den billige, frosne tilstand. Med den nye Aqualife teknologi på store Mærsk containerskibe vil de fremover kunne leveres lige så friske som nyfiskede og dermed øges spiseværdien, ligesom miljøbelastningen reduceres.

Læs mere her

Grontmij satser stærkt på transport og infrastruktur

Der skal investeres stort i infrastruktur inden for transport i Danmark og resten af Europe. Det sker bl.a. med etablering af nye jernbaner, letbaner, veje og havnebyggerier. Derfor satser Grontmij stærkt med Jørgen Thomsen som ny direktør for forretningsområdet Transportation & Mobility.

Jørgen Thomsen tiltrådte stillingen som Business Line Director for Transportation & Mobility den 1. september. Han skal stå i spidsen for en række højtprofilerede opgaver som fx forberedelserne til Femern Bælt, Nordhavnstunnelen, jernbanen mellem København og Ringsted, udbygningen af Hanstholm og Køge Havne, udvidelsen af Holbækmotorvejen og anlæggelse af den nye Motorring 4 i Købehavn.

Udviklingen i Europa går mod stadig større investeringer i mobilitet. Her skal Grontmij være med til at skabe bæredygtige og effektive transportløsninger. Med sin baggrund i Banedanmark bidrager Jørgen Thomsen med stor viden om kollektiv transport. Og hans baggrund i A.P. Møller Mærsk giver ham en stærk kommerciel profil. Sammen med den ekspertise, som Grontmij har fra både nationale og internationale projekter, er jeg overbevist om, at Transportation & Mobility kommer til at bidrage til den rivende udvikling inden for transport, som er godt i gang over hele Europa, siger Søren Larsen, adm. direktør for Grontmij i Danmark.

Jørgen Thomsen kommer fra en stilling som direktør for Construction & Renewal i Banedanmark, hvor han har været ansat i tre år. Han har desuden en fortid som Global Head of SAP & Process Excellence i Maersk Logistic. Han har været ansat i forskellige ledende stillinger i A.P. Møller Mærsk siden 1992.

Læs mere her