Grønlands Lufthavne opgraderer sprogtests

image description
Når flyene letter og lander i de grønlandske lufthavne stilles der store krav til kommunikationen mellem piloter og Mittarfeqarfiits kontroltårne. Meldingerne skal være præcise og foregå på et letforståeligt fælles sprog, som regel engelsk og dansk. Derfor skal medarbejderne i tårnene jævnligt have tjekket deres sprogevner, og den opgave kan Mittarfeqarfiits egen uddannelsesinstitution nu varetage

Mittarfeqarfiit stod over for at måtte sende deres sprogassessorer på vedligeholdelseskursus i udlandet, for at disse kunne bevare rettigheden til fortsat at kunne vurdere kontroltårnenes medarbejdere (AFIS-operatørerne) sprogfærdigheder, eller fremtidigt at skulle anvende eksterne sprogassessorer. Mittarfeqarfiit havde hverken autorisation til at uddanne egne sprogassessorer eller eksaminere egne AFIS-operatører, og dette kunne have betydet store udgifter til eksterne kurser og konsulenter.

Derfor har lokale ildsjæle hos Mittarfeqarfiit arbejdet ihærdigt på at opbygge en sprogtestvirksomhed der kan uddanne egne sprogassessorer. Sprogassessorerne har autorisation til at kunne vurdere AFIS-operatørernes sprogniveau ifølge de internationale standarder på området, som de seneste år er skærpet.

”Uddannelsen af vores sprogassessorer foregår under tilsyn af Trafikstyrelsen, og vi har nu fire sprogassessorer i virksomheden. Nu kan vi selv både uddanne sprogassessorer og foretage de løbende tests, der er nødvendige for at sikre et højt sprogligt niveau i serviceringen af vores kunder i lufthavnene. Når vi vælger, at uddanne egne sprogassessorer, så er det ikke kun for at spare flybilletter og leve op til bestemmelserne. Det er også fordi, vi er sikre på, at vi kan gøre det på højeste niveau, og dermed skabe værdi for virksomheden og Grønland” siger Ryan Møller, der er ATS-koordinator i Mittarfeqarfiit og har udarbejdet håndbogen for Mittarfeqarfiit’s sprogtestvirksomhed samt har fået godkendt undervisningsmaterialet.

”Det er meget få virksomheder i Kongeriget, der har denne autorisation, så vi er meget stolte af, at Trafikstyrelsen har godkendt Mittarfeqarfiits ’Skolen for Interne Uddannelser’ til at uddanne og teste egne sprogassessorer,” fortæller Ryan Møller.

Hvor ofte en AFIS-medarbejder skal sprogtestes afhænger af vedkommendes sprogevner. Scorer man topkarakterer behøver man aldrig mere gå til sprogtest, og jo lavere man scorer, jo oftere skal man testes. Hos Mittarfeqarfiit vil ca. fire personer årligt skulle gennemføre sprogtesten på dansk og engelsk.

S-togstrafikken ændrer køreplan resten af dagen og mandag

De sidste to dage har S-togstrafikken været stærkt generet af tekniske fejl i Banedanmarks fjernstyringsanlæg, der har medført store forsinkelser for de mange daglige passagerer på S-banen.

For at sikre den bedst mulige S-togstrafik, mens der arbejdes på højtryk for at stabilisere systemet, vil der i de kommende dage blive kørt efter en ændret køreplan.

”Det er afgørende er, at passagererne kan regne med at S-toget kører efter planen. Mens Banedanmark arbejder på højtryk for at få stabiliseret for fjernstyringsanlæg, har vi sammen med DSB besluttet, at S-togene kører hver 20. minut resten af dagen i dag og hver 10. minut på Ringbanen resten af dagen i dag,” siger Claus B Christiansen, sektionschef i Banedanmark.

Når en fejl opstår i Banedanmarks centrale fjernstyringssystem, skiftes der til en back-up med mindre kapacitet – dvs. der kan ikke køres efter den fulde normale køreplan i myldretiden. Erfaringen fra disse sidste dage viser, at trafikken lige nu afvikles bedst fra Banedanmarks back-up system.

”Vi har alle kræfter sat ind på at få stabiliseret systemet, så S-togspassagererne igen kan få S-tog til tiden” siger Søren Boysen, tekniske direktør i Banedanmark:

”Vi har sammen med vores leverandør teknikere på, der følger systemet døgnet rundt for at finde årsagen til de fejl, vi ser nu. Vi skifter øjeblikkeligt de komponenter, der er under mistanke, og teknikere i både Danmark og udland arbejder på højtryk for at gå systemet igennem, så vi hurtigst muligt kan få trafikken retur til den normale rettidige drift. ”

S-togstrafikken de kommende dage
Fredag:
Resten af fredagen vil S-togene kører hver 20. minut og hver 10. minut på Ringbanen.

Weekenden:
Hen over weekenden vil der blive kørt efter den normale weekendkøreplan.

Mandag:
Mandag køres der efter en ændret plan, hvor der vil være 10 minutters drift på linie A,B,C,F, stop ved alle stationer i tidsrummet 6-19 og, resten af dagen 20 min drift (opjusteret weekendkøreplan)

Hvorfor kører S-togene lige nu så ustabil
Læs mere på www.Banedanmark.dk om, hvad Banedanmark gør for at stabilisere S-togstrafikken, fremdriften i dette arbejde, og hvorfor de tekniske fejl giver så store gener for de mange passagerer.

Læs mere her

Konsulentvirksomheden indenfor Transport Management udvider i Danmark

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor logistik– og fragt–analyse (Transport Management Service) TopLogic AB åbner sit 2. kontor i Jylland og dermed sit 3. kontor i Danmark !

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 3. kontor i Danmark, og er således også repræsenteret i trekantsområdet.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på erfaring indenfor SCM rådgivning, fragtanalyser, fragtøkonomi– og systemer til det transport administrative område.

Ansvarlig for det nye kontor i Jylland er Claus Gjørret fra Vejle. Claus Gjørret har en bred erfaring indenfor transport– og logistikbranchen fra ind– og udland.

Kommer senest fra Schenker som logistikkonsulent, og har en solid baggrund fra strategisk indkøb, transport og shipping, fra TNT, Bosch og nødhjælpsforsyning.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og system udvikling (Transport Management).

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen og har investeret i teknologi og gennemprøvede metoder igennem 15 år til at effektivisere det transportadministrative område.

TopLogic har arbejdet for over 700 fragtkøbere, herunder Husqvarna, Glunz & Jensen, Schur International og Paranova.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres fragtløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt.

De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med Transport Management konsulenter med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere.
Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et professionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer. Vores nye ejere har tilført os teknologi og nytænkning indenfor det transport administrative område, som kommer såvel fragtkøber– som udbydere til gode, udtaler Markedsdirektør Paul Dhami fra Toplogic AB (Denmark).
 

Læs mere her

Danmarkspremiere på sikker og intelligent transport

SUNIT computeren til sikre og intelligente mobile løsninger

De unikke og driftssikre SUNIT–computere er specielt designet til sikre og intelligente telematikløsninger til beredskabskøretøjer, renovationskøretøjer og lastbiler i international trafik. Salgs og rådgivningsfirmaet MOBILAS præsenterer de nyeste telematikløsninger på messen Transport 2007 i Messecenter Herning, 29. marts 1. april 2007.

Danmarkspremiere på SUNIT C–serien
MOBILAS inviterer til pressemøde på åbningsdagen for Transport 2007, Torsdag den 29. marts 2007 kl. 13.30 på MOBILAS stand, Hal J, Stand 7140

Køretøjscomputeren SUNIT C–serien præsenteres for første gang i Danmark. Repræsentanter for SUNIT og den danske forhandler MOBILAS og TDC–Mobil informerer om mulighederne med det nye økonomiske MOBILAS–abonnement med kommunikation til faste priser.

Den finskproducerede SUNIT computer er den ideelle, driftssikre computerløsning til krævende mobile løsninger. SUNIT computeren er specielt udviklet til at kunne fungere under skiftende forhold i et køretøj med vibrationer og store variationer i temperatur og luftfugtighed. SUNIT computeren er skræddersyet til problemfri indbygning i erhvervskøretøjer.
SUNIT computeren er mere end en almindelig Windows–baseret computer, den kan anvende standardsoftware, bl.a. de samme programmer, som anvendes i administrationen, herudover er den bygget til integration med bilens interne computere og opsamling af data fra bilens Can–buss–system.

På Transportmessen i Herning viser MOBILAS "blå blink"–løsninger til ambulancer, politi og beredskabskøretøjer, der har interface med SUNIT computeren og Can–buss integration. MOBILAS har bl.a. leveret løsninger til Søværnets Operative Kommando og Århus Brandvæsen. Ambulancen på billedet her overføres data løbende til patientjournal og videre til hospitalet.
SUNIT–computeren kan også anvendes som "gul blink" løsning til dyre– og højværditransporter, hvor der løbende er behov for dataopsamling fra køretøjet.

SUNIT D–serien er den komplette telematikløsning med en stor computer, som kan klare alle kommunikations– og registreringsopgaver. Ideel til beredskabskøretøjer. Forberedt til løsninger med Tetra–radio. SUNIT D–serien er allerede leveret mere end 40.000 mobile computere, som er i drift hos politi, militær og redningsvirksomheder i Finland, Tyskland, Holland.

DANMARKSPREMIERE
SUNIT C–serien er den store, solide og økonomiske computerløsning til flådestyring og navigation til vognmænd og deres erhvervskøretøjer med avancerede opgaver, f.eks. affaldsregistrering, maut–regnskab, dieselregnskab eller dokumentation af transport af farligt gods. SUNIT C–serien har netop haft verdenspremiere på CeBIT–messen i Hannover i marts 2007 og Transportmessen i Herning bliver Danmarkspremiere.

Mobilas afholder alle messedage demonstration fra kl.10.00 på stand J 7140

###

Fakta om MOBILAS ApS

MOBILAS er et salgs– og rådgivningsfirma med speciale i mobile telematikløsninger.
MOBILAS er dansk importør af SUNIT–computere og leverer total finansiering af projekter.
MOBILAS tilbyder mobile telematikløsninger i samarbejde med anerkendte tele– og softwareleverandører, fra ind og udland. På messen i Herning vil der blive præsenteret et flådestyringssystem, der tager højde for at optimere maut og vejafgifter i forbindelse med kørsel i EU ligesom systemet kan håndtere ruteoptimering for farligt gods. Systemet kan integreres med virksomhedens bestående leverandør af IT, med rådgivning fra Mobilas.

Mobilas ApS
Energivej 35, 87 22 Hedensted
Tlf. + 45 3171 4835
www.mobilas.dk
 

Læs mere her

Syn uden last af lastbiler – priserne på syn stiger med 1 kr.

"Syn uden last" af lastbiler – priserne på syn stiger med 1 kr. Synas i Hedensted er efter 1 år Danmarks næststørste synsvirksomhed og fejrer fødselsdagen med at åbne en ny afdeling i Skive

Synsvirksomheden Synas i Hedensted har netop udvidet aktiviteterne med en ny synshal i Skive. Det sker på datoen for Synas’ åbning i Hedensted for et år siden. Synas er specialist i syn af lastbiler og busser og har allerede det første år opnået position blandt vognmænd indenfor syn af erhvervskøretøjer. Synas er den hidtil eneste privatiserede synsvirksomhed, som er ISO–certificeret. Kvaliteten og den faglige rådgivning er i top og det skyldes ikke mindst den teknisk ansvarlige ingeniør Thomas Brendecke, som har arbejdet i mange år i tyske synsvirksomheder TÜV og KÜS.

– Vi har foretaget flere tusind syn det første år, heraf langt de fleste er syn af lastbiler, siger Thomas Brendecke på fejlfrit dansk. – Vi er særlig stolte af, at vi har opnået en betydelig markedsandel og med vores ide og koncept for syn af nyindregistrerede lastbiler.

"Syn uden last" og "syn om lørdagen" er Synas’ specialer, og det kaldes synslogistik og sparer tid og penge for kunderne.

– Vi råder over rullefelter, hvor vi kan simulere belastningen på akslerne, siger Synas’ sikkerhedschef Karl Høstrup Thøgersen. Vi behøver ikke at bruge ballast, som de fleste andre synsvirksomheder. Både vi og kunderne sparer tid og penge, og vi slipper for besværet. Samtidig er miljø og sikkerhed i top for synsmedarbejderne.

Synas udvikler løbende syns– og serviceprodukterne, så de er skræddersyet til de mange erhvervskunder.

Priserne hos Synas stiger kun med 1 kr. så et lastbilsyn koster 570,– kr. i 2007. Et frivilligt bremsetjek er gratis frem til transportmessen, hvor vinderen trækkes, der har de bedste bremser.

Den nye synshal i Skive ledes af centerleder Michael Haarup, der er også kvalitetsansvarlig i Synas.
– Vi satser på, at konceptet med "syn uden last" også slår godt igennem i Salling og Nordvestjylland, siger Michael Haarup, som gennemførte syn for Lastas og Ove Arkil på den første åbningsdag i Skive den 15. februar 2007.

Synas har netop indledt et forretningsmæssigt samarbejde med TÜV i Tyskland. Det medfører bl.a. at Synas nu kan udstede attester for specialtransporter i udlandet § 70 og EU Syn. Attesterne er udformet efter EU’s normer.

Synas har 24 timers bookning på www.Synas.net
 

Læs mere her

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor Transport Management (TopLogic AB) åbner endnu et kontor i Jylland og dermed sit 4. kontor i Danmark

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 4. kontor i Danmark, og er således repræsenteret i med 2 kontorer på Sjælland og 2 kontorer i Jylland. Yderligere 1 kontor i Danmark planlægges åbnet i september 2006.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på 27 konsulenters erfaring indenfor rådgivning og analyser af fragtøkonomi– og administration samt Transport Management systemer.

Ansvarlig for det nye kontor i Nordjylland er Per Nørgaard. Per Nørgaard har en bred erfaring indenfor transport– og speditionsbranchen fra ind– og udland, herunder fra Bluewater Shipping som General Manager på Grønland.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og IT rådgivning og systemudvikling.

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen, har investeret og udviklet værktøjer indenfor fragt– analyser igennem 14 år.

TopLogic har bl.a. kunder som Schur International, Topnordic, Glunz & Jensen, Brüel & Kjær, Carletti, Løwener og løst ca. 700 projekter.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres logistikløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt. De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere.
Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et proffesionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer – udtaler Markedschef Paul Dhami fra Toplogic AB (Danmark).
 

Læs mere her

Tid til lastbilsyn kan reduceres med 50%

SYNAS er ny type synsvirksomhed for kunder der vil spare kostbar tid til syn

Synas har etableret et nyt synscenter i Hedensted ved afkørsel 58 hos Lastas. Her er synstiderne reduceret med op til 66% af den normale udfaldstid til syn for vognmands lastbiler. Konceptet kommer fra udlandet og betyder at vognmænd i gennemsnit kan spare min. 50 % af omkostninger til syn af lastbiler.

Synas er en ny type synsvirksomhed. Efter en planlægning på et halvt år, har et nyt synskoncept set dagens lys. SYNAS er grundlagt den 1. september 2005. Synas er i dag godkendt og har tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at foretage syn af alle typer af køretøjer. Synas har eget udviklet kvalitetsstyringssystem der er ISO 9001 certificeret, og baserer sig på international know how omkring Lastbilsyn.

Ideen med Synas er at øge færdselssikkerheden og effektivisere syn af alle typer af køretøjer, med markedets mest fleksible åbningstider og give den bedste rådgivning og service, baseret på den sikreste internationale know how.

Det første kursus – bedre synslogistik for vognmænd afholdes fredag den 5. maj kl. 11.00–13.00, her vil Thomas Brendecke, der gennem 15 år har arbejdet med synslogistik i Tyskland, underviser danske vognmænd og kørselsledere i hvordan, udfaldstid til syn kan reduceres med min.50%. Kurset foregår på dansk. Kurset gentages den 1. fredag i måneden, og prisen er 375,– kr.

Hvad er nyt for Synas koncept

– Forhøjelse af færdselssikkerhed er hovedmålsætning. Spare tid og dermed penge for vognmand og værksteder gennem minimering af udfaldstid på køretøjer ved syn. Synas kan f.eks. syne store køretøjer uden læs hele døgnet.

– Synas åbningstider er meget fleksible. Der synes hver dag, også lørdag og søndag, fra 7 til 7 og herefter efter aftale. Bookning 24 timer i døgnet.

– Synas er en servicevirksomhed, her står kunder i centrum for vore tjenesteydelser. Det betyder kunder får råd og hjælp omkring sikkerhed, teknik og indretning af køretøjer baseret på den nyeste viden.

– Synas første synscenter er direkte ved motorvejsafkørsel 58, hvorfra vi snart kan tilbyde landsdækkende service.

– Synas tilbyder flere forskellige tjek for at sikre erhvervskunder; f. eks. ADR godkendelse og udstyr, tempo 100 km/h for busser, og tilbyder kurser i synslogistik og optimering af syn. Rådgivning omkring typegodkendelser og ændringer af køretøjer.

– Synas tilbyder flere forskellige tjek for personbiler; f. eks. brugtbilstjek med mere end 100 punkter, specielt bremse– og bremsevæsketjek, vintertjek, ferietjek, information om kørsel med tempo 100 km/h med påhængskøretøjer på tyske motorveje, tjek af førstehjælpsudstyr. Tjek med vejledning, i forbindelse med skader

SYNAS er en synsvirksomhed med rådgivning, kurser og service. Med konceptet og tjenesteydelser gør vi en forskel, med veluddannede og kvalitetsbeviste medarbejdere. Du er altid velkommen til at komme forbi og få en synssnak og en kop kaffe. Prøv selv eller kontakt os på mail@synas.net . Tilmelding mail@synas.net eller bestil tid for et testsyn efter synas metoden på www.synas.net.
 

Læs mere her

DLG styrer 200 lastbiler med SMS

Landmændene bestiller foder, gødning eller olie i sidste øjeblik. Der er ingen grund til at bruge plads og penge på paratlagre, når leverandøren Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) kan levere hurtigt, præcist og til tiden.

Sådan kalkulerer landmændene. Til gengæld skal de kunne stole på, at varerne er fremme til den aftalte tid. For sen levering kan betyde, at fjerkræbesætningen sulter og i værste fald dør, eller at såsæden ikke er parat, når maskinstationen er booket.

Og for DLG er det vigtigt, at varestrømmene ikke går i stå. Lagrene skal hele tiden tømmes, og grovvareselskabet flytter også mange varer internt i organisationen.

Det betyder alt sammen, at logistik er en vigtig funktion hos DLG, som har valgt en utraditionel løsning til at styre omkring 200 af de lastbiler, som konstant er på vejene.

Når en landmand afgiver en ordre, skriver man hos DLG en mail med leveringsadresse og bestilling, og den dukker et splitsekund efter op på chaufførens mobiltelefon men nu som en SMS.

FAST LAV PRIS
– Systemet er meget velegnet til transportsektoren, hvor der hele tiden er meget kommunikation mellem det sted, hvor ordren behandles, og chaufføren, siger Anders Bork Hansen, der er administrerende direktør i 2BM, der har leveret løsningen.

– Det koster nemt op til flere minutter at give en besked via en mobiltelefon, mens en SMS sendes lynhurtigt og til en fast lav pris. Og prisen bliver vel at mærke blot mere fordelagtig i forhold til et opkald til en mobiltelefon, når chaufføren befinder sig i udlandet, tilføjer han.

Ifølge Kurt Bonde fra DLG’s IT–afdeling i Viby J. er effektiv transport særdeles vigtig for DLG lige så vigtig som en effektiv produktion. Han understreger, at 2BM–løsningen er en effektiv metode til at løse virksomhedens kommunikationsopgaver. Både mobiltelefoni og fax i bilerne ville være uhensigtsmæssig i forhold til den måde, DLG løser sine transportopgaver på.

INGEN DYRE INSTALLATIONER ELLER KONSULENTER
– Vi bruger i vid udstrækning private vognmænd, og vi kan derfor ikke umiddelbart indrette lastbilerne. Og selv om vi kunne, ville andre tekniske løsninger kræve investeringer både hos os og i bilerne. Med SMS–systemet opnår vi hurtigt kommunikation uden installationer i bilerne overhovedet, siger han.

– Vi sender omkring 25.000 SMS’er om måneden, og med en fast pris pr. SMS kender vi hele tiden vore omkostninger, siger Kurt Bonde, som også peger på en anden stor fordel ved SMS som kommunikationsmiddel:
– Et SMS system kan ikke være optaget.
 

Læs mere her

TopLogic AB udvider med sit 3. kontor i Danmark

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor logistik– og fragtanalyse (TopLogic AB) åbner kontor i Østjylland og dermed sit 3. kontor i Danmark !

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 3. kontor i Danmark, og er således repræsenteret i Hovedstadsområdet, Vestjylland og nu Østjylland. Yderligere 1 kontor på Sjælland planlægges åbnet i midten af 2004.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på 27 konsulenters erfaring i Skandinavien indenfor rådgivning og analyser af fragtøkonomi– og administration.

Ansvarlig for det nye kontor i Jylland er Steen Petersen fra Horsens. Steen Petersen har en bred erfaring indenfor transport– og speditionsbranchen fra ind– og udland. Bl.a. fra DFDS Transport.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og IT rådgivning.

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen, har investeret og udviklet værktøjer indenfor fragt– analyser igennem 11 år.

TopLogic har 13 kontorer strategisk placeret I hele Sverige og åbner nu sit første kontor i Norge (Oslo) og sit 3. af flere kontorer i Danmark.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres logistikløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt. De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere. Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et proffesionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer – udtaler Markedschef Paul Dhami fra Toplogic AB (Danmark).
 

Læs mere her

***SPAM*** Den lokale vognmand bliver tilgængelig i hele EU, med KurerNet.dk´s nyudviklede Internet baserede logistik styrings system

Web baseret booking og flådestyring har gjort KurerNet.dk til en endnu stærkere samarbejdspartner for det Europæiske erhvervsliv, og de 2 indehavere udtaler sig én stemmigt, at det kan være svært for den enkelte lokale vognmand at få enderne til at række ordentligt sammen, men samtidig er det svært at finde seriøse netværk at tilslutte sig til, uden at skulle betale skyhøje indskud og månedlige rater i administrations gebyrer, denne søgen kan bære frugt ved indgåelse af samarbejdsaftale med KurerNet.dk, hvor vognmanden ikke bliver pålagt faste udgifter, men alene skal afregne et mindre gebyr pr. formidlet opgave.

Dette med prisen er kun blevet muligt igennem en visionær tankegang omkring nytænkning og effektivisering af transport virksomheders tidskrævende forretnings– og arbejdsgange ved hjælp af IT i forbindelse med Kurer– og Hastekørsel, ved at ordre booking, disponering og efterbehandling af kunde og vognmands afregninger er blevet lagt sammen i én arbejdsgang, med det eget udviklede ordre styringsværktøj som KurerNet.dk anvender.

Idémændene bag det Europæisk dækkende koncept, Sven Matras og Casper Grønbjerg, er snart ved at være nogle kendte ansigter i branchen

Casper Grønbjerg er bl.a. ophavsmand bag dette logistik system, hvor kunderne oplyses om det nøjagtige minut antal indtil afhentning af deres pakke foretages, samt hvornår den forventes leveret. Dette sker ved, at alle vognmændene er i kontakt med databasen via deres mobiltelefon, bærbare PC eller PDA ( dette vælger vognmanden selv ) hvorfra der kommunikeres med hovedkontor og kunder.

Kunderne kan vælge at ringe og bestille eller at blive oprettet som online kunde hvor de så selv kan indlægge ordren. Den sidste mulighed vil være den nemmeste og hurtigste at foretrække for kunder med ekspres transportbehov, uanset hvor man befinder sig i Danmark og i resten af EU.

Systemet er unikt fordi det udnytter den nye GPRS teknologi til, at skabe en direkte kommunikationslinie imellem kunde og vognmand. Denne kommunikationslinie kan så også bruges til, at formidle f.eks. ændringer i leveringsadresse eller lignende nyttige informationer for opgavens udførelse.

Systemet er særdeles kompatibelt til en lang række logistikstyrings opgaver og der er også indbygget muligheder for, at det kan tilpasses individuelt og lejes ud via Internettet til eksterne transport virksomheder i ind og udland.

Hele konceptet har fra starten af haft fokus på besparelser og bedre udnyttelser af de eksisterende ressourcer og det er KurerNet´s vision at de med tiden vil vende erhvervskunderne til at bestille transport via www.kurer.nu som er den direkte tilgang til Online bookingen.

Det er vigtigt at huske på, at KurerNet.dk ikke blot er endnu en transport udbyder, men at idéen ganske enkelt er at samle trådene og optimere eksisterende vognmænd og kunders kørsel. Det vigtigste for KurerNet.dk er, altid at have såvel vognmænd som kunders bedste interesser i tankerne, nemlig at optimere og effektivisere!

Samtidig har miljø hensyn også været en vigtig faktor i udarbejdelsen af konceptet.

På denne måde vinder alle.
 

Læs mere her