Kampagne skal tiltrække de unge
Omkring 100 unge får til sommer muligheden for et anderledes ferieeventyr, når The Tall Ships
Races kommer til Aalborg.
The Tall Ships Races i Aalborg har igangsat en kampagne, der informerer de 15-25-årige om muligheden for at komme med som trainee fra Aalborg til Kristianssand i Norge. Der er blevet sendt flyers og plakater ud til ro- og sejlklubber, svømmeklubber, gymnasier og handelsskoler i Aalborg Kommune. Derudover reklameres der for muligheden på Facebook-gruppen Aalborg Events og på hjemmesiden www.tsr10.dk.
Med kampagnen håber The Tall Ships Races i Aalborg både at tiltrække unge, der aldrig har sejlet før og unge, der allerede kender til knob og fortøjninger.
Det er en ekstraordinær mulighed og en oplevelse for livet for de unge mennesker, der deltager i The Tall Ships Races. Det gælder både sejladsen, men også samværet med de 3.000 andre besætningsmedlemmer, som de møder i værtshavnene, og som de har forskellige aktiviteter sammen med. Samtidig er det en vigtig indtægtskilde for skibene, fortæller projektleder for The Tall Ships Races i Aalborg, Søren Thorst.
Prisen for at komme ombord er 1.500 kroner inklusiv kost, logi, Cruise Party, dagene i Kristianssand samt hjemrejsen til Aalborg.
Uddanne og udvikle unge mennesker
Sail Training International (STI) er hovedorganisationen bag The Tall Ships Races. Organisationens formål er at uddanne og udvikle unge mennesker af alle nationaliteter og af alle religiøse/sociale baggrunde gennem sejltræning.
Indsatsen for at få sendt trainees af sted er et vigtigt parameter for at få The Tall Ships Races til byen. STI ligger også meget vægt på, hvad hver enkelt værtshavn gør til daglig for sejltræning for unge mennesker, og hvor mange trainees hver enkelt by kan skaffe, fortæller Søren Thorst.
Aalborg var også vært for The Tall Ships Races i 1999 og 2004. I 2004 sendte The Tall Ships Races i Aalborg 25 trainees, inklusiv 5 handicappede, af sted. Denne gang er målet 100 unge.
Det gik rigtig godt sidste gang, og alle kom hjem igen. Men vores erfaring fra 2004 viser også, at det er svært at få de unge til at melde sig som trainees, så nu gør vi en ekstra indsats for at få flere af sted, siger Søren Thorst.
Aalborg er værtshavn for The Tall Ships Races fra den 21. 24. juli 2010.
Kontaktinformation til trainees
Hvis du /I vil i kontakt med nogle af de unge, der allerede har meldt sig som trainees, så kontakt Line Christensen.
Der er unge, der tager med for første gang. Unge, der har prøvet at sejle med flere gange. Et kærestepar. Osv.