ASKO er en del af NorgesGruppen, der er Norges største handelshus, og som beskæftiger sig med detail– og grossistvirksomhed. ASKOs positive udvikling har medført volumenstigninger, og nu er de eksisterende regionallagre i Rogaland–regionen for små.
ASKO har det seneste år samarbejdet med logistikfirmaet Swisslog, og løsningen til det nye distributionslager i Rogaland er blevet udviklet i fællesskab. Samarbejdet startede med et konceptstudie efterfulgt af et detailstudie for at sikre bedst mulige flow og kapaciteter.
Nu har ASKO betroet leveringen af en del af det nye distributionslager til Swisslog, og det bliver sat i drift i slutningen af 2008. Swisslogs ordre omfatter et automatisk pallehåndteringssystem i et plukkelager, hvor forsyningen til plukkefacaderne sker automatisk. Plukkelageret består af ASKOs mest frekvente artikler, hvor de automatiske stablekraner skal sørge for, at der sker opfyldning på plukkestederne, så plukkerne aldrig behøver at vente på en artikel i forbindelse med en plukkesekvens. Styringen af udstyret foregår med Swisslogs egenudviklede AutomationManager .
Ordren omfatter også en betydelig service– og supportkontrakt vedr. hard– og software til dækning af hele driften på anlægget i Rogaland.
Om Swisslog
Swisslog er et førende globalt firma med aktiviteter inden for logistik, automation og konsulentvirksomhed vedr. løsninger inden for lager, distribution og healthcare. Swisslog Northern Europe, der har hovedkontor i Göteborg og lokalkontor i Oslo, har ca. 115 medarbejdere i Sverige, Norge og Danmark.
For mere info er du velkommen til at kontakte Håkan Furberg, +46 142 557 10
Se også www.swisslog.com
Om ASKO
ASKO er Norges største grossist med 1.900 medarbejdere og forventer i 2007 at nå en omsætning på
29 MRD. Sortimentet består af 18.000 artikler, og ASKO leverer til ca. 12.000 kunder. ASKO er også en af landets største på transportområdet.
Se også www.norgesgruppen.no