Nye køreplaner for Herning bybusser sidst i februar

Der kommer nye bybuskøreplaner i Herning 27. februar 2011.
Ændringerne sker efter henvendelser fra kunder.

Som tidligere varslet kommer der nye køreplaner for bybusserne i
Herning. Det sker 27. februar 2011. Midttrafik har sammen med
Arriva og Herning Kommune udarbejdet forslag til nye planer.

Baggrunden er, at Midttrafik – siden den nuværende køreplan trådte i
kraft 27. juni 2010 – har modtaget mange henvendelser fra kunder.

I hovedtræk drejer henvendelserne sig om:

Manglende betjening af HP Hansensvej/Butikstorv med linje
1A og 1B til/fra Gullestrup

Dårlig betjening af Gjellerup om morgenen og manglende
forbindelse mod Tjørring

Manglende betjening af Vestergade med linje 3 til/fra
Snejbjerg

Omvejskørsel via Messecentret med linje 4 til/fra Lind

Dårligere betjening af den nordlige del af Tjørring

Dårlig betjening af HC Ørstedsvej/Sjællandsgade/Holmparken

Dårligere sammenhæng i rutenettet og længere ventetider

For mange forskellige tider i løbet af dagen.

Alle disse ønsker til forbedringer er imødekommet i de køreplaner,
som gælder fra 27. februar 2011.

Se kort og køreplaner for Herning bybusruter
Du kan finde rutekort og de foreløbige køreplaner for bybusserne og
servicebusserne på » Midttrafiks hjemmeside

Send dine evt. bemærkninger til Midttrafik
De nye køreplaner gælder til 10. december 2011. Da forslagene til de
nye planer er lavet på baggrund af de mange indkomne
bemærkninger, har bybuskøreplanerne ikke været i offentlig høring.

Hvis du har bemærkninger, er du velkommen til at sende dem til
Midttrafik pr. e-mail til: ks@midttrafik.dk. Eventuelle bemærkninger
behandles så i forbindelse med tilrettelæggelsen af næste års
køreplan, som gælder fra 11. december 2011.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *