by Webmaster -

26 nye el-lokomotiver skal styrke togdriften

DSB’s bestyrelse har godkendt et beslutningsoplæg om indkøb af 26 nye el-lokomotiver. Lokomotivernes hovedopgave bliver at trække dobbeltdækkervognene og køre regionaltrafik på Sjælland. Dermed afløser de ME diesellokomotiverne, hvilket både vil gavne miljøet og driftspålideligheden. De nye lokomotiver skal være standardmateriel og dermed velafprøvede i drift.”Med indkøbet af el-lokomotiver tages det første skridt til at udfase de aldrende ME-diesellokomotiver samt at reducere afhængigheden af IC2 og IC4-togsættene i fremtiden. Sammen med de langsigtede planer om indkøb af nye el-togsæt er det nu muligt at planlægge en kontrolleret udfasning af IC2- og IC4-togene. Ud fra vores driftserfaringer må vi konkludere, at IC4 ikke bliver grundstammen i den danske togtrafik, men vil være en del af løsningen, frem til elektrificering af skinnerne er gennemført”, siger bestyrelsesformand i DSB Peter Schütze.

”Det er et vigtigt oplæg bestyrelsen har godkendt. Indkøbet af el-lokomotiver er første skridt i en proces, der skal sikre DSB moderne el-drevet materiel til at løfte fremtidens trafikale udfordringer”, siger Flemming Jensen, adm. direktør i DSB.

DSB vurderer, at virksomheden med den tilfredsstillende likviditetsmæssige situation og baseret på den indgåede trafikkontrakt med staten kan finansiere de nye el-lokomotiver uden statslig finansiering. Herudover er DSB godt rustet til indkøb af de fremtidige el-togsæt.

Transport og Bygningsminister Hans Christian Schmidt bakker om den planlagte investering: ”Nye el-lokomotiver vil komme kunderne til gavn og styrke driften og rettidigheden på skinnerne. Samtidig vil jeg understrege, at det er glædeligt, at DSB er kommet så godt økonomisk på fode igen, at selskabet kan gennemføre sådanne investeringer uden særlige tilskud fra staten”.

Udbuddet af de nye el-lokomotiver forventes gennemført i efteråret 2016 med henblik på at kunne sætte de første lokomotiver i drift fra starten af 2020.

Læs mere her

by Webmaster -

Aalborg Havn hjælper lastbilerne hurtigere på motorvejen

En ny trafikløsning, der løbende viser den hurtigste rute væk fra havnen og ud til motorvejen, skal afhjælpe de stigende trængselsproblematikker på både Aalborg Havn og i Aalborg Øst. Med løsningen håber havnen samtidig at kunne inspirere andre virksomheder til at tænke i smarte logistiske løsninger og servicer. Tæt trafik og trafikale flaskehalsproblemer er i dag et stigende problem for mange virksomheder i den østlige del af Aalborg. Aalborg Havn, hvor flere end 10.000 personer hver dag færdes, har implementeret en ny trafikløsning, som hjælper havnens brugere med at komme hurtigere væk fra havneområdet og ud på motorvejen som muligt.

Løsningen som havnen anvender, måler ved hjælp af 31 Bluetooth sensorer, der er monteret langs vejene, køretiden for de forskellige ruter og sparer trafikanter for forsinkelser.

“Stigende aktivitet giver stigende trængsel, og det mærker vi i form af trængsel på vejene til og fra havnen. Ofte kan du spare relativt mange minutter ved at køre den rigtige vej, og ved at give trafikanterne information omkring køretiderne kan vi gøre det lettere for dem at begå sig på havneområdet og slippe for eventuelle køer og spildtid,” fortæller Mette Schmidt, teknisk chef for Aalborg Havn.

Løsningen hedder BlipTrack og er leveret af nordjyske Blip Systems, der udfører beregningerne sammen med rådgivningsvirksomheden Cowi. Trafikmålingerne skal ikke kun afhjælpe den nuværende trængselsproblematik – de er også del af en mere langsigtet plan om at lette trafikken i Aalborg Øst. Når det nye universitetshospital står færdigt i 2020, vil omkring 13.000 ekstra biler benytte nogle af de samme veje, så muligheden for at kunne vælge alternative ruter er vigtig.

“Hvis vi kan bruge teknologien til at gøre tingene lidt smartere og lidt mere intelligente, synes vi, at vi skal gøre det,” siger Mette Schmidt.

Aalborg Havn håber, at trafikinformationerne kan blive startskuddet til, at flere vælger at tilbyde lignende servicer. Mange virksomheder og trafikanter vil med fordel have glæde af disse informationer, eksempelvis ved lufthavne, indkøbscentre, stadions, hvor trafikken er tæt.

Trafikanterne kan allerede nu gå ind på Aalborg Havns hjemmeside, hvor de aktuelle køretider mellem havnen og motorvejen løbende opdateres. Aalborg Havn planlægger desuden at formidle køretiderne på fysiske tavler ved udkørselsvejene til havneområdet.

Læs mere her

by Webmaster -

Jernbanen er tilbage i form

Otte års arbejde med både at afvikle et opsparet vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb på det statslige jernbanenet er nu tæt på målstregen med de sidste fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg samt en række mindre arbejder på Kystbanen. Banedanmark lægger i de kommende måneder sidste hånd på arbejdet med at indhente mange års fornyelsesefterslæb på jernbanen. Dermed afslutter Banedanmark otte års arbejde med at bringe jernbanesporet tilbage i form efter det vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb, der var blevet opbygget over en lang række år.

”Der har fra politisk side været investeret massivt i jernbanen, og effekten af, at jernbanen nu er tilbage i form, kan også mærkes for passagererne ved, at togene nu kører med en rekordhøj rettidighed. Vi har nået en markant milepæl, og med de kommende års udskiftning af de gamle signalanlæg vil der komme endnu færre forsinkelser,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Efterslæb på broer og spor
Tilbage i 2006 besluttede Folketinget med ”Aftale om trafik for 2007” at give en merbevilling på 4,7 mia. kr. til jernbaneområdet efter en periode i 2005-2006 med mange problemer og forsinkelser. Heraf var de 3,3 mia. kr. øremærket til at indhente efterslæb på fornyelse og vedligehold af banen. Vedligeholdelsesefterslæbet blev som planlagt indhentet i 2009.

Målet om indhentelse af fornyelsesefterslæbet med udgangen af 2014 bliver nået med sommerens fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg, der udføres samtidig med anlæggelsen af dobbeltsporet mellem Vamdrup-Vojens, som er klar i 2015. Ligeledes udføres der i år mindre vedligeholdelsesarbejder på Kystbanen.

I perioden fra 2007-2014 har ca. 75 procent af indsatsen været koncentreret om fornyelsesarbejde på broer og spor. Som planlagt i 2006 er der udført vedligehold og fornyelsesarbejde på 800 broer og fornyelse af ca. 1500 km spor.

Ændringer i planen giver effektivitet
Siden 2006 er der kommet en række nye store anlægsprojekter på jernbanen, og de skal gennemføres frem mod 2020. Banedanmark har derfor valgt at lægge enkelte af arbejderne med at indhente fornyelsesefterslæbet sammen med kommende anlægsarbejder, der udføres frem mod 2020.

”Ved at udføre anlægs- og fornyelsesarbejder samtidigt, opnår vi både økonomiske og planlægningsmæssige fordele. Endnu vigtigere er det dog, at vi generer passagererne mindst muligt, så vi sikrer, at vi laver mest mulig jernbane, når vi påvirker togtrafikken,” forklarer Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Med fornyelsesefterslæbet indhentet og infrastrukturen på plads har Banedanmark lagt hjørnestenene til at realisere de politiske beslutninger om timemodellen og muligheden for at fordoble antallet af passagerer og godstransporten.

”Vi har nu fundamentet på plads. Vi er dermed klar til at skabe fremtidens jernbane frem mod 2020 og til at realisere den politiske aftale om Togfonden DK til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen.

Fakta:
• Spor og broer udgør 75 pct. af Banedanmarks udgifter til fornyelse og vedligehold eksklusiv sikring.
• Banedanmark har udført fornyelse og vedligehold på 800 broer.
• Banedanmark har udført fornyelse på 1500 kilometer spor. I fagsprog taler man om vægtede kilometer, fordi der ved sporombygninger vægtes forskelligt på baggrund af den mængde skinner, sveller og ballast, som Banedanmark har fornyet. En kilometer spor, hvor der kun skiftes skinner, vægter således ikke så højt som en kilometer spor, hvor der også skal skiftes sveller og ballast.

Banedanmark har fornyet spor på disse strækninger:
Årstal:
– Strækning

2007:
– Kystbanen
– Køge Bugt – banen

2008:
– Fredericia – Aarhus
– Farumbanen
– Klampenborg banen
– Holbæk – Kalundborg

2009:
– Odense – Svendborg
– Ringsted – Nykøbing Falster

2010:
– Svanemøllen – Hillerød
– Roskilde – Holbæk
– Sønderborg – Tinglev
– Herning – Holstebro

2011:
– Bramming – Tønder
– Esbjerg – Lundeskov
– Valby – Svanemøllen

2012:
– Skanderborg – Herning
– Aalborg – Frederikshavn
– Langå – Struer

2013:
– Lille Syd (Roskilde – Køge – Næstved)
– Esbjerg – Skjern – Herning

2014:
– Kystbanen (arbejde imens togtrafik er indstillet pga. Nordhavnsvejprojektet)
– Taulov – Padborg

Læs mere her

by Webmaster -

2013: Et godt år for jernbanen

Banedanmark har netop offentliggjort årsrapporten for 2013. Årsrapporten viser en god rettidighed på både fjern – og S-banen og en tilfredsstillende fremdrift i de store anlægsprojekter, der er i fuld gang med at skabe fremtidens jernbane.

I 2013 er jernbanen inden for de godkendte bevillinger blevet vedligeholdt for 1,2 mia. kr., fornyet og udskiftet for 1,3 mia. kr., og der er gennemført nye anlægsprojekter til en samlet sum af 2,8 mia. kr.

”2013 må betegnes som et overvejende godt år for jernbanen. Den høje rettidighed på jernbanen fra 2012 blev fastholdt, og der er god fremdrift i vores store anlægsprojekter. Desuden har vi gennemført to store sporfornyelser i 2013,” siger adm. direktør i Banedanmark, Jesper Hansen.

Høj rettidighed på både fjern- og S-tog

I 2013 kørte togene med høj rettidighed med målopfyldelse på både fjernbanen og S-banen. I 2013 nåede den samlede rettidighed for passagertog på fjernbanen op på 91,1 pct., hvor Banedanmarks resultatkrav var 90,0 pct.

På S-banen nåede rettidigheden op på 94,5 pct., dvs. 1,5 procentpoint over Banedanmarks interne målsætning. Dette er en forbedring på 1,1 procentpoint i forhold til resultatet i 2012 og samtidigt det højeste årsresultat for S-banen, siden Banedanmark begyndte at måle på rettidighed. I tallene for både fjern- og S-banen indgår de trafikale konsekvenser af efterårets to store storme.

En hovedårsag til den gode rettidighed er det fælles, skarpe fokus på tværs af jernbanesektoren for at øge rettidigheden.

En anden årsag til den gode rettidighed er den fokuserede og præventive vedligeholdelse af jernbanen for 1,2 mia. kroner i 2013 – 63 mio. kr. mere end i 2012. Et tal, der i det kommende år vil stige til 1,3 mia. kr.

På trafikinformationsområdet fortsatte Banedanmark og DSB det tætte samarbejde i 2013, ligesom Banedanmark også indgår i TUS – det tværgående Trafikinfo Udviklings Samarbejde, hvor der i 2013 blev lanceret nye skærme og skilte på Københavns Hovedbanegård og Flintholm Station.

På sporet af fremtidens jernbane

Årets store fornyelsesprojekter i 2013 var sporfornyelsen af jernbanen mellem Esbjerg-Skjern-Herning og Roskilde-Næstved-Køge. Begge projekter kom i mål til tiden.

Samtidig var der en tilfredsstillende fremdrift i de store anlægsprojekter, der frem mod 2020 skal give muligheden for en fordobling af passager- og godstrafikken: Et nyt signalsystem til fjern- og S-banen, dobbeltsporet mellem Lejre og Vipperød, den nye bane København-Ringsted, Ringsted-Femern Banen og udbygningen af Elektrificeringsprogrammet, der i de kommende år skal varetage elektrificeringen på de besluttede strækninger.

Brikker, der tilsammen er med til at danne fremtidens jernbane, som skal sikre en bedre og mere effektiv togdrift.

Læs mere om Banedanmarks resultater i 2013 i den elektroniske udgave af årsberetningen.

Flere oplysninger hos Banedanmark på 8234 1313.

Fakta

Økonomiske nøgletal:

• 1,2 mia. kroner anvendt til vedligeholdelse
• 1,3 mia. kroner anvendt til fornyelse
• 2,8 mia. kroner anvendt til nyanlæg
• Resultatet for driftsbevillingen er et overskud på 29,3 mio. kroner

Rettidighed 2013*:

• Fjernbanen: 91,1 procent
• S-banen: 95,3 procent

I 2013 udskiftede Banedanmark:

• 31 km skinner
• 56 km sveller
• 40 sporskifter

*) I Banedanmarks kontrakt anses et tog på fjernbanen som rettidigt, hvis det ankommer mindre end 5 minutter forsinket. På S-banen anses et tog som rettidigt, når det ankommer mindre end 2½ minut forsinket. Tog, der er aflyst inden for de seneste 72 timer, indgår i Banedanmarks opgørelse af rettidighed.

Læs mere her

by Webmaster -

Boeing og Airbus besøger DTU

Lettere og mere fleksible flytyper skal udvikles, for at den europæiske fly-industri kan imødekomme de stadig større krav til priser, service, sikkerhed og miljøvenlighed. Emnet er på dagsordenen på en konference på DTU, som får besøg af bl.a. The Boeing Company og Airbus.

DTU Matematik er i denne uge vært for en international konference om optimalt flydesign. Konferencen er en del af et tre-årigt EU-projekt, som DTU Matematik koordinerer. Blandt de prominente deltagere i konferencen er Dr. Thomas A. Grandine fra Boeing og Dr. Lars Krog fra Airbus. Konferencen finder sted på Scion DTU i Lyngby fra den 23. 25. september.

Tredobling af flytrafik
Der forventes en tredobling af flytrafikken i Europa frem til år 2020. For at bevare konkurrenceevnen globalt skal den europæiske flyindustri imødekomme stadig større krav til priser, service, sikkerhed og miljøvenlighed. En måde at gøre dette på er at udvikle lettere og mere fleksible flytyper, som er produceret hurtigt og effektivt. Dette er en af den europæiske flyindustris visioner for år 2020.

Udvikling af nye flytyper
EU-projektet PLATO-N bidrager som en brik i dette puslespil ved at tilvejebringe avancerede redskaber, som kan reducere tid og omkostninger ved design og
udvikling af nye flytyper. Flyindustrien har behov for disse nye redskaber og metoder, som til fulde kan udnytte fordelene ved moderne, avancerede materialer. Ved f.eks. at reducere flyets vægt, falder brændstofforbruget pr. passager. Dette bidrager til målsætningen om at skabe en mere miljøvenlig industri.

Forbedret design-proces
Formålet med EU-projektet er at udvikle metoder til optimalt design af materialer og strukturer, som indgår i fly. Metoderne inkorporeres i et softwareprogram, som kan bruges til at forbedre processen med at designe fly. Projektet, som startede den 1. oktober 2006, løber over tre år og har et budget på ca. 2.8 mio. , hvoraf de ca. 2,3 finansieres af EU. Ti europæiske partnere deltager i projektet.

For yderligere oplysninger kontakt:

Kontaktperson: Lektor Mathias Stolpe, DTU Matematik, tlf. 45 25 30 65
Projektkoordinator Ellen Juel Nielsen, DTU Matematik, tlf. 25 46 89 24

Læs mere her

by Webmaster -

Fem bydere til fremtidens signalanlæg på S-banen

Fem store internationale virksomheder er nu prækvalificeret til opgaven med total-udskiftningen af Banedanmarks signalanlæg på S-banen. Udbuddet er det første af de meget store tekniske udbud i forbindelse med signaludskiftningen på hele det statslige jernbanenet. De fem prækvalificerede er Alstom, Bombardier, Invensys, Siemens og Thales/Balfour Beatty Rail, der forventes at aflevere deres tilbud i august 2010.

“Vi er glade for, at vi står med fem professionelle og dedikerede bydere. Et af målene med Signalprogrammets strategi om total udskiftning er at åbne markedet og få en bred konkurrence. Med disse 5 bydere forventer vi at få nogle gode tilbud i skarp konkurrence,” siger direktør i Signalprogrammet Morten Søndergaard.

Der er tale om udbud efter forhandling, og Banedanmark forventer, at budsummen vil ligge på omkring 1,5 – 2 mia. kr.

“Det her er det første afgørende skridt i forhold til at sikre fremtidens togdrift for de omkring 90 mio. passagerer, der hvert år bruger S-banen,” siger Morten Søndergaard.

Afgørelsen om hvilken virksomhed, der står med milliardudbuddet, træffes i begyndelsen af 2011.
Vinderen af udbuddet kommer til at stå for en totaludskiftning af S-banens aldrende signalsystemer, hvoraf det ældste sikringsanlæg i Hillerød er baseret på teknologi helt tilbage fra 1912.

Udbuddet af den 170 km lange S-bane er det første store tekniske udbud i forbindelse med signaludskiftningen, der løber frem til 2021. Baggrunden er den politiske beslutning om at afsætte 18 mia. kr. til en totaludskiftning af de slidte danske signalanlæg.

Kendt bybanesystem
Fremtidens signalsystem bliver et standard bybanesystem af en type, som i forvejen er i drift på bybaner eller metroer andre steder i verden.

Teknisk bliver der tale om et såkaldt CBTC-system (Communication Based Train Control), som er den nyeste generation af signalsystemer til bybaner.

CBTC-systemer anvendes i stigende grad i forbindelse med både nybygninger og fornyelsesprojekter rundt om i verden. En netop re-signalleret linie i New York Subwayo kører for eksempel på CBTC, ligesom en af linierne i Beijing. Tilsvarende projekter er i gang på eksisterende baner i Paris, London og Madrid og flere andre steder i verden. Antallet af CBTC signalsystemer i drift forventes at nærme sig 50 i 2010.

Et nyt signalsystem vil fremtidssikre S-banen og løfte kvaliteten i forhold til i dag. Der vil blive færre signalfejl og forsinkede tog , og så bliver togkontrolsystemet ens på hele S-banen. Det betyder, at sikkerhedsniveauet løftes mellem Lyngby og Hillerød, hvor hastigheden også kan sættes op. Det bliver også strækningen mellem Hillerød og Jægersborg, der som den første får etableret det nye signalsystem. Det sker i 2014. Fra 2015 og frem til 2020 rulles det nye signalsystem så ud på hele S-banen.

Læs mere her

by Webmaster -

Rekordstort antal jernbaneprojekter i 2013

Det har været en travl sommer på jernbanen i år, hvor Banedanmark har gennemført et rekordstort antal anlægs- og vedligeholdelsesprojekter, samtidig med at der har været travlt på de helt store anlægsprojekter.

Antallet af projekter har været rekordhøjt i 2013, hvor vi har haft en lang række anlægs- og vedligeholdelsesprojekter spredt ud over hele landet samtidig med, at der har været travlhed på de store anlægsprojekter som eksempelvis etableringen af dobbeltsporet mellem Lejre og Vipperød, siger Steen Neuchs, direktør for Anlæg & Fornyelse i Banedanmark.

Med så mange samtidige projekter er det vigtigt med et rigtig godt samarbejde med de entreprenører og leverandører, som er med til at udføre de mange jernbaneprojekter.

Det er en stor logistisk opgave at skulle have så mange projekter kørende på en gang, og vi har haft et rigtig godt samarbejde med vores entreprenører og leverandører. Såvel i selve anlægsperioden som i projekteringsfasen, der er mindst lige så afgørende for at få gennemført projekterne til rette tid, siger Steen Neuchs.

Fordele ved at samle arbejder
Ved anlægs- og fornyelsesprojekterne samles så mange arbejder som muligt på den enkelte strækning. Det giver bedre muligheder for at skræddersy de rette udbud og der er en synergi i udførelsesfasen, hvor de forskellige projekter eksempelvis kan dele byggeplads.

Ved at holde den enkelte strækning lukket i så kort tid som muligt, bliver passagererne generet mindst muligt.

Når vi skal forny sporene på en strækning, så sørger vi for samtidig at få udført de øvrige arbejder, der er på strækningen. Dermed begrænser vi den periode, hvor sporet er lukket, så vi generer passagererne mindst muligt, siger Steen Neuchs.

Afsluttet til tiden
Enkelte af årets projekter blandt andet sporombygningen på strækningen Roskilde-Køge-Næstved – er endnu ikke afsluttet. Alt tegner til, at de sidste projekter i lighed med alle de øvrige bliver afsluttet til tiden.

Alle sommerens projekter står til at blive afsluttet planmæssigt, så vi kan levere en forbedret jernbane tilbage til passagererne til aftalt tid, siger Steen Neuchs.

Også i de kommende år vil der være et højt aktivitetsniveau på banen, hvor Banedanmark frem mod 2020 vil skabe en jernbane, der gør det muligt at fordoble passager- og godstransporten.

For yderligere informationer
kontakt Banedanmarks pressevagt på tlf. 82 34 13 13

Læs mere her

by Webmaster -

Danmark modtager europæisk trafiksikkerhedspris

The European Transport Safety Council tildeler Danmark fornem trafiksikkerhedspris for vores reduktion i antallet af trafikdrab

Siden 2001 har Danmark nedbragt antallet af dræbte i trafikken med 59 %. Dermed er Danmark nu nummer 4 på listen over, hvor der sker færrest trafikdrab i Europa.

Det er en betydelig anerkendelse af det kæmpe arbejde, som vi igennem de sidste mange år har lagt i at forbedre færdselssikkerheden

Som bevis på den store indsats for at nedbringe antallet af dræbte i trafikken, tildeler European Transport Safety Council (ETSC) mandag dette års PIN Award til Danmark.

Prisoverrækkelsen finder sted i Bruxelles, hvor justitsminister Morten Bødskov modtager prisen på Danmarks vegne.

I den anledning udtaler justitsministeren:

Jeg er meget stolt over, at ETSC vælger at give denne pris til Danmark. Det er en betydelig anerkendelse af det kæmpe arbejde, som vi igennem de sidste mange år har lagt i at forbedre færdselssikkerheden for alle trafikanter.

Jeg håber, at prisen vil give alle aktører inden for dansk færdselssikkerhed yderligere inspiration og gåpåmod til at fortsætte indsatsen med at nedbringe antallet af trafikdræbte.

Baggrund

The European Transport Safety Council er en international non-profit organisation, som blev stiftet i 1993 med henblik på at sænke det høje antal af færdselsuheld og trafikdrab i Europa.

ETSC indførte i 2006 Road Safety Performance Index (PIN), som skal anspore landene til at gøre en større indsats på færdselssikkerhedsområdet ved at sammenligne de forskellige landes resultater og statistikker.

Færdselssikkerhedskommissionen har siden 1989 løbende udgivet nationale handlingsplaner for at opnå bedre færdselssikkerhed.

Senest har kommissionen i maj 2013 offentliggjort handlingsplanen for 2013-2020, hvor målene er, at der i 2020 højest må være 120 dræbte, 1.000 alvorligt tilskadekomne og 1.000 lettere tilskadekomne i trafikken.

Kontakt

Journalister kan kontakte kommunikationsmedarbejder Tina Lysdahl Hansen, Justitsministeriet, telefon: 2069 0893.

Læs mere her

by Webmaster -

Bred konkurrence om kontrakten på nye signaler til S-banen

I begyndelsen af august leverede de fem store internationale virksomheder, der byder på opgaven med totaludskiftning af Banedanmarks signalanlæg på S-banen, deres bud. Og der er tale om både bud af høj kvalitet og en bred konkurrence om den endelige kontrakt.

Vi havde prækvalificeret fem leverandører til at byde, og vi har fået fem meget professionelle tilbud. Vi kan se, at branchen har lagt tid og kræfter i det og sat deres bedste folk på opgaven. Der er tale om seriøse og meget velgennemarbejdede bud, fortæller Morten Søndergaard, programdirektør i Banedanmark.

De fem virksomheder, der har budt på opgaven, er Alstom, Bombardier, Invensys, Siemens og Thales/Balfour Beatty Rail. Vinderen af udbuddet kommer til at stå for en totaludskiftning af S-banens aldrende signalsystemer. Det bliver strækningen mellem Jægersborg og Hillerød, der, som den første strækning i 2014, får etableret det nye signalsystem. Det ældste sikringsanlæg i Hillerød er baseret på teknologi helt tilbage fra 1912.
Åbning af markedet

Et af målene med Banedanmarks strategi om en total udskiftning af signalsystemet på den danske jernbane er at åbne markedet og få en bred konkurrence, og det er vi særdeles tilfredse med at have opnået, siger adm. direktør i Banedanmark, Jesper Hansen.

En øget konkurrence skærper virksomhedernes opmærksomhed omkring kvalitet og pris og sikrer, ikke mindst, at vi får den bedste løsning, siger Jesper Hansen.

Der er tale om et såkaldt funktionsudbud, det vil sige, at leverandørerne selv kan byde ind med løsninger, der passer til Banedanmarks funktionelle krav til signalsystemet på S-banen. Banedanmark er nu gået i gang med at evaluerer tilbuddene.

Herefter får leverandørerne en tilbagemelding fra os, hvor vi påpeger de stærke og svage sider i deres tilbud, og så indleder vi en reel forhandling med leverandørerne, hvor vi diskuterer de forslag til øget kvalitet eller mere optimale løsninger, som de er kommet med, og ikke mindst justeringer som giver en lavere samlet pris, fortæller Morten Søndergaard, der understreger, at løsningen bliver velafprøvet og baseret på den bedste praksis på verdensmarkedet.

I løbet af vinteren 2011 bliver leverandørerne bedt om at aflevere deres endelige bud på opgaven, hvorefter Banedanmark vælger, hvem der skal levere det nye signalsystem på S-banen. Underskrivelsen af kontrakten sker medio 2011.

“En udskiftning af signalsystemet er helt afgørende i forhold til at sikre fremtidens togdrift for de omkring 90 mio. passagerer, der hvert år bruger S-banen,” siger Morten Søndergaard.

Udbuddet af den 170 km lange S-bane er det første store tekniske udbud i forbindelse med signaludskiftningen, der løber frem til 2021. Baggrunden er en politisk beslutning om at afsætte 18 mia. kr. til en totaludskiftning af de slidte danske signalanlæg på både S-banen og fjernbanen.
FAKTA

Fremtidens signalsystem på S-banen bliver et standard bybanesystem af en type, som i forvejen er i drift på bybaner eller metroer andre steder i verden. Der er tale om et såkaldt CBTC-system (Communication Based Train Control), som er den nyeste generation af signalsystemer til bybaner.

CBTC-systemer anvendes i stigende grad i forbindelse med både nybygninger og fornyelsesprojekter rundt om i verden. Antallet af CBTC signalsystemer i drift forventes at nærme sig 50 i 2010.

Et nyt signalsystem vil fremtidssikre S-banen og løfte kvaliteten i forhold til i dag. Der vil blive færre signalfejl og forsinkede tog, og betyder, at togkontrolsystemet bliver ens på hele S-banen. Det løfter sikkerhedsniveauet på strækningen mellem Lyngby og Hillerød, hvor hastigheden også kan sættes op. Strækningen Jægersborg og Hillerød får i 2014 etableret det nye signalsystem. Fra 2015 og frem til 2020 rulles det nye signalsystem ud på hele S-banen.

Læs mere her

by Webmaster -

Minister lancerer ny strategi for DSB

Udvikling af DSB er en afgørende faktor for at nå regeringens målsætning om at gøre den kollektive trafik så attraktiv, at langt flere vælger at benytte den.

– Jeg har i dag diskuteret mine overordnede målsætninger med DSB s bestyrelsesformand Mogens Granborg, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

– Vi er enige om de nye tiltag, som tilsammen skal nå målet om at fordoble antallet af togpassagerer frem mod 2030. Det er et ambitiøst, men også realistisk mål, når vi arbejder sammen om det. Jeg har på mødet udtrykt fuld tillid til min bestyrelse og samtidig meddelt, at jeg af princip aldrig deltager i spekulationer om bestyrelsen i medierne jævnfør artiklen i Børsen i dag. Jeg er overbevist om, at DSB s bestyrelse sammen med ledelse og medarbejdere i DSB vil kunne løfte opgaven endnu bedre i fremtiden.

Vi er enige om de overordnede målsætninger:

Fjerntrafikken skal om få år kunne drives som en forretning uden kontraktbetaling fra staten
DSB vil allerede på kort sigt køre flere lyntog i takt med indsættelse af IC4.
Der skal opstilles klare krav for rettidighed, trafikinformation og god koordinering på tværs af bil, bus og tog.
Forsinkelserne skal halveres frem til 2020, sådan at antallet af sekunder, som passagerer i gennemsnit er forsinkede, reduceres fra de nuværende 200 sekunder i 2010 til højst 100 sekunder i 2020.
DSB skal fortsat have transport af passagerer i Danmark som sit primære formål.
Kontrakten med DSB skal fra 2012 deles op i flere delkontrakter, så det bliver mere gennemskueligt, hvad det koster at drive de enkelte dele af togtrafikken.
For at opnå øget fokus på bedre tilgængelighed udskilles stationer snarest muligt som et separat selskab indtil videre inden for rammerne af DSB.

Den samlede strategi for en jernbane i vækst fremlægges i løbet af efteråret.

Mogens Granborg udtaler i den forbindelse:

– Jeg er helt enig med ministeren i de overordnede sigtelinier, som vi har diskuteret på mødet i dag. Jeg ser det som en naturlig forlængelse af bestyrelsens strategi om øget gennemsigtighed. Vi har taget de første skridt ved for eksempel at udskille vedligeholdelse af materiel og kommercielle ejendomme i selskaber for sig. DSB har høstet positive erfaringer med investeringer i udlandet, og jeg er enig i, at man skal gøre sig fortjent til udenlandske aktiviteter ved at vise, at den primære togdrift i Danmark fungerer optimalt.

På mødet drøftedes også de nærmere rammer for DSB’s kommercielle forretninger.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Jeg vil ikke lægge bånd på DSB, men lægge rammer for DSB. Der skal være gode muligheder for nytænkning og udvikling inden for togdrift, men det skal ske inden for rammerne af en statsejet virksomhed med milliardtilskud.

Det er ingen hemmelighed, at jeg for nylig satte en stopper for DSB’s teleselskab “DSB talk”, som jeg af principielle grunde var imod, men frem for at vurdere fra sag til sag ønsker jeg at løse problemstillingen generelt. Jeg har derfor bedt DSB om en redegørelse for deres kommercielle aktiviteter, som kan danne grundlag for et samlet oplæg. Med fælles forståelse af rammerne kan DSB løbende udvikle sig til gavn for de togrejsende.

For yderligere kommentarer:

Hans Christian Schmidt via særlig rådgiver Søren Lauridsen, 3063 7723

DSB-bestyrelsesformand Mogens Granborg, 4055 4074

Læs mere her