To nye produkter skal forbedre arbejdsmiljø og intern logistik

Bullbug og Handy One effektiviserer flytning af trådbure og andre transportvogne. Produkterne skal sikre højere effektivitet og bedre arbejdsmiljø i blandt andet industrien, detailhandlen og sygehussektoren.Koldingvirksomheden Handy Transportvogne A/S præsenterer på hi 2015 to nye produkter til effektivisering af intern logistik. Det drejer sig om Bullbug, som er et selvkørende løfte- og transportredskab designet til håndtering af trådbure, og den elektriske hjælpemotor Handy One, som passer til alle transportvogne med en hjuldiameter fra 150 til 200 millimeter. Hjælpemotoren kan bruges med et bredt udsnit af vogne, har en rækkevidde på 25 kilometer og kan køre seks kilometer i timen. Den kan håndtere stigninger på op til 12,5 procent.

– Med Bullbug og Handy One bliver det nemt og behageligt at håndtere tunge trådbure og transportvogne med op til 500 kilo last. Resultatet er højere produktivitet og lønsomhed, samtidig med at man undgår nedslidning af medarbejderne, siger Henrik Sig, der er administrerende direktør for Handy Transportvogne.

Effektiviseret flytning af trådbure
Bullbug er næsten plan med trådburet, og med produktet sikrer man et konstant arbejdstempo. Efter løftepladen sænkes, kan buret øjeblikkeligt løftes, flyttes og sågar drejes om sin egen akse. Bullbug har en kørehastighed på op til fire kilometer i timen og batterikapacitet til omkring syv timers normal brug. Produktet er allerede ibrugtaget af de første kunder i sygehussektoren og industrien.

– Ved manuelt at flytte rundt med trådbure på over 200 kilo udsættes man ifølge Arbejdstilsynet for hård belastning. Med Bullbug opnår man mere tilfredse medarbejderne, som bliver længere i jobbet, fastslår Henrik Sig.

Industri- og sygehusrobot lanceres i forbedret udgave

Handy Transportvogne introducerer på hi 2015 en forbedret version af sin avancerede transportrobot, der bidrager til højere effektivitet i blandt andet produktionsvirksomheder og sundhedssektoren.

Handy Transportvogne oplever stor interesse for transportrobotten MiR, der blandt andet benyttes til automatiseret intern transport i industrien og på sygehuse. Nu fås robotten med motoriserede transportruller, som modtager kasser og andre emner i den ene ende, og som selv kan skubbe emnerne af igen på bestemmelsesstedet.

– Robotten kan på tværs af etager og afdelinger bevæge sig overalt på arbejdspladsen døgnet rundt, og den fungerer med en lang række stativer, skuffer og vogne. Nu er den blevet endnu mere fleksibel, effektiv og alsidig, forklarer administrerende direktør Henrik Sig. Han tilføjer, at robotten takket være integreret scannersystem og 3D-kamera kører selvstændigt i miljøer med mennesker og forhindringer. Den betjenes via pc, iPad eller mobiltelefon.

Handy Transportvogne A/S har siden 1949 udviklet og produceret udstyr til intern transport, opbevaring og håndtering i blandt andet industrien, sundhedssektoren og fødevarebranchen. Virksomheden er specialiseret i kundetilpassede løsninger, der understøtter effektive arbejdsgange, og tilbyder desuden et stort program af katalogvarer direkte fra lager. Med henblik på konkurrencedygtig fremstilling i enhver mængde har Handy både produktion i Danmark, Baltikum og Asien. Mød firmaet på stand H6204 til hi teknologi- og industrimesse 2015.

Læs mere her

Swisslog har fået betydelig ordre fra Coca-Cola Amatil, Australien

Coca–Cola Amatil, Coca–Colas største tappeanlæg for Asien og Stillehavsområdet, har indgået kontrakt med Swisslog som totalentreprenør for planlægningen og realiseringen af et automatisk distributionscenter tæt på hovedkontoret i Sydney. Projektet i Northmead har en ordreværdi på ca. 200 MSEK.

Coca–Cola Amatil (CCA) har tidligere indgået kontrakt med Swisslog vedr. lignende anlæg i Melbourne, Australien og Auckland, New Zealand. Nu fortsætter CCA med at investere i sin forsyningskæde ved at bygge et nyt automatiseret distributionscenter i Northmead, Australien.

Distributionscenteret, der vil blive opført på det eksisterende tappeområde, forventes at åbne medio 2008 og vil kunne rumme ca. 55.000 palle pladser.

Anlægget skal udstyres til automatisk lastning for hurtigt at forsyne forhandlere og det manuelle distributionscenter ved Eastern Creek med drikkevarer. CCA har også indgået en fælles licensaftale for Swisslog`s standardsoftware, WarehouseManagerTM og AutomationManagerTM. Aftalen giver CCA tilladelse til ubegrænset brug af Swisslog`s WMS–produkt for alle lagre i Australien og New Zealand.

"Med det nye distributionscenter vil vi kunne reducere omkostningerne betydeligt og forbedre vores kundeservice, på samme måde som det er lykkedes i Melbourne – et anlæg, der fungerer helt efter forventningerne", siger Bruce Herbert, Logistik– og Produktionsdirektør, Coca–Cola. "Swisslog er glade for fortsat at kunne støtte CCA på vejen mod en velfungerende forsyningskæde, siger Charles Teissonnière, Præsident Swisslog Logistics Solutions Division. "Vi designer og leverer det automatiske udstyr, forsyner kunden med vores software til automatisk og manuel håndtering, og vi har vores personale på plads til opretholdelsen af Coca–Colas drift. Det er, hvad vi kalder et rigtigt partnerskab", tilføjer han.

 

Læs mere her

Danskudviklet intelligent vogn kan revolutionere intern transport

Ny selvkørende, intelligent vogn til automatisering af intern logistik tilbyder samme funktionalitet som de mest avancerede transportrobotter – til en brøkdel af prisen. Dermed kan vognen opnå stor udbredelse på bl.a. fabrikker og hospitaler.

I løbet af få år vil avancerede løsninger til automatisering af intern transport opnå stor udbredelse på fabrikker, hospitaler og andre store arbejdspladser verden over. Det vurderer Henrik Sig, adm. direktør for Handy Transportvogne A/S i Kolding. Her er man lige nu i færd med at udvikle en intelligent transportvogn, Handy One, der – i kraft af prissætning på en brøkdel af niveauet for sammenlignelige produkter – betegnes som en verdensnyhed.

Enormt afsætningspotentiale

Danske sygehuse har allerede påbegyndt forsøg med løsninger, som sørger for automatisk transport af materialer fra eksempelvis lagre og depoter; og i USA benyttes allerede hundredvis af intelligente, selvkørende transportvogne på større arbejdspladser. – Den største hindring for sådanne produkters hurtige udbredelse er deres meget høje priser, der kan komme i nærheden af en million. Dermed bliver investeringshorisonten og tilbagebetalingstiden forholdsvis lang, siger Henrik Sig.

Derfor er filosofien bag Handy One, at man ved at benytte standardkomponenter inden for printkort, sensorer og lignende kan opnå kolossale besparelser på både udvikling og materialer – og dermed sælge det færdige produkt langt billigere. – På den måde kan vi skabe en løsning, der kan det samme som markedets mest avancerede produkter, men til markant lavere pris. Handy One har potentiale til at opnå så stor udbredelse, at den kan fremskynde selvkørende, intelligente transportvognes indtog og dermed revolutionere intern transport. Vi øjner et enormt afsætningspotentiale og regner også med, at Handy One bliver en storstilet eksportsucces, fortæller Henrik Sig. Han forventer inden længe at kunne demonstrere Handy One på danske arbejdspladser. Prisen kommer med direktørens ord til at lande på ’et lille sekscifret beløb’.

Høj intelligens, nem betjening

Ifølge producenten vil Handy One på hospitaler frigøre en stor del af sygeplejerskers, social- og sundhedsassistenters, laboranters samt portørers tid og dermed muliggøre betydelige effektiviseringer samt sikre større økonomisk råderum. På samme måde vil tidkrævende manuel flytning af emner på fabrikker og andre steder i erhvervslivet kunne undgås, hvorved kostbare personaleressourcer kan frigøres. – Handy One kan på tværs af etager og afdelinger bevæge sig overalt på arbejdspladsen døgnet rundt, og den fungerer med en lang række stativer, skuffer og vogne, forklarer Henrik Sig.

Direktøren mener, at Handy One bliver både mere intelligent og brugervenlig end konkurrenterne. – Den programmeres nemt via et webbaseret interface og kan betjenes via tablet eller mobiltelefon. Samtidig er navigationen mere intelligent end hos konkurrenterne, der finder vej via sensorer i vægge eller gulv. Handy One scanner derimod omgivelserne i realtid og kan selv styre udenom, hvis noget står i vejen, fortæller han. Oven på den 36 cm høje Handy One kan op til 90 kg placeres på en 500 x 750 mm lasteflade, og desuden kan den fremføre andre, ikke-selvkørende transportvogne.

Større effektivitet og arbejdsglæde

Med intelligente vogne til at varetage den daglige interne transport får medarbejderne mulighed for at bruge en langt større andel af deres tid på kerneopgaver. Henrik Sig mener, at vognene ud over at sikre højere effektivitet også højner arbejdsglæden.

– Når man undgår at skulle bruge en stor del af sin tid på rutineprægede manuelle arbejdsopgaver, stiger medarbejdertilfredsheden, og med de intelligente transportvogne frigøres ressourcer på hospitaler og fabrikker. Det skaber grobund for højere produktivitet, økonomiske besparelser og forbedret konkurrenceevne, slutter direktøren.

Fakta:

Handy Transportvogne A/S har siden 1949 udviklet og produceret udstyr til intern transport, opbevaring og håndtering i bl.a. industrien, sundhedssektoren og fødevarebranchen – herunder palleløftere, sækkevogne, lagervogne, etagevogne og rullecontainere. Virksomheden er specialiseret i kundetilpassede løsninger, der understøtter effektive arbejdsgange, og tilbyder desuden et stort program af katalogvarer direkte fra lager. Med henblik på konkurrencedygtig fremstilling i enhver mængde har Handy både produktion i Danmark, Baltikum og Asien, hvor man fremstiller de fleste typer stålemner.

Læs mere her

Swisslog får ordre fra Coca-Cola Amatil om at bygge et nyt distributionscenter i Auckland

Coca–Cola Amatil (CCA), Coca–Colas største tapperi i Asien/stillehavsområdet med hovedkvarterer i Sydney, Australien, har valgt Swisslog som hovedleverandør i forbindelse med planlægning og realisering af et automatiseret distributionscenter (DC) i Auckland, New Zealand. Det nye projekt i Auckland har en samlet ordreværdi for Swisslog på mere end MCHF 30.

Efter Swisslogs vellykkede implementering af det første fuldt automatiserede distributionscenter i Melbourne, Australien, fortsætter Coca–Cola Amatil med at investere i deres distributionsanlæg ved at bygge et nyt automatiseret distributionscenter i Auckland, New Zealand. Det nye anlæg vil gøre det muligt at fjerne udgifterne til 5 eksterne lagre, reducere driftskapitalen, forbedre kundeservicen og begrænse den tunge transport i New Zealand. Idrifttagningen af det nye distributionscenter forventes at ske i slutningen af 2007.

Det nye anlæg i Auckland med plads til ca. 35.000 paller, bygges på det eksisterende anlægs grund, hvor det bliver forbundet med de andre flasketransportsystemer på stedet. Distributionscenteret styres af Swisslogs standardsoftwareprodukter, WarehouseManager TM og AutomationManager TM.

"Det nye distributionscenter vil sætte Coca–Cola Amatil i stand til at forbedre kundeservicen betydeligt ved at strømline hele distributionsprocessen samt medføre betydelige omkostningsbesparelser", siger George Adams, Coca–Cola Amatils adm. direktør for New Zealand og Fiji.

Swisslog er meget stolt af sit samarbejde med CCA. Swisslog hjælper CCA med at strømline styringen af forsyningskæden ved at forbedre distributionsnetværket, som Charles Teissonnière, leder af Swisslogs Logistics Solutions Division, forklarer: "Det er det første projekt i New Zealand for Swisslog og det er et udtryk for virksomhedens vækst og stærke placering i Asien/stillehavsområdet".

Om Swisslog
Swisslog er en førende global virksomhed inden for logistik, automation og konsulentvirksomhed med fokus på løsninger inden for lager, distribution og healthcare. Swisslog Northern Europe, med hovedkontor i Göteborg, har ca. 115 ansatte i Danmark, Norge og Sverige.
 

Læs mere her

Danskudviklet intelligent vogn kan revolutionere intern transport

Ny selvkørende, intelligent vogn til automatisering af intern logistik tilbyder samme funktionalitet som de mest avancerede transportrobotter – til en brøkdel af prisen. Dermed kan vognen opnå stor udbredelse på bl.a. fabrikker og hospitaler.

I løbet af få år vil avancerede løsninger til automatisering af intern transport opnå stor udbredelse på fabrikker, hospitaler og andre store arbejdspladser verden over. Det vurderer Henrik Sig, adm. direktør for Handy Transportvogne A/S i Kolding. Her er man lige nu i færd med at udvikle en intelligent transportvogn, Handy One, der – i kraft af prissætning på en brøkdel af niveauet for sammenlignelige produkter – betegnes som en verdensnyhed.

Enormt afsætningspotentiale

Danske sygehuse har allerede påbegyndt forsøg med løsninger, som sørger for automatisk transport af materialer fra eksempelvis lagre og depoter; og i USA benyttes allerede hundredvis af intelligente, selvkørende transportvogne på større arbejdspladser. – Den største hindring for sådanne produkters hurtige udbredelse er deres meget høje priser, der kan komme i nærheden af en million. Dermed bliver investeringshorisonten og tilbagebetalingstiden forholdsvis lang, siger Henrik Sig.

Derfor er filosofien bag Handy One, at man ved at benytte standardkomponenter inden for printkort, sensorer og lignende kan opnå kolossale besparelser på både udvikling og materialer – og dermed sælge det færdige produkt langt billigere. – På den måde kan vi skabe en løsning, der kan det samme som markedets mest avancerede produkter, men til markant lavere pris. Handy One har potentiale til at opnå så stor udbredelse, at den kan fremskynde selvkørende, intelligente transportvognes indtog og dermed revolutionere intern transport. Vi øjner et enormt afsætningspotentiale og regner også med, at Handy One bliver en storstilet eksportsucces, fortæller Henrik Sig. Han forventer inden længe at kunne demonstrere Handy One på danske arbejdspladser. Prisen kommer med direktørens ord til at lande på ’et lille sekscifret beløb’.

Høj intelligens, nem betjening

Ifølge producenten vil Handy One på hospitaler frigøre en stor del af sygeplejerskers, social- og sundhedsassistenters, laboranters samt portørers tid og dermed muliggøre betydelige effektiviseringer samt sikre større økonomisk råderum. På samme måde vil tidkrævende manuel flytning af emner på fabrikker og andre steder i erhvervslivet kunne undgås, hvorved kostbare personaleressourcer kan frigøres. – Handy One kan på tværs af etager og afdelinger bevæge sig overalt på arbejdspladsen døgnet rundt, og den fungerer med en lang række stativer, skuffer og vogne, forklarer Henrik Sig.

Direktøren mener, at Handy One bliver både mere intelligent og brugervenlig end konkurrenterne. – Den programmeres nemt via et webbaseret interface og kan betjenes via tablet eller mobiltelefon. Samtidig er navigationen mere intelligent end hos konkurrenterne, der finder vej via sensorer i vægge eller gulv. Handy One scanner derimod omgivelserne i realtid og kan selv styre udenom, hvis noget står i vejen, fortæller han. Oven på den 36 cm høje Handy One kan op til 90 kg placeres på en 500 x 750 mm lasteflade, og desuden kan den fremføre andre, ikke-selvkørende transportvogne.

Større effektivitet og arbejdsglæde

Med intelligente vogne til at varetage den daglige interne transport får medarbejderne mulighed for at bruge en langt større andel af deres tid på kerneopgaver. Henrik Sig mener, at vognene ud over at sikre højere effektivitet også højner arbejdsglæden.

– Når man undgår at skulle bruge en stor del af sin tid på rutineprægede manuelle arbejdsopgaver, stiger medarbejdertilfredsheden, og med de intelligente transportvogne frigøres ressourcer på hospitaler og fabrikker. Det skaber grobund for højere produktivitet, økonomiske besparelser og forbedret konkurrenceevne, slutter direktøren.

Fakta:

Handy Transportvogne A/S har siden 1949 udviklet og produceret udstyr til intern transport, opbevaring og håndtering i bl.a. industrien, sundhedssektoren og fødevarebranchen – herunder palleløftere, sækkevogne, lagervogne, etagevogne og rullecontainere. Virksomheden er specialiseret i kundetilpassede løsninger, der understøtter effektive arbejdsgange, og tilbyder desuden et stort program af katalogvarer direkte fra lager. Med henblik på konkurrencedygtig fremstilling i enhver mængde har Handy både produktion i Danmark, Baltikum og Asien, hvor man fremstiller de fleste typer stålemner.

Læs mere her

DB Schenker: førende inden for sensorteknologi til søfragt

Sendingstracking i realtid plus overførsel af vigtige data øger globale transportkæders gennemsigtighed og reducerer logistikomkostninger

DB Schenker udvider sit udvalg af innovative serviceydelser ved overvågning af sendinger i den internationale godstransport. DB SCHENKERsmartbox tilbyder satelitstyret sendingstracking i realtid ved anvendelse af sensorteknologi. Denne nye løsning overfører en sendings aktuelle GPS-koordinater og eventuelle afvigelser fra den forudbestemte rute samt giver oplysninger om yderligere sikkerhedsparametre som temperatur, vibrationer, aktivitet ved containerlåge og lys inde i container.

“Vort produkt er enestående på markedet, har bevist sin effektivitet i praksis og anvendes på alle vigtige transportruter over hele verden. DB SCHENKERsmartbox tilbyder mere end bare sendingstracking i realtid”, understreger Christopher Regenhardt, Corporate Manager DB SCHENKERsmartbox. “Den ekstraoplysning, den giver, er af stor værdi for alle involverede parter. Øget gennemsigtighed skaber mulighed for at optimere planlægning af komplekse transportkæder og reducere transporttiden, hvilket er af afgørende betydning især for værdiforsendelser. Derudover kan vor løsning hjælpe med til direkte at sænke omkostninger som forsikringspræmier”. Som verdens tredjestørste transportudbyder af global søfragt samarbejder DB Schenker med et netværk af udvalgte transportører, teknologieksperter og forsikringsselskaber om denne serviceydelse.

GPS-teknologi har allerede med succes været anvendt til at overvåge flere hundrede søfragtcontainere på ruter mellem Asien, Europa og Amerika. Som en del af lanceringen af forskellige kundeprojekter på området for højværdigods er der blevet oprettet et særligt produktstyringshold, som skal føre tilsyn med servicen, rådgive kunder og fremme fortsat videreudvikling. Samarbejdet med forsikringsselskaber fik også en succesfuld start, især hvad angår overvågning af containere, der transporterer særligt værdifuldt gods.

Læs mere her

Dansk clean-tech firma revolutionerer verdensmarkedet for skaldyr

Samarbejde mellem rederiet A.P. Møller-Mærsk og det netop børsnoterede Aqualife A/S reducerer CO2 udslip med op mod 90 procent ved at flytte transporterne fra fly til containerskibe fra Canada til Europa. Stor interesse for den dansk udviklet teknologi, siger adm. direktør Lars Nannerup, Aqualife.

Nu kan grønne danskere investere i miljørigtige transporter af skaldyr på børsen OMX Nasdaq First North: Det netop børsnoterede logistikselskab Aqualife A/S og rederiet A.P. Møller-Mærsk har succes med et samarbejde, der kan reducere CO2 udslip med op til 90 procent ved at flytte transporterne fra Canada til Europa fra fly til containerskibe.

Vi har siden udviklingen af den ny teknologi, der baserer sig på transport af levende skaldyr, herunder hummer, i særlige containere, der sikrer skaldyrene optimale forhold under både transport og opbevaring, siger adm. Direktør Lars Nannerup, Aqualife A/S (Nordic_EQ, Aqua, Id-code: 26951).

De første kommercielle transporter fandt sted i juni 2009 fra Halifax, Nova Scotia, til Rotterdam i Holland med levende hummer fra Cape Breton. Hummerne bliver tilvejebragt og sorteret af Louisbourg Seafoods Ltd. og tilføres de europæiske markeder via fiskeauktionen i den hollandske by Urk ved Rotterdam. Transporten sker på containerskibe fra Mærsk, der har deltaget i produktudviklingen af de særlige containere.

Fordelen ved at benytte skibscontainere frem for fly er indlysende: Prisen halveres og miljøbelastningen er 30 gange mindre. Det er baggrunden for, at vi i samarbejde med Mærsk arbejder på at udbygge denne transportform i de kommende år. Næste skridt tages ved byggeriet af en særlig modtagestation og terminal for skaldyr i Urk Fiskeauktionen i Holland, Aquaport, der får en fast kapacitet på 50 tons. Hele anlægget er grønt og har f.eks. et lukket vandrensningsanlæg. Byggeriet er netop startet og vil stå færdigt i løbet af tre måneder. Fiskeriauktionen i Urk er den største i Europa og vil håndtere og modtage alle hummere fra Nordamerika til det europæiske marked i vore containere, siger Lars Nannerup.

Alene transporten af hummer udgør 15.000 tons om året fra Nordamerika, svarende til op mod 3.000 fragter årligt. Skibstransport kan reducere CO2-udledningen med 51.000 tons årligt i forhold til flytransport for denne ene transportkorridor. Aqualifes system kan også håndtere andre skaldyr som muslinger, østers, kammuslinger og snekrabber et marked, der er i rivende udvikling og alene i Europa udgør mere end 1 mio. ton årligt.

Transportkorridoren mellem Nordamerika og Aquaport i Holland er udgangspunktet for en skalering af Aqualifes koncept globalt. Baggrunden for Aqualifes børsnotering er da også ønsket om at kunne udvide og udvikle det globale marked med bærerdygtige transporter af skaldyr, siger Lars Nannerup.

Med den ny containertransport er der åbnet for at sende større mængder skaldyr fra Nordamerika over Atlanterhavet og Stillehavet og ud over den mindre miljøbelastning også for at sørge for større mængder fødevarer til folkerige lande i Asien.

Det er planen, at Aqualife over de næste 24 måneder vil øge kapaciteten fra 3.000 tons til 4.500 tons.

Vi har samtidig kunnet konstatere en stigende interesse for vore aktiviteter, siger Lars Nannerup.

I 2008 blev Aqualife tildelt den internationale emballagepris, WPO Global Sustainable Packaging Award, en miljøpris, der hvert år gives til det mest bæredygtige og innovative projekt i emballage- og transportindustrien.

Læs mere her

Nordjysk Firma Hjælper New Zealand Med At Måle Trafik

BLIP Systems har i samarbejde med et af de største ingeniørfirmaer i Asien, Beca Infrastucture, assisteret det New Zealandske Vejdirektorat; NZ Transport Agency med at måle rejsetider på et nyt motortrafikvejsprojekt.

NZ Transport agency er i øjeblikket i fuld gang med at forbedre vejnettet på New Zealand og vil i den forbindelse gerne måle, hvad borgerne kan spare af tid ved at benytte de nye vejstrækninger. Til dette formål benytter de små Bluetooth sensorer, som placeres på strategiske steder.

BlipTrack , som løsningen hedder, registrerer alle biler med en tændt bluetooth-enhed i fx mobiltelefoner og navigationsanlæg og kan på den måde udregne, hvor lang tid det tager at komme fra A til B. Bilisterne behøver dog ikke frygte, at deres færden registreres, Bluetooth-signalerne kan nemlig ikke bruges til at identificere ejerne.

Richard Young fra NZ transport Agency bekræfter, at der har været rejsetidsbesparelser på den nye Te Rapa sektion af Waikato motortrafikvejen, som åbnede for trafik d. 3. december 2012.

Vi er yderst tilfredse med det endelige resultat. Den nye vej leverer reelle tidsbesparelser for alle bilister. Totalt har den nye sektion skåret omkring syv minutter af pendlernes rejse hver dag. Dette er en betydelig tidsbesparelse og også en besparelse på brændstofudgifterne , fortæller Richard Young.

Projektet er et af syv sektioner i Waikato Expressway. Hele 102 km motortrafikvej forventes at kunne reducere rejsetiden mellem Auckland og Tirau med ca. 35 minutter.

BlipTrack er i Danmark installeret i Århus, Randers, Aalborg, Viborg, Frederiksberg, Køge og Ribe samt 20 internationale lufthavne herunder København, Amsterdam, Dubai & Toronto.

For yderligere information kontakt:

Preben Andersen
Salgsdirektør
Tlf.: +45 51507572

Om BLIP Systems / BlipTrack :
BLIP Systems arbejder med teknologi, der kortlægger menneskers bevægelser.
BlipTrack løsningen følger menneskers færden i real-time ved hjælp af Bluetooth- og Wi-Fi sporing og anvendes til målinger i trafikken og er desuden verdens førende løsning til at registrere passageres bevægelse i lufthavne.

BlipTrack opsamler anonymt, via sensorer, Bluetooth & WI-Fi data fra bl.a. mobiltelefoner og navigationsanlæg og kan ud fra disse oplysninger kalkulere nyttige informationer som kødannelser og rejse- & ventetider.

Læs mere her

Ole Sohn underskriver samarbejdsaftale om søfart med Singapore

Under sit besøg i Singapore har erhvervs- og vækstminister Ole Sohn i dag underskrevet en samarbejdsaftale med den singaporeanske transportminister. Aftalen styrker samarbejdet på det maritime område og fremmer de fælles strategiske interesser i kvalitetsskibsfart.

Både Danmark og Singapore er stærke søfartsnationer og betydelige maritime nationer internationalt. Med aftalen understreges landenes fælles strategiske interesser i bl.a. kvalitetsskibsfart og frihandel.

Med aftalen etableres også en række konkrete mekanismer til at videreudvikle samarbejdet mellem de to lande, bl.a. inden for forskning og uddannelse og bekæmpelse af pirateri.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

– Både Danmark og Singapore har fokus på kvalitetsskibsfart, og det glæder mig derfor, at der på dansk initiativ er blevet udarbejdet en samarbejdsaftale om søfartsanliggender, som jeg i dag har underskrevet sammen med den singaporeanske transportminister.

– Aftalen signalerer endnu et kapitel om Det Blå Danmark. Vi indleder med aftalen et strategisk samarbejde med et af Asiens vigtigste maritime omdrejningspunkter. Danmark og Singapore skal til at arbejde tæt sammen både bilateralt og i internationale fora for at fremme netop kvalitetsskibsfarten og fri markedsadgang for international skibsfart. Det har danske maritime virksomheder en klar og strategisk interesse i.

– Dagens aftale skaber en god ramme for det videre samarbejde mellem vore to nationer og vil gavne både danske leverandører, rederier som myndigheder.

Læs mere her

Tre nye kandidatuddannelser

Næste studieår byder på nye kandidatuddannelser med Kina i centrum, i multikulturel organisationskommunikation og i bioentrepreneurship

Hvordan opererer en dansk virksomhed i Kina, og hvad adskiller den danske offentlige sektor fra den kinesiske Kandidatstuderende kan fra næste studieår få nærkontakt med Kina, hvis de vælger den ny uddannelse Public Management and Social Development, siger specialkonsulent Janie Huus Tange fra CBS.

– Det er en unik mulighed for modige studerende, som får en hovedrolle i at starte en ny uddannelse i et samfund i en rivende udvikling. Uddannelsen foregår i Beijing, som byder på alt hvad hjertet og hjernen kan begære. Hvis man er interesseret i Asien, er eventyrlysten og ambitiøs, er uddannelsen en fantastisk mulighed for karrieren, siger hun.

Kom tættere på Kina
Uddannelsen giver mulighed for at få et nyt perspektiv på videreudvikling af velfærdsstatsmodeller, internship hos en dansk virksomhed på det kinesiske marked, mulighed for at lære sproget og opbygge et kinesisk netværk – halvdelen af de studerende er kinesiske statsborgere.
Public Management and Social Development er en af tre nye kandidatuddannelser, som bliver præsenteret torsdag på et Åbent Hus arrangement på CBS. De to andre er Multicultural Communication in Organizations (MCO) og Bioentrepreneurship (BBIP).

Når engelsk bliver koncernsprog
MCO skal ruste kandidater til at varetage kommunikations¬opgaver i globale, multikulturelle virksomheder med engelsk som koncernsprog. BBIP er en ny og efterspurgt uddannelse blandt biotek og medicinalteknologiske virksomheder, som skal uddanne kandidater til at kunne skabe forretning ud af de gode ideer, som opstår i laboratorier eller på skriveborde blandt ingeniører og naturvidenskabelig uddannet personale.

Læs mere her