Løvfaldstroljerne på sporet

Når efterårsbladene samler sig i bunker på skinnerne, og togene kører over dem, så bliver de til en klæbrig masse, som gør, at lokomotivførerne skal bruge mere tid til at sætte i gang og komme ned i fart. Og derfor får de strækninger, der er hårdest plaget af løvfaldet, besøg af Banedanmarks løvfaldstroljer.”For at sikre, at vi også i løvfaldsperioden kan køre med høj rettidighed, så spuler vi skinnerne med vand på de strækninger, hvor løvfaldet giver udfordringer. Vi kører både dag og nat, og der bliver spulet med et tryk på 500 bar, så skinnerne kan blive rene igen,” siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Samarbejde
Lokomotivførerne og trafikstyringspersonalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter informerer hinanden om løvfald på strækningerne, så kørslen kan tilpasses forholdene. Og hos DSB har togene fået slebet hjul og kører med fyldte sandkasser.

”Vi kører efter faste planer, men er samtidig fleksible. Hvis vi får meldinger ind om meget løvfald på en strækning, så er der mulighed for at køre ekstra ture,” siger Jens Jørgen Hansen.

En anden medspiller er vejret, der dog også kan ende som en modspiller. Frost og kraftig blæst giver en kort løvfaldsperiode, imens et stille og lunt efterår gør løvfaldsperioden længere.

I oktober 2014 blev 1,1 procent af togene på fjernbanen forsinket som følge af løvfaldet, og i november var tallet 0,5 procent. På S-banen var der stort set ingen forsinkelser på grund af løvfald.

Her kører troljerne
I år vil der være tre løvfaldstroljer, som er placeret i henholdsvis Aarhus, Fredericia og Hellerup. Der er beredskab i Jylland i denne uge, i uge 42 er de første natkørsler planlagt, og fra uge 44 er det planen også at køre i dagtimerne.

Der køres på følgende strækninger:

– Aarhus-Hobro
– Fredericia-Vejle-Jelling-Aarhus
– Fredericia-Bramming
– Fredericia-Odense
– Kystbanen
– Roskilde-Køge-Næstved

På S-banen køres der efter behov

Læs mere her

Brug de lovlige overgange, når du skal krydse banen

Antallet af folk, der krydser eller på anden vis befinder sig ulovligt på jernbanen er desværre stigende.Lokomotivførerne oplever dagligt, at der opstår farlige situationer, fordi folk krydser jernbanesporene, hvor det er ulovligt, og dermed bringer sig selv i fare. Fra 1. januar 2014 til 17. marts 2015 blev der indberettet 557 tilfælde til Banedanmark, hvor lokomotivføreren observerede en eller flere personer i sporet.

Det sker både på stationer, hvor folk krydser sporene for at nå et tog, og i det åbne landskab, hvor mange skyder genvej over sporet. Eller det kan være i en overkørsel, hvor man ikke respekterer, når bommene er nede, og advarselsklokkerne kimer.

”Det er ulovligt og forbundet med livsfare at krydse sporet uden for de autoriserede overgangssteder. Togene kommer ofte med høj fart, de er stort set lydløse, og de kan ikke dreje uden om en forhindring,” siger Thomas Gram Rasmussen, Sektionschef for jernbanesikkerhed i Banedanmark.

Blandt dem, der krydser sporene ulovligt, er der mange unge og yngre mennesker. Og her efter sommerferien, hvor mange har skiftet uddannelsesinstitution og skal ud på stationerne og op i togene, er det vigtigt, at man kender reglerne for, hvordan man færdes ved jernbanen.

”Ved jernbanen skal man benytte de autoriserede overgange og vente til bommene er oppe, når man kommer til en overkørsel. Det tager kun ganske få minutter, men man undgår at sætte sit liv på spil,” siger Thomas Gram Rasmussen.

Ud over at sætte sit eget liv på spil, så er de mange nærvedpåkørsler en psykisk belastning for lokomotivførerne.

FAKTA:

Fra 2013 til 2014 steg antallet af indberetninger om nærvedpåkørsler fra 373 til 496.
557 indberetninger i perioden fra 1. januar 2014 til 17. marts 2015 er blevet gennemgået.

Fordelingen målt på landsdele er:
Hovedstaden: 348 – heraf 322 på S-banen
Øvrige Sjælland: 52
Fyn: 47
Jylland: 110

Læs mere her

Ændringer i togdriften fredag eftermiddag og aften

DMI varsler nu, at udvalgte områder i Danmark rammes tidligere på eftermiddagen og nu med stormende kuling med vindstød af stormstyrke. Banedanmark er sammen med togselskaberne i fuld gang med at tilpasse ændringerne i fredagens togtrafik til den aktuelle vejrprognose.

Som varslet vil der være tilpasninger i togtrafikken, men det bliver muligt at køre flere tog end forventet i går. Der er ingen strækninger, hvor togtrafikken indstilles.

Passagerer opfordres her og nu til at orientere sig på dsb.dk og arriva.dk. Da vinden rammer Danmark tidligere end forventet, træder de lokale ændringer i Jylland i kraft fra kl. 14.00, Fyn kl. 15.00 og Sjælland kl. 19.00

Der arbejdes intenst på at tilpasse Rejseplanen til den aktuelle trafik. Rejseplanen forventes fuldt opdateret kl. 14.

Efter stormen
Banedanmarks landsdækkende stormberedskab er klar til at rykke ud og reparere evt. skader på kørestrømsanlæg, fjerne træer og andet, der i løbet af stormen kan vælte ud på skinnerne. Der vil blive arbejdet intenst på, at togtrafikken i videst mulige omfang er normal fra lørdag morgen.

Læs mere her

Banedanmark tager kampen op med løvfaldet

Efteråret har smukke farver, men når de røde og gule blade falder af træerne og ned på skinnerne, giver det udfordringer på jernbanen. Ved at spule løvfaldet af skinnerne er Banedanmark med til at sikre, at passagererne mærker mindst muligt til løvfaldet. Bladene kan klæbe sig til skinnerne, og når togene kører over dem, bliver de til en klistret substans, som gør, at togene har brug for mere tid til både at sætte i gang og komme ned i fart. Derfor patruljerer Banedanmarks fire løvfaldstroljer på de strækninger, hvortrolje 1 2014 der er mest løvfald.

”Når løvfaldstroljerne spuler skinnerne, fjerner de den fedtede belægning, der opstår, når togene kører over de blade, der samler sig på skinnerne. Det er med til at sikre, at vi også i løvfaldsperioden kan køre med en høj rettidighed,” siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Den klæbrige bladmasse bliver spulet af skinnerne med varmt vand, som med et tryk på 500 bar gør skinnerne rene igen.

Vejret spiller ind
Kørslen med løvfaldstroljerne er blot et element i den samlede indsats. Lokomotivførerne sørger for at køre efter forholdene og informerer personalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter, hvis de oplever løvfald.

Hos DSB har man samtidig indkaldt ekstra mandskab til at slibe togenes hjul, så de bremser så godt som overhovedet muligt.

Vejret har også en afgørende rolle for, hvor mange tog der forsinkes som følge af løvfald. Falder bladene hurtigt af træerne som følge af frost og kraftig blæst, så bliver det en kort løvfaldsperiode, hvilket begrænser generne for passagererne. Omvendt så forlænger et stille og lunt efterår løvfaldsperioden.

I oktober 2013 blev 1,5 procent af togene på fjernbanen forsinket som følge af løvfald, og i november var tallet 0,5 procent.

Her kører løvfaldstroljerne
Fra mandag den 6. oktober vil der være et beredskab klar i Jylland, hvor løvfaldet typisk sætter ind først, og en uge senere begynder kørslerne med løvfaldstroljerne i hele landet. I størstedelen af løvfaldsperioden køres der både dag og nat for at sikre, at togene kan komme frem til tiden.

”Kørslen med løvfaldstroljerne er fleksibel, så vi kan øge indsatsen, hvis lokomotivførerne på en strækning melder om meget løvfald. Omvendt er der heller ingen grund til at spule skinnerne, hvis der ikke er noget løvfald,” siger Jens Jørgen Hansen.

Der køres på følgende strækninger:
Hobro-Aarhus
Fredericia-Aarhus,
Kystbanen
Aarhus-Vejle-Jelling
Fredericia-Bramming
Odense-Fredericia.
På en række øvrige strækninger, herunder den københavnske S-bane, køres der efter behov.

Læs mere her

Togene tilbage mellem Vamdrup og Vojens

Togene er nu tilbage på sporet mellem Vamdrup og Vojens efter sommerens spærring, hvor Banedanmark er i fuld gang med at anlægge et ekstra spor mellem de to byer. Sommerens sporspærring er særligt blevet brugt til at gøre de to stationer og dele af den 20 kilometer lange strækning klar til det ekstra spor, som vil blive lagt i 2015. ”Det har været en travl sommer med en lang række vidt forskellige arbejder. Ud over al det, der i forvejen var planlagt, har vi samtidig nået at gøre yderligere fire kilometer klar til at få lagt spor og etableret kørestrøm. Resten af året og i begyndelsen af 2015 gør vi så sporet helt klart, inden vi i foråret begynder selve arbejdet med at lægge spor,” siger Tom Serup Andersen, projektleder i Banedanmark.

På Vamdrup og Vojens Stationer er der blevet udskiftet og etableret nye sporskifter, og sikringsanlægget på Vamdrup Station er blevet ombygget, så det er klar til dobbeltsporet. Samtidig er det eksisterende spor og kørestrømsanlæg syd ud af Vamdrup flyttet mod vest, så der bliver plads til det nye spor. Ombygningen af sikringsanlægget gav en del udfordringer, hvilket gav spredte forsinkelser i togdriften i dagene efter, at spærringen blev ophævet.

På strækningen er der også blevet etableret to nye broer over henholdsvis Kestrupvej og Bastrup Bæk, sporet er flere steder blevet rykket til side, og mellem Ballegårdsvej til Bastrupdam Mose er det blevet sænket med to meter. Signalsystem og kørestrømsanlæg er gjort klar til det nye spor, og der er gennemført afvandingsarbejder på strækningen. Endeligt er der udført blødbundsudskiftninger ved bl.a. Vojens Mark, Jegerup Mose og Blå Å.

For at genere passagererne mindst muligt har Banedanmark samtidig benyttet sporspærringen på strækningen til at ombygge spor på stationerne i Padborg og Rødekro samt ved Vejbæk.

Trafikken mens der arbejdes
Sporet mellem Vamdrup og Vojens var lukket tre uger i sommerferien, hvor der erfaringsmæssigt kører færre passagerer på strækningen, og igen i dagene den 9.-11. august.

”Vi vil gerne sige tak til passagererne og naboerne til anlægsarbejdet for den tålmodighed, de har udvist under sommerens arbejde. Et så omfattende projekt støjer en del, og en del af det kan kun udføres ved, at vi lukker strækningen i en periode. Her lægger vi så mange arbejder som muligt ind i den enkelte sporspærring for at minimere generne for passagererne,” siger Tom Serup Andersen.

Frem til september 2015 vil der stadig være punktvise indskrænkninger i trafikken. Fra den 6. september om aftenen til den 8. september 2014 klokken 17.40 lukkes sporet igen, og der indsættes derfor togbusser til passagererne. Desuden fortsætter mandagsspærringerne mellem klokken 9.40 og 17.40 og natspærringerne mellem lørdage og søndage indtil september 2015.

Læs mere om den aktuelle togtrafik på www.rejseplanen.dk eller www.dsb.dk

Fakta om dobbeltsporsprojektet:
– Den 20 kilometer lange strækning mellem Vamdrup og Vojens får et ekstra spor og køreledningsanlæg, og strækningen opgraderes til 160 km/t.
– Der ombygges sikringsanlæg på de to stationer, broen ved Kestrupvej udvides, og banedæmningerne udvides flere steder. Samtidig ombygges der sporskifter på begge stationer.
– Det nye dobbeltspor forventes at forbedre rettidigheden på strækningen
– Udvidelse til dobbeltspor vil forbedre kapaciteten for godstransport mellem Skandinavien og resten af Europa og samtidig mindske flaskehalse for både gods- og passagertrafikken i Jylland.
– Arbejdet gik i gang i marts 2014, og det nye dobbeltspor står klar i 2015
– Budgettet for anlægsarbejdet er 552 mio. kr.

Læs mere her

Konsulentvirksomheden indenfor Transport Management udvider i Danmark

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor logistik– og fragt–analyse (Transport Management Service) TopLogic AB åbner sit 2. kontor i Jylland og dermed sit 3. kontor i Danmark !

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 3. kontor i Danmark, og er således også repræsenteret i trekantsområdet.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på erfaring indenfor SCM rådgivning, fragtanalyser, fragtøkonomi– og systemer til det transport administrative område.

Ansvarlig for det nye kontor i Jylland er Claus Gjørret fra Vejle. Claus Gjørret har en bred erfaring indenfor transport– og logistikbranchen fra ind– og udland.

Kommer senest fra Schenker som logistikkonsulent, og har en solid baggrund fra strategisk indkøb, transport og shipping, fra TNT, Bosch og nødhjælpsforsyning.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og system udvikling (Transport Management).

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen og har investeret i teknologi og gennemprøvede metoder igennem 15 år til at effektivisere det transportadministrative område.

TopLogic har arbejdet for over 700 fragtkøbere, herunder Husqvarna, Glunz & Jensen, Schur International og Paranova.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres fragtløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt.

De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med Transport Management konsulenter med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere.
Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et professionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer. Vores nye ejere har tilført os teknologi og nytænkning indenfor det transport administrative område, som kommer såvel fragtkøber– som udbydere til gode, udtaler Markedsdirektør Paul Dhami fra Toplogic AB (Denmark).
 

Læs mere her

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor Transport Management (TopLogic AB) åbner endnu et kontor i Jylland og dermed sit 4. kontor i Danmark

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 4. kontor i Danmark, og er således repræsenteret i med 2 kontorer på Sjælland og 2 kontorer i Jylland. Yderligere 1 kontor i Danmark planlægges åbnet i september 2006.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på 27 konsulenters erfaring indenfor rådgivning og analyser af fragtøkonomi– og administration samt Transport Management systemer.

Ansvarlig for det nye kontor i Nordjylland er Per Nørgaard. Per Nørgaard har en bred erfaring indenfor transport– og speditionsbranchen fra ind– og udland, herunder fra Bluewater Shipping som General Manager på Grønland.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og IT rådgivning og systemudvikling.

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen, har investeret og udviklet værktøjer indenfor fragt– analyser igennem 14 år.

TopLogic har bl.a. kunder som Schur International, Topnordic, Glunz & Jensen, Brüel & Kjær, Carletti, Løwener og løst ca. 700 projekter.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres logistikløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt. De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere.
Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et proffesionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer – udtaler Markedschef Paul Dhami fra Toplogic AB (Danmark).
 

Læs mere her

TopLogic AB udvider med sit 3. kontor i Danmark

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor logistik– og fragtanalyse (TopLogic AB) åbner kontor i Østjylland og dermed sit 3. kontor i Danmark !

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 3. kontor i Danmark, og er således repræsenteret i Hovedstadsområdet, Vestjylland og nu Østjylland. Yderligere 1 kontor på Sjælland planlægges åbnet i midten af 2004.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på 27 konsulenters erfaring i Skandinavien indenfor rådgivning og analyser af fragtøkonomi– og administration.

Ansvarlig for det nye kontor i Jylland er Steen Petersen fra Horsens. Steen Petersen har en bred erfaring indenfor transport– og speditionsbranchen fra ind– og udland. Bl.a. fra DFDS Transport.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og IT rådgivning.

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen, har investeret og udviklet værktøjer indenfor fragt– analyser igennem 11 år.

TopLogic har 13 kontorer strategisk placeret I hele Sverige og åbner nu sit første kontor i Norge (Oslo) og sit 3. af flere kontorer i Danmark.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres logistikløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt. De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere. Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et proffesionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer – udtaler Markedschef Paul Dhami fra Toplogic AB (Danmark).
 

Læs mere her

General Electrics får skandinavisk brohovede for udlejning

Den internationale elektro–virksomhed, General Electric, har valgt at entrere det danske marked for udlejning af udstyr til køling, elforsyning, varme, ventilation og nødvendig tilbehør. Den danske filial af General Electric bliver fremover drevet af virksomheden INNOTERM. Her spår man et voldsomt voksende marked for udlejning til en række brancher indenfor industri og underholdning.

Stigende krav til både rentabilitet, produktionsforhold og miljø har skabt vækst indenfor udlejning af store industrielle køle–, varme,– el– og ventilationsanlæg. Det har den internationale industrigigant General Electric fået øjnene op for og har derfor etableret sig i Danmark med virksomheden INNOTERM som agent.

"Vi ser meget frem til samarbejdet. Først og fremmest kan vi nu både tilbyde eksisterende og nye kunder en bredere vifte af services og opsøge nye markeder i samarbejde med en vægtig spiller på markedet," fortæller Palle B. Lemminger. Han øjner et stort og voksende marked for udlejning af store anlæg til eksempelvis elforsyning ved festivaler og koncerter, køling ved filmoptagelser og konferencer samt ventilation ved en lang række arrangementer og i tilfælde af pludselige driftsstop som brand og havarier. Fælles for anlæggene er, at de er dyre, og at det er svært at planlægge, hvornår der er brug for dem. De to forhold gør, at de egner sig perfekt til udlejning.

"Den slags industrielle anlæg er store anlæg, som koster mange penge, og når virksomhederne nu har muligheden for at leje, så kan de undgå en kapitalbinding i anlæg, som de måske kun sjældent får brug for. De kunder, vi henvender os til, har et akut behov for en specialløsning og i samarbejde med General Electric er der stort set ikke nogle opgaver, vi ikke kan løse," siger Palle B. Lemminger. De store anlæg befinder på GE´s lagre og de kan være klar til drift i løbet af få timer i tilfælde af en nødsituation, lover INNOTERM.

INNOTERM bor i Juelsminde, Jylland, men opererer i hele Skandinavien. Virksomheden trækker på et netværk af branchekyndige håndværkere og specialister inden for de enkelte opgaver, når disse der kræves mange kyndige folk til en krævende opgave .

Mød INNOTERM dagene 9 12. september på HI–Messen stand J7250/4.
 

Læs mere her

Besparelser i offentlig persontransport

Store besparelser uden forringelse af passagerservicen. 1stFrontstore har netop frigivet ver. 2.2 af TMS (Travel Management System).

TMS anvendes i dag af 5 trafikselskaber i Jylland og 2 på Fyn. Desuden er yderligere ét jysk selskab i gang med at forberede idriftsættelse af TMS.

TMS er et gennemprøvet standardsystem til håndtering af billettering i alle sammenhænge, hvor mange mennesker skal billetteres.

Ved indførelse af TMS opnås besparelser, da automatiseringen giver færre fejlmuligheder, bedre overblik og bedre mulighed for planlægning.

TMS er udviklet i samarbejde med Trafikselskabernes IT–samarbejde (TITSAM), Odense Bytrafik, FynBus, og bent gerts a–s.

Kort om TMS – Travel Management System

TMS håndterer blandt andet
· Kortudstedelse
· Prisberegning
· Salgssteder
· Refusion
· Clearing
· Statistik på busdrift
· Passagerstatistik
· Spærrelister

TMS kan anvendes håndtering af både papirkort og elektroniske berøringsfrie chipkort.

TMS kan håndtere prisberegning på tværs af takstsystemer (Amtsoverskridende rejser)

TMS kan tilbyde
· Optimering af drift og administration
· Reduktion af omkostninger
· Effektiv registrering og statistik
· Strategiske alliancer
· Målrettet markedsføring
· Flere tilfredse kunder
· Stor driftsikkerhed

1stFrontstore A/S er et softwareingeniørselskab med solid erfaring og ekspertise inden for udvikling af software, service og support af IT–løsninger. Vores kunder er både offentlige og private virksomheder.
 

Læs mere her