Togtrafik mellem Hjørring og Frederikshavn fra torsdag morgen

På strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn arbejdes der fortsat på højtryk med at udbedre skaderne på jernbanen efter sidste uges massive regn i Vendsyssel. Arbejdet med at genopbygge de to beskadigede jernbanedæmninger er nu så langt fremme, at Banedanmark forventer, at togtrafikken på strækningen bliver genoptaget torsdag morgen. De store vandmasser skabte tre større og tre mindre brud på to jernbanedæmninger over en strækning på ca. 700 meter vest for Sindal Station.

De store vandmasser skabte tre større og tre mindre brud på to jernbanedæmninger over en strækning på ca. 700 meter vest for Sindal Station.

”Vi har og fortsætter med at arbejde på højtryk på at udbedre skader på de to beskadigede jernbanedæmninger omkring Sindal. Der udføres en meget stor indsats fra lokale entreprenører i samarbejde med Banedanmarks egne teknikere. Desværre er skaderne så omfattende, at vi først skal have genopbygget jernbanedæmningerne og derefter skal have strækningen gennemkørt med en sporjusteringsmaskine, før vi kan melde banen mellem Hjørring og Frederikshavn klar til togtrafik,” siger Søren Boysen, teknisk direktør i Banedanmark.

De store mængder vand ved dæmningerne var indledningsvist med til at gøre arbejdet og etableringen af arbejdsveje vanskeligt. Efter det indledende arbejde med at forhindre yderligere skader, har det været fuld gang i genopbygningen af de to beskadigede jernbanedæmninger. Den våde jord bliver fjernet og tør jord, grusfyld og stabilgrus er i fuld gang med at blive fyldt på. Når jernbanedæmningerne er genopbygget, kan arbejdet med sporjusteringen gå i gang.

”De store mængder vand har gjort dæmningerne så vandmættede, at vi af sikkerhedshensyn også skal køre strækningen igennem med en sporjusteringsmaskine, før vi kan genåbne for togtrafik. Møder vi ikke nye udfordringer, så forventer vi, at togtrafikken bliver genoptaget torsdag morgen mellem Hjørring og Frederikshavn,” siger Søren Boysen.

Jernbanen mellem Aalborg og Hjørring var også ramt af to brud på en jernbanedæmning efter den massive regn. Her blev togtrafikken genoptaget lørdag morgen.

Læs mere her

Ingen tog i Vendsyssel fredag

Banedanmark har nu fået det nødvendige overblik over skaderne efter de tre dæmningsskred på strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn, og det står klart, at skaderne er så omfattende, at der ikke bliver kørt tog i Vendsyssel fredag. I løbet af fredagen vil Banedanmark komme med en prognose for, hvornår sporet kan være klar igen.

Det kraftige regnvejr over Vendsyssel har forhindret, at arbejdet med at stabilisere dæmningerne kunne begynde, men der er gennemført en del forberedende arbejder, så stabiliseringen kan begynde, så snart vejret tillader det.

”Det er ikke muligt at stabilisere en jernbanedæmning i det kraftige regnvejr, vi har haft i dag, og der ligger så meget vand på terrænet, at arbejdet med at genetablere dæmningen er meget vanskeligt. Men vi arbejder fokuseret på at få sporet klar til togdrift så hurtigt som muligt,” siger Klaus Frelling Andersen, sektionschef i Banedanmark.

Det er primært dæmningsskredet ved Sindal, der er en udfordring. Her er jorden skredet under sporet på en 30 meter lang strækning, og det kommer til at kræve både tørvejr og en mængde arbejde at få genoprettet dæmningen.

I alt er jorden skredet væk tre steder i Vendsyssel. To steder ved Sindal samt i udkanten af Brønderslev. Dæmningsskreddene opstod torsdag morgen og formiddag som følge af det massive regnvejr i Vendsyssel.

Læs mere her

Store skader på jernbanen efter regnvejret i Vendsyssel

Det kraftige regnvejr i Vendsyssel medførte tre dæmningsskred på jernbanen mellem Aalborg og Frederikshavn. To dæmningsskred torsdag morgen og formiddag gjorde, at al trafik af sikkerhedsmæssige årsager blev indstillet. Selv om arbejdet med at genoprette skaderne er i gang, bliver trafikken ikke genoptaget i dag, torsdag.

”Over en strækning på 200 meter mellem Hjørring og Sindal har vi haft et større og et mindre dæmningsskred. Vi har haft vores teknikere ude at besigtige skaderne og er i samarbejde med en entreprenør gået i gang med at udbedre skaderne. Samtidig skal vi udbedre et mindre dæmningsskred ved Brønderslev,” siger Klaus Frelling Andersen, sektionschef i Banedanmark.

Det største dæmningsskred er ved Sindal, hvor jorden over en strækning på 30 meter ved siden af jernbanen er skredet ned.

Ud over dæmningsskreddene har Banedanmark haft teknikere ude at undersøge enkelte broer på strækningen for eventuelle skader. Her er der dog ikke sket skader i større omfang.

Læs mere her

Jernbanen er tilbage i form

Otte års arbejde med både at afvikle et opsparet vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb på det statslige jernbanenet er nu tæt på målstregen med de sidste fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg samt en række mindre arbejder på Kystbanen. Banedanmark lægger i de kommende måneder sidste hånd på arbejdet med at indhente mange års fornyelsesefterslæb på jernbanen. Dermed afslutter Banedanmark otte års arbejde med at bringe jernbanesporet tilbage i form efter det vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb, der var blevet opbygget over en lang række år.

”Der har fra politisk side været investeret massivt i jernbanen, og effekten af, at jernbanen nu er tilbage i form, kan også mærkes for passagererne ved, at togene nu kører med en rekordhøj rettidighed. Vi har nået en markant milepæl, og med de kommende års udskiftning af de gamle signalanlæg vil der komme endnu færre forsinkelser,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Efterslæb på broer og spor
Tilbage i 2006 besluttede Folketinget med ”Aftale om trafik for 2007” at give en merbevilling på 4,7 mia. kr. til jernbaneområdet efter en periode i 2005-2006 med mange problemer og forsinkelser. Heraf var de 3,3 mia. kr. øremærket til at indhente efterslæb på fornyelse og vedligehold af banen. Vedligeholdelsesefterslæbet blev som planlagt indhentet i 2009.

Målet om indhentelse af fornyelsesefterslæbet med udgangen af 2014 bliver nået med sommerens fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg, der udføres samtidig med anlæggelsen af dobbeltsporet mellem Vamdrup-Vojens, som er klar i 2015. Ligeledes udføres der i år mindre vedligeholdelsesarbejder på Kystbanen.

I perioden fra 2007-2014 har ca. 75 procent af indsatsen været koncentreret om fornyelsesarbejde på broer og spor. Som planlagt i 2006 er der udført vedligehold og fornyelsesarbejde på 800 broer og fornyelse af ca. 1500 km spor.

Ændringer i planen giver effektivitet
Siden 2006 er der kommet en række nye store anlægsprojekter på jernbanen, og de skal gennemføres frem mod 2020. Banedanmark har derfor valgt at lægge enkelte af arbejderne med at indhente fornyelsesefterslæbet sammen med kommende anlægsarbejder, der udføres frem mod 2020.

”Ved at udføre anlægs- og fornyelsesarbejder samtidigt, opnår vi både økonomiske og planlægningsmæssige fordele. Endnu vigtigere er det dog, at vi generer passagererne mindst muligt, så vi sikrer, at vi laver mest mulig jernbane, når vi påvirker togtrafikken,” forklarer Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Med fornyelsesefterslæbet indhentet og infrastrukturen på plads har Banedanmark lagt hjørnestenene til at realisere de politiske beslutninger om timemodellen og muligheden for at fordoble antallet af passagerer og godstransporten.

”Vi har nu fundamentet på plads. Vi er dermed klar til at skabe fremtidens jernbane frem mod 2020 og til at realisere den politiske aftale om Togfonden DK til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen.

Fakta:
• Spor og broer udgør 75 pct. af Banedanmarks udgifter til fornyelse og vedligehold eksklusiv sikring.
• Banedanmark har udført fornyelse og vedligehold på 800 broer.
• Banedanmark har udført fornyelse på 1500 kilometer spor. I fagsprog taler man om vægtede kilometer, fordi der ved sporombygninger vægtes forskelligt på baggrund af den mængde skinner, sveller og ballast, som Banedanmark har fornyet. En kilometer spor, hvor der kun skiftes skinner, vægter således ikke så højt som en kilometer spor, hvor der også skal skiftes sveller og ballast.

Banedanmark har fornyet spor på disse strækninger:
Årstal:
– Strækning

2007:
– Kystbanen
Køge Bugt – banen

2008:
– Fredericia – Aarhus
– Farumbanen
– Klampenborg banen
– Holbæk – Kalundborg

2009:
– Odense – Svendborg
– Ringsted – Nykøbing Falster

2010:
– Svanemøllen – Hillerød
– Roskilde – Holbæk
– Sønderborg – Tinglev
– Herning – Holstebro

2011:
– Bramming – Tønder
– Esbjerg – Lundeskov
Valby – Svanemøllen

2012:
– Skanderborg – Herning
– Aalborg – Frederikshavn
– Langå – Struer

2013:
– Lille Syd (Roskilde – Køge – Næstved)
– Esbjerg – Skjern – Herning

2014:
– Kystbanen (arbejde imens togtrafik er indstillet pga. Nordhavnsvejprojektet)
– Taulov – Padborg

Læs mere her

Banedanmark nedlægger overkørsler i Nordjylland

Banedanmark er i fuld gang med at forberedelserne til at nedlægge i alt 35 usikrede jernbaneoverkørsler mellem Aalborg og Frederikshavn. De første overkørsler nedlægges i løbet af august.

Formålet med at nedlægge de 35 overkørsler er at øge sikkerheden for tog- og vejtrafikken på strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn. Når når projektet afsluttes, vil der ikke længere være usikrede overkørsler på denne banestrækning.

I øjeblikket er vi i færd med at etablere erstatningsveje, så de trafikanter, der har benyttet overkørslerne, har alternative muligheder, når vi i løbet af august lukker de første 13 overkørsler, der ligger mellem Aalborg og Hjørring, fortæller projektleder Henrik Hansen.

I august starter Banedanmark på at etablere erstatningsveje i forbindelse med 13 overkørsler på strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn disse vil blive nedlagt lige i starten af 2010. Herefter vil yderligere ni overkørsler også på strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn blive nedlagt.

Krydsninger i samme niveau mellem vej og bane udgør den største risiko for personulykker sammenlignet med fx togkollisioner, afsporinger mv. Derfor er vi principielt interesserede i at få nedlagt alle usikrede overkørsler på alle vores hovedbaner. Først og fremmest af hensyn til sikkerheden, men også fordi overkørslerne giver gener for vej- og jernbanetrafikken, siger Henrik Hansen.

Overkørslen ved Koldenåvej mellem Kvissel og Frederikshavn, hvor en kvinde blev påkørt af et tog den 22. juni, er blandt de overkørsler, der planlægges nedlagt i løbet af 2010.

Da jernbanestrækningen mellem Aalborg og Frederikshavn blev indviet i 1879, kørte der tre tog pr dag i hver retning, og hastigheden var 60 km/t. I dag kører der dagligt ca. 23 tog i hver retning, og hastigheden er oppe på 120 km/t, hvilket har medført et stigende behov for at øge sikkerheden for såvel tog- og vejtrafikken ved overkørslerne.

Læs mere her

Ingen tog i Nordjylland i weekenden

Fra tidligt lørdag morgen til sent søndag aften den 17. og 18. oktober kører der ingen tog mellem Aalborg og Frederikshavn. Alle tog bliver erstattet af busser. Der kører hurtigbus mellem Aalborg og Frederikshavn med stop i Brønderslev og Hjørring. Busser med stop ved alle stationer kører således, at det vil være muligt at skifte til hurtigbussen i Brønderslev.

Årsagen til, at togtrafikken i Nordjylland indstilles, er, at Banedanmark reparerer broer mellem Aalborg og Frederikshavn.

Bussernes afgangstider fremgår af opslag på stationerne og af www.rejseplanen.dk. Rejsende skal være opmærksomme på, at busser, der kører mod Aalborg, afgår tidligere end de togafgange, de erstatter. Det gør de for at kunne nå toget i Aalborg. Busser fra Aalborg afgår i togets afgangstid.

I busserne er der begrænset plads til cykler og barnevogne. Kørestole kan kun komme med, hvis de kan klappes sammen. Børneguide i InterCityLyn 46 søndag køres med en særlig bus kun for børn fra Frederikshavn kl. 12.05.

Læs mere her

Fem bydere til fremtidens signalanlæg til det rullende materiel

Fem store virksomheder er nu med i opløbet om at vinde en milliard-kontrakt om levering af det signaludstyr, som skal installeres i togene, når fjernbanens gamle signalsystemer i de kommende år skiftes ud til moderne teknologi.

Vinderen af udbuddet kommer til at stå for leverancen af udstyr til 550-600 tog og arbejdskøretøjer. Kontraktsummen forventes at være godt 1 mia. kr.

De fem prækvalificerede er:

– Alstom Belgium SA i konsortium med Alstom Danmark A/S
– Ansaldo STS S.p.A.
– Bombardier Transportation A/S
– Invensys Rail Ltd.
– Siemens A/S i konsortium med Siemens AG

De fem virksomheder skal aflevere deres tilbud i oktober 2010 til Banedanmark, som forventer at vælge leverandør i midten af 2011.

“Vi er tilfredse med, at vi står med fem professionelle og erfarne bydere. Signalprogrammet har fra starten stræbt efter at åbne markedet og skabe en bred konkurrence. Vi forventer, at skarp konkurrence mellem de fem bydere resulterer i både gode tekniske løsninger og en fornuftig pris,” siger direktør i Signalprogrammet Morten Søndergaard.

“Vi har haft et godt og tæt samarbejde med DSB og de øvrige jernbanevirksomheder, så vi nu kan tage det første store skridt i forhold til at sikre fremtidens togdrift for de knap 100 mio. passagerer, der hvert år kører på fjernbanen,” tilføjer Morten Søndergaard.

Udbuddet af det såkaldte “ombord-udstyr” er et af de store tekniske udbud i forbindelse med Banedanmarks signalprogram, der står for udskiftningen af signalerne på hele det statslige jernbanenet frem mod 2021.

Ombord-udstyret i togene er en del af det nye ERTMS signalsystem, hvor signalerne “rykker indenfor” og vises til lokomotivføreren i togets førerrum. Det betyder samtidig, at nutidens signaler langs banen fjernes. Kommunikationen mellem de fundamentale sikkerhedssystemer og togene kommer til at foregå ved radiokommunikation.

Kendt signalsystem
Teknisk set er der tale et moderne IT-baseret signalsystem, ERTMS niveau 2, som er baseret på en EU-fastsat signalstandard.

ERTMS niveau 2 er allerede i drift flere steder i verden. Det anvendes f.eks. i Belgien, Italien, Kina, Nederlandene, Schweiz og Spanien. Men Danmark bliver det første land, hvor hele fjern¬banenettet overgår til det nye system.

Det nye signalsystem vil fremtidssikre fjernbanen og styrke kvaliteten i forhold til i dag. Der vil blive færre signalfejl og dermed færre forsinkede tog. Der kommer samme togkontrolsystem på hele statens fjernbanenet, og en række steder vil hastigheden kunne sættes op.

Det bliver strækningerne Roskilde-Køge-Ringsted og Langå-Frederikshavn, der som de første får etableret det nye signalsystem. Det sker i 2017 henholdsvis 2018. Fra 2019 og frem til udgangen af 2021 rulles det nye signalsystem ud på hele fjernbanen.

På længere sig vil udbredelsen af ERTMS-systemet i Europa betyde, at det vil bliver muligt at køre over grænserne uden særskilte togkontrol- og radiosystemer for hvert land.

Læs mere her

Ikke altid nemt at blive enige, men der må ikke herske tvivl om sikkerheden

I kølvandet på de bekymringer, der blev rejst i sidste uge om sikkerheden ved enmandsbetjening på blandt andet Kystbanen fra 15. december 2013, har DSB inviteret Dansk Jernbaneforbund til genbesigtigelse af strækningerne Aarhus-Aalborg/Aalborg-Frederikshavn, hvor der for nyligt er indført enmandsbetjening.

Enmandsbetjening er et helt centralt element for rationaliseringen og udviklingen af jernbanen, og DSB og andre operatører i Danmark har mange års god erfaring hermed, siger direktør for Operation & Strategi i DSB Anders Egehus.

Arbejdet med at få indført standardprocedurer for enmandsbetjening omfatter oftest udbedringer af monitorer, signallysstyrke og mærker. Indtil de ændringer er endeligt på plads sørger alternative procedurer for, at sikkerheden ikke tilsidesættes.

De mere manuelle procedurer er utvivlsomt mere bøvlede for vores kolleger, men de indføres netop for at sikkerheden aldrig må kunne blive draget i tvivl. Går de udover noget er det rettidigheden, ikke sikkerheden, siger Anders Egehus, og tilføjer:

Vi har mere end 3.000 km. jernbane i Danmark. Langs den og på de næsten 300 stationer står tusindvis af monitorer, signaler og mærker. Det kan ikke undgås, at der ryger en pære eller monitor en gang imellem. Hærværk er desværre heller ikke et ukendt fænomen, og træer vokser jo fra tid til anden også indover mærker og signaler. Lige netop derfor er det vigtigt at arbejde med alternative procedurer. Kun derved sikrer vi, at sikkerheden er på plads også mens udbedringer pågår, eller hvis det uventede skulle opstå, tilføjer Anders Egehus.

Efter genbesigtigelsen mandag har DSB imidlertid valgt at genindføre togførerbemanding på de to nyligt introducerede strækninger i Nordjylland.

Under besigtigelsen mandag var det desværre ikke muligt at opnå enighed mellem parterne omkring procedurer. Vi ønsker ikke, at der derved bliver sået tvivl ved enmandsbetjening helt generelt. Derfor beder vi nu en uvildig tredje part om at bidrage til arbejdet, siger Anders Egehus og tilføjer:

Indtil det arbejde er på plads, vælger vi så at køre med togførerbemanding. Det afgørende er jo ikke, om enmandsbetjening kommer på plads en måned eller to før eller senere. Det afgørende er, at de gode erfaringer, vi allerede har med enmandsbetjening rundt omkring i Danmark, udbredes uden at sikkerheden sådan bliver draget i tvivl.

Læs mere her

Ny tunnel skal give nem adgang fra Hjørring midtby til Bispetorv Bycenter

Fra tirsdag den 27. juli og frem til fredag den 30. juli bliver togdriften mellem Hjørring og Frederikshavn erstattet med busser. Det skyldes, at Banedanmark i samarbejde med en række andre aktører skal lave en ny tunnel, som binder Hjørring midtby sammen med det nye Bispetorv Bycenter.

Fremover bliver det nemt for bilister og andre trafikanter at komme fra Hjørring midtby og over til det nye Bispetorv Bycenter.

I samarbejde med HP Byg A/S er Banedanmark nemlig i fuld gang med at grave ud til en ny tunnel, der i fremtiden gør det muligt at passere under jernbanen og dermed binde de to bydele sammen.

I øjeblikket er vi i gang med at udgrave ramperne på hver side af tunnelen, så alt er klar til på tirsdag, hvor de store tunnelrør skal løftes på plads under jernbanen, fortæller Per Lønborg Pedersen, som er rådgivende ingeniør for Banedanmark.

Flere specialister fra Banedanmark vil være til stede, når de 75 betonelementer skal placeres under skinnerne og herefter tilsammen udgøre de to tunnelrør. Hvert tunnelrør har en bredde på ca. 6 meter og en længde på ca. 22 meter.

Arbejdet kræver meget præcision, og man er nød til at fjerne eksisterende skinner og hele sporkassen, som er bunden under skinnerne, før der kan udgraves en byggegrube til de store tunnelrør. Når rørene er placeret korrekt skal de sammenstøbes og fugtisoleres. Herefter skal sporkassen genopbygges med sand, grus og skærver. Til sidst skal skinnerne genetableres og justeres, så togene igen kan komme til at køre.

Arbejdet omfatter bl.a. også etablering af to nye hovedkloakledninger og en række afløbsledninger. Der arbejdes i døgndrift i de 76 timer, der er afsat til at udføre arbejdet i. Det gør man for at blive færdig hurtigst muligt, og dermed mindske generne for togpassagererne.

I hele perioden vil der køre busser som erstatning for togene.

Læs mere her

Årsberetning 2012: En attraktiv jernbane ? nu og i fremtiden

Banedanmark har offentliggjort årsregnskab for 2012. Årsregnskabet viser et anmærkningsfrit regnskab for syvende år i træk, en forbedret rettidighed og god fremdrift i de anlægsprojekter, der skal være med til at skabe fremtidens jernbane.

Banedanmark har i 2012 vedligeholdt jernbanen for 1,1 mia. kr. samt fornyet og udskiftet for 1,8 mia. kr.. Til nyanlæg er der anvendt 2,3 mia. kr., og endelig er der anvendt 0,4 mia. kr. til trafikstyring, -planlægning og – information samt kørestrøm.

“Samtidig med at vi udbygger jernbanen til fremtidens behov, arbejder vi året rundt på at levere en attraktiv og pålidelig jernbane her og nu til passagerne. Det er vi lykkedes med på flere planer i 2012,” siger adm. direktør i Banedanmark, Jesper Hansen.

Historisk høj rettidighed
I 2012 kørte togene med en historisk høj rettidighed med målopfyldelse på både fjernbanen og S-banen. Nogle af kodeordene er blandt andet et fælles, skarpt fokus på tværs af jernbanesektoren for at øge rettidigheden. På trafikinformationsområdet indgik Banedanmark og DSB også et tættere samarbejde i 2012.

En del af den gode rettidighed kan desuden tilskrives en fokuseret og professionel vedligeholdelsesindsats, der i 2012 resulterede i et meget lavt antal af hastighedsnedsættelser.

Realiseringen af fremtidens jernbane
Samtidig fortsatte Banedanmark i 2012 indsatsen for at realisere de mange projekter, der frem mod 2020 skal give muligheden for en fordobling af passager- og godstrafikken i 2020: Den nye bane mellem København og Ringsted, Ringsted-Femern Banen, udskiftningen af signalerne på hele den statslige jernbane, anlæg af dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød og elektrificering af udvalgte banestrækninger – for blot at nævne de største projekter.

Årets fornyelsesprojekter i 2012; sporfornyelsen af jernbanen mellem Langå og Struer, mellem Skanderborg og Herning og mellem Aalborg og Frederikshavn kom alle i mål til tiden.

Årets særlige udfordringer
Særligt to store hændelser prægede 2012: Jernbanebroen over Limfjorden blev i foråret 2012 voldsomt beskadiget efter en påsejling. Desværre betød de store udfordringer med at få færdiggjort en ny broklap, at der først er fuld normal togtrafik over Limfjorden den 29. april 2013.

I slutningen af november 2013 afsporede et godstog ved Farris i Sønderjylland og mere end syv kilometer spor blev beskadiget. Sporet genåbnede efter 16 dage, og godstrafikken blev i mellemtiden ledt gennem alternative ruter.

Anmærkningsfrit regnskab
Med årets regnskab er det syvende år i træk, at Banedanmark aflægger et anmærkningsfrit regnskab.

“Vi skal omsætte de store samfundsmæssige investeringer i jernbanen til reelle forbedringer til gavn for både passagerne og samfundet. Dette skal samtidig ske ansvarligt og med maksimal værdig for hver enkel skattekrone. Banedanmark har blandt andet arbejdet med at skabe billigere projekter gennem udbudsformer som totalentrepriser, udbud efter forhandling og gennem andre løbende effektiviseringer. Og jeg er yderst tilfreds med, at vi igen kan aflægge et regnskab uden anmærkninger,” siger Jesper Hansen.

Flere oplysninger hos Banedanmarks pressemedarbejder på 82341313.

Læs mere her