Grønlands Lufthavne opgraderer sprogtests

image description
Når flyene letter og lander i de grønlandske lufthavne stilles der store krav til kommunikationen mellem piloter og Mittarfeqarfiits kontroltårne. Meldingerne skal være præcise og foregå på et letforståeligt fælles sprog, som regel engelsk og dansk. Derfor skal medarbejderne i tårnene jævnligt have tjekket deres sprogevner, og den opgave kan Mittarfeqarfiits egen uddannelsesinstitution nu varetage

Mittarfeqarfiit stod over for at måtte sende deres sprogassessorer på vedligeholdelseskursus i udlandet, for at disse kunne bevare rettigheden til fortsat at kunne vurdere kontroltårnenes medarbejdere (AFIS-operatørerne) sprogfærdigheder, eller fremtidigt at skulle anvende eksterne sprogassessorer. Mittarfeqarfiit havde hverken autorisation til at uddanne egne sprogassessorer eller eksaminere egne AFIS-operatører, og dette kunne have betydet store udgifter til eksterne kurser og konsulenter.

Derfor har lokale ildsjæle hos Mittarfeqarfiit arbejdet ihærdigt på at opbygge en sprogtestvirksomhed der kan uddanne egne sprogassessorer. Sprogassessorerne har autorisation til at kunne vurdere AFIS-operatørernes sprogniveau ifølge de internationale standarder på området, som de seneste år er skærpet.

”Uddannelsen af vores sprogassessorer foregår under tilsyn af Trafikstyrelsen, og vi har nu fire sprogassessorer i virksomheden. Nu kan vi selv både uddanne sprogassessorer og foretage de løbende tests, der er nødvendige for at sikre et højt sprogligt niveau i serviceringen af vores kunder i lufthavnene. Når vi vælger, at uddanne egne sprogassessorer, så er det ikke kun for at spare flybilletter og leve op til bestemmelserne. Det er også fordi, vi er sikre på, at vi kan gøre det på højeste niveau, og dermed skabe værdi for virksomheden og Grønland” siger Ryan Møller, der er ATS-koordinator i Mittarfeqarfiit og har udarbejdet håndbogen for Mittarfeqarfiit’s sprogtestvirksomhed samt har fået godkendt undervisningsmaterialet.

”Det er meget få virksomheder i Kongeriget, der har denne autorisation, så vi er meget stolte af, at Trafikstyrelsen har godkendt Mittarfeqarfiits ’Skolen for Interne Uddannelser’ til at uddanne og teste egne sprogassessorer,” fortæller Ryan Møller.

Hvor ofte en AFIS-medarbejder skal sprogtestes afhænger af vedkommendes sprogevner. Scorer man topkarakterer behøver man aldrig mere gå til sprogtest, og jo lavere man scorer, jo oftere skal man testes. Hos Mittarfeqarfiit vil ca. fire personer årligt skulle gennemføre sprogtesten på dansk og engelsk.

Aktiv Kurser sætter nye rekorder med e-learning

Allerede nu har mere end 1500 erhvervsfolk, ledere og personaleansvarlige tilmeldt sig en online uddannelse eller kursus hos Aktiv Kurser i år 2008, og næsten samtlige af landets største virksomheder er repræsenteret i deltagerskaren, både fra den private og offentlige sektor.

Elearning via internettet giver en unik og effektiv læringsplatform for professionelle erhvervsfolk, der til daglig har travlt og ikke har mulighed for at rive hele dage eller uger ud til kurser og efteruddannelse. Kombinationen med kursusdage, der understøttes af undervisning via e–learning, har med kort varsel samlet hele eliten af ledere og personaleansvarlige fra både den private og offentlige sektor som deltager hos Aktiv Kurser, dels pga. det stærkt stigende behov for ny viden , og dels fordi der på uddannelserne er frihed til lære og blive inspireret, når og hvor det passer ind i kalenderen.

Der er tale om åbne uddannelser på deltid, ofte med et maksimalt tidsforbrug på et par timer ugentligt og korte kurser, som deltagerne kan følge ved siden af deres job. Undervisningen er fleksibel og målrettet til de forskellige deltagere. Det anderledes, men også revolutionerende moment på uddannelserne er, at deltagerne skal forholde sig til konkret undervisningsmateriale via e–learning direkte på internettet, før de møder op på kursusdage. E–learning platformene dækker den teoretiske og videnskabelige tilgangog viden inden for det givende læringsområde, og er inspireret af undervisningen på de videregående uddannelser.

I en tid med store forandringer og stærk konkurrence i erhvervslivet har alle brug for et kompetenceløft, men de færreste erhvervsledere hverken ønsker eller har tiden til at sidde på skolebænken på Handelshøjskolen og få den nødvendige inspiration og nye viden om ledelse, strategi og især personaleledelse. Samtidig så ønsker flere og flere at overraske på distancen… At tillære sig de nye ledelseværktøjer og metoder uden at skulle sidde på kursusdage, MBA, HD, osv.

Aktiv Kurser / Probana har længe erfaret, at mange afdelingschefer, direktører og topledere ønsker, læring i det skjulte.

– E–learning er en drønattraktiv løsning for erhvervsfolk, der ønsker, at være på forkant med udviklingen og samtidig få den nyeste inspiration inden for ledelse, strategi, personaledelse, HR, osv.. Vores uddannelsesplatforme har længe været et tilløbsstykke for mange direktører og ledere, både nye og erfarne, som år efter år har købt sig adgang til de forskellige uddannelser, der netop er inspireret af undervisningen på MBA, cand.merc.linierne på Handelshøjskolen, HD, osv., fortæller direktør Peter Joensen fra Aktiv Kurser / Probana. – Friheden til at logge sig ind på uddannelsesplatformen når og hvor det passer ind i kalenderen er blevet et friskt åndehul og en vigtig inspirationskilde for mange. Vi har nogle af landets tungeste erhvervschefer, der på 5. år blot køber sig adgang til uddannelsernes e–learningplatforme, og således holder sig opdateret løbende. Vi ser dem aldrig på kursusdage, elign., men vi kan se pr. statistik, at de vedvarende og flittigt bruger uddannelsesplatformene samt de mange ledelsesværktøjer, guider og skabeloner til strategi og organisationsudvikling, som stilles tilrådighed derinde.

Uanset om man er i sommerhuset, på rejse eller sidder en sen nattetime og ikke kan sove, så kan man omgående logge sig ind på Aktiv Kursers uddannelsesplatforme og fordybe sig i lige præcis de områder inden for ledelse, strategi, kommunikation og psykologi, som man interesserer sig for. Samtidig stiller Aktiv Kurser landets største online ledelsesopslagsværktøj til rådighed for samtlige deltagere, hvilket betyder, at man med omgående varsel kan finde guidelines, skabeloner, præsentationer og inspiration til at løse konkrete problemstillinger. Sidstnævnte er blevet en kærkommen løsning for de mange, som også i dagligdagen med kort varsel trækker på opslagsværktøjets database før et møde. Uanset om man skal fremlægge en præsentation for direktionen, bestyrelsen eller for virksomhedens medarbejdere, så er der masser af inspiration at hente.

Der er stadig ledige pladser på en række af uddannelserne, men Aktiv Kursers direktør minder om, at hurtig tilmelding kan anbefales, fordi der kun er et begrænset antal deltagerpladser/brugerflader til hver uddannelse. Der er også mulighed for at bestille interne virksomhedskurser, hvilket bl.a. Sonofon valgte da de ønskede at uddannne et stort antal stress management konsulenter.

Læs mere på www.probana.com … Landets største uddannelseshuse inden for ledelse!
 

Læs mere her

Store dele af transportbranchen kan nedsætte deres CO2-udslip med 15-25 % (og spare godt med penge) med grøn IT

Hvordan kan man nedsætte CO2–udslippet og spare penge i transportbranchen

I et konkret eksempel har vi analyseret og optimeret kørslen og skabt en besparelse på 25 % i kørte kilometer. Virksomheden vi har hjulpet, bringer varer ud til kunder på hele Sjælland. Fra et distributionscenter kører dagligt fem chauffører og de kører ad ruter de selv planlægger. Den samlede længde af turene er ca. 4.655 km. pr. uge. Ved at analysere og optimere kørslen, kan de samme kunder serviceres ved kun at køre 2.882 km. altså 1.773 færre kørte kilometer – og lavere CO2–udslip hver uge. Yderligere analyser kan desuden finde den eller de optimale placeringer og antallet af distributionscentre.

Hvorfor er det vigtigt, at transportbranchen nedsætter CO2–udslippet
Transportbranchen står samlet set for 20–25 % af landets CO2–udslip. En stor del af de større transportfirmaer benytter i dag transport optimeringssystemer, hvorimod de mellemstore og mindre transportfirmaer ikke optimerer på kørsel. Det er således nødvendigt, at tilbyde løsninger til de mange mellemstore, små og interne kørselsafdelinger, der står for en ikke ubetydelig del af de totale transporter.

Hvem kan få glæde af den løsning vi kan tilbyde
Vores løsning henvender sig til alle, der kører ud uanset om man har fem, 50 eller 500 køretøjer at holde styr på. Typisk kan en kørselsafdeling eller et transportfirma spare 15–25 % uanset størrelse. Udover at optimere de ruter, der allerede nu bliver kørt, kan vi hjælpe med at finde den optimale placering af et eller flere distributionscentre. Vores løsning benytter data, der normalt forefindes i virksomheden og kan benyttes på et både strategisk og operationelt plan.

Hvad består løsningen af
Løsningen afhænger af opgavens omfang. Den mindre kørselsafdeling/distributør kan måske klare sig med ArcLogistics, som vi normalt anbefaler til alle med 5–80 biler. Har man en større flåde af køretøjer eller er ens behov mere komplekst, kan vi lave analyser med præcis de parametre, der er vigtige for et optimalt resultat.
Optimalt resultat = besparelse i kørte kilometer, besparelse i kroner/øre og besparelse i CO2–udslip.

Vores løsning sparer penge og CO2 og er derfor med i opløbet om Grøn IT–prisen, der uddeles af Videnskabsministeriet, IT–Branchen og DANSK IT.

Ring på 3996 5900, spørg efter Rune Homann og hør mere om, hvordan vi hjælper transportbranchen.

Om Informi GIS
Informi GIS A/S er stiftet i 1993 som et udviklingshus for danske GIS løsninger, baseret på produkter fra verdens førende udvikler af GIS software, ESRI. Siden starten har Informi GIS fokuseret på at udvikle løsninger i harmoni med vores kunders behov og ønsker. Informi GIS leverer rådgivning og konsulentbistand samt undervisning i forbindelse med IT–løsninger, hvor der indgår geografiske problemstillinger.
 

Læs mere her

Danske Fragtmænd overvejede økonomi og effektivitet – og tågesikrede administrationsbygningen

Mødelokalerne hos Danske Fragtmænd i Århus er tågesikret, fordi det virker og så er det langt billigere end den totale udgift til et enkelt indbrud, forklarer Danske Fragtmænd Logistiks administrerende direktør.

Danmarks største nationale transportvirksomhed Danske Fragtmænd med 22 fragtterminaler og 1.500 lastbiler – er vant til at passe på værdierne og optimere driften. Derfor gik man grundigt til værks, da man skulle sikre en ny administrationsbygning i Århus.

Overvejelsen har hos os været den totale udgift til sikring over for udgiften til nyindkøb og følgeudgifterne efter et indbrud, fortæller adm. dir. Peter Jepsen, Danske Fragtmænd Logistik.

Ejendommen, Danske Fragtmænd valgte at tågesikre, benyttes til administration og møder. Det er en forholdsvis nyerhvervet bygning, hvor man heldigvis ikke selv har haft indbrudsforsøg endnu. Men bygningens beliggenhed kombineret med en række indbrud hos de tidligere ejere af bygningen fik Peter Jepsen til at gå grundigt til værks med sikringen.

Vi havde forinden kendskab til tågesikring og erfaring for, at tyven kommer ind, selv om vi har haft sikret med gitre. Derfor valgte vi tågesikring, der sikrer, selv om tyven har skaffet sig adgang til lokalerne , slutter Peter Jepsen.

Skjulte installationer
Sikringen af Danske Fragtmænds nye administrationsbygning er udført at deres faste samarbejdspartner, Telesikring as, der med afdelinger i Esbjerg, Ålborg, Rødekro og Glostrup er landsdækkende.

Vi er ganske enige i Danske Fragtmænds valg af sikring til deres nye administrationslokaler. Tågesikring er en uhyre effektiv måde at stoppe indbrudstyve, fordi den også virker, efter døre eller vinduer er blevet brudt op, fortæller overmontør Lars Nielsen, Telesikring.

I det konkrete tilfælde valgte kunden efter råd fra os at lave en skjult installation, hvor tågekanonerne blev monteret over det nedsænkede loft, hvorefter dysserne – tågen skydes ud igennem – forlænges ned gennem loftet. Man kan ikke se tågekanonen men den er fuldt ud lige så effektiv! forsikrer Lars Nielsen.

Samme løsning monterer Telesikring hos private, der ikke ønsker for megen synlig teknik i stuerne. Og så er tågesikring desuden ofte et krav til forsikringstagere, der har designermøbler, kunst eller dyr elektronik i hjemmet eller virksomheden.

Vi har gode og tætte relationer til både Danske Fragtmænd og Telesikring og kan nikke genkendende til Telesikrings fire fordele om tågesikring, adm. dir Poul Dalsgaard, Protect.

De 4 største fordele ved tågesikring er:
– Stor præventiv effekt.
– Minimerer risikoen for hærværk
– Begrænser skaderne
– Sikrer, at arbejdet hurtigt kan genoptages efter et indbrud

Dansk kvalitet
Siden Protect blev etableret i 2001 har man produceret og installeret over 30.000 anlæg med tågesikring over hele verden. De er installeret hos så vidt forskellige kunder som undervisningsinstitutioner, optikere, guldsmede, radio-/TV- og IT-forhandlere, tankstationer og i sommerhuse. Blandt andet har Jyske Bank ladet sine 120 afdelinger sikre med tågekanoner, så bankernes dyre møbler, AV- og IT-udstyr ikke bliver stjålet. På samme måde har f.eks. Georg Jensens design-forretning på Strøget i København sikret sig med tåge, ligesom JYSK og REMA 1000 har sikret deres butikker.

Den lokale kontakt til kunderne varetages af et landsdækkende net af certificerede alarminstallatører og forhandlere, som besidder stor kompetence og erfaring inden for installation og drift af Protects produkter.

Yderligere oplysninger:

Telesikring as
Att Henning Bruun Nielsen
Oddesundvej 2-4, 6715 Esbjerg N
Telefon +45 70 133 234

Om Protect A/S:
Protect A/S er Danmark og Skandinaviens eneste udvikler og producent af tågekanoner til tyverisikring af værdier. Tågekanoner monteres sammen med traditionelle tyverialarmer. Når alarmen aktiveres lægges rummet i en tåge, så tyven ikke går derind. Og er han inde i rummet, når tågen spredes, er det umuligt at finde værdigenstande at stjæle.

Protect A/S blev etableret i 2001 og ejes i dag af selskabets administrerende direktør Poul Dalsgaard samt Knud V. Lauridsen og Claus Damgaard.

Protect A/S har en samarbejdsaftale med hovedparten – flere end 320 – af alarm-installatørerne i Danmark. Protect A/S dækker over 95 % af markedet for tågekanoner i Danmark.

I udlandet har Protect A/S et net af distributører med “ene-distributører” i flere end 40 lande, der sælger over halvdelen af produktionen. Tallet er stærkt stigende.

Protect A/S har i dag 10 medarbejdere, der beskæftiger sig med administration, udvikling, salg og markedsføring, mens produktionen af tågekanoner er outsourcet til en Århus-virksomhed med speciale i avanceret elektronik.

Sortimentet består i dag af tre grundmodeller: Protect 600, Protect 1100 og Protect 2200, som er dimensioneret til rum af forskellig størrelse. Protect’s produktportefølje indeholder også Protect SECURITY STROBE – en stroboskoplampe, der forstærker tågens virkning – samt en sirene-alarm, som er et lille diskret apparat med øredøvende lyd.

Fra kundelisten kan nævnes: Bang & Olufsen, Jyske Bank, JYSK, Georg Jensen, Pilgrim, REMA 1000, MATAS, Profil Optik, Telekæden, TDC, Statoil, Bank of Ireland, Bauhaus, SPAR, Intersport, samt en lang række skoler og undervisningsinstitutioner.

Læs mere her

Dantra deltager i miljø- og redningsøvelse

Et tankvogntog fra Dantra er for nylig indgået i en omfattende, realistisk miljø- og redningsøvelse afholdt af Næstved Brand & Redning i Herlufmagle. Idéen fik Dantra-chauffør Bjarne Hansen, der selv bor i Herlufmagle og er deltidsansat i det lokale brandværn.

Risikoen ved at køre med farligt gods er meget lille, når blot det behandles efter forskrifterne. Alle relevante forholdsregler skal tages, og udstyret skal håndteres korrekt. Meget er på spil, hvis uheldet skulle være ude, og vi deltidsbrandfolk kan sagtens komme til at stå over for den slags situationer. De kan være svære at forberede sig på, og det gør selvfølgelig øvelserne meget mere realistiske at kunne træne med en rigtig tankbil, siger chaufføren.

Her var tale om en kombineret miljø- og redningsøvelse, hvor brandfolkene både simulerede bekæmpelse af et kemikalieudslip og nedfiring af en nødstedt person. Det vogntog, der blev benyttet til øvelsen, plejer egentlig at køre med brændstof; men i dette tilfælde forestillede man sig, at lasten i stedet var et stærkt kemikalie, der læsses ovenfra.

Scenariet var, at et tankdæksel ikke var lukket korrekt, og at kemikaliet derfor var flydt ud under kørsel. For at lukke dækslet gik chaufføren op på toppen af tanken, hvor han besvimede grundet manglende åndedrætsværn. En del af øvelsen gik på at slå op i vores kemibog for at finde den korrekte tilgang til det givne kemikalie. Vi udlagde så skum for at slå kemikalietågerne ned, reducere brandfaren og forhindre afdampning, samtidig med at den tilskadekomne blev nedfiret, fortæller Bjarne Hansen, der sammen med de øvrige brandfolk efterfølgende evaluerede indsatsen og gennemførte øvelsen endnu en gang.

Rundt om i landet er der tidligere set talrige eksempler på, at chauffører er besvimet under læsning af stærke kemikalier. Derfor prioriteres korrekt brug af sikkerhedsudstyr som fx åndedrætsværn meget højt hos Dantra.

Kvalitetssikring og uddannelse på miljø- og sikkerhedsområdet har højeste prioritet og er en integreret del af vores omfattende Masterdriver-koncept. Når det er praktisk muligt, stiller vi samtidig gerne materiel, personale og viden til rådighed for det omgivende samfund for at bidrage til en bedre forståelse af forskellige risici. Derfor samarbejder vi med fx skoler og brandkorps i uddannelsessammenhænge, hvad enten formålet er undervisning i trafiksikkerhed eller brand- og redningsøvelser, siger transportchef Marc Jeel.

Billedmateriale

Foto 1: Her var tale om en kombineret miljø- og redningsøvelse, hvor brandfolkene både simulerede bekæmpelse af et kemikalieudslip og nedfiring af en nødstedt person. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/DTR/DTR-WT31.JPG

Foto 2: Vi udlagde skum for at slå kemikalietågerne ned, reducere brandfaren og forhindre afdampning, fortæller deltidsbrandmand og Dantra-chauffør Bjarne Hansen. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/DTR/DTR-WT32.JPG

Foto 3: Ifølge brandfolkene gør det øvelserne meget mere realistiske at kunne træne med en rigtig tankbil. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/DTR/DTR-WT33.JPG

Foto 4: Det vogntog, der blev benyttet til øvelsen, plejer egentlig at køre med brændstof; men i dette tilfælde forestillede man sig, at lasten i stedet var et stærkt kemikalie, der læsses ovenfra. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/DTR/DTR-WT34.JPG

Billederne kan downloades i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her