Stefan Pichler går om bord i airberlin group som ny CEO

Tillid, samarbejde og mod til at træffe hurtige beslutninger. Stefan Pichler (57) har i dag sin første arbejdsdag som Chief Executive Officer (CEO) i airberlin. Han blev udnævnt af Board of Directors den 3. november 2014. “Jeg har med glæde påtaget mig den udfordring, der ligger i at gøre airberlin til et overskudsgivende og inspirerende flyselskab igen. Jeg vil lægge alle kræfter i opgaven og glæder mig til mit nye liv i Berlin. Vi har hvert år mere end 31 millioner tilfredse kunder, vi har et konkurrencedygtigt produkt, og vi er godt repræsenteret på de vigtigste europæiske markeder. Vores innovative medarbejdere har stor erfaring, og det vil jeg bygge på,” siger Stefan Pichler på sit første medarbejdermøde i Berlin.

Den første arbejdsuge vil være præget af mange møder med medarbejderne i Berlin, som er selskabets traditionelle hovedsæde. Desuden er der planlagt indledende politiske samtaler og møder med repræsentanter fra branchen. Allerede mandag i næste uge skal den nye CEO besøge selskabets andet hovedsæde i Düsseldorf, hvor det første punkt på dagsordenen vil være at hilse på medarbejderne.

Stefan Pichler overtager de nye opgaver med det primære mål at omstrukturere selskabet for at sikre airberlins økonomiske bæredygtighed, også på lang sigt. Ud over den økonomiske udfordring kommer medarbejderinnovation og talentudvikling til at stå i centrum for hans aktiviteter.

“Vi har brug for gensidig tillid, samarbejde, beslutsomhed, ansvarsbevidsthed og energi i hele virksomheden. Vi skal styrke kompetencer på tværs af alle niveauer. Vi skal være bevidste om vores aktuelle situation og alligevel have mod til at træffe hurtige beslutninger. Sidst, men ikke mindst, ønsker jeg en åben og ærlig kommunikation,” siger Stefan Pichler.

Stefan Pichler har været i flybranchen i 25 år og har stor erfaring i ledelsen af lavpris-, charter- og ruteflyselskaber med overskudsgivende rutenet. Indtil slutningen af januar var han ansat hos Fiji Airways, hvor han implementerede et omstruktureringsprogram, der skulle føre selskabet tilbage til positive driftsresultater.

I tiden inden Fiji Airways var han Managing Director & Chief Executive hos Jazeera Airways, hvor han havde succes med sit restruktureringsprogram og gav flyselskabet et overskud på mere end 30 procent. Som Chief Commercial Officer & Deputy CEO gjorde han i 2006 og 2007 Virgin Blue Airlines til et af verdens mest overskudsgivende flyselskaber. Samtidig grundlagde han V Australia og var virksomhedens bestyrelsesformand indtil 2009. Inden da var Stefan Pichler bestyrelsesformand i Thomas Cook AG. Desuden har han haft flere ledende stillinger hos Lufthansa, sidst som Chief Commercial Officer og bestyrelsesmedlem.

Stefen Pichler er passioneret maratonløber og har valgt Berlin som sin nye bopæl. Han overtager stillingen fra Wolfgang Prock-Schauer, der genoptager sin oprindelige funktion fra 2012 som Chief Strategy & Planning Officer.

Læs mere her

Post-Oscar til Post Danmark

Post Danmark vandt i aftes en World Mail Award, som er postbranchens svar på Oscar-statuetterne. Den store prisfest fandt sted på Radisson Blu Scandinavia i København, hvor postvirksomheder fra hele verden dystede om priser i 12 forskellige kategorier.

– Jeg er meget stolt og glad over denne internationale anerkendelse, som viser, at vi hører til i den postale superliga, og at der står international respekt omkring Post Danmarks arbejde, siger Claus Madsen, chef for Markedsudvikling i Post Danmark Erhvervskunder.

Han var med til at modtage prisen for produktet Adresseløs Flex . Den præmierede løsning gør det bl.a. muligt at sende til meget specifikke målgrupper med geografisk nøjagtighed.

Posten Norden, hvoraf Post Danmark er en del, var som det eneste postselskab nomineret i hele fem kategorier, og det var 5. år i træk, at Post Danmark vandt.

– Det er en kæmpe cadeau til virksomhedens innovationsevner og bekræfter, at vores medarbejdere er best in class , når det gælder nytænkning af produkter og ydelser, som matcher kundernes behov, siger Claus Madsen.

Derudover vandt en anden virksomhed i Posten Norden-koncernen, Strålfors, en World Mail Award for løsningen eComOne en løsning, som i Post Danmark-regi også blev præmieret i både 2008 og 2009.

Yderligere oplysninger :
Kommunikationsrådgiver Morten O. Nielsen, Post Danmark, på tlf.: 33 61 60 11.

Læs mere her

TimoCom fragtbørsen udvider TC eMap® med en tracking-funktion

Samme navn, komplet nyt indhold. TimoCom Soft- und Hardware GmbH er igen på banen med noget nyt. Ved udgangen af sidste år kom Europas førende fragt- og laderumsbørs TC Truck&Cargo® frem med en lagerbørs, som allerede fra start var Europas største. I år i juni er TimoCom klar til at offentliggøre sin næste innovation: Virksomheden har videreudviklet sit rute- og kalkulationsmodul TC eMap® og tilføjet en tracking-funktion.

Denne umiddelbart lille udvidelse, er ved nærmere betragtning noget af en sensation! TC eMap® er den første neutrale platform, som er i stand til at vise data fra forskellige telematiksystemer, som normalt slet ikke er kompatible. På den måde kan TimoCom-kunder fremover følge deres egne og fremmede køretøjer på én og samme tid. Hidtil skulle man klikke frem og tilbage blandt flere portaler og applikationer, og nu er de vigtigste europæiske telematikudbydere sammenfattet på overskuelig vis i én applikation. Også møjsommelige og tidskrævende telefonopkald hører fortiden til.

Kompletløsning til transportbranchen
Det nye TC eMap® er yderst effektivt. Ud over den nye trackingløsning er kalkulations- og ruteplanlægningsværktøjet fortsat en fast del af modulet. Med det nye TC eMap® er TimoCom nu for alvor en “alt-i-én”-udbyder. Med sine tre onlineplatforme til henholdsvis spotmarkedet, kontraktmarkedet og lagerarealer af enhver slags afdækker virksomheden fra Düsseldorf det komplette behov for handelsmuligheder inden for transportbranchen. Denne samlede pakke viser tydeligt, at de, der ønsker at arbejde effektivt samt tids- og omkostningsbesparende i transport- og logistikbranchen, finder alt, hvad de behøver hos TimoCom.

Yderligere informationer om TimoCom finder du på www.timocom.dk.

Læs mere her

Danmarkshistoriens største udbud af buskørsel sænker priserne

Det største udbud af buskørsel i Danmarks historie sænker prisen per køreplantime med fire procent

Det største udbud af buskørsel i Danmarks historie er netop afgjort. Udbuddet, som kommer fra Trafikselskabet Movia, omfatter ca. en fjerdedel af den kollektive bustrafik i Østdanmark og medfører markante ændringer, hvor mange buslinjer overgår til et nyt busselskab. Udbuddet har været præget af stor konkurrence, og det afspejler sig i priserne. Samlet set er prisen per køreplantime, dvs. den gennemsnitlige pris for at have en bus på gaden i en time, nemlig faldet med fire procent i forhold til priserne i det udbud Movia afgjorde sidste år. Det svarer til en besparelse på 30 kr. per køreplantime.
Vi er meget tilfredse med udfaldet af det her udbud. Det har været vigtigt for os at lave et udbud, der gav mest mulig konkurrence og at udbyde kørslen på en måde, hvor både store og små busselskaber havde mulighed for at byde. Det er lykkedes rigtig godt. Der har været lige så mange bydere, som vi håbede på og det afspejler sig i prisen, siger Movias kontraktchef Søren Englund.
Derudover er prisen et udtryk for, at vi har været gode til at sammensætte et udbud, hvor busselskaberne har mulighed for at udnytte busserne effektivt, ved at hver bus er ude at køre det meste af tiden, siger han.

Flere kunder udløser flere penge
Når busselskaberne byder ind med kørsel, skal de angive hvor høj en kvalitet, de mener at kunne levere, herunder hvor stor en kundetilfredshed, de mener at kunne få. Og aldrig før har selskaberne budt ind med så høje kvalitetsmål som denne gang.
Det viser, at busselskaberne har et øget fokus på kunderne, og det er positivt, siger Søren Englund.
På de kontrakter, der omfatter centrale linjer med et stort kundepotentiale, er kontrakterne denne gang udformet, så busselskaberne ikke er garanteret en lige så høj betaling som tidligere. Til gengæld har de mulighed for at øge indtjeningen, hvis antallet af passagerer stiger.
Vi har positive forventninger til kontrakter, hvor busselskabernes økonomiske incitament til at gøre det godt øges. Derfor regner vi med, at de vil bidrage positivt til passagerudviklingen og tilfredsheden blandt passagererne, siger Søren Englund.

To nye selskaber bydes velkommen
Med det nye udbud bydes to nye mindre busselskaber velkommen. Det drejer sig om Anchersens Rute ApS, der har vundet kørslen på syv af Movias linjer i København og omegn. Anchersen Rute ApS udfører i dag kørsel med servicebusser, men er ny aktør ift. den almindelige buskørsel.
Det andet nye busselskab er Handicap Befordring A/S, som har vundet kørslen på 13 linjer fortrinsvis i Køge og i Høje Taastrup. Handicap Befordring A/S udfører i dag kørsel for Movia Flextrafik, men er ligeledes ny aktør ift. almindelig buskørsel.
Vi er glade for at kunne byde velkommen til to nye selskaber. Vi tror på, at det både er godt for konkurrencen og for innovationen i branchen, at der kommer nye aktører til, siger Søren Englund.
Udbuddet omfatter 1,2 mio. køreplantimer, 59 buslinjer og 337 busser.
På grund af udbuddets størrelse træder kontrakterne i kraft på tre forskellige tidspunkter den 23. oktober 2011, den 11. december 2011 og den 1. april 2012.

Faktaboks – hvem vandt kørslen
Movias linjer i København, Frederiksberg og i Københavns omegn 2A, 82N, 6A, 83N, 150S, 173E, 20E, 95N, 350S, 81N, 18, 40, 26, 85N, 68, 147, 156, 157, 158 og 159 skal fortsat køres af Arriva Skandinavien A/S. Herudover overtager Arriva Skandinavien A/S Movias linjer i København og i Københavns omegn 1A, 200S, 130, 134, 135 og 161, som i dag køres af City-Trafik A/S.
Movias linjer i København og i Københavns omegn 500S, 153E, 154E og 160 skal fortsat køres af City-Trafik A/S. Herudover overtager City-Trafik A/S Movias linje 13 i København og i Københavns omegn, som i dag køres af Arriva Skandinavien A/S, men afgiver som nævnt ovenfor linjerne 1A, 200S, 130, 134, 135 og 161 til Arriva Skandinavien A/S.

Læs mere her

Stærk duo sætter turbo på offentlige indkøbsbesparelser

Det førende konsulenthus og den førende it-leverandør går sammen om at skabe milliongevinster for kunderne gennem bedre indkøbsstyring. It-løsning fra SAS Institute kombineret med Valcons konsulentstyrke er hjørnestenene i et nyt samarbejde med nordisk perspektiv.

Vores kunder realiserer markante besparelser, når vi samarbejder om indkøbsoptimering. Konsulenthonoraret bliver tilbagebetalt tre til ti gange på det første år . Sådan siger direktør Stig Jessen fra Valcon om at optimere indkøbene i samarbejde med offentlige kunder i Danmark. Og nu går SAS Institute og Valcon sammen om at realisere de store gevinster for kunderne ved at effektivisere indkøb. Samlet har de to ledende aktører på dette marked over 60 kunder. Deres rådgivning og analyse baserer sig på data om indkøb for mere end 400 mia. kr, hvilket er en betragtelig del af alle offentlige organisationers indkøb. Tidligere gik de to aktører til markedet med hver sin tilgang til kunderne, men fremover vil de samarbejde, og Valcon vil fokusere på konsulentydelsen og SAS Institute på it-løsningen.

Fuld fart på udvikling

-Partnerskabet kombinerer markedets bedste hjerner på området med den mest omfattende analytiske it-løsning, siger direktør Jesper Kirk fra SAS Institute. Vi er allerede i fuld gang med at udvide SAS Indkøbsanalyse med nye analytiske muligheder, og vi har netop lanceret et nyt modul til ledelsesinformation som en del af løsningen. Vi investerer helt målrettet for at skabe den bedste og mest avancerede løsning på området, og med Valcons stærke indkøbskompetence med ved bordet, får vores kunder større værdi ud af it-løsningen og samarbejdet med os.

De store besparelser opstår, fordi it-løsningen kan analysere kundens faktiske indkøbsadfærd helt ned på varelinjer og pris. Det åbner blandt andet op for at udnytte indkøbsaftaler bedre, samle indkøb hos færre leverandører og sikre at man ikke betaler for meget for varerne. Den offentlige sektor har klogt valgt at få alle leverandører til at sende elektroniske fakturaer, og her opstår et exceptionelt stærkt datagrundlag, som man kan analysere og bruge til at spare millioner af kroner.

No cure no pay

-Vi er så sikre på at kunne realisere gevinster i samarbejde med vores kunder, at vi gerne tager en seriøs dialog om at levere både it-setuppet fra SAS Institute og konsulentdelen fra Valcon efter en no-cure-no-pay-model, fastslår Stig Jessen fra Valcon. -Resultatskabelsen kommer i land meget hurtigt, fordi SAS-løsningen er en cloud-løsning, hvor kunden blot afleverer data til SAS Institute og hurtigt får resultaterne leveret som en service. Kunderne undgår dermed selv at skulle etablere og drifte et it-setup. De kan i stedet stille spørgsmål og sparre med kompetente folk hos SAS Institute og Valcon.

Valcon og SAS Institute vil som led i det nye partnerskab hjælpe kunderne med at overføre de bedste indkøbs-ideer og lære af hinanden. Denne erfaringsudveksling foregår i brugergrupper med fast frekvens, nyhedsbreve og et ledelsesorienteret årligt seminar. Blandt kunderne finder man bl.a. Odense Kommune, som har nået mål om at spare tre-cifrede millionbeløb på en kort årrække. Foruden Danmark ser Valcon og SAS Institute et stort potentiale i resten af Norden.
Stort potentiale

-Virksomheder i den semi-offentlige sektor, virksomheder i den private sektor og offentlige aktører i de øvrige nordiske lande kan drage nytte af disse løsninger og kompetencer. Også uden et helt så perfekt og omfangsrigt datagrundlag som en dansk kommune, kan man komme langt med at analysere og optimere sine indkøb, siger Jesper Kirk fra SAS Institute.

Årsagerne til, at offentlige aktører i disse år kan sætte turbo på indkøbsbesparelserne, er, at datagrundlaget er forbedret, og at organisationerne er parate til at fokusere på indkøbsoptimering ud fra en holistisk betragtning. Samtidig er hele den offentlige sektor både i Danmark og i andre lande – præget af en meget stærk effektiviseringsdagsorden.

-Besparelser på indkøb koster ikke service og koster ikke varme hænder, og derfor er de særligt velkomne og attraktive for lederne i den offentlige sektor. Sparer man på indkøbet, så er man i gang med at levere mere for mindre, og det er alle jo stærkt interesserede i, siger Stig Jessen.

Om SAS Institute
SAS Institute er markedsleder på software og service inden for business analytics og er den største uafhængige leverandør inden for business intelligence. SAS hjælper over 50.000 kunder med at styrke forretningen og træffe bedre beslutninger. Selskabet har 1300 kunder i Norden og Baltikum og har kontorer i København, Skanderborg, Stockholm, Oslo, Stavanger, Helsinki, Riga og Vilnius. Siden 1976 har SAS Institute leveret The Power to Know® .

Om Valcon
Valcon er et konsulenthus med skandinavisk afsæt og global rækkevidde. Valcons lokale tilstedeværelse og indsigt dækker Danmark, Sverige, Norge, Indien, Kina og Østeuropa. Konsulenter fra Valcon hjælper med at håndtere såvel strategiske som operationelle udfordringer inden for vækst, effektivitet, innovation, globalisering og transparens. Foruden nogle af de skarpeste og mest erfarne managementkonsulenter favner Valcon et team af garvede områdespecialister. Alle med dybe kompetencer inden for deres respektive funktionsområder, opbygget gennem imponerende karrierer på den anden side af skrivebordet og ude på gulvet. Valcon tror på, at de bedste resultater vokser ud af en direkte og ligefrem dialog. Af et åbent samarbejde. Og af et skarpt fokus på at skabe reelle løsninger på reelle udfordringer.

Læs mere her

En stærk forbindelse igennem 25 år

Direktør Per Mikkelsen kan fejre 25 års jubilæum hos VBG i Ejby samtidig med sin 50 års fødselsdag.

Vi kender ham som direktør for VBG Group Sales A/S, som formand for opbyggergruppen hos Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) samt som manden bag Vestfyn Trækker, der er blandt Skandinaviens største udendørs transportudstillinger. A Strong Connection en stærk forbindelse er VBG s slogan, og sådan er der givetvis også mange kunder og samarbejdspartnere, der ser Per Mikkelsen, et af transportbranchens kendte ansigter. Nu fejrer han 25 års jubilæum og 50 års fødselsdag.

Per Mikkelsen trives godt med sine mange roller som bl.a. virksomhedsleder, branchetalsmand, salgs- og markedsføringsspecialist og messearrangør. Det er sjovere at gå på arbejde, når der ikke er gråzoner. Hos VBG sætter vi som markedsleder sikkerhed og kvalitet i højsædet. Vi vil hellere sige nej til en ordre end gå på kompromis med vores værdier. Det har jeg det fint med, siger direktøren, der hos VBG har fundet sin rette hylde. VBG er konstant i front med nyskabende produkter, der bidrager til øget produktivitet og sikkerhed. Samtidig har vi et ansvarligt samfundssyn, som bl.a. kommer til udtryk ved et større fokus på trafiksikkerhed end på indtjening. Ikke ét af vores produkter kan sælges alene med prisen som argument.

Opflasket med transportbranchen

Som søn af en vestjysk vognmand er Per Mikkelsen i høj grad opflasket med transportbranchen. Selvom transporterhvervet de seneste år har haft store udfordringer, har han overordnet et positivt billede af udviklingen i branchen, siden han blev ansat hos VBG. Vognmændene er blevet større og mere effektive, og der er blevet truffet gode politiske beslutninger til gavn og glæde for branchen og samfundet, fx om modulvogntog og større tonnage. Samtidig oplever jeg et rigtig godt sammenhold og samarbejde, hvilket bl.a. kommer til udtryk igennem det kontinuerlige fokus på at højne standarderne på fx sikkerhedsområdet.

Den affolkning af transportbranchen, der er sket under de seneste års stormvejr, oplever Per Mikkelsen som en af sektorens største udfordringer lige nu. Mange personligheder med stor erfaring og kompetence har forladt branchen. Derfor skal vi gøre vores yderste for at tiltrække unge med holdning og engagement, siger Per Mikkelsen. Han lægger ikke skjul på, at arbejdet for ham er en livsstil.

Jeg synes stadig efter 25 år, at det er sjovt at være hos VBG. Ikke to dage er ens. Særlig spændende er det at følge innovation og udvikling. At se, hvordan nye produkter hjælper vognmænd og chauffører til en sikrere og mere effektiv arbejdsdag.

Derudover handler det ifølge Per Mikkelsen om at være åben og turde tænke i nye baner. Det er vigtigt for resultater og jobtilfredsstillelse. Vanedyr bliver jeg aldrig. Det kommer fx til udtryk, når jeg altid prøver at finde en ny, alternativ rute i bilen på vej til at besøge en kunde.

Fra lagermand til direktør

Per Mikkelsen er uddannet elektriker og flyttede efter en tid i familievirksomheden til Aarhus, hvor han studerede økonomi og markedsføring. Siden ansættelsen i 1986 har han haft fire forskellige jobfunktioner hos VBG: lagermand, salgskonsulent, salgschef og adm. direktør. Sidstnævnte post overtog han i 2008 fra Freddy Elbæk. Per Mikkelsen bor i Åbjerg ved Brenderup Fyn sammen med fru Susanne, som han har børnene Anne og Alexander med. Fritiden går ud over med familien bl.a. med foreningsarbejde, løb og cykling.

VBG markerer Per Mikkelsens jubilæum med en reception for kunder, samarbejdspartnere og venner af huset, der afholdes fredag den 2. september 2011 fra kl. 13 til 16 på Fjelsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby. Forudgående tilmelding kan ske til preben.bogh@vbggroup.com.

###

Billedtekster

Foto 1: Per Mikkelsen kan fejre 25 års jubilæum hos VBG i Ejby samtidig med sin 50 års fødselsdag.

Foto 2: Med sine roller som direktør for VBG i Danmark, formand for SKAD s opbyggergruppe og messearrangør er Mikkelsen et af transportbranchens mest kendte ansigter.

Foto 3: Direktøren er ikke bleg for at trække i arbejdstøjet. Til højre i billedet ses han i aktion på VBG s værksted i Ejby.

Foto 4: Mikkelsen har udviklet Vestfyn Trækker fra et regionalt arrangement til en af Skandinaviens største transportudstillinger. Her ses han med Bendt Bendtsen på årets messe.

Billederne kan hentes i højopløselige versioner fra www.epicent.dk/vbg.html

Læs mere her

CPH årets højdespringer i ny image analyse

Københavns Lufthavn er gået 54 pladser frem i Berlingskes Image analyse 2012. Imponerende lyder det om springet i analysen, der omfatter 140 af de største danske virksomheder.

Årets højdespringer i Berlingske Nyhedsmagasins Image analyse er Københavns Lufthavn, der går frem fra nummer 88 til 34. CPH springer især højt på parametre som kvalitet, kommunikation, ledelse og innovation.

En imponerende stigning med hele 54 pladser. Bort er fejet sidste års placering, der var præget af mediesager bl.a. om manglende skattebetaling hos de internationale ejere, skriver Berlingske Nyhedsmagasin.

Flot af CPH
Det konstateres, at lufthavnen har kunnet svare igen på kritikken . Og det er flot, lyder vurdering fra Palle Kinke Hansen, administrerende direktør i IFO, Instituttet for Opinionsanalyse.

Faktisk er det et særsyn at se en virksomhed komme så hurtigt og så kraftigt tilbage efter et så stort tab, siger han til Berlingske.

Københavns Lufthavns administrerende direktør Thomas Woldbye mener, at imageanalysen også afspejler den udvikling, CPH har gennemgået det seneste år og ikke mindst den nye strategi lufthavnen har lagt frem.

Der er blevet kvitteret for virksomhedens høje kvalitet og vores klare mål om at fastholde og udvikle positionen som Nordeuropas trafikknudepunkt og det i en tid med særdeles skarp konkurrence mellem de europæiske regioner om flyruter og vækst, siger Thomas Woldbye.

På rette vej
Image analysen bliver til ved at flere end 3.600 erhvervsledere giver hinanden karakter på ni på forhånd definerede parametre.

At springe 54 pladser frem på listen er naturligvis noget virksomheden og ikke mindst medarbejderne kan være stolte af. Vi er på rette vej og det skulle gerne afspejle sig i en endnu bedre placering næste år, siger Thomas Woldbye.

Læs mere her

Danmarks største transportmesse åbnes i dag af Kristian Pihl Lorentzen

Vestfyn Trækker åbnes i år af trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), der netop har begået et idéoplæg til styrkelse af transportbranchens konkurrenceevne.
Vestfyn Trækker åbnes i år af trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), der netop har begået et idéoplæg til styrkelse af transportbranchens konkurrenceevne.

I dag åbner transport- og logistikudstillingen Vestfyn Trækker, der er årets største begivenhed af sin art. Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) holder den officielle åbningstale kl. 13.

Der er fuldt hus på den udendørs transport- og logistikudstilling Vestfyn Trækker i Ejby, som i år afholdes fra den 1. til 3. juni. Det oplyser VBG GROUP, der står bag messen. 130 standpladser er afsat, hvilket er flere end nogensinde før, og vi står oven i købet tilbage med en lang venteliste, siger Per Mikkelsen, der er direktør for VBG i Danmark.

Messearrangørerne har i år oplevet, at transportvirksomheder booker stande udelukkende med henblik på at rekruttere chauffører og underleverandører. Heldigvis har nogle transportfirmaer atter fået travlt og behøver ekstra kapacitet, lyder det fra Per Mikkelsen.

En af de nye udstillere er Frode Laursen-koncernen, som med 1.400 ansatte er blandt Nordens største og hurtigst voksende udbydere af one-stop-logistik inden for bl.a. dagligvarer. Vi får behov for at indsætte 10-20 ekstra biler i Danmark og Sydsverige og ser Vestfyn Trækker som et ideelt sted at profilere vores partnerkoncept, der giver mulighed for at køre for os som selvstændig vognmand med minimale økonomiske risici, fortæller personalekoordinator Jan Andersen.

Mange produktnyheder

Per Mikkelsen oplever, at udstillerne siden 2011-messen har haft stort fokus på innovation og således i år kan fremvise mange nye produkter. Som eksempel nævner han VBG s egen stand, hvor man ud over vogntog med det automatiske koblingssystem MFC samt indbygningsmuligheder til køretøjer med kort overhæng kan præsentere en række innovative produktnyheder.

Det drejer sig bl.a. om en ny 50 mm kobling samt et kompakt trækbjælkesystem. Desuden fremvises en automatisk smøre- og renseenhed til montering på koblinger, siger Per Mikkelsen. Han forventer, at også de nye regler for totalvægt og akseltryk, der trådte i kraft i sommeren 2011, vil komme i fokus på messen.

Venstre vil redde 8.000 arbejdspladser i transportbranchen

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, kan se tilbage på 8.000 mistede arbejdspladser i transporterhvervene på blot fire år, når han i dag åbner Vestfyn Trækker.

Branchen dækker 1 % af den danske økonomi og arbejdsstyrke; og vi risikerer at miste yderligere 8.000 jobs over de næste 10 år med deraf følgende milliardudgifter til bl.a. dagpenge og aktivering, hvis ikke det lykkes at dæmme op for udviklingen. Problemet er først og fremmest, at vejtransporten i stigende grad udføres af udenlandske selskaber og chauffører, vurderer ordføreren, der netop har udarbejdet et oplæg til styrkelse af produktiviteten og konkurrenceevnen i det danske vejtransporterhverv.

Siden 2000 er branchens produktivitet faldet med 30 %. En del af forklaringen skal findes i, at vi politikere pålægger danske vognmænd flere omkostninger og mere bureaukrati end deres udenlandske konkurrenter. Derfor har Venstre foreslået, at der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg, der skal afdække de konkrete årsager til tabene af produktivitet og konkurrenceevne. Udvalgets arbejde bør bl.a. omfatte en kortlægning af vejgodstransportens betydning, EU s regler og deres implementering samt omfanget af særlige nationale regler, siger Pihl Lorentzen.

Han oplyser, at transportminister Henrik Dam Kristensen har taget positivt imod forslaget og lovet, at opgaven bliver forankret i Vejtransportrådet med henblik på fremsættelse af en række konkrete anbefalinger inden årets udgang.

Vestfyn Trækker Transport & Logistik, der afholdes ved motorvejen i Ejby, har igennem en årrække været Danmarks mest besøgte udendørs transportudstilling. På messen kan man opleve alle væsentlige lastbilmærker, ligesom udstillerlisten tæller en lang række opbyggere og forhandlere af øvrigt materiel. Desuden deltager mange udbydere af periferiprodukter og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier.

Knap 7.000 besøgte udstillingen, da den senest blev afholdt. 2012-messen afvikles fra den 1. til 3. juni fredag fra kl. 10 til 15, lørdag fra 9 til 17 og søndag fra 9 til 16. Den officielle åbning forestås af trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) fredag kl. 13.

Læs mere her

Fuldt hus på årets største transportudstilling fra fredag den 1. juni

130 stande er nu besat på transport- og logistikudstillingen Vestfyn Trækker, hvilket er flere end nogensinde før. Nogle af udstillerne er sågar transportvirksomheder, som atter har fået travlt og derfor søger chauffører og underleverandører.

Der bliver fuldt hus på den udendørs transport- og logistikudstilling Vestfyn Trækker i Ejby, som i år afholdes fra den 1. til 3. juni. Det oplyser VBG GROUP, der står bag messen.

Alle 130 standpladser er nu afsat, og vi står oven i købet tilbage med en lang venteliste. Der kan eventuelt etableres yderligere tre små pladser i teltgaden; men der er desværre ikke mulighed for flere regulære stande, siger Per Mikkelsen, der er direktør for VBG i Danmark.

Messearrangørerne har i år oplevet, at transportvirksomheder booker stande udelukkende med henblik på at rekruttere chauffører og underleverandører. Heldigvis har nogle transportfirmaer atter fået travlt og behøver ekstra kapacitet, lyder det fra Per Mikkelsen. En af de nye udstillere er Frode Laursen-koncernen, som med 1.400 ansatte er blandt Nordens største og hurtigst voksende udbydere af one-stop-logistik inden for bl.a. dagligvarer.

Vi får behov for at indsætte 10-20 ekstra biler i Danmark og Sydsverige og ser Vestfyn Trækker som et ideelt sted at profilere vores partnerkoncept, der giver mulighed for at køre for os som selvstændig vognmand med minimale økonomiske risici, fortæller personalekoordinator Jan Andersen.

Mange produktnyheder

Per Mikkelsen oplever, at udstillerne siden 2011-messen har haft stort fokus på innovation og således i år kan fremvise mange nye produkter. Som eksempel nævner han VBG s egen stand, hvor man ud over vogntog med det automatiske koblingssystem MFC samt indbygningsmuligheder til køretøjer med kort overhæng kan præsentere en række innovative produktnyheder.

Det drejer sig bl.a. om en ny 50 mm kobling samt et kompakt trækbjælkesystem. Desuden fremvises en automatisk smøre- og renseenhed til montering på koblinger, siger Per Mikkelsen. Han forventer, at også de nye regler for totalvægt og akseltryk, der trådte i kraft i sommeren 2011, vil komme i fokus på messen.

Vestfyn Trækker Transport & Logistik, der afholdes ved motorvejen i Ejby, har igennem en årrække været Danmarks mest besøgte udendørs transportudstilling. På messen kan man opleve alle væsentlige lastbilmærker, ligesom udstillerlisten tæller en lang række opbyggere og forhandlere af øvrigt materiel. Desuden deltager mange udbydere af periferiprodukter og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Knap 7.000 besøgte udstillingen, da den senest blev afholdt.

2012-messen afvikles fra den 1. til 3. juni fredag fra kl. 10 til 15, lørdag fra 9 til 17 og søndag fra 9 til 16. Den officielle åbning forestås af trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) fredag kl. 13.

Læs mere her

Diversity Games vinder European Innovation Award fra DB Schenker Logistics

To medarbejdere i Sverige vandt den første European Innovation Award fra DB Schenker Logistics for et HR-spil, de har udviklet med henblik på bekæmpelse af diskrimination i hverdagen. Andenpladsen blev tildelt en marketingtoolbox, og tredjepladsen gik til et særligt elektronisk dokumenthåndteringssystem. Et panel af dommere, bestående af europæiske regionale direktører fra DB Schenker, valgte vinderne ud fra en top 10-liste af mange gode forslag. Medarbejdere fra mere end 30 europæiske nationale selskaber deltog i konkurrencen, som blev lanceret af landtransportdivisionen. I alt er 28 innovationer blevet nomineret og vurderet af DB Schenkers kunder og eksterne jurymedlemmer.

“Som en del af vort innovation-management er vi på udkig efter idéer, der yderligere styrker vort netværk, og som kan anvendes på andre områder,” forklarede Karl Nutzinger, medlem af Schenker AG s bestyrelse og ansvarlig for landtransport, i sin tale ved prisoverrækkelsen på Zeche Zollverein i Essen. “Mange af de idéer, der er udviklet af DB Schenker, er nu standard i branchen. Vi går målrettet efter nyskabelser, som giver os mulighed for at skille os ud fra konkurrenterne, og som også gavner vore kunder. Samtidig viser vi, at innovative ændringer i vore netværksprocesser er en vigtig del af vor virksomhedskultur.”

“Vi er meget stolte over, at Region North havde hele 4 forslag med i top 10 og endda vandt. Det har været en spændende proces at starte op, og med afsæt i de strukturer, vi har bygget op, er vi sikre på, at forslagene til næste års prisuddeling vil have samme kvalitet, siger Poul Skovgaard, innovationskoordinator for Region North. Regionen omfatter 6.600 medarbejdere i Sverige, Norge, Danmark, Storbritannien og Irland.

Konkurrencen blev introduceret sidste år af den europæiske ledelse som et nyt element i innovation-management. Ulla Ahrlin og Yvonne Prokopek kom op med idéen om på underholdende måde at øge opmærksomheden på hverdagens diskriminationer på arbejdspladsen. Deres idé, som de modtog EUR 15.000 for, er allerede implementeret i DB Schenker Logistics’ svenske selskab. Thorsten Meffert blev tildelt EUR 10.000 for sin marketingtoolbox, som allerede bruges som salgsværktøj i den tyske organisation. Radim Chval modtog en pris på EUR 5.000 for det i Østrig implementerede dokumenthåndteringssystem.

Ledere fra hele Europa deltog i præsentationen af de ti bedste innovative idéer, for at vurdere, hvordan løsninger, der havde vist deres værd i andre lande, kan anvendes i hele Europa. De indsendte forslag inkluderede smarte løsninger for temperaturregulerede transporter, trackingløsninger, betalingsløsninger for online-køb, ny trainee-udvælgelsesprocedure samt Raubox, der allerede har modtaget European Packing Award.

Fotos: Links findes på DB Schenkers danske hjemmeside

Læs mere her