by Webmaster -

Trafiktårnet Øst – fremtidens trafikstyringscenter for jernbane og vej

Trafiktårnet Øst, som tårner sig op på det gamle baneterræn over for Fisketorvet på Kalvebod Brygge i København, bliver et centralt knudepunkt for fremtidens trafikstyring af bane- og vejtrafik.Styring af fremtidens togtrafik
Fra det centrale kontroltårn kommer Banedanmark til at overvåge og styre fremtidens togtrafik på den københavnske S-bane og fjernbane øst for Lillebælt. I takt med, at det eksisterende signalsystem erstattes af nye signalsystemer på både fjernbanen og S-banen, kommer Trafiktårnet Øst til at spille en kernerolle i fremtidens trafikstyring af togtrafikken, som bliver mere automatiseret med de nye signalsystemer.

”Trafiktårnet Øst er en synlig milepæl i arbejdet med fremtidens jernbane. Med ibrugtagningen af kontroltårnet sker der et generationsskifte i måden at styre togtrafikken på. Vi går fra relæbaserede systemer til moderne, computerbaserede signalsystemer, der sikrer mere rettidig og stabil togdrift. Når udskiftningen af alle signaler er fuldt indfaset med udgangen af 2021, kommer det til at betyde markant færre forsinkelser, kortere rejsetid og mulighed for flere tog til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Banedanmark.

Trafikstyringen flytter gradvist ind i Trafiktårnet Øst i takt med, at de nye signalsystemer bliver rullet ud på S-banen og fjernbanen øst for Lillebælt. Allerede fra andet halvår 2016 overgår styringen af hele S-banen til kontroltårnet, mens trafikstyringen på fjernbanen gradvist flytter ind fra andet halvår 2017 og frem til 2021, i takt med at det nye signalsystem er klar til brug på de forskellige strækninger.

Når de nye signalsystemer er endelig udrullet på fjernbanen og S-banen bliver fjernstyringen af togtrafikken reduceret fra de nuværende 13 fjernstyrings- og kommandoposter på fjernbanen til to centraler – Trafiktårnet Øst i København og Trafiktårnet Vest i Fredericia.

Døgnbemandet Trafikcenter
Trafikanterne på vejene kommer også til at få glæde af det nye Trafiktårn. I et stort kontrolrum på 2. etage i Trafiktårnet har Vejdirektoratet nemlig indrettet sit nye Trafikcenter med store overvågningsskærme og den nyeste teknologi.

Herfra vil medarbejdere fra Vejdirektoratets Trafikcenter i døgndrift overvåge og styre trafikken på det overordnede vejnet.

”Vores nye Trafikcenter giver os de bedste muligheder for at hjælpe trafikanterne nemt og sikkert frem,” siger vejdirektør Per Jacobsen. ”Ved hjælp af moderne overvågningssystemer kan vi udsende hurtige og aktuelle trafikmeldinger over hele landet. Og det er også fra Trafikcentrets kontrolrum, at vi håndterer ulykker, arrangerer omkørselsruter, sørger for reparationer og i det hele taget sikrer, at trafikken glider bedst muligt ude på vejene.”

Tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet og Københavns Kommune
Som led i den bedre service til trafikanterne indgår Vejdirektoratet og Københavns Kommune et tæt samarbejde i det nye Trafikcenter.

Samarbejdet betyder, at medarbejdere fra Københavns Kommune rykker ind i Trafikcentret, hvor de skal sidde skulder ved skulder med Vejdirektoratets. Hensigten med det nye samarbejde er at skabe de bedst mulige forhold for trafikanterne i hovedstadsområdet, fortæller Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

”Der er pres på trafikken i København. En kvart million rejser ind og ud af byen hver dag, og disse pendlere skal trafikcentralen komme til gode. I København kommer vi til at have fokus på at få folk på cykler og i busser hurtigere gennem byen, mens bilisterne på indfaldsvejene ikke oplever, at rejsetiden forringes. Ved at samle kræfterne kan vi springe nogle led over og hurtigere få løst de problemer, der måtte opstå i trafikken, og det skulle gerne kunne mærkes hos slutbrugeren ude på byens asfalt.”

Overborgmester Frank Jensen tilføjer:

”København vokser, og det skaber pres på trafikken. Hver dag bruger københavnere og pendlere unødig lang tid i trafikken. Med Trafikcenteret skaber vi de bedst mulige forhold for hovedstadens trafikanter uanset om de er i bil, i bus, i tog eller på cykel.

Foruden fremkommeligheden vil trafikanter også kunne opleve den styrkede indsats på trafikinformationsområdet.

Fremover vil Vejdirektoratet og kommunen i samarbejde gøre endnu mere ud af at informere byens trafikanter på forskellige digitale platforme som Twitter, gps’er og apps og selvfølgelig i fortsat samarbejde med P4’s trafikradio.

Læs mere her

by Webmaster -

DSB uddeler kildevand til kunderne i varme tog

Klimaanlæggene i DSB s IC3-tog kan ikke følge med varmen udenfor og sætter ud. Det rammer kunderne i trafikken mellem landsdelene.

DSB har derfor besluttet at uddele gratis kildevand til kunderne i varme tog.

De mange tekniske fejl på klimaanlæggene skaber travlhed på DSB s værksteder. Gennem den seneste måned er der hver morgen kørt 96 procent tog ud af værkstederne med et fuldt fungerende klimaanlæg, men desværre har op til fem procent af anlæggene sat ud opad dagen på varme dage. Andelen af tog med vogne med et eller flere defekte klimaanlæg er altså nogen dage nået op på 11 procent.

Indledningsvis vil jeg gerne beklage, at kunderne oplever, at nogle af vores tog er varme at køre i, fordi klimaanlæggene ikke kan følge med i varmen. Vi uddeler gratis kildevand og forsøger i det omfang, det er muligt at tilbyde kunderne at flytte til pladser andre vogne i toget, hvor klimaanlægget fungerer, siger direktør for DSB Operation & Strategi Anders Egehus, der føjer til, at kunderne kan hjælpe DSB med at holde klimaanlæggene i gang.

Jeg kan kun opfordre til, at kunderne hjælper os med at holde de indvendige døre mellem kupéerne og vestibulerne (indstigningsområderne, red.) lukkede, siger han.

Vestibulerne, der er placeret ovenpå motorerne og ved siden af skorstenene, er i modsætning til kupéerne ikke klimatiserede, og når dørene konstant står åbne, sender det klimaanlæggene på overarbejde.

Problemet forværres, når vi har kunder stående i vestibulerne, og vi kunne formentlig afhjælpe nogle af problemerne ved at indføre pladsbilletkrav, men vi er på vej ind i slutningen af skolernes sommerferie, hvor mange rejser hjem, og vi kører på grund af sporarbejdet på Lillebæltsbroen færre tog end normalt, så vores vurdering er, at adgangsbegrænsning ville være til endnu større gene for kunderne. Så vil vi hellere forventningsafstemme med kunderne og på forhånd fortælle, at det kan blive varmt i toget, siger Anders Egehus.

Læs mere her

by Webmaster -

Lillebæltsbro holdes delvist åben under omfattende sporarbejde

Banedanmark går i gang med et større sporarbejde på Lillebæltsbroen fra den 29. juni. Selv om begge spor skal skiftes ud, vil broen være åben i et spor for togtrafik og vejtrafik under hele arbejdet.

Fra den 29. juni til og med den 18. august fornyer Banedanmark sporene på Lillebæltsbroen. De nuværende jernbanespor med befæstelser er fra 1960 erne og trænger til fornyelse. I alt vil 2.550 m. spor med skinner, befæstelser, skærver og sveller blive skiftet ud for at sikre togtrafikkens rettidighed, oplyser områdechef i Banedanmark, Martin Overgaard Jensen.

For at forstyrre togtrafikken mindst muligt tager vi ét spor ad gangen, så vi hele tiden kan holde åbent for togtrafik i det åbne spor. Broen vil også være åben for biler, cykler og fodgængere under arbejdet. Dog kan det i perioder blive nødvendigt at spærre den ene vejbane. Det vil vi tilstræbe sker på tidspunkter, hvor der er mindst trafik, typisk om natten, fortæller Martin Overgaard Jensen.

Reduceret togtrafik
Arbejdet på Lillebæltsbroen og lukningen af et spor vil betyde, at der køre færre tog over Lillebælt. Mod normalt fire tog i timen hver vej, vil der i dagtimerne kun køre to tog , og om aftenen og natten passerer kun et passagertog i timen hver vej samtidig med, at godstrafikken afvikles.

Mens antallet af tog mellem Odense og Fredericia på grund af broarbejdet er reduceret, benytter vi lejligheden til samtidig at foretage nogle nødvendige ombygninger ved Fredericia station. Vi ønsker at genere trafikken mindst muligt og vil arbejde i døgndrift for at blive hurtigt færdige, siger Martin Overgaard Jensen, der opfordrer passagererne til at holde øje med ændringerne på rejseplanen.dk. og på DSB.dk.

Togstøj reduceres
Selve arbejdet på broen starter med, at skinnerne på den 825 m. lange stålbro fjernes sammen med de befæstelser, som holder skinnerne fast til underlaget. Så kommer turen til skinner, sveller og skærver på betonbuefagene på land, inden området omkring sporene på stålbroen skal overfladebehandles. Herefter kan de nye befæstelser og skinner på stålbroen monteres.

De nye befæstelser har en særlig konstruktion med et indbygget lag af gummi, og vi forventer, at de vil bidrage til at reducere støjen fra togtrafikken, siger Steen Jørn Ingwersen, der er projektleder på arbejdet på broen.

På betonbuefagene udbedres betonskader og der lægges ny fugtisolering. Til sidst lægges der skærver på, inden sporene på betonbuefagene genetableres med nye sveller og skinner. For at omgivelserne ikke skal generes unødigt af støv og støj foregår en del af arbejdet på betonbuefagene i et mobilt arbejdstelt.

Yderligere information om arbejdet via Banedanmarks pressetelefon på 8234 1313.

Fakta: Togtrafik over Lillebælt fra 29. juni til og med 18. august

I dagtimerne fra 6.00 til 20.00 kører fire tog over broen i timen. Ét tog i hver retning mellem København og Kolding og èt tog i hver retning mellem København og Fredericia..

Om natten fra 20.00 til 6.00 kører ét tog i timen hver vej mellem Fredericia og Odense/København. Tog til og fra Kolding kører over Fredericia.

Regionaltog mellem Odense og Fredericia vender i Middelfart og stopper ved alle stationer

Nord for Fredericia kører togtrafikken normalt.

Læs mere her

by Webmaster -

Ny analyse af forbindelserne mellem Vest og Østdanmark

Som led i de strategiske analyser, der blev igangsat med Aftalen om En Grøn Transportpolitik i januar 2009, er der gennemført en screening af den langsigtede indretning af banekapaciteten mellem Vest- og Østdanmark.

I analysen er de enkelte strategier vurderet på et overordnet niveau i forhold til trafikale effekter, mulighederne for samtidige forbedringer af den lokale banebetjening i det østjyske bybånd, anlægsøkonomi samt potentiale i forhold til at overflytte vejtrafik til bane. Der er analyseret tre alternative løsningsmuligheder:

Lillebælt alternativet: Timemodellen mellem Odense og Århus realiseres med en kortere linjeføring og bedre banekapacitet i den nuværende korridor over Lillebælt og Vejle Fjord
Bogense-Juelsminde alternativet: Timemodellen mellem Odense og Århus etableres med en direkte linjeføring mellem Odense og Horsens via en ny fast forbindelse mellem Bogense og Juelsminde
Kattegat alternativet: Løsningen indebærer en direkte linjeføring mellem København og Århus via Kattegat og Samsø. Løsningen vil udgøre et alternativt koncept med markant kortere rejsetider mellem København og Århus, men vil ikke i sig selv indebære korte rejsetider mellem Odense og Århus.

En række forhold vil skulle afdækkes nærmere i det videre analysearbejde. Med screeningen tages der således ikke stilling til spørgsmålet om, hvordan timemodellen skal realiseres, og screeningen udgør ikke et egentligt beslutningsgrundlag.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Jeg synes det er spændende, at vi nu har modtaget denne analyse af timemodellen fra Trafikstyrelsen.

– Det er vigtigt for hele Danmark, at vi har gode og effektive forbindelser mellem landsdelene. Jeg synes, at analysen er et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan vi binder Øst- og Vestdanmark bedre sammen.

– Jeg mener også, at det nu er vigtigt nærmere at belyse sammenhængen mellem løsningsmodellen for timemodellen og mulighederne for at udvikle vejkapaciteten i Jylland.

– Jeg ser frem til at drøfte problemstillingerne med forligspartierne bag aftalen om En Grøn Transportpolitik.

Læs mere her

by Webmaster -

Ny rapport om udvidelser af den østjyske motorvej (E45)

Som led i aftalerne om En grøn transportpolitik i 2009 blev det besluttet at gennemføre strategiske analyser om den langsigtede indretning af vej- og baneinfrastrukturen. Et hovedtema i analyserne er kapacitetsbehovet for den nord-/sydgående vejtrafik i Jylland.

Der arbejdes i den forbindelse med to overordnede strategier: En videre udbygning af kapaciteten i den østjyske motorvejskorridor (E45) eller etablering af en ny midtjysk motorvejskorridor, som også kan aflaste E45. Vejdirektoratet har nu afsluttet en screening, der belyser de langsigtede anlægsmuligheder i E45-korridoren.

Screeningen omfatter desuden foreløbige beregninger af muligheden for at aflaste E45 ved andre strategier, herunder ved anlæg af en midtjysk motorvejskorridor eller en ny Lillebæltsforbindelse. Screeningen udgør ikke et egentligt beslutningsgrundlag, men vil være grundlaget for at debattere perspektiverne for det videre analysearbejde.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Udviklingen af det overordnede vejsystem i Jylland er et af de store spørgsmål for Danmarks infrastruktur for de kommende år. Det står klart, at vi står over for store udfordringer for vejkapaciteten på lang sigt.

– Jeg er glad for, at vi nu får lavet disse strategiske analyser, så vi kan få et godt grundlag for at træffe en strategisk beslutning om, hvordan vi skal indrette det jyske vejsystem i fremtiden.

Rapporten kan findes her.
Yderligere information om de strategiske analyser kan findes her.

Læs mere her

by Webmaster -

Assens Kommune peger på sydlig tunnel- eller broløsning

Pressrelease textTrafikken på den fynske motorvej er ved at nå smertegrænsen.
Ikke mindst hen over Vestfyn, er der massivt pres på motorvejen.
Folketinget har derfor foreløbig besluttet at udvide E45 fra Middelfart til Nørre Aaby med et ekstra spor indenfor en årerække. Samtidig er der politiske forhandlinger om at forlænge det ekstra motorvejsspor på Vestfyn.

Også Lillebæltsbroerne er selvsagt under pres. Faktum er, at broerne om få år rammes af daglige sammenbrud i trafikken, hvis ikke de to eksisterende aflastes. Fire muligheder for en ny bro er derfor i spil:

– Bro syd om Kolding, der udgår mellem Middelfart og Assens
– Parallelforbindelse ved siden af den ny Lillebæltsbro
– Bro nord for Fredericia
– Nordlig forbindelse mellem Bogense og Juelsminde

Fælles fodslag vigtigt
Assens Kommune anbefaler, at der etableres en udbygning af forbindelserne mellem Fyn og Jylland; enten som en bro- eller tunnelforbindelse – afhængig af den økonomiske og miljømæssige bedste løsning, der går syd om Kolding, og som udspringer lige ved kommunegrænsen til Assens.

Borgmester Finn Brunse siger om anbefalingen:

– Det er vigtigt, at de syddanske kommuner er enige om hovedsigtet i løsningen af nogle af de trafikudfordringer, der er lagt op til skal løses. Vi arbejder derfor med tre overordnede sigtepunkter nemlig en ny Lillebæltsforbindelse, timedrift med IC tog Odense – København og Odense – Århus samt en ny midtjysk motorvej med forbindelse til Billund og Herning. Da der endnu ikke er peget på en konkret Lillebæltsløsning, synes jeg, det er legitimt, at vi fra Assens Kommune peger på de fordele, der er for hele Vestfyn, ved den sydlige forbindelse. Ligeledes er det væsentligt, at fortætningen, der er omkring den nuværende Lillebæltsforbindelse, vil blive løst sammen med udvidelsen af den vestfynske motorvej.

Udviklingsrådet i Assens Kommune, der bl.a. repræsenterer det lokale erhvervsliv, er enig i, at en politisk afklaring af den overordnede infrastruktur er meget påtrængende. Arne Jakobsen, direktør for Udviklingsrådet, siger:

– En bedre infrastruktur er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft i en mere og mere specialiseret verden. I erhvervslivet ser vi derfor gerne, at politikerne både i Regionen og på landsplan snarest finder frem til en fælles holdning og løsning af den overordnede infrastruktur over Fyn. Herunder også en fælles holdning til udbygningen af forbindelserne mellem Jylland og Fyn. Med den tiltagende pendling opfordrer vi derfor til, at der på Fyn og i Regionen findes fælles fodslag om de fremtidige trafikale løsningsforslag.

Senest i 2013 beslutter Folketinget hvilken broløsning, der skal etableres fra Fyn til Jylland.

Yderligere oplysninger
Borgmester Finn Brunse, tlf. 64747372 / 25232902 eller Arne
Jakobsen, Formand for Udviklingsrådet, tlf. 63715090 / 40611414.

Læs mere her

by Webmaster -

Banedanmark i slutforhandlinger med Thales-Balfour Beatty Rail og Alstom om nye signaler i hele Danmark

Banedanmark går nu i slutforhandlinger med Thales-BBR og Alstom om at levere fremtidens signaler til hele fjernbanen i henholdsvis Vest- og Østdanmark.

Efter en hård konkurrence mellem seks prækvalificerede bydere har Banedanmark valgt at gå i slutforhandlinger med Thales-BBR (et konsortium bestående af Thales Group og Balfour Beatty Rail) og Alstom om at levere fremtidens signaler til fjernbanen – i alt næsten 3000 km. spor. En opgave, der er budgetteret til samlet set godt 15 mia. kr. De to tilbud ligger inden for budgettet med en pæn margin. De endelige priser kendes, når kontrakterne er færdigforhandlet og underskrevet.

Thales-BBR skal stå for etablering af nye signaler til de jyske jernbanestrækninger, mens Alstom skal levere signaler til jernbanestrækningerne i Østdanmark og frem til Lillebælt. Samtidig vil begge selskaber, såfremt Banedanmark skriver endelig kontrakt med dem, forpligte sig til at træde ind og levere signaler, hvis den anden leverandør mod forventning ikke kan løse sin del af opgaven.

Meget stærke bud
Vi fik i alt tolv meget stærke bud på at løse opgaven – seks i henholdsvis vest og øst. I sidste ende har vi valgt at gå i slutforhandlinger med de to leverandører, der har afgivet de samlede set økonomisk mest fordelagtige bud, siger adm. direktør i Banedanmark Jesper Hansen og fortsætter:

Thales-BBR og Alstom har solide erfaringer med at levere ERTMS-systemer, der allerede er i brug i dag rundt om i Europa, og som fra 2021 vil styre hele det danske jernbanenet.”

Det har været afgørende for Banedanmark at vælge leverandører, der er i stand til at levere en teknisk moderne løsning med afprøvet teknologi, og som samtidig med stor sikkerhed vil kunne udrulle løsningen i en hel landsdel. Derfor har leverandørernes erfaring med at levere tilsvarende systemer i drift betydet meget. Tildelingskriterierne er vægtede således, at prisen er afbalanceret over for den tekniske løsning og evnen til at gennemføre projektet til tiden og med så få gener for passagererne som muligt.

Jesper Hansen takker alle seks prækvalificerede bydere for den seriøsitet og høje kvalitet, som de har lagt for dagen i deres bud på det danske signalprogram.

Færre forsinkelser
Signalerne på fjernbanen vil følge den fælleseuropæiske signalstandard ERTMS og forventes at betyde en klar forbedring af rejseoplevelsen for togpassagererne.

Det nye system forventes at fjerne fire ud af fem forsinkelser fra signalsystemerne, som forstyrrer passagererne, og det vil betyde, at passagererne på fjernbanen i 2022 samlet set sparer ca. 790.000 timers forsinkelser.

Jesper Hansen forventer, at de endelige kontrakter for signaler langs fjernbanen underskrives senest til februar. Tidligere på året vandt Siemens opgaven med at opstille nye signaler for hele S-banen.

Læs mere her