Vestfyn Trækker 2016: KLC vinder Årets Opbygning

Alsidig forvogn, der kan omdannes til trækker, vinder titlen som Årets Opbygning på Danmarks største udendørs transportmesse.Fredag formiddag blev de tre nominerede til titlen som Årets Opbygning afsløret på Vestfyn Trækker – Transport & Logistik, der afholdes ved afkørsel 56 på Fynske Motorvej. Spændingen kulminerede søndag middag, da KLC A/S fra Kolding blev kåret som vinder.

– Kunden spurgte, om vi kunne bygge sådan en bil. Vi laver mange specielle, kundetilpassede opbygninger, og det er jo altid sjovt, når man får lov at lave noget, som er alt andet end standard. Ikke mindst derfor er det en fjer i hatten at vinde med et projekt, hvor man udfolder og afprøver nye ideer. Opbygningen har fået en meget positiv modtagelse her på Vestfyn Trækker, siger salgskonsulent Morten Thomsen fra KLC A/S.

Bedst ud af 20 kandidater

Dommerpanelet udvalgte de nominerede blandt 20 opbygninger. Ud over vinderen var Danlad udvalgt for en værkstedsbil leveret til Barslund A/S, mens MTDK A/S deltog i finalen med linktraileren AMT LG300. Dommer- og publikumsstemmer havde samme vægt, da sejrherren skulle findes.

– Kandidatfeltet har været meget stærkt. Opbyggerne har været dygtige til teknisk og markedsmæssigt at argumentere for deres produkter og til at komme tæt på kundernes behov. Vi har virkelig oplevet en evne til at tænke ud af boksen, som er meget kendetegnende for opbyggerbranchen herhjemme. Der er en udpræget vilje til at arbejde tæt sammen med chauffører og vognmænd, siger Hans Bruun, der er chefkonsulent hos Autobranchen Danmark, på vegne af dommerpanelets syv medlemmer.

Alsidig forvogn kan omdannes til trækker

Den vindende opbygning er en forvogn med aftagelig skammel og løs bagende, så bilen kan konverteres til krantrækker. Bagenden er med hydraulisk udskydelig bom, containerlåse og seks bådstøtter, som betjenes via kranens radiostyring. Dermed kan bilen både bruges som trækker, som containerbil og til bådtransport.

– Vinderen er et skoleeksempel på en multifunktionel, kundetilpasset opbygning med øje for de løbende omkostninger. Opbygningen er blevet til igennem et tæt og praktisk orienteret samarbejde mellem leverandør og vognmand, fastslår Hans Bruun.

Vinderen kan betragtes på Vestfyn Trækkers stand 29. Ligeledes kan man tage de øvrige to nominerede i øjesyn på standene 9-12 (MTDK A/S) og 74 (Danlad A/S).

Fakta

Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og medier. Messearealet er udvidet til 55.000 kvadratmeter.

Læs mere her

To nye produkter skal forbedre arbejdsmiljø og intern logistik

Bullbug og Handy One effektiviserer flytning af trådbure og andre transportvogne. Produkterne skal sikre højere effektivitet og bedre arbejdsmiljø i blandt andet industrien, detailhandlen og sygehussektoren.Koldingvirksomheden Handy Transportvogne A/S præsenterer på hi 2015 to nye produkter til effektivisering af intern logistik. Det drejer sig om Bullbug, som er et selvkørende løfte- og transportredskab designet til håndtering af trådbure, og den elektriske hjælpemotor Handy One, som passer til alle transportvogne med en hjuldiameter fra 150 til 200 millimeter. Hjælpemotoren kan bruges med et bredt udsnit af vogne, har en rækkevidde på 25 kilometer og kan køre seks kilometer i timen. Den kan håndtere stigninger på op til 12,5 procent.

– Med Bullbug og Handy One bliver det nemt og behageligt at håndtere tunge trådbure og transportvogne med op til 500 kilo last. Resultatet er højere produktivitet og lønsomhed, samtidig med at man undgår nedslidning af medarbejderne, siger Henrik Sig, der er administrerende direktør for Handy Transportvogne.

Effektiviseret flytning af trådbure
Bullbug er næsten plan med trådburet, og med produktet sikrer man et konstant arbejdstempo. Efter løftepladen sænkes, kan buret øjeblikkeligt løftes, flyttes og sågar drejes om sin egen akse. Bullbug har en kørehastighed på op til fire kilometer i timen og batterikapacitet til omkring syv timers normal brug. Produktet er allerede ibrugtaget af de første kunder i sygehussektoren og industrien.

– Ved manuelt at flytte rundt med trådbure på over 200 kilo udsættes man ifølge Arbejdstilsynet for hård belastning. Med Bullbug opnår man mere tilfredse medarbejderne, som bliver længere i jobbet, fastslår Henrik Sig.

Industri- og sygehusrobot lanceres i forbedret udgave

Handy Transportvogne introducerer på hi 2015 en forbedret version af sin avancerede transportrobot, der bidrager til højere effektivitet i blandt andet produktionsvirksomheder og sundhedssektoren.

Handy Transportvogne oplever stor interesse for transportrobotten MiR, der blandt andet benyttes til automatiseret intern transport i industrien og på sygehuse. Nu fås robotten med motoriserede transportruller, som modtager kasser og andre emner i den ene ende, og som selv kan skubbe emnerne af igen på bestemmelsesstedet.

– Robotten kan på tværs af etager og afdelinger bevæge sig overalt på arbejdspladsen døgnet rundt, og den fungerer med en lang række stativer, skuffer og vogne. Nu er den blevet endnu mere fleksibel, effektiv og alsidig, forklarer administrerende direktør Henrik Sig. Han tilføjer, at robotten takket være integreret scannersystem og 3D-kamera kører selvstændigt i miljøer med mennesker og forhindringer. Den betjenes via pc, iPad eller mobiltelefon.

Handy Transportvogne A/S har siden 1949 udviklet og produceret udstyr til intern transport, opbevaring og håndtering i blandt andet industrien, sundhedssektoren og fødevarebranchen. Virksomheden er specialiseret i kundetilpassede løsninger, der understøtter effektive arbejdsgange, og tilbyder desuden et stort program af katalogvarer direkte fra lager. Med henblik på konkurrencedygtig fremstilling i enhver mængde har Handy både produktion i Danmark, Baltikum og Asien. Mød firmaet på stand H6204 til hi teknologi- og industrimesse 2015.

Læs mere her

Virksomheder foretrækker trekantsområdet

Trekantsområdet er Danmarks trafikale knudepunkt og tiltrækker mange virksomheder. KTerhvervsbyg A/S, der er specialister i erhvervsbyggeri, mærker den stigende interesse for området, der har god geografisk beliggenhed, et godt erhvervsklima og en velfungerende infrastruktur. Aktuelt er entreprenøren snart klar med et nyt domicil for Alflow Scandinavia A/S i Vejen.Central beliggenhed samler kompetencerne og skaber arbejdspladser
Entreprenøren KTerhvervsbyg A/S oplever, at flere virksomheder vælger centrale beliggenheder i Trekantsområdet – gerne tæt ved motorvejen, hvorfra der er stor synlighed og gode transportforhold. Centrale tilkørselsforhold kan have stor indflydelse på virksomhedens logistik og en central placering er derfor attraktiv for mange industrivirksomheder. Også adgangen til kvalificeret arbejdskraft spiller ind:

”Vi mærker en stigende byggeaktivitet i Trekantsområdet, og oplever hvor vigtigt placeringen er for virksomhederne, der gerne vil bygge nyt. For mange er valg af beliggenhed et strategisk valg. Trekantsområdet er attraktivt både som geografisk knudepunkt men også fordi oplandet for arbejdskraft er stort.”, fortæller Per Henriksen, KTerhvervsbyg A/S. Entreprenøren færdiggør lige nu et nyt domicil for Alflow Scandinavia A/S, der leverer komponenter til kemi-, farma- og fødevareindustrien. Virksomheden har gennem de sidste par år fordoblet omsætningen, hvilket har givet behov for mere plads. Efter sommerferien flytter de ind i det nye domicil.

”Med det nye byggeri sikrer vi os fremadrettet, at vi kan udvikle virksomheden i den retning, vi ønsker og få samspillet mellem logistik og salg til at fungere optimalt. Der er ingen tvivl om, at Vejen har en god geografisk beliggenhed i trekantsområdet. Med denne placering har vi mulighed for at tiltrække dygtige medarbejdere fra lokalområdet men også fra de større nærliggende byer som Vejle, Kolding, Esbjerg og Middelfart”, lyder det fra adm. direktør Jens Martin Andersen, Alflow Scandinavia A/S.

Læs mere her

Transport af VM fodboldspillernes i alt 224 ton bagage

Logistik– og transportudbyderen Schenker er officiel logistikudbyder til FIFA world Cup Germany 2006, og har ansvaret for 90 procent af logistikken bag verdensmesterskabet.

Organization Committee (OC) har overdraget ansvaret for 90 procent af al logistikken bag VM til Schenker, som med 300 professionelle medarbejdere og 474 specialtrænede frivillige, der er rekrutteret af OC, sørger for at al logistik klapper under mesterskabet og derfor står for alt hvad angår løbende leverancer til/fra de 12 stadioner, hvor kampene spilles, til transporten af spillernes personlige ejendele.

De 32 hold udgør 736 fodboldspillere og 704 assistenter, som i gennemsnit har medbragt 155 kg bagage. Dvs. intet mindre end 224 ton bagage skal transporteres til og fra Tyskland. Men logistikopgaven stopper ikke her. Bagagen skal derefter transporteres til og fra de forskellige træningslejre, som spillerne benytter, samt til og fra VMs 12 forskellige spillesteder transport som finder sted i Schenkers lastbiler og koordineres af et par dedikerede medarbejdere fra Schenker Global Sports Events, hvis speciale er logistik til større sportsevents.

Schenker A/S i Danmark har en årlig omsætning på Euro 158 millioner og 280 medarbejdere fordelt på vore kontorer og terminaler i København, Aalborg, Århus, Kolding, Odense og Padborg.

Med en årlig omsætning på Euro 8,9 milliarder, 42.000 ansatte og over 1.100 kontorer i hele verden er Schenker én af verdens førende udbydere af integrerede logistikydelser. I eget regi tilbyder vi landtransport, luft– og søfragt samt omfattende logistikløsninger og global styring af vore kunders logistikflow. Schenker er en del af Deutsche Bahn AGs transport– og logistikdivision.
 

Læs mere her

Danskudviklet intelligent vogn kan revolutionere intern transport

Ny selvkørende, intelligent vogn til automatisering af intern logistik tilbyder samme funktionalitet som de mest avancerede transportrobotter – til en brøkdel af prisen. Dermed kan vognen opnå stor udbredelse på bl.a. fabrikker og hospitaler.

I løbet af få år vil avancerede løsninger til automatisering af intern transport opnå stor udbredelse på fabrikker, hospitaler og andre store arbejdspladser verden over. Det vurderer Henrik Sig, adm. direktør for Handy Transportvogne A/S i Kolding. Her er man lige nu i færd med at udvikle en intelligent transportvogn, Handy One, der – i kraft af prissætning på en brøkdel af niveauet for sammenlignelige produkter – betegnes som en verdensnyhed.

Enormt afsætningspotentiale

Danske sygehuse har allerede påbegyndt forsøg med løsninger, som sørger for automatisk transport af materialer fra eksempelvis lagre og depoter; og i USA benyttes allerede hundredvis af intelligente, selvkørende transportvogne på større arbejdspladser. – Den største hindring for sådanne produkters hurtige udbredelse er deres meget høje priser, der kan komme i nærheden af en million. Dermed bliver investeringshorisonten og tilbagebetalingstiden forholdsvis lang, siger Henrik Sig.

Derfor er filosofien bag Handy One, at man ved at benytte standardkomponenter inden for printkort, sensorer og lignende kan opnå kolossale besparelser på både udvikling og materialer – og dermed sælge det færdige produkt langt billigere. – På den måde kan vi skabe en løsning, der kan det samme som markedets mest avancerede produkter, men til markant lavere pris. Handy One har potentiale til at opnå så stor udbredelse, at den kan fremskynde selvkørende, intelligente transportvognes indtog og dermed revolutionere intern transport. Vi øjner et enormt afsætningspotentiale og regner også med, at Handy One bliver en storstilet eksportsucces, fortæller Henrik Sig. Han forventer inden længe at kunne demonstrere Handy One på danske arbejdspladser. Prisen kommer med direktørens ord til at lande på ’et lille sekscifret beløb’.

Høj intelligens, nem betjening

Ifølge producenten vil Handy One på hospitaler frigøre en stor del af sygeplejerskers, social- og sundhedsassistenters, laboranters samt portørers tid og dermed muliggøre betydelige effektiviseringer samt sikre større økonomisk råderum. På samme måde vil tidkrævende manuel flytning af emner på fabrikker og andre steder i erhvervslivet kunne undgås, hvorved kostbare personaleressourcer kan frigøres. – Handy One kan på tværs af etager og afdelinger bevæge sig overalt på arbejdspladsen døgnet rundt, og den fungerer med en lang række stativer, skuffer og vogne, forklarer Henrik Sig.

Direktøren mener, at Handy One bliver både mere intelligent og brugervenlig end konkurrenterne. – Den programmeres nemt via et webbaseret interface og kan betjenes via tablet eller mobiltelefon. Samtidig er navigationen mere intelligent end hos konkurrenterne, der finder vej via sensorer i vægge eller gulv. Handy One scanner derimod omgivelserne i realtid og kan selv styre udenom, hvis noget står i vejen, fortæller han. Oven på den 36 cm høje Handy One kan op til 90 kg placeres på en 500 x 750 mm lasteflade, og desuden kan den fremføre andre, ikke-selvkørende transportvogne.

Større effektivitet og arbejdsglæde

Med intelligente vogne til at varetage den daglige interne transport får medarbejderne mulighed for at bruge en langt større andel af deres tid på kerneopgaver. Henrik Sig mener, at vognene ud over at sikre højere effektivitet også højner arbejdsglæden.

– Når man undgår at skulle bruge en stor del af sin tid på rutineprægede manuelle arbejdsopgaver, stiger medarbejdertilfredsheden, og med de intelligente transportvogne frigøres ressourcer på hospitaler og fabrikker. Det skaber grobund for højere produktivitet, økonomiske besparelser og forbedret konkurrenceevne, slutter direktøren.

Fakta:

Handy Transportvogne A/S har siden 1949 udviklet og produceret udstyr til intern transport, opbevaring og håndtering i bl.a. industrien, sundhedssektoren og fødevarebranchen – herunder palleløftere, sækkevogne, lagervogne, etagevogne og rullecontainere. Virksomheden er specialiseret i kundetilpassede løsninger, der understøtter effektive arbejdsgange, og tilbyder desuden et stort program af katalogvarer direkte fra lager. Med henblik på konkurrencedygtig fremstilling i enhver mængde har Handy både produktion i Danmark, Baltikum og Asien, hvor man fremstiller de fleste typer stålemner.

Læs mere her

Ruteplanlægningssoftware sparer kurerfirma 5 til 8 timers arbejde om dagen

Kurerfirmaet Cargo Flex sparer 5 til 8 timers arbejde om dagen ved hjælp af det elektroniske ruteplanlægningssystem MapBooking fra TetraSoft A/S. Systemet anvendes i første omgang i forbindelse med udlevering af varer for JYSK i hele det jysk–fynske område, men det er planen, at systemet skal udbygges til at omfatte alle transportopgaver hos Cargo Flex.

Da kurerfirmaet Cargo Flex sidste år fik JYSK (der tidligere hed Jysk Sengetøjslager) som kunde, stod man over for den praktiske udfordring at planlægge mellem 150 og 200 daglige udleveringer af varer. Adresserne fik man i form af et antal lister fra JYSK, hvorefter Cargo Flex skulle fordele udleveringerne på ruter samt melde tilbage til JYSK, hvilket lager man øn–skede at hente varerne fra, og i hvilken rækkefølge varerne skulle placeres, for at udkørsel og aflevering af varerne hos kunderne kunne blive optimal.

I starten løste man opgaven manuelt, men det viste sig hurtigt at være både besværligt og langsommeligt. Først skulle man kontrollere adresserne, derefter skulle kørslerne planlægges i forhold til de enkelte vognes kapacitet, og endelig skulle alle informationerne sendes videre både til JYSK og til de fragtmænd, der skulle stå for den praktiske udkørsel af varerne.

Cargo Flex havde allerede et elektronisk planlægningssystem, men det var baseret på en manuel ruteplanlægning. Det viste sig hurtigt, at dette system ikke umiddelbart kunne udbyg–ges, så det kunne foretage automatisk ruteplanlægningen. Cargo Flex henvendte sig derfor til Tetra Soft, der med ruteplanlægningsværktøjet MapBooking allerede havde en færdig løs–ning til beregning af de optimale ruter. Hurtigt udviklede TetraSoft desuden et importmodul, som kunne importere og validere data fra JYSK til MapBooking.

Med den nye MapBooking–løsning blev det daglige arbejde med administrationen af kørsler for JYSK reduceret fra 5 til 8 timer til ca. en halv time. Det nye system leverer køresedler og udregner kilometer og tid på hver enkelt rute, og der beregnes automatisk udgifter og ind–komst på dagens kørsel. Derudover er selve kørselen blevet optimeret drastisk.

– Med MapBooking fra TetraSoft sparer vi en hel del kørte kilometer, samtidig med at vi har fået frigjort ressourcer på kontoret, siger Andy Villadsen, der er projektansvarlig for Jysk hos Cargo Flex. Vi er nu ved at se på, hvordan vi kan få løsningen udvidet, så den også optime–rer alle de andre daglige kørsler i Cargo Flex regi.

– Vi har haft et utrolig godt samarbejde med TetraSoft, som var hurtige til at sætte sig ind i vor situation og meget hurtige til at levere en løsning, der var skræddersyet til vort behov, fort–sætter Andy Villadsen. Dertil kommer, at MapBooking–løsningen er langt billigere end noget andet, vi har set.

– MapBooking er et standardprodukt fra TetraSoft, fortæller salgschef Anders Møller Jørgen–sen, Tetra Soft, men der er udviklet et specielt importmodul til Cargo Flex, således at data fra kunden kan overføres direkte til systemet. Takket være den modulære opbygning af systemet er det meget nemt at foretage ændringer, så en løsning kan tilpasses enhver transport– og ruteplanlægning, hvilket gør systemet interessant i mange andre transportsammenhænge.

MapBooking er udviklet af den danske virksomhed TetraSoft A/S, der leverer en lang række løsninger, der sikrer en optimal anvendelse af digitale informationer i forbindelse med kør–selsoptimering, flådestyring og afledede miljøpåvirkninger fra trafikken. TetraSofts løsninger er baseret på egne udviklede produkter og standard hardware. TetraSoft har udviklet Map–Booking, MapFleet, MapNoise og MapUheld.

Mere info på www.cargoflex.dk og www.mapbooking.dk

For yderligere oplysninger kontakt:
Salgschef Anders Møller Jørgensen, TetraSoft, tlf. 33 73 71 50, e–mail: amj@tetrasoft.dk
Projektansvarlig Andy Villadsen, Cargo Flex, tlf. 7020 6622, e–mail: anv@cargoflex.dk
Pressekontakt: Knud Erik Madsen, KEMCOM, tlf. 44 53 33 42, e–mail: kem@kemcom.dk

Cargo Flex A/S ejes 100% af Danske Fragtmænd Aarhus A/S og har hovedkontor i Aabyhøj samt en afdeling i Kastrup. Der er herudover etableret et datterselskab i Kolding til betjening af det syd– og sønderjyske område.

Selskabets formål er at udføre kurerkørsel som et supplement til systemet Danske Fragtmænds øvrige aktiviteter og dermed være et led i bestræbelserne på at kunne yde vore kunder fuld service på logistikområdet.
Cargo Flex A/S, Alstrup Alle 11, 8361 Hasselager, tlf. 7020 6622. www.cargoflex.dk

TetraSoft A/S er en dansk virksomhed, der bl.a. udvikler avancerede løsninger til transportbranchen. TetraSoft fokuserer på op–timal anvendelse af digitale informationer i forbindelse med løsninger til kørselsoptimering, flådestyring og afledet miljøpåvirk–ninger fra trafikken. TetraSoft’s løsninger er baseret på egne udviklede produkter og standard hardware. TetraSoft har udviklet MapBooking, MapFleet, MapNoise og MapUheld. TetraSoft er et datterselskab af TetraPlan A/S.
TetraSoft A/S, Kronprinsessegade 46 E, 1306 København K, tlf. 33 73 71 50, www.tetrasoft.dk
 

Læs mere her

Danskudviklet intelligent vogn kan revolutionere intern transport

Ny selvkørende, intelligent vogn til automatisering af intern logistik tilbyder samme funktionalitet som de mest avancerede transportrobotter – til en brøkdel af prisen. Dermed kan vognen opnå stor udbredelse på bl.a. fabrikker og hospitaler.

I løbet af få år vil avancerede løsninger til automatisering af intern transport opnå stor udbredelse på fabrikker, hospitaler og andre store arbejdspladser verden over. Det vurderer Henrik Sig, adm. direktør for Handy Transportvogne A/S i Kolding. Her er man lige nu i færd med at udvikle en intelligent transportvogn, Handy One, der – i kraft af prissætning på en brøkdel af niveauet for sammenlignelige produkter – betegnes som en verdensnyhed.

Enormt afsætningspotentiale

Danske sygehuse har allerede påbegyndt forsøg med løsninger, som sørger for automatisk transport af materialer fra eksempelvis lagre og depoter; og i USA benyttes allerede hundredvis af intelligente, selvkørende transportvogne på større arbejdspladser. – Den største hindring for sådanne produkters hurtige udbredelse er deres meget høje priser, der kan komme i nærheden af en million. Dermed bliver investeringshorisonten og tilbagebetalingstiden forholdsvis lang, siger Henrik Sig.

Derfor er filosofien bag Handy One, at man ved at benytte standardkomponenter inden for printkort, sensorer og lignende kan opnå kolossale besparelser på både udvikling og materialer – og dermed sælge det færdige produkt langt billigere. – På den måde kan vi skabe en løsning, der kan det samme som markedets mest avancerede produkter, men til markant lavere pris. Handy One har potentiale til at opnå så stor udbredelse, at den kan fremskynde selvkørende, intelligente transportvognes indtog og dermed revolutionere intern transport. Vi øjner et enormt afsætningspotentiale og regner også med, at Handy One bliver en storstilet eksportsucces, fortæller Henrik Sig. Han forventer inden længe at kunne demonstrere Handy One på danske arbejdspladser. Prisen kommer med direktørens ord til at lande på ’et lille sekscifret beløb’.

Høj intelligens, nem betjening

Ifølge producenten vil Handy One på hospitaler frigøre en stor del af sygeplejerskers, social- og sundhedsassistenters, laboranters samt portørers tid og dermed muliggøre betydelige effektiviseringer samt sikre større økonomisk råderum. På samme måde vil tidkrævende manuel flytning af emner på fabrikker og andre steder i erhvervslivet kunne undgås, hvorved kostbare personaleressourcer kan frigøres. – Handy One kan på tværs af etager og afdelinger bevæge sig overalt på arbejdspladsen døgnet rundt, og den fungerer med en lang række stativer, skuffer og vogne, forklarer Henrik Sig.

Direktøren mener, at Handy One bliver både mere intelligent og brugervenlig end konkurrenterne. – Den programmeres nemt via et webbaseret interface og kan betjenes via tablet eller mobiltelefon. Samtidig er navigationen mere intelligent end hos konkurrenterne, der finder vej via sensorer i vægge eller gulv. Handy One scanner derimod omgivelserne i realtid og kan selv styre udenom, hvis noget står i vejen, fortæller han. Oven på den 36 cm høje Handy One kan op til 90 kg placeres på en 500 x 750 mm lasteflade, og desuden kan den fremføre andre, ikke-selvkørende transportvogne.

Større effektivitet og arbejdsglæde

Med intelligente vogne til at varetage den daglige interne transport får medarbejderne mulighed for at bruge en langt større andel af deres tid på kerneopgaver. Henrik Sig mener, at vognene ud over at sikre højere effektivitet også højner arbejdsglæden.

– Når man undgår at skulle bruge en stor del af sin tid på rutineprægede manuelle arbejdsopgaver, stiger medarbejdertilfredsheden, og med de intelligente transportvogne frigøres ressourcer på hospitaler og fabrikker. Det skaber grobund for højere produktivitet, økonomiske besparelser og forbedret konkurrenceevne, slutter direktøren.

Fakta:

Handy Transportvogne A/S har siden 1949 udviklet og produceret udstyr til intern transport, opbevaring og håndtering i bl.a. industrien, sundhedssektoren og fødevarebranchen – herunder palleløftere, sækkevogne, lagervogne, etagevogne og rullecontainere. Virksomheden er specialiseret i kundetilpassede løsninger, der understøtter effektive arbejdsgange, og tilbyder desuden et stort program af katalogvarer direkte fra lager. Med henblik på konkurrencedygtig fremstilling i enhver mængde har Handy både produktion i Danmark, Baltikum og Asien, hvor man fremstiller de fleste typer stålemner.

Læs mere her

Broarbejde i Skanderborg forsinket fire dage

Banedanmarks arbejde med at klargøre den nye bro på Horsensvej i Skanderborg er fire dage forsinket. Det betyder, at Horsensvej (Hovedvej A10) over jernbanen i Skanderborg først kan åbne igen den 30. september 2008 kl. 16.30 – og ikke den 26. september som planlagt.

Mens broen er spærret, er der omkørsel ad Vrold Tværvej, Vroldvej og Vestergade.

– Det er ærgerligt, at vi ikke kan åbne broen som planlagt i den kommende weekend, men vi mangler lige at få de sidste arbejder med belægning og rækværker/autoværn gjort klar, siger Banedanmarks projektleder Marianne Rasmussen og forklarer, at årsagen til forsinkelsen er vejret, da fugtisoleringen på broen skal udføres i tørvejr.

250 tons ny bro
I starten af juli rev Banedanmarks entreprenør den mere end 80 år gamle bro på Horsensvej ned, og midt i juli blev en ny bro løftet på plads. Den nye bro er støbt i beton i fem elementer og vejer omkring 250 tons. Elementerne er støbt og efterspændt i Kolding, fragtet på blokvogn til Skanderborg og løftet på plads med en kæmpekran.

Sidst i august – efter en måneds pause i broarbejdet på grund af Skanderborg Festival – gik Banedanmarks entreprenør i gang med de afsluttende arbejder.
 

Læs mere her

Lillebæltsbro holdes delvist åben under omfattende sporarbejde

Banedanmark går i gang med et større sporarbejde på Lillebæltsbroen fra den 29. juni. Selv om begge spor skal skiftes ud, vil broen være åben i et spor for togtrafik og vejtrafik under hele arbejdet.

Fra den 29. juni til og med den 18. august fornyer Banedanmark sporene på Lillebæltsbroen. De nuværende jernbanespor med befæstelser er fra 1960 erne og trænger til fornyelse. I alt vil 2.550 m. spor med skinner, befæstelser, skærver og sveller blive skiftet ud for at sikre togtrafikkens rettidighed, oplyser områdechef i Banedanmark, Martin Overgaard Jensen.

For at forstyrre togtrafikken mindst muligt tager vi ét spor ad gangen, så vi hele tiden kan holde åbent for togtrafik i det åbne spor. Broen vil også være åben for biler, cykler og fodgængere under arbejdet. Dog kan det i perioder blive nødvendigt at spærre den ene vejbane. Det vil vi tilstræbe sker på tidspunkter, hvor der er mindst trafik, typisk om natten, fortæller Martin Overgaard Jensen.

Reduceret togtrafik
Arbejdet på Lillebæltsbroen og lukningen af et spor vil betyde, at der køre færre tog over Lillebælt. Mod normalt fire tog i timen hver vej, vil der i dagtimerne kun køre to tog , og om aftenen og natten passerer kun et passagertog i timen hver vej samtidig med, at godstrafikken afvikles.

Mens antallet af tog mellem Odense og Fredericia på grund af broarbejdet er reduceret, benytter vi lejligheden til samtidig at foretage nogle nødvendige ombygninger ved Fredericia station. Vi ønsker at genere trafikken mindst muligt og vil arbejde i døgndrift for at blive hurtigt færdige, siger Martin Overgaard Jensen, der opfordrer passagererne til at holde øje med ændringerne på rejseplanen.dk. og på DSB.dk.

Togstøj reduceres
Selve arbejdet på broen starter med, at skinnerne på den 825 m. lange stålbro fjernes sammen med de befæstelser, som holder skinnerne fast til underlaget. Så kommer turen til skinner, sveller og skærver på betonbuefagene på land, inden området omkring sporene på stålbroen skal overfladebehandles. Herefter kan de nye befæstelser og skinner på stålbroen monteres.

De nye befæstelser har en særlig konstruktion med et indbygget lag af gummi, og vi forventer, at de vil bidrage til at reducere støjen fra togtrafikken, siger Steen Jørn Ingwersen, der er projektleder på arbejdet på broen.

På betonbuefagene udbedres betonskader og der lægges ny fugtisolering. Til sidst lægges der skærver på, inden sporene på betonbuefagene genetableres med nye sveller og skinner. For at omgivelserne ikke skal generes unødigt af støv og støj foregår en del af arbejdet på betonbuefagene i et mobilt arbejdstelt.

Yderligere information om arbejdet via Banedanmarks pressetelefon på 8234 1313.

Fakta: Togtrafik over Lillebælt fra 29. juni til og med 18. august

I dagtimerne fra 6.00 til 20.00 kører fire tog over broen i timen. Ét tog i hver retning mellem København og Kolding og èt tog i hver retning mellem København og Fredericia..

Om natten fra 20.00 til 6.00 kører ét tog i timen hver vej mellem Fredericia og Odense/København. Tog til og fra Kolding kører over Fredericia.

Regionaltog mellem Odense og Fredericia vender i Middelfart og stopper ved alle stationer

Nord for Fredericia kører togtrafikken normalt.

Læs mere her

Efterspurgt transportløsning hos Visma på Transport2013

Seriøs dialog med mange virksomheder og flere spændende leads indfriede Vismas forventninger til Transport2013, der netop er blevet afholdt i Messecenter Herning

Med erfaring fra tidligere messer var der ikke forventninger om konkret salg hos IT- og konsulenthuset Visma, som på Transport2013 var repræsenteret med tre erfarne eksperter indenfor integrerede og stærke IT-løsninger til transportbranchen.

Fra messesnak til samarbejde

Men Vismas repræsentanter kunne melde om god travlhed på standen i alle fire dage, og de erfarne messedeltagere er sikre på, at nogle af emnerne inden næste messe bliver til ordrer.

– Transportvirksomheder er meget forskellige i størrelse og behov, så selvom vores Transportløsning er en fleksibel standardløsning, er det naturligt, at kunderne lige skal reflektere over de ting, de ser og hører fra mange på en messe, der er så stor som Transport2013, siger senior IT-konsulent Gert Irming Frederiksen fra Visma Services Danmark A/S.

– Derudover er det vigtigt for os at være synlige i en branche, som vi har fokus på og som vi har stærke løsninger til, siger Gert Irming Frederiksen.
Visma offentliggjorde netop op til weekendens messe en stor ordre til DSV Transport, hvor Visma i en samlet løsning har leveret SuperOffice CRM sammen med Visma Business ERP, der er integreret med DSV Transports eksisterende økonomisystem. En løsning, der har effektiviseret arbejdsgangene hos den store transportvirksomhed markant.

Fleksible løsninger til alle transportvirksomheder

Deltagerne kunne på messen få et indblik i Vismas Transportløsning, hvor der også blev vist to yderligere moduler; et tilbudsmodiul og et Syncronicer -flådestyringsmodul. Sidstnævnte er udviklet af Soft Design, som Visma har et tæt samarbejde med i deres avancerede, men meget brugervenlige løsning til transportbranchen.

Mens Visma Business i sin grundstruktur retter sig mod rutinerne på kontoret, så retter Syncronicer-modulet sig mod rutinerne i bilerne. Sammen udgør de en stærk løsning for de fleste danske transportvirksomheder.

– Vi ser ingen grund til at opfinde den dybe tallerken med egne moduler til alle funktioner, siger Gert Irming Frederiksen, der netop ser specialiseringen i tillægsmodulerne og den fleksible integration mellem dem som en styrke for Vismas evne til at kunne tilbyde konkurrencedygtige løsninger til markedet, hvor kunderne kan få alle behov opfyldt hos én leverandør.

– Det danske marked er meget forskelligt. I den ene ende er den mindre vognmand med få biler og i den anden ende er der de helt store som DSV Transport. Derimellem ligger der mange transportvirksomheder med 2-5 medarbejdere på kontoret og op til 40-50 biler i vognparken. Vi kan levere komplette softwareløsninger til alle segmenter, siger Gert Irming Frederiksen, der med fast base i Jylland og mange år i branchen kender rigtig mange i markedet.

Forbedret konkurrenceevne

Gert Irming Frederiksen og hans kolleger kan mærke en stigende interesse i erhvervslivet for at se på software- og IT-løsninger som en del af konkurrenceevnen.

– Rigtig mange virksomheder har på grund af krisen ikke investeret i systemer i de seneste 4-5 år. Men nu er det som om, det begynder at røre på sig. Hvis en virksomhed kan se, at de både kan reducere omkostninger, effektivisere arbejdsprocesser og blive mere konkurrencedygtige, så er udgiften til ny software eller ny IT jo pludselig ikke længere en omkostning, men en nødvendig investering, understreger Gert Irming Frederiksen.

Fakta om Visma

Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger.

Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.

Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Hellerup, Herlev, Kolding og Odense.

På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 5.000 ansatte og omsætter for godt 5 mia. NOK.

Læs mere her