Trafiktårnet Øst – fremtidens trafikstyringscenter for jernbane og vej

Trafiktårnet Øst, som tårner sig op på det gamle baneterræn over for Fisketorvet på Kalvebod Brygge i København, bliver et centralt knudepunkt for fremtidens trafikstyring af bane- og vejtrafik.Styring af fremtidens togtrafik
Fra det centrale kontroltårn kommer Banedanmark til at overvåge og styre fremtidens togtrafik på den københavnske S-bane og fjernbane øst for Lillebælt. I takt med, at det eksisterende signalsystem erstattes af nye signalsystemer på både fjernbanen og S-banen, kommer Trafiktårnet Øst til at spille en kernerolle i fremtidens trafikstyring af togtrafikken, som bliver mere automatiseret med de nye signalsystemer.

”Trafiktårnet Øst er en synlig milepæl i arbejdet med fremtidens jernbane. Med ibrugtagningen af kontroltårnet sker der et generationsskifte i måden at styre togtrafikken på. Vi går fra relæbaserede systemer til moderne, computerbaserede signalsystemer, der sikrer mere rettidig og stabil togdrift. Når udskiftningen af alle signaler er fuldt indfaset med udgangen af 2021, kommer det til at betyde markant færre forsinkelser, kortere rejsetid og mulighed for flere tog til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Banedanmark.

Trafikstyringen flytter gradvist ind i Trafiktårnet Øst i takt med, at de nye signalsystemer bliver rullet ud på S-banen og fjernbanen øst for Lillebælt. Allerede fra andet halvår 2016 overgår styringen af hele S-banen til kontroltårnet, mens trafikstyringen på fjernbanen gradvist flytter ind fra andet halvår 2017 og frem til 2021, i takt med at det nye signalsystem er klar til brug på de forskellige strækninger.

Når de nye signalsystemer er endelig udrullet på fjernbanen og S-banen bliver fjernstyringen af togtrafikken reduceret fra de nuværende 13 fjernstyrings- og kommandoposter på fjernbanen til to centraler – Trafiktårnet Øst i København og Trafiktårnet Vest i Fredericia.

Døgnbemandet Trafikcenter
Trafikanterne på vejene kommer også til at få glæde af det nye Trafiktårn. I et stort kontrolrum på 2. etage i Trafiktårnet har Vejdirektoratet nemlig indrettet sit nye Trafikcenter med store overvågningsskærme og den nyeste teknologi.

Herfra vil medarbejdere fra Vejdirektoratets Trafikcenter i døgndrift overvåge og styre trafikken på det overordnede vejnet.

”Vores nye Trafikcenter giver os de bedste muligheder for at hjælpe trafikanterne nemt og sikkert frem,” siger vejdirektør Per Jacobsen. ”Ved hjælp af moderne overvågningssystemer kan vi udsende hurtige og aktuelle trafikmeldinger over hele landet. Og det er også fra Trafikcentrets kontrolrum, at vi håndterer ulykker, arrangerer omkørselsruter, sørger for reparationer og i det hele taget sikrer, at trafikken glider bedst muligt ude på vejene.”

Tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet og Københavns Kommune
Som led i den bedre service til trafikanterne indgår Vejdirektoratet og Københavns Kommune et tæt samarbejde i det nye Trafikcenter.

Samarbejdet betyder, at medarbejdere fra Københavns Kommune rykker ind i Trafikcentret, hvor de skal sidde skulder ved skulder med Vejdirektoratets. Hensigten med det nye samarbejde er at skabe de bedst mulige forhold for trafikanterne i hovedstadsområdet, fortæller Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

”Der er pres på trafikken i København. En kvart million rejser ind og ud af byen hver dag, og disse pendlere skal trafikcentralen komme til gode. I København kommer vi til at have fokus på at få folk på cykler og i busser hurtigere gennem byen, mens bilisterne på indfaldsvejene ikke oplever, at rejsetiden forringes. Ved at samle kræfterne kan vi springe nogle led over og hurtigere få løst de problemer, der måtte opstå i trafikken, og det skulle gerne kunne mærkes hos slutbrugeren ude på byens asfalt.”

Overborgmester Frank Jensen tilføjer:

”København vokser, og det skaber pres på trafikken. Hver dag bruger københavnere og pendlere unødig lang tid i trafikken. Med Trafikcenteret skaber vi de bedst mulige forhold for hovedstadens trafikanter uanset om de er i bil, i bus, i tog eller på cykel.

Foruden fremkommeligheden vil trafikanter også kunne opleve den styrkede indsats på trafikinformationsområdet.

Fremover vil Vejdirektoratet og kommunen i samarbejde gøre endnu mere ud af at informere byens trafikanter på forskellige digitale platforme som Twitter, gps’er og apps og selvfølgelig i fortsat samarbejde med P4’s trafikradio.

Læs mere her

Årets største transportmesse starter i dag: Op mod 10.000 stimler sammen på Vestfyn

Der bliver noget for enhver smag at se på, når MF Lars Chr. Lilleholt her til formiddag har åbnet transportmessen Vestfyn Trækker. Rigspolitiet og DR hjælper dig til sikrere kørsel uden bøder og køer, mens amerikansk kunstner genskaber anerkendt lastbilmaleri på næsten nøgen model.
Årets største transportmesse, Vestfyn Trækker 2014 ved motorvejen i Ejby, byder på et utraditionelt kunstnerisk indslag. Umiddelbart efter folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V) åbner udstillingen fredag kl. 10, prøver den amerikanske maler Ray Hill kræfter med bodypainting på Bridgestones stand. Kun iført g-streng lægger modellen Lærke velvilligt krop til.

– Ray Hill er internationalt anerkendt for sine unikke lastbiludsmykninger. Til gengæld har han aldrig malet på et menneske, så vi udfordrede Hill til at dekorere vores model med samme flotte motiv, som han netop har malet på vognmand Henrik Guldagers nye Volvo. Og lastbilen bliver opstillet ved siden af, så tilskuerne selv kan bedømme, hvilken udgave der er flottest, smiler Keld Andersen, salgs- og marketingchef for Commercial Products hos dækfirmaet.

Et sjovere møde med politiet
I transportbranchen er trafikbøder ofte femcifrede. Derfor giver det ekstra god mening at overholde reglerne, og på Vestfyn Trækker informerer Rigspolitiet om aktuelle lovkrav for at hjælpe branchen til højere trafiksikkerhed og færre bøder.

– Der er jo en masse regler og bestemmelser om alt fra køre- og hviletid til fastsurring af gods. Vi arbejder for at sikre bedre information og besvarer alle messegæsternes spørgsmål. Hvis vi ikke har svaret på rede hånd, vender vi tilbage efterfølgende. Lige nu gælder det især de nye kørekort- og sammenkoblingsregler, og messen er jo et noget sjovere møde med politiet, end når man først har gjort noget forkert, mener politiassistent Henrik Hammild fra Rigspolitiets Færdselssektion.

DR vil i dialog med chaufførerne
Også DR og Vejdirektoratets stand sætter fokus på sikrere og mere velfungerede trafik. DR P4, der samarbejder med Vejdirektoratet om trafikradio, ønsker en tættere dialog med professionelle vejbrugere for at gøre trafikvarslingen endnu bedre.

– Danskerne er kvikke til at ringe ind ved fx uheld og køer. P4 og Vejdirektoratet har også et fælles trafikrapportørkorps, som vi læner os særlig meget op ad. Her vil vi gerne have mange flere professionelle vejbrugere med, fordi de er vant til at vurdere situationer i trafikken og derfor kan rapportere meget præcist, forklarer Finn Andersen, der er trafikredaktør på P4. Han bemander sammen med fem andre eksperter fra DR og Vejdirektoratet den fælles stand.

Er du Danmarks bedste kranfører
Kranproducenten HIAB har netop indledt jagten på verdens bedste kranfører. SAWO, der er dansk forhandler af kranerne, afholder kvalifikationsdyst på Vestfyn Trækker, hvor man kan kæmpe sig til en plads i den internationale finale.

– Med en last hængende i krogen skal kranføreren køre forbi et antal dunke, under en bom og ned i en tønde. Nogle dunke på banen skal væltes, mens andre skal blive stående for ikke at give straftid. Tiden slutter, når kranen igen er parkeret, oplyser Vivian K. Knudsen, der er marketingansvarlig hos SAWO A/S.

13 tons på ladet uden surring
Brdr. Plagborg præsenterer en dugfrisk nyhed på sin stand. Som de første herhjemme kan firmaet levere ladopbygninger med såkaldt XL-godkendelse, der gør det lovligt at medtage op til 13 tons nyttelast uden fastsurring. Brødrene tog idéen op efter en henvendelse fra Danske Fragtmænd, som man sammen med den første danske XL-opbygning kan møde på Plagborgs stand.

– Vi har arbejdet med XL i et års tid. Da Danske Fragtmænd henvendte sig, tog det for alvor fart. Med godkendelsen skal kun gods ud over 13 tons surres, og det er meget tidsbesparende, fortæller partner Karl Erik Plagborg.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der afholdes fra 23. til 25. maj, kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, opbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet er i år udvidet til 55.000 m2, og der forventes mellem 6.000 og 10.000 besøgende. www.vestfyntraekker.dk

Læs mere her

Enorm messe denne weekend: Hyg med politiet, mens afklædt kvinde males som lastbil

Der er noget for enhver smag, når transportmessen Vestfyn Trækker afholdes i weekenden. Rigspolitiet og DR hjælper dig til sikrere kørsel uden bøder og køer, mens amerikansk kunstner genskaber anerkendt lastbilmaleri på næsten nøgen model. Årets største transportmesse, Vestfyn Trækker 2014 ved motorvejen i Ejby, byder på et utraditionelt kunstnerisk indslag. Umiddelbart efter folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V) fredag formiddag åbner udstillingen, prøver den amerikanske maler Ray Hill kræfter med bodypainting på Bridgestones stand. Kun iført g-streng lægger modellen Lærke velvilligt krop til.

– Ray Hill er internationalt anerkendt for sine unikke lastbiludsmykninger. Til gengæld har han aldrig malet på et menneske, så vi udfordrede Hill til at dekorere vores model med samme flotte motiv, som han netop har malet på vognmand Henrik Guldagers nye Volvo. Og lastbilen bliver opstillet ved siden af, så tilskuerne selv kan bedømme, hvilken udgave der er flottest, smiler Keld Andersen, salgs- og marketingchef for Commercial Products hos dækfirmaet.

Et sjovere møde med politiet
I transportbranchen er trafikbøder ofte femcifrede. Derfor giver det ekstra god mening at overholde reglerne, og på Vestfyn Trækker informerer Rigspolitiet om aktuelle lovkrav for at hjælpe branchen til højere trafiksikkerhed og færre bøder.

– Der er jo en masse regler og bestemmelser om alt fra køre- og hviletid til fastsurring af gods. Vi arbejder for at sikre bedre information og besvarer alle messegæsternes spørgsmål. Hvis vi ikke har svaret på rede hånd, vender vi tilbage efterfølgende. Lige nu gælder det især de nye kørekort- og sammenkoblingsregler, og messen er jo et noget sjovere møde med politiet, end når man først har gjort noget forkert, mener politiassistent Henrik Hammild fra Rigspolitiets Færdselssektion.

DR vil i dialog med chaufførerne
Også DR og Vejdirektoratets stand sætter fokus på sikrere og mere velfungerede trafik. DR P4, der samarbejder med Vejdirektoratet om trafikradio, ønsker en tættere dialog med professionelle vejbrugere for at gøre trafikvarslingen endnu bedre.

– Danskerne er kvikke til at ringe ind ved fx uheld og køer. P4 og Vejdirektoratet har også et fælles trafikrapportørkorps, som vi læner os særlig meget op ad. Her vil vi gerne have mange flere professionelle vejbrugere med, fordi de er vant til at vurdere situationer i trafikken og derfor kan rapportere meget præcist, forklarer Finn Andersen, der er trafikredaktør på P4. Han bemander sammen med fem andre eksperter fra DR og Vejdirektoratet den fælles stand.

Er du Danmarks bedste kranfører
Kranproducenten HIAB har netop indledt jagten på verdens bedste kranfører. SAWO, der er dansk forhandler af kranerne, afholder kvalifikationsdyst på Vestfyn Trækker, hvor man kan kæmpe sig til en plads i den internationale finale.

– Med en last hængende i krogen skal kranføreren køre forbi et antal dunke, under en bom og ned i en tønde. Nogle dunke på banen skal væltes, mens andre skal blive stående for ikke at give straftid. Tiden slutter, når kranen igen er parkeret, oplyser Vivian K. Knudsen, der er marketingansvarlig hos SAWO A/S.

13 tons på ladet uden surring
Brdr. Plagborg præsenterer en dugfrisk nyhed på sin stand. Som de første herhjemme kan firmaet levere ladopbygninger med såkaldt XL-godkendelse, der gør det lovligt at medtage op til 13 tons nyttelast uden fastsurring. Brødrene tog idéen op efter en henvendelse fra Danske Fragtmænd, som man sammen med den første danske XL-opbygning kan møde på Plagborgs stand.

– Vi har arbejdet med XL i et års tid. Da Danske Fragtmænd henvendte sig, tog det for alvor fart. Med godkendelsen skal kun gods ud over 13 tons surres, og det er meget tidsbesparende, fortæller partner Karl Erik Plagborg.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der afholdes fra 23. til 25. maj, kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, opbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet er i år udvidet til 55.000 m2, og der forventes mellem 6.000 og 10.000 besøgende.

Læs mere her

Årsregnskabsmeddelelse fra DSB: 19 mio. flere kunder

DSB havde i 2009 en vækst i antallet af kunder på 19,1 mio. eller 11 procent. Fremgangen skyldes primært aktivitetsudvidelserne i Sydsverige samt en vækst på 1 procent i antal kunder i Danmark. Resultat før skat udgjorde 460 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med det forventede.

DSB vinder markedsandele i forhold til bilen

I 2009 var der en samlet stigning i antal togrejser i Danmark på 1 procent, mens Vejdirektoratet har opgjort, at persontrafikken på landets veje faldt med 1,5 procent. Toget har altså formået at vinde markedsandele fra bilen i 2009.

Gennembrud for international strategi

DSB vandt i 2009 regional- og pendlertogtrafikken i Sveriges næststørste by Göteborg samt udbuddet af Krösatåg, der opererer togdriften omkring Jönköping. Begge operationer har driftsstart i december 2010. Målt i togkilometer medførte overtagelsen af Øresundstrafikken i 2009 en markedsandel på omkring 16 procent i Sverige. Efter driftsstart af de to nye operationer vokser markedsandelen til ca. 25 procent ved udgangen af 2010. I forhold til DSB’s danske marked opererer vi herefter flere strækningskilometer i Sverige.

Resultat før af- og nedskrivninger på 2.195 mio. kr.

Resultat før af- og nedskrivninger udgjorde 2.195 mio. kr. i 2009 (2.648 mio. kr. i 2008). Resultatnedgangen skyldes primært et fald i gevinster ved salg af fast ejendom på i alt ca. 250 mio. kr., udskillelsen af Kystbanen, samt at indsatsen vedrørende kundeforbedrende tiltag under forandringsprogrammet Spor-skifte2010 er øget betydeligt i 2009.
Resultatet er derudover påvirket af omkostninger til produktionsudvidelser i Sydsverige i forbindelse med det vundne udbud i Øresundsregionen. Øgede effektiviseringer påvirker derimod resultatet positivt.

IC4-levering følger tidsplanen

DSB indgik i maj 2009 et juridisk og økonomisk forlig med AnsaldoBreda S.p.A. omkring levering af IC4- og IC2-togsæt. Ultimo marts 2010 har AnsaldoBreda overholdt forliget samt leveranceplanen, og fra april 2010 skal AnsaldoBreda levere tre serieproducerede IC4-tog om måneden. Med AnsaldoBredas levering af et IC4-togsæt den 29. januar 2010 har DSB i alt fået leveret 17 IC4-togsæt. IC4-togsættene indgår i den ordinære køreplan med 17 daglige afgange. Fra januar 2010 indgår IC4 også i driften af nonstop-trafikken mellem København og Århus.

Forbedret omdømme og kundetilfredshed

DSB’s målrettede arbejde med at forbedre kunde-service og produkter har båret frugt. Den nyeste undersøgelse viser, at kundernes tilfredshed er steget, og resultatet af dette års kundeundersøgelse er for S-togs kunder det bedste i mange år. DSB’s omdømme er ligeledes steget og har i 2009 opnået en score på 55,8 i 2009 (Reputation Institutes omdømmemåling), hvilket er en stigning på 5,2 point eller 10 procent i forhold til 2008. Stigningen er på knap 19 point siden bunden i 2006.

25 procent færre forsinkelser for S-togs kunder

Antallet af S-tog forsinkelser er i forhold til 2008 reduceret med 1,4 procentpoint fra 5,7 til 4,3. I Fjern- og Regionaltog er antallet af forsinkelser dog steget med 3 procentpoint fra 8,2 til 11,2. Dette skyldes blandt andet sporarbejder og signalfejl. Endvidere har der været turboproblemer med IC3-togsættene. Årsagen hertil er identificeret, og der er igangsat afhjælpende aktiviteter. DSBFirst har haft en vanskelig start på den danske del af Øresundstrafikken. Efterfølgende er trafikken blevet mere stabil med en stærkt forøget operatørrettidighed.

Forventninger til 2010

Forventningen til resultatet for 2010 er påvirket af en positiv udvikling i antallet af kunder i både S-tog og fjern- og regionaltogstrafikken. For at understøtte denne vækst er der for 2010 planlagt en række nye kunde- og produkttiltag. Herunder en udvidet køreplan med blandt andet nonstop København-Århus og flere Intercity lyntog. Dertil kommer nye tog og højere frekvens på Sjælland samt natkørsel med S-tog. Disse initiativer forventes sammen med øget samfundsmæssig fokus på klima at tiltrække flere kunder i 2010. Kundeudviklingen er også påvirket af den faldende beskæftigelse samt omfattende sporarbejder – især på S-togsnettet. Resultatet forventes yderligere at blive påvirket af omkostninger til produktionsudvidelser.

Resultat før skat forventes i 2010 at blive i størrelsesordenen 450 mio. kr., hvilket er på niveau med resultatet for 2009. Hertil kan komme omkostninger til eventuelle omstruktureringer.

Læs DSB’s åresregnskabsmeddelelse her :
http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/fakta/Regnskab/rsregnskab2009/

Med venlig hilsen
DSB Kommunikation

Læs mere her

Tabt gods er livsfarligt i trafikken

Business Danmark og FDM vil have gjort noget ved det stigende antal genstande, der hvert år tabes på motorvejene.

Business Danmark foreslår, at reglerne om fastsurring strammes, så det bliver lovpligtigt at dække trailere og ladvogne til med en presenning, så godset får sværere ved at falde af.
FDM vil have skærpet indsatsen for at få fjernet tabte genstande og havarerede biler med hurtigere udrykning

Begge organisationer er enige om, at der skal gøres noget nu, før det koster menneskeliv.

En tung genstand som en palle eller et tabt møbel i overhalingsbanen er naturligvis farligt i sig selv, men de farligste situationer opstår, når bilister per refleks laver pludselige undvigemanøvrer med høj fart for at undgå at ramme genstande på vejene..

– Der er alt for mange, der ikke surrer deres gods ordentlig sammen, hvilket gør, at de taber diverse ting fra deres ladvogne og trailere, når de enten kører arbejdskørsel eller privat til genbrugspladsen og sommerhuset, siger Børge Agerbæk, der er formand for Vej- og trafikpolitisk udvalg i Business Danmark.

Fik bjælke gennem ruden
Genstandene, der tabes fra bilerne på specielt motorvejene og skaber farlige situationer, omfatter alt fra stiger murerspande/baljer, cykler, paller, sofaer, tømmer og haveredskaber.

– Jeg har selv prøvet at komme kørende mod en varebil med tømmer på taget, da en bjælke på 7,5×7,5 cm tykkelse rev sig løs og fløj direkte mod mig som et projektil. Den ramte min bil med et ordentligt brag cirka 25 cm fra mit ansigt og gik lige gennem bilen. Da jeg så den komme, tænkte jeg, at mine dage var omme. Jeg tør ikke tænke på, hvad den havde ramt mig, siger Børge Agerbæk.

– Forleden talte jeg med en bilist, som kom kørende på den jyske motorvej, da den forankørende varebil tabte et stort stykke plastik. Til alt held ramte det ikke forruden, hvilket ville have gjort, at føreren ikke kunne se noget, og med en hastighed på 110 km/t kunne det have fået katastrofale følger. Det røg op under bilen og satte sig fast i hjulet, hvilket i sig selv er farligt.

Tidligere på året offentliggjorde Vejdirektoratet, at danskerne taber stadigt flere genstande på de danske veje, og det kan få alvorlige konsekvenser for de øvrige trafikanter. Den tendens vil Business Danmark gerne have stoppet.

Forslag om overdækning af trailer
Derfor foreslår Børge Agerbæk, at man gør det lovpligtigt at bruge presenning, når man kører en tur med traileren.

Og den tanke er medlem af Folketingets trafikudvalg, Karsten Nonbo (V), helt på linje med.
– Det er ved at være ret groft, og hvis det her fortsætter, så er vi nået til det punkt, hvor vi må gribe ind. Det vil jeg gerne arbejde på. For vi må konstatere, at den nuværende lovgivning om, at gods skal være forsvarligt fastgjort, ikke fungerer, selv om den i sig selv burde være fyldestgørende, siger Karsten Nonbo.

– Hvis den lov, vi har, blev overholdt, så faldt der jo aldrig noget af. Men folk kan ikke forstå, at hynderne blæser af sofaen, når man kører ud på motorvejen.

– Man kan ikke dømme for at køre med gods, der ikke er forsvarligt fastsurret, før det er røget af, for indtil da er det jo forsvarligt fastsurret.

– Hvis vi havde en lov om, at det skal tildækkes, så var det nemmere for politiet at gribe ind, og så var vi også ude over det værste svineri fra folk, der kører med haveaffald og gammelt skrammel til genbrugspladsen.

Tabt gods skal hurtigt væk
Også FDM er opmærksomme på problemet med det tabte gods. Men politisk chef i FDM, Torben Kudsk, peger på, at Færdselsloven allerede påbyder trafikanter at fastgøre godset forsvarligt.

– Var det ikke også en ide at opgradere den service, vi har på vejene Der er i forvejen tre aktører, Vejdirektoratet har kontrakt med om akut oprydning, når der tabes gods på vejene. Det er Falck, NCC og Dansk Autohjælp. Vi foreslår, at disse vejhjælpsfirmaer får kørende hjælpekøretøjer; deciderede vejhjælpspatruljer med både skiltevognsfunktion og udstyr til at bjærge havarerede køretøjer og genstande, siger Torben Kudsk.

– Der er jo stor forskel på, om de først skal til at finde nøglen til bilen, eller de allerede er ude at køre. I myldretiden går det nemt i stå, bare der vælter en orange kegle på Ring 3.

Fakta:
Færdselsloven § 82, stk. 3: Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj.

I 2009 sendte Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) 6001 gange folk ud for at fjerne blandt andet murerspande, juletræer, cykler og paller på de danske motorveje. Det er en svag stigning i forhold til året før, hvor tallet var 5954. Dermed fortsætter de seneste års tendens med mere tabt gods på vejene. I 2007 var tallet 4813 gange.

Her tabes godset: http://www.trafikken.dk/imageblob/image.asp objno=158341

Børge Agerbæk, trafikpolitisk formand i sælgernes fagforening Business Danmark 40116443.
Torben Kudsk, politisk chef i FDM. 2011 2924
Karsten Nonbo (V) 33374535

Læs mere her

Laveste antal trafikdrab siden 1930´erne

Danmark har oplevet en ny positiv rekord. I 2009 faldt antallet af ulykker i trafikken så meget, at vi nåede ned på niveauet for trafikdræbte fra 1930 erne.

Vejdirektoratet har i dag offentliggjort de præcise tal for trafikulykker i Dan-mark i 2009. Tallene, der er indsamlet fra alle Danmarks politikredse, viser, at det samlede antal af dræbte på 303 personer er det laveste siden 1930 erne.

Faldet i antal trafikdræbte fra 2008 til 2009 er 103 svarende til 25 %.

Et af de mest markante fald er hos aldersgruppen over 24 år. Her er der 81 færre dræbte. Derudover er der sket et fald for de langsomme tohjulede trafikanter både for cyklister og knallert 30.

I forbindelse med offentliggørelsen af ulykkestallene udtaler transportminister Hans Christian Schmidt:

– Det glæder mig, at de nye tal for trafikdrab peger i den helt rigtige retning. Det er en udvikling, jeg håber, vi vil fortsætte med at se også når økonomien kommer op i omdrejninger igen efter finanskrisen.

– I aftalen om en grøn transportpolitik afsatte vi 500 mio. kr. til konkrete trafiksikkerhedstiltag frem mod 2014. I 2009 og 2010 har vi allerede igangsat projekter, der skal forebygge højresvingsulykker, spøgelsesbilisme, ulykker på landeveje, ulykker som skyldes uopmærksomhed og ulykker på baneoverkørsler.

– Denne styrkede og målrettede indsats skal være med til at sikre, at den positive udvikling i 2009 fortsætter med nye rekorder for trafiksikkerheden i de kommende år.

Yderligere oplysninger om ulykkestallene kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside: http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp page=document&objno=123687

Læs mere her

Statsvejnettet 2010 – tal og fakta

Hvert år fremlægger Vejdirektoratet tal og fakta om statsvejnettet. Rapporten Statsvejnettet – Oversigt over tilstand og udvikling 2010 er netop udkommet.

Rapporten redegør for statsvejnettets udstrækning, særlige indsatsområder som fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø samt igangværende projekter og vejarbejder.

Desuden oplyses om vejcenterområder, rutenumre, udvikling i trafikken, seneste transportpolitiske aftaler, planlægning og finansiering m.m.

Rapporten kan være nyttig at orientere sig i, hvis man vil vide mere om den generelle udvikling på vejområdet i Danmark eller vil vide, hvor man kan søge information om trafiksituationen.

Læs “Statsvejnettet – Oversigt over tilstand og udvikling 2010” her

Læs mere her

Asfaltarbejdet på den sønderjyske motorvej forkortes 18 dage

På baggrund af problemerne med trafikafviklingen i forbindelse med asfaltarbejdet på den sønderjyske motorvej i foråret 2010 har transportministeren og transportforligskredsen besluttet at ændre udførelsesplanen for det resterende asfaltarbejde på strækningen, så generne for trafikanterne minimeres.

Ændringerne vil være som følger:

Belægningsarbejdet i nordgående retning mellem rampeanlæg 66 ved Christiansfeld og rampeanlæg 67 ved Haderslev Nord vil udelukkende blive udført som natarbejde. Arbejdet gennemføres i foråret 2011.
Arbejdet med vedligeholdelse af Christiansdalbroen skal af tekniske grunde udføres i én fortløbende proces seks døgn i træk i hver retning. Det er derfor ikke muligt at udføre broarbejdet alene som natarbejde. Den tid, hvor der bliver udført arbejde på Christiansdalbroen, vil Vejdirektoratet udnytte til at lave asfaltarbejde mellem rampeanlæg 67 ved Haderslev Nord og rampeanlæg 68 ved Vojens både som dag- og natarbejde, således at man er færdig med arbejdet mellem Haderslev Nord og Vojens inden for de seks døgn, der tager at udføre arbejdet på Christiansdalbroen.

Den sidste del af strækningen frem mod Ustrup vil blive udført som natarbejde, hvis erfaringerne fra asfaltarbejdet mellem Haderslev Nord og Vojens viser, at der forekommer væsentlige gener for trafikafviklingen.

Med disse ændringer reduceres antallet af dage, hvor dele af motorvejsstrækningen vil være indsnævret, med i alt 18 dage.

Læs mere her

Nyt forsøg med overhalingsforbud for lastbiler

Et nyt etårigt forsøg på Østjyske Motorvej skal sætte en stopper for de såkaldte elefantvæddeløb , hvor lastbiler foretager langvarige overhalinger til gene og utryghed for de øvrige trafikanter.

Når lastbiler foretager de såkaldte elefantoverhalinger på motorvejene, nedsætter det fremkommeligheden og skaber utryghed for de øvrige trafikanter. Derfor indleder Vejdirektoratet i december 2010 et etårigt forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på Østjyske Motorvej.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler i den forbindelse:

– Jeg synes, at det er vigtigt, at vi udnytter vores veje, således vi kan få den bedst mulige fremkommelighed for alle trafikanter. Jeg har derfor taget initiativ til at gennemføre et etårigt forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på en længere sammenhængende strækning på Østjyske Motorvej.

– Forsøget skal give os mere viden om de effekter, som et overhalingsforbud for lastvogne over en længere vejstrækning har på fremkommelighed, udnyttelsen af den eksisterende vejkapacitet og på trafiksikkerheden.

Strækningen vil være cirka 60 km lang og være fra Skærup syd for Vejle til lidt nord for tilslutningsanlæg Skanderborg V.

Forbuddet vil gælde fra kl. 06.00 til 20.00 på hverdage (mandag til fredag). Dog vil det forsat være tilladt lastbilerne at overhale et andet køretøj, hvis der lovligt kan opnås en hastighedsforskel på 20 km/t mellem lastbilen og det overhalede køretøj (eksempelvis en særtransport, der kun må køre 60 km/t.)

En arbejdsgruppe bestående af Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, 3F Transportgruppen, FDM, Rigspolitiet, Trafikstyrelsen, International Transport Danmark, Sydøstjyllands politi, Dansk Industri (DI), Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL) og Vejdirektoratet vil følge forsøget tæt.

Læs mere her

Svendborgbanen tilbage til normal køreplan igen

Fra den onsdag morgen vender trafikken på Svendborgbanen tilbage til den normale køreplan, hvilket blandt andet betyder, at der er flere tog, der standser ved Svendborg Vest i forhold til den køreplan, der har været gældende siden midten af december.

Fra den onsdag morgen vender trafikken på Svendborgbanen tilbage til den normale køreplan, hvilket blandt andet betyder, at der er flere tog, der standser ved Svendborg Vest i forhold til den køreplan, der har været gældende siden midten af december.

Overgangen til normal køreplan sker efter, at Banedanmark nu har fået udbedret de forhold, der manglede at blive udført for, at Trafikstyrelsen kunne give en permanent ibrugtagningstilladelse på Svendborgbanen.

Vi har nu fået udbedret de forhold, der manglede. Det har bl.a. drejet sig om at forbedre synligheden af skiltene og beskæring af beplantning, ligesom der har været nogle skilte, der enten har skullet fornyes eller flyttes, siger områdechef i Banedanmark Jørgen Thomsen.

Udbedringen er sket parallelt med, at Banedanmark har gennemført en jernbanesikkerhedsmæssig screening af alle overkørsler på Svendborgbanen i samarbejde med kommunerne, det lokale politi og Vejdirektoratet. En screening, der har vist, at overkørslerne på Svendborgbanen har samme sikkerhedsniveau som de øvrige overkørsler rundt om i landet.

I samarbejde med kommuner og det lokale politi vil Banedanmark på baggrund af screeningen arbejde videre på at lave en samlet plan for Svendborgbanen.

Vi vil se på, hvor det er hensigtsmæssigt yderligere at forbedre og opgradere sikkerhedsniveauet. Det kan være ved at etablere bomanlæg eller foretage tiltag, der øger synligheden og opmærksomheden ved udvalgte sikrede overkørsler, siger Jørgen Thomsen.

Banedanmark forventer, at den samlede plan for forbedringer på Svendborgbanen vil blive offentliggjort den 18. marts.

Yderligere informationer via Banedanmarks pressevagt på telefon 82 34 13 13

Læs mere her