To nye produkter skal forbedre arbejdsmiljø og intern logistik

Bullbug og Handy One effektiviserer flytning af trådbure og andre transportvogne. Produkterne skal sikre højere effektivitet og bedre arbejdsmiljø i blandt andet industrien, detailhandlen og sygehussektoren.Koldingvirksomheden Handy Transportvogne A/S præsenterer på hi 2015 to nye produkter til effektivisering af intern logistik. Det drejer sig om Bullbug, som er et selvkørende løfte- og transportredskab designet til håndtering af trådbure, og den elektriske hjælpemotor Handy One, som passer til alle transportvogne med en hjuldiameter fra 150 til 200 millimeter. Hjælpemotoren kan bruges med et bredt udsnit af vogne, har en rækkevidde på 25 kilometer og kan køre seks kilometer i timen. Den kan håndtere stigninger på op til 12,5 procent.

– Med Bullbug og Handy One bliver det nemt og behageligt at håndtere tunge trådbure og transportvogne med op til 500 kilo last. Resultatet er højere produktivitet og lønsomhed, samtidig med at man undgår nedslidning af medarbejderne, siger Henrik Sig, der er administrerende direktør for Handy Transportvogne.

Effektiviseret flytning af trådbure
Bullbug er næsten plan med trådburet, og med produktet sikrer man et konstant arbejdstempo. Efter løftepladen sænkes, kan buret øjeblikkeligt løftes, flyttes og sågar drejes om sin egen akse. Bullbug har en kørehastighed på op til fire kilometer i timen og batterikapacitet til omkring syv timers normal brug. Produktet er allerede ibrugtaget af de første kunder i sygehussektoren og industrien.

– Ved manuelt at flytte rundt med trådbure på over 200 kilo udsættes man ifølge Arbejdstilsynet for hård belastning. Med Bullbug opnår man mere tilfredse medarbejderne, som bliver længere i jobbet, fastslår Henrik Sig.

Industri- og sygehusrobot lanceres i forbedret udgave

Handy Transportvogne introducerer på hi 2015 en forbedret version af sin avancerede transportrobot, der bidrager til højere effektivitet i blandt andet produktionsvirksomheder og sundhedssektoren.

Handy Transportvogne oplever stor interesse for transportrobotten MiR, der blandt andet benyttes til automatiseret intern transport i industrien og på sygehuse. Nu fås robotten med motoriserede transportruller, som modtager kasser og andre emner i den ene ende, og som selv kan skubbe emnerne af igen på bestemmelsesstedet.

– Robotten kan på tværs af etager og afdelinger bevæge sig overalt på arbejdspladsen døgnet rundt, og den fungerer med en lang række stativer, skuffer og vogne. Nu er den blevet endnu mere fleksibel, effektiv og alsidig, forklarer administrerende direktør Henrik Sig. Han tilføjer, at robotten takket være integreret scannersystem og 3D-kamera kører selvstændigt i miljøer med mennesker og forhindringer. Den betjenes via pc, iPad eller mobiltelefon.

Handy Transportvogne A/S har siden 1949 udviklet og produceret udstyr til intern transport, opbevaring og håndtering i blandt andet industrien, sundhedssektoren og fødevarebranchen. Virksomheden er specialiseret i kundetilpassede løsninger, der understøtter effektive arbejdsgange, og tilbyder desuden et stort program af katalogvarer direkte fra lager. Med henblik på konkurrencedygtig fremstilling i enhver mængde har Handy både produktion i Danmark, Baltikum og Asien. Mød firmaet på stand H6204 til hi teknologi- og industrimesse 2015.

Læs mere her

Falstersk vognmand ny centerleder hos Euromaster Maribo

Euromaster i Maribo står over for et generationsskifte, når den tidligere vognmand Charsten Westlund Hansen overtager den daglige ledelse af dæk- og autoservicecentret. Nye aktiviteter i forbindelse med Femern Bælt bliver vigtigste fokusområde. Da Charsten Westlund Hansen blev spurgt, om han havde lyst til at tiltræde som leder af Euromasters dæk- og autoservicecenter i Maribo, var han ikke længe om at sige ja. Med sine 15 års erfaring som vognmand – og som tidligere ejer af et transportfirma med over 30 ansatte – ved han alt, hvad der er værd at vide, om dæk til lastbiler og entreprenørmaskiner. Da vognmandsvirksomheden var størst, skiftede han omkring 600 dæk om året og føler sig derfor godt klædt på til de nye udfordringer ved Euromaster.

– Jeg har længe haft et ønske om at arbejde med dæk. Det bliver spændende at komme i gang med de store udfordringer, der ligger forude. Det her er noget, jeg virkelig har lyst til, og jeg glæder mig særligt til igen at have personaleansvar, fortæller den 58-årige falstring.

Han bliver officielt budt velkommen i Euromaster ved en reception i dæk- og autoservicecentret i Maribo fredag den 10. oktober. Fra klokken 14.00 til 16.00 bliver der serveret lidt godt til ganen, og alle interesserede kan møde op og hilse på den nye centerleder. Det bliver samtidig en oplagt mulighed for at sige farvel til John Langhoff Hansen, der efter 37 års tro tjeneste ved Euromaster i Maribo takker af som centerleder og overleverer stafetten til Charsten Westlund Hansen.

Satser på Femern Bælt
Charsten Westlund Hansens største udfordring og mulighed bliver uden tvivl at udnytte det forretningsmæssige potentiale i de mange hundrede lastbiler og entreprenørmaskiner, der i de næste mange år vil få deres daglige virke på sydsiden af Lolland i konstruktionen af den nye tunnelforbindelse til Tyskland.

– Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet omkring Femern Bælt-forbindelsen. Vi laver simpelthen et midlertidigt dækcenter lige ved den store byggeplads i Rødbyhavn for at kunne levere den bedste service og få fat i de mange kunder. Det er jo en enestående mulighed for at hverve en masse nye kunder, og det er jeg klar til at tage ansvar for, siger Charsten Westlund Hansen. Han glæder sig til at bruge alle sine personlige kompetencer i jobbet.

– Jeg taler det sprog, som man taler hernede. Jeg er udadvendt af natur og bliver aldrig uvenner med nogen. Det, synes jeg, er vigtigt over for kunderne, men så sandeligt også over for medarbejderne, forklarer Charsten Westlund Hansen, der sammen med sin hustru gennem 35 år har to voksne børn og fire børnebørn.

En ihærdig mand
Søren Brinck er Euromasters kørende sælger på Sjælland og Øerne. Han har kendt Charsten Westlund Hansen i 27 år og anbefalede ham til regionschefen, Thomas Kristensen.

– Charsten har altid været en rigtig ihærdig mand. Den helt store fordel ved Charsten er, at han ved alt om vognmandsfaget og kender til de krav, en vognmand stiller til sin dækmand. Han har en god dialog med sine gamle kolleger og konkurrenter, og han kan på den måde komme i kontakt med nogle kunder, som jeg slet ikke kan komme i nærheden af, fortæller Søren Brinck.

Også regionschef Thomas Kristensen er begejstret for sin nye medarbejder. Regionschefen sætter både pris på Charsten Hansens ledererfaring og hans baggrund i vognmandsbranchen.

– Charsten er den helt rigtige mand til jobbet. Han har prøvet livet som vognmand, har prøvet at være selvstændig og har prøvet at være leder for en stor gruppe ansatte, forklarer Thomas Kristensen.

Charsten Westlund Hansen har siden begyndelsen af august været i oplæring i de interne it-systemer og den administrative del af jobbet som centerleder. Så også på den front er han godt klædt på til at tage fat på opgaverne, når han den 13. oktober overtager ansvaret for dæk- og autoservicecentret i Maribo.

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre og ca. 210 ansatte. Den lokale filial er beliggende på C. E. Christiansensvej i Maribo.

Læs mere her

Falstersk vognmand ny centerleder hos Euromaster Maribo

Euromaster i Maribo står over for et generationsskifte, når den tidligere vognmand Charsten Westlund Hansen overtager den daglige ledelse af dæk- og autoservicecentret. Nye aktiviteter i forbindelse med Femern Bælt bliver vigtigste fokusområde. Da Charsten Westlund Hansen blev spurgt, om han havde lyst til at tiltræde som leder af Euromasters dæk- og autoservicecenter i Maribo, var han ikke længe om at sige ja. Med sine 15 års erfaring som vognmand – og som tidligere ejer af et transportfirma med over 30 ansatte – ved han alt, hvad der er værd at vide, om dæk til lastbiler og entreprenørmaskiner. Da vognmandsvirksomheden var størst, skiftede han omkring 600 dæk om året og føler sig derfor godt klædt på til de nye udfordringer ved Euromaster.

– Jeg har længe haft et ønske om at arbejde med dæk. Det bliver spændende at komme i gang med de store udfordringer, der ligger forude. Det her er noget, jeg virkelig har lyst til, og jeg glæder mig særligt til igen at have personaleansvar, fortæller den 58-årige falstring.

Han bliver officielt budt velkommen i Euromaster ved en reception i dæk- og autoservicecentret i Maribo fredag den 10. oktober. Fra klokken 14.00 til 16.00 bliver der serveret lidt godt til ganen, og alle interesserede kan møde op og hilse på den nye centerleder. Det bliver samtidig en oplagt mulighed for at sige farvel til John Langhoff Hansen, der efter 37 års tro tjeneste ved Euromaster i Maribo takker af som centerleder og overleverer stafetten til Charsten Westlund Hansen.

Satser på Femern Bælt

Charsten Westlund Hansens største udfordring og mulighed bliver uden tvivl at udnytte det forretningsmæssige potentiale i de mange hundrede lastbiler og entreprenørmaskiner, der i de næste mange år vil få deres daglige virke på sydsiden af Lolland i konstruktionen af den nye tunnelforbindelse til Tyskland.

– Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet omkring Femern Bælt-forbindelsen. Vi laver simpelthen et midlertidigt dækcenter lige ved den store byggeplads i Rødbyhavn for at kunne levere den bedste service og få fat i de mange kunder. Det er jo en enestående mulighed for at hverve en masse nye kunder, og det er jeg klar til at tage ansvar for, siger Charsten Westlund Hansen. Han glæder sig til at bruge alle sine personlige kompetencer i jobbet.

– Jeg taler det sprog, som man taler hernede. Jeg er udadvendt af natur og bliver aldrig uvenner med nogen. Det, synes jeg, er vigtigt over for kunderne, men så sandeligt også over for medarbejderne, forklarer Charsten Westlund Hansen, der sammen med sin hustru gennem 35 år har to voksne børn og fire børnebørn.

En ihærdig mand

Søren Brinck er Euromasters kørende sælger på Sjælland og Øerne. Han har kendt Charsten Westlund Hansen i 27 år og anbefalede ham til regionschefen, Thomas Kristensen.

– Charsten har altid været en rigtig ihærdig mand. Den helt store fordel ved Charsten er, at han ved alt om vognmandsfaget og kender til de krav, en vognmand stiller til sin dækmand. Han har en god dialog med sine gamle kolleger og konkurrenter, og han kan på den måde komme i kontakt med nogle kunder, som jeg slet ikke kan komme i nærheden af, fortæller Søren Brinck.

Også regionschef Thomas Kristensen er begejstret for sin nye medarbejder. Regionschefen sætter både pris på Charsten Hansens ledererfaring og hans baggrund i vognmandsbranchen.

– Charsten er den helt rigtige mand til jobbet. Han har prøvet livet som vognmand, har prøvet at være selvstændig og har prøvet at være leder for en stor gruppe ansatte, forklarer Thomas Kristensen.

Charsten Westlund Hansen har siden begyndelsen af august været i oplæring i de interne it-systemer og den administrative del af jobbet som centerleder. Så også på den front er han godt klædt på til at tage fat på opgaverne, når han den 13. oktober overtager ansvaret for dæk- og autoservicecentret i Maribo.

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre og ca. 210 ansatte. Den lokale filial er beliggende på C. E. Christiansensvej i Maribo.

Læs mere her

Fra vognmand til dækcenterleder

I mange år var Michael Munkbøl selvstændig vognmand, indtil han tiltrådte som ny centerleder hos Euromaster Ringsted. Aktuelt er centret inde i en positiv udvikling, der ifølge Munkbøl vil fortsætte. Da Michael Munkbøl tiltrådte som leder af Euromasters dæk- og autoservicecenter på Jættevej i Ringsted, havde han en over 15 år lang karriere bag sig som indehaver af firmaet Munkbøl’s Transportservice. Dermed lå det måske ikke i kortene, at der skulle stå centerleder på visitkortet. Men det har nu alligevel vist sig som et godt valg for den 45-årige midtsjællænder, der allerede har formået at udvide forretningen.

– Efter 15 år i transportbranchen er jeg glad for de nye udfordringer hos Euromaster. Det er mit håb, at jeg i samarbejde med mine medarbejdere fortsat kan udvikle afdelingen i Ringsted og de forskellige forretningsområder. Vi skal ikke bare være eksperter i dæk til alle slags køretøjer, men også være den foretrukne partner inden for autoservice i lokalområdet, udtaler centerlederen.

Brug for mange kompetencer

Michael Munkbøl, der privat bor i den lille by Tybjerglille Bakker, har kastet sig over udfordringerne i Euromaster Ringsted med stor entusiasme. – Et centerlederjob ved Euromaster er en spændende udfordring, hvor jeg dagligt bruger mange forskellige kompetencer. Naturligvis er der en del administrativt arbejde, men som centerleder skal du også kunne give en hånd med på værkstedet eller i ekspeditionen, når det brænder på, siger han og fortsætter: – Det er klart, det er vigtigt for mig at have stort fokus på udvikling og salgsaktiviteter.

For nylig afholdte Euromaster et succesfuldt veteranrally for lastbiler, og det er planen, at rallyet skal være en tilbagevendende begivenhed, så værkstedet kommer i kontakt med flere potentielle kunder i transportbranchen.

Mere end bare bildæk

Ikke overraskende opfatter den nye centerleder god kundekontakt som altafgørende. – Jeg ser frem til at give kunderne højtkvalificeret og professionel rådgivning, forklarer han.

Desuden lægger centerlederen vægt på, at værkstedet ikke kun er for bilister. – Vi arbejder med dæk til både personvogne, lastbiler, busser, motorcykler, landbrugsmaskiner samt entreprenørmateriel, og vi får stadig flere erhvervskunder – ikke mindst inden for transportbranchen, fortsætter Munkbøl og tilføjer, at Euromaster Ringsted har en udekørende servicebil, der kan være til stor hjælp for eksempelvis landmænd og lastbilchauffører.

Forventer vækst på autoservice

Inden for autoreparation og -service findes der ifølge centerlederen et stort vækstpotentiale for Euromaster i Ringsted. – Dæk- og autoservice hænger jo uløseligt sammen. Det sker tit, at vi opdager problemer som fx slidte bremser i forbindelse med dækskift. Flere og flere får øjnene op for, at vi servicerer biler på lige fod med autoriserede værksteder og til noget lavere priser, hvilket har givet mange nye kunder, siger Michael Munkbøl. Han vurderer, at den tendens vil fortsætte fremover.

– Vi tilbyder alle former for autoreparation og fejlfinding samt skift af bl.a. bremser, batterier, olie og støddæmpere. Desuden er vi godkendt til at udføre serviceeftersyn på lige fod med mærkeværkstederne. Hos os kan man både spare penge og beholde sin nyvognsgaranti, lover centerlederen.
Når Michael Munkbøl ikke får olie på fingrene, bruger han bl.a. fritiden i en svæveflyver og på sin veteranbil.

Fakta: Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre og ca. 210 ansatte. Den lokale filial er beliggende på Jættevej 54 i Ringsted.

Læs mere her

Midtjysk vækstværksted: Alt for svært at finde dygtige mekanikere

Truckcenter A/S i Hjøllund har i månedsvis forgæves annonceret efter to mekanikere til nyoprettede stillinger. Ifølge værkfører er det nærmest håbløst at rekruttere erfarne lastvognsmekanikere i det midtjyske. Der er travlt hos Truckcenter Midtjylland, der ligger i Hjøllund ud til hovedvej 13. Derfor har virksomheden besluttet at oprettet to nye mekanikerstillinger, som værkfører Henrik Mogensen nu igennem flere måneder forgæves har forsøgt at besætte. – Vi har efterhånden prøvet lidt af hvert, så det vil være synd at sige, at det er let at finde erfarne mekanikere her i det midtjyske, siger værkføreren. Ifølge ham er truckcentret inde i en positiv udvikling med en pæn tilgang af nye kunder, hvilket har skabt behovet for ekstra hænder.

– Jeg skal bruge et par erfarne lastvogns- eller busmekanikere, som arbejder selvstændigt og effektivt med strøm og motorer på forskellige bilmærker. En af folkene kunne også være en dygtig trailermekaniker, der har erfaring med ABS og EBS, og som både kan klare reparation, klargøring til syn og mindre opbygningsopgaver, forklarer Henrik Mogensen.

Vigtigt med solid erfaring

I andre brancher hører man om hundredvis af ansøgere til ledige stillinger, men det modtager Henrik Mogensen langtfra til et job som lastvognsmekaniker i det midtjyske. – Der kommer kun ganske få ansøgninger, og de flestes kvalifikationer lever ikke op til vores grundlæggende krav. At være mekaniker her er et meget selvstændigt job. Derfor er det vigtigt med solid erfaring. Ellers bliver tidsforbruget for stort eller fejlprocenten for høj, og så kan vi ikke fastholde den høje kundetilfredshed, siger værkføreren.
Ud over den generelle knaphed på lastvognsmekanikere i Midtjylland har han en mistanke om, at arbejdspladsens beliggenhed i Hjøllund spiller ind på den manglende interesse for de to stillinger. – Nogle tror måske, at køretiden hertil er voldsomt lang. Men vi ligger jo direkte ud til hovedvej 13 og tæt på den nye motorvej, så det er hurtigt og nemt at komme hertil fra både Silkeborg, Ikast og Herning. Det tager faktisk ikke meget længere end at køre igennem Silkeborg. Selv fra Viborg og Horsens skal man kun bruge en halv times tid på at køre herud, slutter Henrik Mogensen.

Fakta: Truckcenter A/S servicerer og reparerer lastvogne, busser, trailere og entreprenørmateriel af alle mærker. Ud over lange daglige åbningstider tilbydes døgnvagt med veludstyrede værkstedsvogne. Truckcenter A/S har afdelinger i Hjøllund og Padborg og indgår i en solid og veletableret danskejet koncern med omtrent 150 ansatte. www.truckcenter.as

Læs mere her

Morgendagens renovationsvirksomheder

Tre IT–leverandører til renovationsbranchen tilbyder samlet koncept

Det handler om at være effektiv. Det handler også om bedre og mere detaljeret dokumentation. De tre firmaer TetraSoft, Comlog og Idel, har slået sig sammen om at tilbyde et integreret IT–system til renovationsbranchen. Tilsammen kan de tre firmaers systemer klare en lang række opgaver: ruteplanlægning, flådestyring, vejning af affald og registrering af mængder, tømningstidspunkter m.v. De tre systemer virker sammen uden mærkbare grænser og barrierer.
Det samlede system opfylder på forhånd alle myndighedskrav om dokumentation og kan indrettes efter den enkelte kommunes renovationssystem. Samtidig giver de nye IT–værktøjer mulighed for løbende driftsovervågning og effektiv vognudnyttelse.

For nylig præsenterede TetraSoft, Comlog og Idel deres koncept på et velbesøgt seminar i Odense. – Vi ser et stort potentiale i at sælge de tre firmaers systemer under ét, siger Anders Møller Jørgensen, salgschef hos TetraSoft. Alle kunder vil dog have brug for en vis grad af tilretning ud fra den valgte buket af faciliteter og delsystemer. Dette har vi allerede gode erfaringer med at løse i fællesskab. – Besparelserne med at bruge moderne IT–redskaber ligger generelt på 10–20 pct. af omkostningerne, siger Christian Johnstad–Møller, account manager hos Comlog. De vigtigste gevinster kan hentes i administrationen og i optimeret vognudnyttelse. – I flere og flere kommuner vælger man af lade borgerne betale for renovationen efter vægt, siger Flemming Kristoffersen, Idel. Moderne IT–løsninger er næsten en betingelse for at få den slags systemer til at fungere. Det integrerede system bygger på en fælles EWS–database.
Til fuldt udbyggede løsninger for dagrenovation anvendes som brugerflader MapBooking sammen med Comlog Axis, den mobile IPC–computer samt Idels registrerings– og vejesystem.
Til fuldt udbyggede løsninger for industrirenovation anvendes som brugerflader MapBooking til ruteplanlægning og Comlog II terminalen til styring og registrering sammen med Idels taglæser og vejesystem.

Hver af de tre leverandører havde på seminaret inviteret en kunde til at fortælle om deres erfaringer med de enkelte komponenter og delprodukter. RenoVest og MapBooking

Ruteplanlægningssystemet MapBooking og flådestyringssystemet MapFleet fra TetraSoft har i et års tid været i brug hos RenoVest, som varetager dag– og industrirenovationen i 10 kommuner i Himmerland. – Vi gik efter en IT–system, som var enkelt og dynamisk, siger Susanne Nielsen, RenoVest. – Vi har sparet mange planlægningstimer ved at planlægge indsamlingsruterne i MapBooking.

RenoVest har først og fremmest sparet meget tid på planlægningen, da et nyt indsamlingssystem for dagrenovationen blev indført for nylig. Udnyttelse af biler og mandtimer er desuden blevet effektiviseret betydeligt. – MapBooking gav os nogle helt andre kombinationer, end vi havde tænkt på, siger Susanne Nielsen. Vi har først og fremmest sparet køretid, og det har betydet, at vi har haft skraldemændene med os hele vejen i processen. Ingen skal normalt komme og fortælle et skraldemandsteam, hvordan de skal køre.

Også storskraldsordningen og industrirenovationen er blevet væsentligt effektiviseret. – Vi registrerer alle stop på storskraldsruterne, og hvad der indsamles, fortæller Jan Boel Nielsen, RenoVest. Vi får løbende en stor datamængde om "den virkelige verden", om hvordan tømningen faktisk foregår.

Registreringen og flådestyringen forgår i TetraSofts flådestyringssystem MapFleet. I MapFleet kan RenoVest kontinuerligt følge med i hvor den enkelte bil er og hvilke tømninger der er udført og hvornår den er udført.

Samtidig med en forbedret planlægning, giver det også en støtte af medarbejderne i klager fra borgerne. Hos RenoVest har man hidtil haft en del problemer med dette, men nu er klagebehandlingen blevet effektiviseret.
– Mange klager om manglende tømning kan tilbagevises på baggrund af vore kørselsdata, siger Jan Boel Nielsen.
– MapFleet har endvidere, for få midler, givet os et utroligt overblik over de faktiske forhold i marken.

– I den integrerede løsning bruger vi data fra det eksisterende administrative system til beregning af alle de planlægte ruter og gemmer også alle udførte kørselsdata her, siger Anders Møller Jørgensen, TetraSoft. Det betyder at alle delsystemer henter deres data fra ét og samme sted. Det er meget arbejdsbesparende og det øger driftssikkerheden. Meldgaard og Comlog flådestyring

Hos Meldgaard–gruppen bruges Comlogs AXIS–udstyr i afdelingerne "Miljø og genbrug" samt i den selvstændige afdeling Meldgaard Fyn, som er opkøbt for kort tid siden. Derudover anvender Meldgaard den internetbaserede flådestyringsløsning COMLOGFleet sammen med COMLOG II terminalen i vognmandsafdelingen. Hos Meldgaard Miljø og Genbrug har man i et stykke tid anvendt Comlog Axis i kombination med Idels ID–brik – og vejesystem. I hver skraldebil er der installeret en computer, som registrerer alle data.

Flemming Kristoffersen, Idel, udviklede systemet til Tinglev kommune for ca. 13 år siden. Det var det første af sin art og var baggrunden for, at Tinglev kommune kunne indføre afregning efter affaldets vægt. – Det væsentlige er, at vi på en nem måde kan registrere ID–brikker på affaldsspande og, hvor meget skrald der indsamles fra hver spand, siger Tina Bagge Bonnichsen, Meldgaard Miljø og Genbrug. Alle data registres i vores eget administrative system og indrapporteres til den pågældende kommune. Vægtoplysningerne bruges som grundlag for afregning, så det er meget vigtigt, at alt registreres og overføres korrekt.

På mange af skraldebilerne er der faktisk monteret et dobbelt registreringssystem, fordi der findes to forskellige placeringer af ID–brikken på affaldsspandene. – Fordelen ved systemet er er først og fremmest, at der næsten ikke er nogen administration ved dataoverførslen, siger Tina Bagge Bonnichsen , Meldgaard Miljø og Genbrug.

Comlog Axis benytter en EWS–database til registrering af alle adresse– og affaldsdata. COMLOGFleet, en online–flådestyringsløsning, benyttes af Meldgaards vognmandsforretning, hvor det er væsentligt at køre så effektivt som muligt. COMLOGFleet drives af COMLOG som service og Meldgaard logger på systemet med en adgangskode via Internettet. Det er især håndteringen af de hurtige kørselsordrer samt overblikket over bilernes kørsel via GPS–systemet som gør COMLOGFleet her til et effektivt redskab. Frits Andersen & Søn og Idel

Idels chipsystem (ID–brikker) til registrering af affaldscontainere bruges også af vognmandsforretningen Frits Andersen & Søn fra St. Heddinge. Firmaet varetager dagrenovation i fem sydsjællandske kommuner samt indsamler industriaffald fra 2500 firmakunder.
Dagrenovationen i Fakse Kommune kører efter stort set samme principper som i de 22 andre kommuner hvor IDEL´s ID system anvendes (heriblandt Tinglev Kommune leveret i 1991).
– Vi får adresselisten fra kommunen læst ind i bilen, fortæller Leo Andersen, fra Frits Andersen & Søn. – Ruten er som regel den samme som sidste gang, men den kan mandskabet i princippet selv fastlægge.

På hver beholder er der en radiobrik, der aflæses af bilens vægtsystem. Beholderen vejes både fyldt og tom, og begge vejninger registreres i bilens computer. – Første gang en spand tømmes, skal ID–nummeret på brikken indtastes, hvis den ikke findes i systemet, fortæller Leo Andersen. – Det tager 10–15 sekunder at veje og tømme en beholder.

Hvis der er afvigelser fra den almindelige arbejdsgang, kan mandskabet indtaste en talkode for fejlen, f.eks. 11 for "manglende adgang til affaldsspand" eller 13 for "overfyldt spand". – Affald er et følsomt emne, siger Leo Andersen Det er helt utroligt, så mange mennesker, der kan finde på at lyve om deres affaldstømning eller typisk manglende tømning. Men når vi eller kommunen kan fremlægge dokumentationen, kommer de fleste heldigvis på andre tanker.

I EWS systemet er der registreret en omfattende historik på affaldsindsamlingen, som først og fremmest har forbedret planlægningen og klagebehandlingen.

Idels registreringssystem er netop opdateret til at følge den nye DIN 30745–standard. Briklæserne vil kunne håndtere både de nye og de gamle systemer i lang tid fremover, siger Flemming Kristoffersen, Idel. Vi vil kun bruge den nye norm i systemer til nye kunder. – Vore system er efterhånden grundigt afprøvet, siger Flemming Kristoffersen. Vi anvender kun kendt og driftssikker teknologi. Vores system er skræddersyet til renovationssystemer, som bygger på betaling efter vægt

Fakta om TetraSoft.
Softwarehuset TetraSoft markedsfører bl.a. styringsværktøjerne MapBooking og MapFleet.

MapBooking er i dag et af de mest effektive og kraftfulde optimeringsværktøjer på markedet. Virksomheder som integrere MapBooking i deres kørselsplanlægning oplever typisk en besparelse på mellem 10 og 25 procent i deres kørselsomkostninger. MapBooking integreres fuldt ud i virksomhedernes eksisterende administrative systemer. Hvilket gør løsningerne enkle og brugervenlige.

MapFleet sætter helt nye standarder for flådestyring. MapFleet kan kommunikere med langt de fleste terminaler som i dag anvendes i bilerne. Terminalerne kan være alt fra mobiltelefoner til store PC baserede terminaler. Dette gør MapFleet utrolig fleksibel og gør det muligt at skræddersy løsningerne til den enkelte vognmand og den enkelte bil.

Der er fuld integration mellem Mapbooking og MapFleet, hvilket gør det enkelt at overføre resultaterne fra kørselsplanlægningen i MapBooking til flådestyringen i MapFleet og ud på den enkelte terminal i bilerne.

På kontoret kan man altid følge med i hvor den enkelte vogn er i forhold til den planlagte rute.

Yderligere oplysninger på www.mapbooking.dk og www.mapfleet.dk

Fakta om Comlog

LH COMLOG A/S er en af Europas førende udbydere af flådestyringssystemer til transport–, service– og industrivirksomheder og er med sine mere end 11 års erfaring én af pionererne på området. I 2003 blev COMLOGFleet, en Internetbaseret flådestyringstjeneste som fritager kunden for anskaffelse, drift og vedligeholdelse af kontordelen, introduceret på det danske marked.
Yderligere oplysninger om LH COMLOG findes på www.comlog.com

Fakta om IDEL, mobil IPC mobilcomputer og briklæser

IDEL er Danmarks førende leverandør af ID–briksystemer til renovations branchen.
ID brikken er oprindeligt udviklet til vaskeri branchen hvor den sys ind i tøjet og gennemgår høje temperaturer, kemikalier mv. Chippen anvendes i øjeblikket i ca. 5 mio. beklædningsdele i Danmark.
Chippen findes også som en lille glasampul der anvendes til kæledyr, hvor den sprøjtes ind under huden, som erstatning for øretatovering.
Flemming Kristoffersen, der ejer IDEL, har en baggrund i vægtbranchen, og har derfor et grundigt fagligt kendskab til vejning, identificering og integrerede løsninger.
IDEL kan som de første i Danmark levere læseudstyr der er fremtidssikret, da udstyret er baseret på den nye DIN–norm.
Gennem de sidste 7 år har IDEL leveret ID–systemer til 22 kommuner, der anvender IDEL´s teknologi. ID–systemet kan sammen kobles med alle vægttyper, og de fleste dataopsamlingssystemer.
 

Læs mere her

Tre år med elektroniske transportnyheder

transportnyhederne.dk er det nye navn på Danmarks første fuldt internetbaserede transportavis, www.trafik–transport.dk, der runder tre år i denne uge

Danmarks eneste transportavis, www.trafik–transport.dk, med redaktioner i Aarhus og København, fejrer i denne uge sin tre–års fødselsdag. Bladet, der betragtes som én af pionererne inden for elektronisk formidling af transportnyheder, udgives udelukkende på internettet og àjourføres op til flere gange dagligt.
Foreløbig er bladet udkommet 259 gange i de tre år, der er gået, siden transportjournalisterne Jesper Christensen (Aarhus) og Per Grau (København) satte stikket i.
www.trafik–transport.dk, der nu skifter navn til (www) transportnyhederne.dk, er en uafhængig Internetavis, der i allerbredeste forstand fokuserer på nyhedsformidling indenfor transporterhvervet med nyhedsstof fra ind– og udland. Og vi dækker alle grene – også persontransport, siger Jesper Christensen og peger på, at der i dag er så mange transportnyheder at berette om, at det vil være formålsløst at tælle udgaver.
– Selv om vi nu skifter navn til transportnyhederne.dk og tager en nydesignet og dynamisk baseret platform i brug, kommer det ikke til at ændre på det redaktionelle indhold. Men det bliver nemmere for vore læsere at finde rundt i avisen, der er blevet mere overskuelig – og samtidig får vore mange abonnenter blandt andet mulig for fritekstsøgning i vort efterhånden ganske omfattende arkiv, siger Per Grau og fremhæver en anden nyskabelse: transportdebatten.

–Transportdebatten er åben for alle transportinteresserede, der har lyst til at læse, hvad andre mener om transportforhold og give deres eget besyv med. Men transportdebatten er også en integreret del af vores nye design, siger Per Grau og forklarer, at der er mulighed for at sende et indlæg med udgangspunkt i den enkelte artikel.
– Hvad angår www.trafik–transport.dk, så forsvinder den ikke. Men denne platform skal fremover fungere som et kommercielt serviceforum for transporterhvervet, der på denne hjemmeside vil få adgang til en lang række brancherelaterede ydelser.
– For at læse samtlige artikler og telegrammer i transportnyhederne.dk er det nødvendigt at tegne et abonnement. I almindelighed er 20 procent af nyhederne tilgængelige for ikke–abonnenter, oplyser Per Grau.

*********
Til redaktionens orientering

Per Grau, som har arbejdet i dansk fagpresse siden 1974, har blandt andet været redaktionssekretær på Danmarks Transport Tidende. Han har senest været ansat på Odsgards Forlag, hvor han var journalist på en række blade til byggebranchen – blandt andet BygTek og Mester & Svend. Per Grau er medlem af Dansk Journalistforbund og Trafikjournalisternes Klub.

Jesper Christensen har været journalist ved JydskeVestkysten og redaktionssekretær på Aalborg Stiftstidende, hvor specielt transportområdet havde hans store bevågenhed. Jesper Christensen blev selvstændig i 1996 og var i nogle år knyttet Danmarks Transport Tidende og TransInform som freelancejournalist. Som freelancer har han tidligere leveret stof til Transport Magasinet, Lastbilmagasinet og leverer i dag stof til DTLs blad og LastbilAvisen.
Jesper Christensen er medlem af Dansk Journalistforbund og Trafikjournalisternes Klub.

 

Læs mere her

Entreprise forbliver i Banedanmark

Der har igennem flere år været arbejdet på at omdanne Banedanmarks
entreprenørafdeling, Entreprise, til et selvstændigt aktieselskab med salg
af aktierne for øje. Der har været arbejdet med forskellige muligheder, og
der var i 2007 og 2008 en omsætning som gav basis for en fremadrettet sund
økonomi og en privatisering.

Det er imidlertid nu besluttet, at Entreprise skal forblive en del af
Banedanmark.

Baggrunden er, at Entreprise i den seneste periode ikke har vundet
tilstrækkeligt mange fornyelsesopgaver. Der forventes et betydeligt
underskud for 2009, og det er dermed urealistisk at foretage en omdannelse
til aktieselskab.

Entreprise har bidraget aktivt til at finde løsninger. Desværre har det
ikke været muligt at finde en holdbar løsning for Entreprise som
aktieselskab. Udviklingen i form af svigtende ordrer i 2009 og det deraf
følgende betydelige underskud har nu overhalet forhandlingerne, siger adm.
direktør Jesper Hansen.

Banedanmarks bestyrelse har derfor efter drøftelser med Transportministeriet
besluttet at tage de nødvendige konsekvenser, dvs. at sætte en stopper for
privatiseringsforberedelserne og i stedet integrere et Entreprise med en
væsentligt reduceret anlægsafdeling i Banedanmark.

Det er Banedanmarks mål at fastholde så mange som muligt af de medarbejdere,
der har kernekompetencer inden for jernbanen. Det er desuden målet, at
Entreprise skal være en sund forretning med en stabil opgavemængde så
kompetencerne udnyttes bedst muligt. Herved fastholdes et Entreprise, som
først og fremmest vil koncentrere sig om vedligeholdelse af jernbanen. Dette
indebærer, at Entreprise ikke fremover vil udføre større
sporombygningsopgaver.

Banedanmark vil nu udarbejde en plan for den fremtidige organisering af
opgaverne og den nødvendige tilpasning af Entreprises organisation og
bemanding med henblik på at skabe en stabil og sund virksomhed.

Jeg beklager meget den aktuelle udvikling, ikke mindst for de mange
medarbejdere, der har ydet en stor indsats, og som nu bliver berørt af
ændringerne. Til gengæld sikrer vi med beslutningen en fortsat fremtid for
Entreprise, siger Jesper Hansen.

Læs mere her

Realdania præsenterer ny Loop City-vision for politikere i Hovedstaden

En letbane fra Herlev Station mod syd over Øresundsbroen til Malmø, op langs den svenske kyst til Helsingborg, over til Helsingør og retur til Herlev. Det kan blive virkelighed om 30-50 år, hvis en ny Ringbyvision for byområderne langs Ring 3 løftes hele vejen. Visionen for Loop City er udarbejdet for Realdania af BIG – Bjarke Ingels Group m.fl. og præsenteres for politikere i ti Hovedstadskommuner ved en event på Herlev Hospital onsdag den 1. december 2010.

Ti kommuner, Region Hovedstaden, By- og Landskabsstyrelsen og Transportministeriet er gået sammen med Realdania om at udarbejde en ambitiøs og langsigtet vision af en kaliber som Fingerplanen, og som peger fremad ved at have fokus på de største bymæssige udfordringer i fremtidens byer det grønne , det sociale og på mangfoldighed i moderne byer.

Det foreløbige resultat ligger nu klar som en samlet vision, der fortæller, hvordan man kan skabe et attraktivt, bæredygtigt by-bælte fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd. En ringby, der har en kommende letbane som trafikal rygrad. I det godt 30 kilometer lange bælte er der masser af plads og masser af spændende strukturer, der kan genanvendes som fremtidige byområder over de næste mange år. Ringbyvisionen angiver, hvordan områderne omkring letbanens stationer kan udvikles til levende, selvstændige og mangfoldige byområder. Områder, hvor bæredygtige løsninger og livskvalitet er i højsædet.

Ringbyvisionen er udarbejdet af BIG og indeholder en analyse og research af Hovedstadens bærende byplan, Fingerplanen. Visionen formulerer big bets (bærende udfordringer) for fremtidens byudvikling og en vision for hovedstadsområdets udvikling (Loop City). Den omfatter også forslag til lokale udviklingsprogrammer for de byområder, der kommer i spil, hvis der etableres en letbaneforbindelse langs Ring 3.

Realdania igangsatte visionsarbejdet i januar 2010 i samarbejde med Ringbysekretariatet, der står for koordineringen af de 10 kommuners arbejde med Ring 3 projektet.

Ringbyvisionen overdrages nu som en gave til de ti kommuner. Overdragelsen markeres med en event på Herlev Hospital onsdag den 1. december 2010. Herefter vil Ringbyvisionen danne afsæt for det videre politiske arbejde med konkrete udviklingsplaner for byområderne langs Ring 3.

BIG s Ringbyvision samles i en bog og en mindre udstilling. Bogen kan rekvireres hos Dansk Arkitektur Center og Dansk Bygningsarv. Udstillingen vil fra medio december kunne ses i Lyngby Taarbæk Kommune i en afgrænset periode.

Karin Søjberg Holst, Formand for Ringby Letbanesamarbejdet og Borgmester i Gladsaxe glæder sig til at modtage visionen: Noget af det, der glæder mig mest er, at visionen tager afsæt både i lokale og i globale udfordringer. Jeg synes, det er fantastisk spændende, hvis vi med de lokale programmer, kan være med til at håndtere de store udfordringer i Hovedstadssregionen, og fortsætter: Jeg håber og tror, at beslutningstagere i hele Hovedstadsområdet vil tage visionen til sig. Det er ikke ofte, at så mange politikere og embedsmænd har chancen for at mødes om et stort frivilligt samarbejdsprojekt, hvor ikke alt ligger fast på forhånd. Med den fælles Ringbyvision får vi efter min vurdering et vigtigt pejlemærke for de kommende års politiske arbejde.

Flemming Borreskov, adm. Direktør i Realdania, ser et stort potentiale i Ringbyvisionen: Vi håber, at Byvisionen vil være med at klargøre, hvordan hovedstadens byudvikling fremover kan sikres, så udviklingen baseres på bæredygtige løsninger og med mulighed for at udvikle gode, velfungerende og mangfoldige byområder, baseret blandt andet på let og miljøvenlig transport. Fremtidens byudvikling ligger i forstadsområderne, hvor mange tidligere erhvervsområder skal genanvendes til nye formål, og mange boligområder opdateres og integreres bedre i en samlet byformation. Det er vigtigt at vi allerede nu kommer med kvalificerede og realistiske bud på, hvordan vi løser forstædernes udfordringer. Ikke kun her i hovedstaden, men også generelt har vi et ansvar for at tage de store spørgsmål op og komme med konkrete løsningsforslag.

Yderligere oplysninger
Karin Søjberg Holst, borgmester, Gladsaxe,
tlf. 39 57 50 04
Flemming Borreskov, adm. direktør, Realdania, tlf. 70 11 66 66

Fakta
Ringbyen dækker over et cirka 30 kilometer langt område fra Lundtofte i nord til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd.

Ringbyvisionen er en ambitiøs og langsigtet vision for byudviklingen langs Ring 3; en ringby med en kommende letbane som trafikal rygrad.

Realdania har sammen med de ti kommuner udpeget et internationalt rådgivningsteam, der har udarbejdet visionen. Teamet er tværfagligt sammensat af førende eksperter. Teamet er:
BIG – Bjarke Ingels Group
Tom Nielsen, arkitekt MAA, lektor, ph.d. og byplankonsulent
ReD Associates
ARUP

Advisory board for rådgivningsteam:
– stadsarkitekt Gøsta Knudsen
– forskningschef Gertrud Jørgensen
– projektchef Svend Erik Rolandsen.

De ti kommuner, som deltager i samarbejdet er:
Lyngby-Taarbæk Kommune
Gladsaxe Kommune
Herlev Kommune
Rødovre Kommune
Albertslund Kommune
Glostrup Kommune
Vallensbæk Kommune
Ishøj Kommune
Brøndby Kommune
Hvidovre Kommune

Desuden deltager Region Hovedstaden, Miljøcenter Roskilde, Transportministeriet og By- og Landskabsstyrelsen.

Økonomi:
Realdania har afsat godt 3 mio. kr. til at udarbejde byvisionen. Udover dét bidrager de ti kommuner med ca. 1,5 mio.kr., som dækker drift af sekretariat, workshops og politiske seminarer, som har været afholdt som en del af visionsarbejdet.

Bog om Ringbyvisionen:
Bogen kan hentes gratis fra primo uge 49 i DACs boghandel eller hos Dansk Bygningsarv.

Bogen kan også bestilles via www.dacbookshop.dk eller på www.bygningsarv.dk eller ved at sende en mail til ln@bygningsarv.dk for et administrationsgebyr på 25 kr. plus fragt.

Pressemateriale:
Omfattende pressemateriale med kort og illustrationer af Ringbyvisionen udleveres ved overdragelseseventen på Herlev Hospital onsdag den 1. december. Materialet kan downloades på www.realdania.dk fra onsdag den 1. december fra kl.16.

Pressen har mulighed for interview ved overdragelseseventen med projektets parter. Blandt andre:
– Bjarke Ingels, direktør og partner, BIG Bjarke Ingels Group
– Hans Peter Svendler, direktør, Realdania
– Karin Søjberg Holst, formand for Ringby Letbanesamarbejdet og borgmester i Gladsaxe

Læs mere her

Kvartalsrapport: Tog til tiden

Tog til tiden
Det strategiske fokus på mere præcise tog har nu for alvor båret frugt. I Fjern- & Regionaltog er antallet af forsinkelser således faldet med 40 procent i forhold til 3. kvartal 2009, mens antallet af forsinkelser i S-tog i samme periode er lidt over det historisk gode resultat i 2009. Både S-tog og Fjern- & Regionaltog har i hele 3. kvartal 2010 haft færre forsinkelser end de fastsatte mål i trafikkontrakterne. Således fortsætter den positive udvikling fra 2. kvartal 2010.

Resultaterne er en konsekvens af det målrettede arbejde med rettidigheden. Indsatsen har resulteret i flere tog til tiden, men er også afspejlet i omkostningsudviklingen. I særlige rettidigheds- og kundefremmende tiltag anvender DSB, også gennem sporskifte 2010 aktiviteter, i størrelsesordnen 200 mio. kr.

146 mio. kunder
DSB havde 146 mio. kunder i de første 9 måneder af 2010. På det danske marked steg antallet af kunder med 4 procent (korrigeret for sporspærringer). Stigningen er resultatet af en aggressiv strategi i Danmark, hvor en forbedret rettidighed i kombination med fokus på pris og distribution samt en række nye kundetiltag har medført kundefremgang. Kundevæksten i Sverige er på 3 procent i de først 9 måneder af 2010.

Vedligeholdelsesopgaver samles i et nyt selskab
For at kunne fokusere på kerneproduktet og forbedre konkurrenceevnen udskiller DSB og DSB S-tog vedligeholdsaktiviteterne og samler dem i et selvstændigt selskab. Dermed skabes et endnu større fokus på udførelsen af denne opgave, som har afgørende betydning for togenes rettidighed. Selskabet går i drift pr. 1. januar 2011.

DSB udvider i Sverige
DSB vandt udbuddet om regionaltogstrafikken Upptåget i Uppsala-området nord for Stockholm. Afgørelsen kommer kort før DSB i december 2010 starter driften af Västtrafik i Göteborg og Krösatåg i Jönköping-området. De to opgaver vandt DSB i henholdsvis august og i december sidste år. DSB driver i forvejen to andre strækninger i Sverige, Roslagsbanan i Stockholm og Øresundstrafikken i Sydsverige. Med de nye strækninger udbygger DSB yderligere sin position i Sverige, vores andet hjemmemarked, og ruster sig således til nye udbud i de kommende år.

Resultat før skat på 238 mio. kr.
Koncernens resultat før skat udgjorde 238 mio. kr. (385 mio. kr.) i de første 9 måneder af 2010, hvilket er i overensstemmelse med det forventede, jf. den finansielle beretning på side 4.

IC4-levering
DSB har i september 2010 indgået en aftale med AnsaldoBreda, der indebærer, at DSB selv skal opgradere de 14 IC4-tog, som hidtil har kørt på de danske skinner. Aftalen betyder, at DSB i en periode får flere IC4-togsæt til rådighed end oprindeligt planlagt. IC4-togene indgår i den ordinære køreplan med 98 ugentlige afgange. I november opnåede DSB en typegodkendelse af en opgradering af IC4-togene, som blandt andet indebærer, at DSB fremover kan køre med to sammenkoblede IC4-tog i landsdelstrafikken og dermed med dobbelt så mange kunder ad gangen.

Sporarbejder på Hillerødstrækningen afsluttet
På S-togsnettet blev det omfattende sporarbejde på Hillerødstrækningen afsluttet den 27. september som planlagt. Under sporarbejdet har der været et fald i antallet af passagerer, hvilket har medført færre passagerindtægter. Samtidigt har det øgede kundefokus under sporarbejdet, herunder erstatningskørsel, medført et væsentligt større omkostningsniveau.

DSBFirst/Kystbanen
DSBFirst’s danske operatørrettidighed er på 97,9 procent i 3. kvartal 2010. Der er tale om en positiv trend. Det samme gør sig gældende for den kundeoplevede rettidighed, der er i kraftig bedring efter indførelsen af den nye køreplan i august. Som følge af den særlige fokus på kunderettidigheden lykkedes det i oktober at opnå en kunderettidighed på 90 procent. Den svenske operatørrettidighed er på ca. 99,9 procent.

Afskedigelser i administrationen
DSB har i de seneste tre år med Sporskifte 2010 lanceret en række tiltag for at fastholde og forbedre kvaliteten af vores produkter. For fortsat at kunne videreføre denne linje er det nødvendigt løbende at tilpasse og effektivisere organisationen. Derfor vil der indenfor det administrative område blive afskediget 140 medarbejdere. Afskedigelserne foretages i december 2010.

Forventning til resultat før skat i 2010
Resultat før skat og før omkostninger vedrørende afskedigelse af de 140 medarbejdere i administrationen forventes i 2010 fortsat at blive i størrelsesordenen 450 mio. kr. Omkostninger til afskedigelser forventes at udgøre ca. 150 mio. kr. i 4. kvartal 2010, hvorefter resultat før skat forventes at blive i størrelsesordenen 300 mio. kr.

Læs kvartalsrapporten her :
http://www.dsb.dk/Om-DSB/Virksomheden/Rapporter-og-regnskab/List—Rapporter-og-regnskab/Regnskab/

Læs mere her