Nyt automatisk presenningsystem til transport og landbrug præsenteres på Vestfyn Trækker

Ecotop er klar med en ny generation af sin automatiske rullepresenning til påhængskøretøjer, der sparer tid og brændstof hos vogn- og landmænd. Produktet lanceres i både Danmark, Norge og Sverige.Hos Ecotop, der er en del af østjyske Spørring Karosserifabrik, er man klar til at lancere sit seneste produkt inden for automatiske presenningsystemer – nemlig Ecotop System 15.

Ecotop har siden år 2000 leveret automatiske hydrauliske presenningsystemer til transport og landbrug. Det særlige ved Ecotops EU-patenterede løsninger er, at presenningenerne strammes helt automatisk, efter hvor stort et læs man kører med. Dermed sparer man især tid og møjsommeligt slid. Samtidigt reduceres brændstofforbruget og CO2-udledningen mellem fem og 20 procent. Jakob Jensen, opfinder og udvikler af Ecotop, glæder sig over det seneste produkt i kataloget.

– Det nye produkt er simpelthen en gennemgribende ny version af det gamle system. En af de store fordele i forhold til tidligere er, at rullepresenningen kan monteres på et eksisterende påhængskøretøj, uden at man skal til at bygge det om. Dermed er systemet langt mere fleksibelt end før, hvor man var låst til bestemte påhængskøretøjer, fortæller Jakob Jensen.

I forhold til forgængeren har det nye system en byggehøjde, der er hele 12 centimeter lavere, hvilket giver kunderne en langt bedre frihøjde end før. Desuden kan Ecotop 15 også prale med blandt andet en ny knækarm, der forbedrer effektiviteten i forhold til forgængeren, samt et nyudviklet presenningsrør, som sikrer bedre tæthed.

Ecotop 15 præsenteres på Elmia og Vestfyn Trækker

Den nye generation af Ecotop kan opleves på sommerens største transportmesser. Ecotop har valgt at præsentere produktnyheden System 15 for gamle og nye kunder på Vestfyn Trækker i Danmark og Elmia Lastbil i Sverige. På Vestfyn Trækker vil Ecotop være til stede på stand 78.

– Vi lancerer Ecotop System 15 i både Danmark, Norge og Sverige. Derfor vil vi i løbet af sommeren give interesserede fra alle tre lande et indblik i, hvad produktet kan. Dels på Vestfyn Trækker i maj, dels på Elmia Lastbil i slutningen af august. Markederne er meget ens i de tre lande, så behovet for vores produkter er lige så stort i Sverige og Norge som i Danmark, fastslår Jakob Jensen fra Ecotop.

Selvom de to messer primært henvender sig til transportbranchen, håber opfinderen også, at mange landmænd vil lægge vejen forbi for at se nærmere på Ecotops produkter.

– Vi oplever, at vognene i landbruget bliver større og større, så også her er behovet for automatiske presenningsystemer stadigt stigende, understreger han.

Fakta:
Ecotop, der hører hjemme hos Spørring Karrosserifabrik nord for Aarhus, har siden år 2000 produceret og udviklet automatiske hydrauliske rullepresenninger. Løsningerne er EU-patenterede og bidrager positivt til både driftsøkonomi, sikkerhed og miljø.

Læs mere her

Fra vognmand til dækcenterleder

I mange år var Michael Munkbøl selvstændig vognmand, indtil han tiltrådte som ny centerleder hos Euromaster Ringsted. Aktuelt er centret inde i en positiv udvikling, der ifølge Munkbøl vil fortsætte. Da Michael Munkbøl tiltrådte som leder af Euromasters dæk- og autoservicecenter på Jættevej i Ringsted, havde han en over 15 år lang karriere bag sig som indehaver af firmaet Munkbøl’s Transportservice. Dermed lå det måske ikke i kortene, at der skulle stå centerleder på visitkortet. Men det har nu alligevel vist sig som et godt valg for den 45-årige midtsjællænder, der allerede har formået at udvide forretningen.

– Efter 15 år i transportbranchen er jeg glad for de nye udfordringer hos Euromaster. Det er mit håb, at jeg i samarbejde med mine medarbejdere fortsat kan udvikle afdelingen i Ringsted og de forskellige forretningsområder. Vi skal ikke bare være eksperter i dæk til alle slags køretøjer, men også være den foretrukne partner inden for autoservice i lokalområdet, udtaler centerlederen.

Brug for mange kompetencer

Michael Munkbøl, der privat bor i den lille by Tybjerglille Bakker, har kastet sig over udfordringerne i Euromaster Ringsted med stor entusiasme. – Et centerlederjob ved Euromaster er en spændende udfordring, hvor jeg dagligt bruger mange forskellige kompetencer. Naturligvis er der en del administrativt arbejde, men som centerleder skal du også kunne give en hånd med på værkstedet eller i ekspeditionen, når det brænder på, siger han og fortsætter: – Det er klart, det er vigtigt for mig at have stort fokus på udvikling og salgsaktiviteter.

For nylig afholdte Euromaster et succesfuldt veteranrally for lastbiler, og det er planen, at rallyet skal være en tilbagevendende begivenhed, så værkstedet kommer i kontakt med flere potentielle kunder i transportbranchen.

Mere end bare bildæk

Ikke overraskende opfatter den nye centerleder god kundekontakt som altafgørende. – Jeg ser frem til at give kunderne højtkvalificeret og professionel rådgivning, forklarer han.

Desuden lægger centerlederen vægt på, at værkstedet ikke kun er for bilister. – Vi arbejder med dæk til både personvogne, lastbiler, busser, motorcykler, landbrugsmaskiner samt entreprenørmateriel, og vi får stadig flere erhvervskunder – ikke mindst inden for transportbranchen, fortsætter Munkbøl og tilføjer, at Euromaster Ringsted har en udekørende servicebil, der kan være til stor hjælp for eksempelvis landmænd og lastbilchauffører.

Forventer vækst på autoservice

Inden for autoreparation og -service findes der ifølge centerlederen et stort vækstpotentiale for Euromaster i Ringsted. – Dæk- og autoservice hænger jo uløseligt sammen. Det sker tit, at vi opdager problemer som fx slidte bremser i forbindelse med dækskift. Flere og flere får øjnene op for, at vi servicerer biler på lige fod med autoriserede værksteder og til noget lavere priser, hvilket har givet mange nye kunder, siger Michael Munkbøl. Han vurderer, at den tendens vil fortsætte fremover.

– Vi tilbyder alle former for autoreparation og fejlfinding samt skift af bl.a. bremser, batterier, olie og støddæmpere. Desuden er vi godkendt til at udføre serviceeftersyn på lige fod med mærkeværkstederne. Hos os kan man både spare penge og beholde sin nyvognsgaranti, lover centerlederen.
Når Michael Munkbøl ikke får olie på fingrene, bruger han bl.a. fritiden i en svæveflyver og på sin veteranbil.

Fakta: Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre og ca. 210 ansatte. Den lokale filial er beliggende på Jættevej 54 i Ringsted.

Læs mere her

DLG styrer 200 lastbiler med SMS

Landmændene bestiller foder, gødning eller olie i sidste øjeblik. Der er ingen grund til at bruge plads og penge på paratlagre, når leverandøren Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) kan levere hurtigt, præcist og til tiden.

Sådan kalkulerer landmændene. Til gengæld skal de kunne stole på, at varerne er fremme til den aftalte tid. For sen levering kan betyde, at fjerkræbesætningen sulter og i værste fald dør, eller at såsæden ikke er parat, når maskinstationen er booket.

Og for DLG er det vigtigt, at varestrømmene ikke går i stå. Lagrene skal hele tiden tømmes, og grovvareselskabet flytter også mange varer internt i organisationen.

Det betyder alt sammen, at logistik er en vigtig funktion hos DLG, som har valgt en utraditionel løsning til at styre omkring 200 af de lastbiler, som konstant er på vejene.

Når en landmand afgiver en ordre, skriver man hos DLG en mail med leveringsadresse og bestilling, og den dukker et splitsekund efter op på chaufførens mobiltelefon men nu som en SMS.

FAST LAV PRIS
– Systemet er meget velegnet til transportsektoren, hvor der hele tiden er meget kommunikation mellem det sted, hvor ordren behandles, og chaufføren, siger Anders Bork Hansen, der er administrerende direktør i 2BM, der har leveret løsningen.

– Det koster nemt op til flere minutter at give en besked via en mobiltelefon, mens en SMS sendes lynhurtigt og til en fast lav pris. Og prisen bliver vel at mærke blot mere fordelagtig i forhold til et opkald til en mobiltelefon, når chaufføren befinder sig i udlandet, tilføjer han.

Ifølge Kurt Bonde fra DLG’s IT–afdeling i Viby J. er effektiv transport særdeles vigtig for DLG lige så vigtig som en effektiv produktion. Han understreger, at 2BM–løsningen er en effektiv metode til at løse virksomhedens kommunikationsopgaver. Både mobiltelefoni og fax i bilerne ville være uhensigtsmæssig i forhold til den måde, DLG løser sine transportopgaver på.

INGEN DYRE INSTALLATIONER ELLER KONSULENTER
– Vi bruger i vid udstrækning private vognmænd, og vi kan derfor ikke umiddelbart indrette lastbilerne. Og selv om vi kunne, ville andre tekniske løsninger kræve investeringer både hos os og i bilerne. Med SMS–systemet opnår vi hurtigt kommunikation uden installationer i bilerne overhovedet, siger han.

– Vi sender omkring 25.000 SMS’er om måneden, og med en fast pris pr. SMS kender vi hele tiden vore omkostninger, siger Kurt Bonde, som også peger på en anden stor fordel ved SMS som kommunikationsmiddel:
– Et SMS system kan ikke være optaget.
 

Læs mere her

Swisslog får stor ordre fra finsk mejeri

Swisslog får stor ordre på etablering af nye plukkeløsninger til et beløb på 16 millioner euro.

Valio Ltd og Swisslog Oy har netop underskrevet en aftale om automatisering af Valios systemer til ordreplukning på 2 produktionsanlæg i Finland. Swisslogs automatiseringssystemer skal håndtere det samlede flow af mælkeprodukter fra produktionen til læssestedet.

Valio har lanceret et udviklingsprogram til sine produktionsanlæg. Som en konsekvens af dette har mejeriselskabet besluttet at koncentrere distributionen af friske mælkeprodukter i Finland på tre steder (Riihimäki, Jyväskylä og Oulu) og at automatisere ordreplukningen. Valio har nu givet Swisslog ordre på levering og etablering af logistiksystemer i Riihimäki og Jyväskylä for et samlet beløb på 16 millioner euro.

"Ordreplukning i levnedsmiddelindustrien er et meget rutinepræget job, der udføres i mindre behagelige omgivelser ved temperaturer på mellem +2 og +4 º C. Det bliver mere og mere vanskelig at skaffe medarbejdere til ordreplukning", siger Reijo Hakala, Development Manager for Material Functions hos Valio. "Ordreplukningskapaciteten for plastkasser med en vægt på over 20 kg vil ligge på ca. 30.000 enheder pr. dag i Jyväskylä og på ca. 60.000 enheder i Riihimäki. Takket være automatiseringen minimeres behovet for at skulle arbejde under disse forhold og ordreplukningen rationaliseres", tilføjer Hakala.

Valios friske produkter (mælk, kærnemælk, fløde, yoghurt, surmælksprodukter osv.) leveres til kunderne vha. roll–in containere eller plastkasser. Swisslogs automatiseringssystemer varetager håndteringen og ordreplukningen af alle de produkttyper, der distribueres af Valio. Logistikløsningerne er baseret på Swisslogs MultiPick– og MultiplePick–portalrobotter, der er udviklet til styring af brede arbejdsområder inden for ordreplukning. De anvendte løsninger omfatter ligeledes transportsystemer til rullecontainere og vogne, IT–systemer til ordreplukningsstyring samt computersimuleringer.

"Vi har valgt Swisslog som samarbejdspartner, fordi virksomheden har gode og velrenommerede referencer", afslutter Reijo Hakala. "De ordreplukningssystemer der er leveret af Swisslog, giver fleksibilitet i forbindelse med produktionsændringer og forbedrer hygiejnen på forsendelsesområdet. En yderligere fordel er muligheden for automatisk plukning af ordrer på mindre end en fuld kasse."

Swisslog implementerer automatiseringssystemerne hos Valio i Jyväskylä og Riihimäki i løbet af 2004.

Valio Ltd
Valio er Finlands største mejeriselskab. Valio aftager 80 procent af landets samlede mælkeproduktion. Valio Groups nettoomsætning for året 2002 beløb sig på 1,6 milliarder euro, hvoraf den udenlandske virksomhed (eksport og udenlandske afdelinger) tegnede sig for en tredjedel. Valio Ltd ejes af 28 kooperative mejerier, og 15.300 landmænd producerer mælk til selskabet.
Valio er Finlands førende mejeriselskab og hører til blandt verdens førende inden for udvikling af funktionel mad. Hovedprodukterne er mælk, kernemælk, fløde, yoghurt, ost, is, mælkepulver, babymad samt smør.
Valio–gruppen består af moderselskabet Valio Ltd med datterselskaber i Rusland, Estland, Litauen, Sverige, Belgien og USA. Gruppen beskæftiger 4.200 medarbejdere, heraf 480 uden for Finland.

Om Swisslog
Swisslog er en førende, global virksomhed inden for logistik og automatisering samt konsulentvirksomhed med løsninger til Lager og Distribution samt Healthcare. Swisslog er repræsenteret i 23 lande og har kunder i 50 forskellige lande.
Hovedkontoret for Swisslog Northern Europe ligger i Gøteborg og har ca. 200 medarbejdere i Sverige, Norge og Danmark.
 

Læs mere her

Første suge-blæsebil med automatisk til- og frakobling

VBG s MFC-kobling gør livet nemmere, sikrer et bedre arbejdsmiljø og er en god investering ved mindst tre daglige til- og frakoblinger. Derfor har vognmand Lars Lund Pedersen valgt systemet til sin nye Scania.

Opbygger Carsten Petersen fra Nordjysk Blæser-Service har med stor interesse samt indtil for nylig en vis portion skepsis fulgt koblingssystemet MFC (Multi Function Coupling) fra VBG, der integrerer alle hydraulik-, el- og luftforbindelser og muliggør automatisk til- og frakobling, uden at chaufføren behøver forlade førerhuset. Nu har han opbygget Danmarks første MFC-udrustede suge-blæsebil, en Scania R730 med tripelbogie, som netop er leveret til vognmand Lars Lund Pedersen fra Falsbjerg.

Dels tvivlede jeg på, om MFC giver en fornuftig totaløkonomi for vognmanden, og dels på, om der var plads til at montere MFC på suge-blæsebiler grundet celleslusen bagpå. Efter at have lavet beregninger på tilbagebetalingstiden er det imidlertid blevet klart for mig, at MFC er en god investering til alle biler med mindst tre daglige til- og frakoblinger. Samtidig har jeg i praksis erfaret, at trækket faktisk er meget nemt at montere på suge-blæsebiler, siger Carsten Petersen, der nu aktivt anbefaler MFC til sine kunder. Min eneste anke går på tidsforbruget til montering af de mange tilslutninger på den beskedne plads, tilføjer opbyggeren. Han henviser i øvrigt til et regneark fra VBG, der beregner tilbagebetalingstiden på MFC med udgangspunkt i individuelle udgifter og brugsmønstre.

Til og fra på få sekunder

MFC gør det muligt at udføre samtlige handlinger ved til- og frakobling på få sekunder uden at forlade førerhuset. Ved tryk på en knap igangsættes indstyringen vha. ultralydssensorer. Herefter sker automatisk tilkobling af påhængsvogn og alle forbindelser, mens man kan følge med i displayet på instrumentpanelet. MFC forebygger dermed også tilkoblingsskader, der fører til buler samt ødelagte slanger og kofangere, og kan for nogle overflødiggøre bakkamera.

Systemet indeholder en koblingsdel med integreret trækbjælke, display til indbygning i instrumentbrættet, trækkile samt tilslutningsanordning til elektricitet og pneumatik. MFC fås både med og uden hydraulik, og MFC en til vognmand Lars Lund Pedersen er leveret med tostrengs hydrauliktilslutning.

Vognmand hurtigt overbevist

Lars Lund Pedersen havde egentlig besluttet sig for en traditionel VBG-kobling, men så præsenterede opbyggeren ham for MFC. Da jeg så alle fordelene, blev jeg hurtigt overbevist om, at merprisen er givet godt ud. Det bekræftes af VBG s beregningssystem samt af samtaler med andre vognmænd. Derfor var beslutningen ikke svær at tage, siger thyboen, der skal bruge den nye suge-blæsebil til at levere foder og afhente korn hos landmænd. Han er nødt til at koble fra for at kunne anvende forvognens blæseanlæg.

MFC en tegner til at blive en god investering for Lars Lund Pedersen, som typisk har fem daglige til- og frakoblinger, og som takket være mindre slitage på koblingen også ser frem til at spare vedligeholdelsesudgifter. Beslutningen om at vælge MFC er dog i lige så høj grad motiveret af komfort- og arbejdsmiljømæssige fordele. Jeg undgår opslidende ind- og udstigninger samt at rode rundt med slanger og tilslutninger under bilen og dermed også at blive svinet til i pløret hos landmændene samt at blive kold og våd, når det regner eller sner. Desuden er det blevet nemt at smide anhængeren, når man ikke har behov for den, siger vognmanden, der således er rigtig glad for hverdagen med den nye, MFC-udrustede Scania.

Om VBG

VBG er grundlagt i 1951 og markedsleder inden for koblingsudrustning. Sortimentet omfatter et bredt udvalg af koblinger, trækanordninger og tilbehør. Koncernen er repræsenteret i Danmark ved VBG Group Sales A/S i Ejby. www.vbg.dk

Billedmateriale

Foto 1: Danmarks første MFC-udrustede suge-blæsebil, en Scania R730 med tripelbogie, er netop leveret til vognmand Lars Lund Pedersen fra Falsbjerg. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-CSM1.JPG

Foto 2: Lars Lund Pedersen skal bruge den nye suge-blæsebil til at levere foder og afhente korn hos landmænd. Med typisk fem daglige til- og frakoblinger er MFC en en god investering for ham. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-CSM3.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

Stigende smågriseeksport til Tyskland: Løsninger efterlyses

Danske svineproducenter ligger helt i front, når det drejer sig om at producere smågrise, mens det kniber mere med slagtesvinene. Produktionen af slagtesvin er bl.a. udfordret af, at tyske landmænd også har indtægter for biogas samt den generelle kreditklemme. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den analyse af den massive eksport af smågrise til Tyskland, fødevareminister Mette Gjerskov har taget initiativ til. Ministeren inviterer nu branchen til at komme med forslag til løsninger.

Rapporten peger på en vifte af forhold, som gør det mere attraktivt for landmændene at producere smågrise i stedet for slagtesvin. Der er således ikke tale om en enkelt dominerende faktor, der gør udslaget.

Jeg hæfter mig særligt ved to forhold. For det første at smågriseproduktionen i Danmark er særdeles konkurrencedygtig sammenlignet med udlandet. Vi er simpelthen rigtig gode til at producere smågrise i Danmark. For det andet pointeres det, at kreditklemmen rammer slagtesvineproducenter meget hårdt, siger Mette Gjerskov.

Der sker for øjeblikket en kraftig udjævning i vilkårene for biogas. Dels har Fødevareministeriet udmøntet ca. 250 mio. kr. i anlægsstøtte til biogasanlæg. Dels har regeringen hævet afregningsprisen med næsten 50 pct. til 1,15 kr. pr. kWh.

Regeringens satsning på biogas er alt andet lige noget, der batter, men jeg er opmærksom på, at der er særlige udfordringer for slagtesvineproducenterne. Derfor vil jeg invitere repræsentanter fra erhvervet til at komme med løsninger på udfordringerne. Og i forhold til de generelle rammevilkår, har regeringen jo netop fokus på at forbedre konkurrenceevnen og sikre private arbejdspladser, siger Mette Gjerskov.

På længere sigt peger rapporten på, at ny teknologi er afgørende for, om slagtesvineproducenter kan løse de miljøudfordringer, erhvervet har.

Det er netop en af de ting, vi er meget opmærksomme på. Og derfor lancerede jeg før jul partnerskabet Månegrisen som en del af Regeringens Innovationsstrategi. Månegrisen handler kort sagt om at skabe en hypermoderne stald, der ikke belaster miljøet. Det, tror jeg på, vil blive et kæmpe skridt i den rigtige retning på den lidt længere bane, siger Mette Gjerskov.

Ifølge rapporten er produktionen af svin i Danmark samlet set steget hvert år, og det forventes, at tallet for 2012 bliver 29,7 mio. svin i alt. Produktionen af danske smågrise er steget fra ca. 3 mio. i 2005 til 9,3 i 2012. Danske landmænd får nu stort set lige så meget for deres svin, som kollegaerne i Tyskland og Holland. Her er den såkaldte afregningspris fra slagteriet i Danmark til den enkelte landmand steget til 12.01 pr. kg. Det er en stigning på tre kroner på fem år.

Yderligere oplysninger:
Morten Olsen, Pressesekretær, tlf: 20 91 59 01

Læs mere her

Arla Foods vælger Bridgestone

Skandinaviens største mejeriselskab, Arla Foods, har indgået en ny dæk- og servicekontrakt med Bridgestone, for sine flåder i Danmark og Sverige, og for første gang er aftalen udvidet til også at omfatte England.

Den 3-årige kontrakt træder i kraft fra den 1. april 2011 og er baseret på en “omkostning per kilometer”-løsning for cirka 2.000 Arla mælketankbiler og distributions lastbiler i de 3 lande.

Bridgestone leverer sin service gennem dets Total Fleet Management system, der hjælper flåder med at øge køretøjers produktivitet ved at optimere dækkenes ydelse hen over hele dækkets livscyklus.

Bridgestone dæk og service har hjulpet ARLA med at holde styr på transport omkostningerne siden vi startede vores samarbejde i Danmark og Sverige i 2006 siger Torben Hansen, Category Manager Logistics & Transport Equipment, Arla Foods. Denne effektivitet er en væsentlig årsag til, at vi har forlænget vores kontrakt med Bridgestone og udvidet den til at omfatte England.

Ved brug af “real-time” overvågning og analyse af flådernes præstationer i de enkelt markeder, leverer Bridgestone den mest omkostningseffektive sammensætning af nye og regummierede dæk til Arla. Produkter og services leveres af Bridgestone’s Truck Point netværk Europas største professionelle og uafhængige service netværk, kombineret med Bandag’s netværk af regummierings specialister.

Bridgestone er begejstrede for den tillid ARLA viser ved at udvide aftalen til også at omfatte det store marked i England” siger Akihito Ishii, Director Truck and Bus and Retread, Bridgestone
Europe. Når det handler om at levere service, har vi en særdeles effektiv kommunikation mellem hovedkvarter og lokale repræsentanter, der gør os i stand til at løse eventuelle problemer på stedet.

Arla Foods er et globalt mejeriselskab, der sælger sine produkter i mere end 100 lande. Selskabet har en kooperativ struktur og er ejet af mere end 7.000 landmænd, og driver en stor flåde af mælketankbiler på sine kernemarkeder.

Læs mere her