Ny forsikringsmæglervirksomhed til transportbranchen

Det tyske mæglerfirma Rudolf W.E. Schmidt etablerer sig i Danmark med forsikringsmæglerselskabet AIE Insurance Brokers P/S, der med kontoret i Kolding som udgangspunkt skal servicere transportvirksomheder og transportrelaterede erhverv over hele landet.

Rudolf W.E. Schmidt er grundlagt i 1924, og virksomheden ejes og ledes i dag af Haiko Schmidt, der er 3. generation. Selv har han arbejdet i Flensborg-virksomheden igennem mere end 20 år.

Ansætter erfarne branchefolk

AIE Insurance Brokers har pr. 1. december 2011 ansat de tre eksaminerede assurandører Gitte M. Hansen, Klaus Rosendahl og Jan-Otto Christensen som Key Account Managers med henholdsvis Østjylland og Øerne, Syd- og Sydvestjylland samt Nord- og Nordvestjylland som dækningsområder. Alle kommer fra stillinger som transportassurandører hos Codan Forsikring A/S, hvor de tilsammen har arbejdet i 50 år.

Også de to administrative medarbejdere på mæglerfirmaets kontor har langvarig erfaring bag sig. Det drejer sig om mæglersekretærerne Elly Søgaard Bredtved, der igennem mere end 30 år har arbejdet i branchen hos bl.a. Tryg og Købstædernes Forsikring, og Henny Alsted, der i sammenlagt over 25 år har været administrativ medarbejder på Codans kontorer i hhv. Ribe og Esbjerg.

Ifølge Gitte M. Hansen har AIE Insurance Brokers et mål om at være i front med viden, service og tilgængelighed, hvilket organisationens sammensætning også skal afspejle. Man kan få fat på os døgnet rundt, og vi står altid klar med hurtig service og professionel rådgivning baseret på dybdegående indsigt i vore kunders behov, siger hun.

Grænseoverskridende kompetencer

Klaus Rosendahl forventer, at AIE Insurance Brokers i samspil med Rudolf W.E. Schmidt syd for grænsen vil kunne gøre en positiv forskel for danske transportvirksomheder ikke mindst for dem, der har etableret sig i Tyskland samt i det øvrige Europa. Vi samarbejder med et stærkt netværk af europæiske forsikringsselskaber, der i høj grad matcher grænseoverskridende virksomheders behov, udtaler han.

Kollegaen Jan-Otto Christensen supplerer: Ved at ramme det optimale forhold mellem omkostninger og værdi vil vi tilbyde vognmandsbranchen de rette forsikringsløsninger med udgangspunkt i en høj faglig standard. Det handler om at være godt hjulpet og godt dækket til den rigtige pris.

Billedtekster

En række erfarne forsikringsfolk står klar til at servicere kunder i den danske transportbranche med udgangspunkt i AIE Insurance Brokers nyåbnede kontor i Kolding.
Stående ses fra venstre Klaus Rosendahl, Jan-Otto Christensen og Gitte Hansen samt direktør og forsikringsmægler Haiko Schmidt. Foran dem sidder sekretærerne Henny Alsted og Elly Bredtved.

Fotoet kan downloades i højopløselig udgave fra http://www.epicent.dk/Pressemateriale/AIE/AIE-NFT1.jpg

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *