Med 75 nye medarbejdere kan TimoCom notere sig en personaletilvækst på ca. 37% i 2009

For TimoCom Soft- und Hardware GmbH begynder det nye år på samme måde, som sidste år sluttede: med nyansættelser! Den europæiske markedsleder blandt fragt- og laderumsbørser har sat sig som mål fortsat at give sin støt stigende brugerskare den bedste service på det pågældende modersmål.
Det er i sig selv usædvanligt, at ordene nedskæringer eller nedsat arbejdstid er fremmedord for en mellemstor virksomhed i en tid, som byder på en masse økonomiske udfordringer. Jo mere bemærkelsesværdig må medarbejderudviklingen i den tyske virksomhed TimoCom virke for udenforstående: Alene sidste år blev der ansat i alt 75 nye, flersprogede medarbejdere på hovedkontoret i Düsseldorf i Tyskland og i afdelingerne i Polen, Tjekkiet og Ungarn i januar i år er der kommet fire nye teammedlemmer til. Antallet af medarbejdere i 2009 steg således med 37 % i forhold til året før. Udover nyansættelser uddanner denne mellemstore virksomhed også sine egne unge medarbejdere og blev sidste år præmieret med den tyske arbejdsformidlings pris Zertifikat für Nachwuchsförderung for virksomhedens ungeindsats.

I midten af 90 erne startede TimoCom som en beskeden firemands-virksomhed, men som til gengæld var udstyret med den fornødne portion lidenskab, knowhow og mod. Efterhånden har IT-leverandøren indtaget positionen som markedsleder blandt de europæiske fragt- og laderumsbørser. Succesproduktet TC Truck&Cargo® blev i oktober 2009 udvidet med TC eBid® – licitationsplatformen for hele Europa.

Succesen kan føres tilbage til et dynamisk, motiveret og frem for alt internationalt team. Alene i 2009 formåede TimoCom at skabe et sikkert perspektiv for 75 nye teammedlemmer og deres familier. Og mens politikerne bryder deres hjerner med, hvordan Europa kan vokse tættere sammen, har TimoCom for længst omsat ideen om den europæiske forening til praksis. Vores programmer fås i 44 europæiske lande og på 24 sprog. Dermed er vores virksomhed en ægte kulturel smeltedigel. Denne efterlevede internationalisme bruger vi som den afgørende succesfaktor for TimoCom , siger Ralf Breuer, direktør for Human Resources hos TimoCom.

Virksomhedens syn på fremtiden er ligeledes optimistisk: I 2010 er der planlagt en yderligere forøgelse af omsætningen og antallet af kunder og medarbejdere.

Læs mere her

Specsavers ser store fordele ved RedPrairies løsninger til lagerstyring, workforce, og event management

Global implementering understøtter detailkædens fortsatte ekspansion

RedPrairie, en udbyder af produktivitetsløsninger, skal levere lagerstyrings-, workforce-, og event management løsninger til den globale optikerkæde, Specsavers. Dette sker som led i en omfattende opdatering af detailkædens teknologi infrastruktur.

RedPrairies løsninger vil blive implementeret på 10 forskellige lagre, hvoraf den første i Hong Kong er planlagt til at være fuldt kørende i 2011. Derefter følger de resterende lagre i Australien, Ungarn og Storbritannien i løbet af de næste to år.

RedPrairies lagerstyringssystem (WMS) erstatter en række gamle, selvudviklede systemer og skal bidrage til at øge produktiviteten og optimere præcisionen og overblikket over lagrene på tværs af de globale distributionsnetværk. Dermed bliver produkttilgængeligheden forbedret – både i butikkerne og i Specsavers direct-to-consumer-kanaler .

Valget faldt på RedPrairies Warehouse Management løsning (WMS), fordi den har den funktionalitet, der kræves, for at kunne håndtere kompleksiteten i Specsavers produktportefølje. Hver enkelt brille udfærdiges på en helt unik facon, og lagerdriften har derfor mange ligheder med en produktionsproces i miniformat med krav til plukning og pakning af forskellige enkeltkomponenter for at fremstille det færdige produkt.

RedPrairies Workforce Management løsning vil give et bedre overblik over de resultater, som Specsavers´ lagerarbejdere leverer. Løsningen indbefatter en indføring af de foretrukne metoder til optimering af arbejdsstyrkens produktivitet og effektivitet.
Løsningen til event management vil levere management- og driftstinformationer med henblik på at optimere resultaterne af lagerstyringen yderligere.

RedPrairies system vil være fuldt integreret med Specsavers Oracle ERP system.

Specsavers informationschef, John Lister, udtaler: Med over 1.500 butikker og 26.000 ansatte er vi en virksomhed i hastig vækst. Derfor er vi afhængige af en solid og effektiv teknologi, så vi kan levere den bedste service til vores kunder.

“Vi var på udkig efter en løsning, som nemt kunne integreres med vores allerede eksisterende teknologi-arkitektur, og efter en grundig analyse af alle muligheder identificerede vi RedPrairies teknologi og funktionalitet som det, der passede bedst til vores virksomhed.

RedPrairies fremgangsmåde og eksisterende kompetence fra forudgående storstilede omstruktureringsprojekter for detailkæder spillede sammen med virksomhedens erfaring med systemintegration og deres mulighed for at yde lokal hjælp på global basis en stor rolle i vores valg.”

Martin Hiscox, Managing Director og President International i RedPrairie udtaler: “Vi er begejstrede for at arbejde med så dynamisk en detailkæde. Funktionaliteten i vores løsninger vil sammen vores medarbejderes viden og erfaring gøre det muligt for Specsavers at fortsætte væksten i deres globale ekspansionsprogram og samtidig give deres kunder en optimal oplevelse.”

Om Specsavers
Med 1.500 butikker og 26.000 medarbejder i Storbritannien, Holland, Skandinavien, Finland, Spanien, Australien, New Zealand og på Kanaløerne, er Specsavers den førende optikerkæde i Storbritannien og hører til blandt verdens 5 største. Virksomheden fortsætter med at udvide sin succesfulde forretningsmodel i nye lande og sundhedssektorer.

Læs mere her