Ny pendlerrute Silkeborg-Århus Nord (901X)

Mandag 3. januar 2011 starter Midttrafiks nye hurtige pendlerrute med direkte ture mellem Silkeborg og Århus Nord. Bussen har både stillezone og arbejdspladser, bl.a. med gratis trådløst internet.

Rute 901X kører på hverdage med tre afgange fra Silkeborg mod Århus Nord om morgenen (mellem kl. 5.22 og 7.45) og tre afgange retur om eftermiddagen. Turen fra Silkeborg C til Skejby Sygehus varer ca. 55 min. Det er 20-30 min. hurtigere end de nuværende bus- og togforbindelser.

Ruten kører efter X Bus princippet Få stop hurtigt frem og giver pendlere fra Silkeborg og Galten direkte transport til erhvervsområdet Århus Nord.

901X starter vest for Silkeborg, i Hvinningdal området. På vejen mod Århus N standser bussen i det centrale Silkeborg, Galten, Skovby og Harlev. Siden når den til Skejby Sygehus, uddannelsesinstitutionerne på Olof Palmes Allé, Danmarks Radio, Århus Universitet og Århus Sygehus (Randersvej/Ringgaden).

Trådløst internet og plads til at arbejde
De helt nye X Busser er ekstra komfortable busser, bl.a. indrettet med stillezone og sædearrangementer/borde samt gratis internetadgang og stikkontakter, så kunderne kan udnytte køretiden optimalt til arbejde eller hvile. Der er skærme med TV2 News og mad/drikke må tages med på farten.

Gratis prøvetur og chokolade i de to første uger
På virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Århus N, hvor rutens primære målgruppe befinder sig, står kurve med chokolade, info og kuponer til gratis prøveture. En kupon kan også fås ved at sende en mail til rmo@midttrafik.dk inden 6. januar. De gratis prøveture kan bruges til og med 14. januar 2011.

Mange flere pendlere
Rute 901X starter, fordi pendlingen mellem Silkeborg og det nordlige Århus stiger stærkt. I dag kan man ikke rejse med kollektiv trafik på strækningen uden at skifte mellem flere busser eller mellem tog og bus. Med den nye rute sparer pendlerne tid ved at køre direkte til Århus N uden skift.

Midttrafik har lyttet til kundernes ønsker om en hurtig og komfortabel rute, som kører tæt på både bolig og arbejdssted. Samtidig skal man både kunne hvile sig eller arbejde undervejs.

Ruten støttes af Trafikstyrelsens Passagerpulje, som fremmer ordninger og projekter, der øger antallet af buskunder. 901X køres af Malling Turistbusser.

Fakta om priser: Køb et kort og spar mange penge
En tur med rute 901X (voksen) mellem Silkeborg og Århus Nord (Skejby) koster f.eks. 59 kr. hver vej (60 kr. fra prisskiftet 16. januar).

Med et 10 turs klippekort kommer prisen helt ned på 44 kr. pr. tur, og med et periodekort kan du køre alt hvad du vil i de 8 zoner for 1035 kr. (30 dage).

De 46 km fra Silkeborg Station til Skejby Sygehus giver i øvrigt en pendler på den strækning et dagligt skattemæssigt kørselsfradrag på i alt 137 kr.

Læs mere her

Sælg dine lastbiler på 65 forskellige sprog

Det er efterhånden almindeligt kendt, at en stor del af de brugte lastbiler, der er til salg i Danmark, ender med at blive eksporteret til det store udland.

At handle med internationale kunder kan imidlertid ofte byde på sproglige udfordringer – for hvis man selv trives bedst på dansk , hvordan annoncerer man så sine brugte lastbiler overfor både rumænske og irakiske lastbilkøbere, der ligeledes begår sig bedst på deres respektive modersmål

Dén udfordring har det gratis lastbilmarked BrugteLastbiler.dk nu taget konsekvensen af. Når danske lastvognsforhandlere indrykker (gratis) annoncer på Danmarks gratis lastbilmarked, så kan annoncerne nu vises på mere end 60 forskellige fremmedsprog – lige fra russisk til arabisk. Selv sprog som esperanto og latin er nu understøttet.

Kort og godt: Forhandleren indtaster annoncerne på dansk – og med den smarte nye oversættelsesfunktion kan de internationale lastbilkøbere nu automatisk få annoncerne vist på deres individuelle modersmål.

Selvom den automatiske oversættelse bygger på moderne teknologi, kan den også fungere på ældre computere, forklarer Lars Mortensen fra BrugteLastbiler.dk: Når man anvender ny og banebrydende teknologi, kan der ofte være kompatibilitetsproblemer ift. ældre computere. Heldigvis er der ikke de store problemer med den nye oversættelsesfunktion for selvom den bygger på moderne teknologi, så er den testet i stort set alle gængse internetbrowsere og den virker upåklageligt på langt de fleste installationer. Faktisk har vi alene konstateret kompatibilitetsproblemer med visse ældre versioner af Microsoft Internet Explorer mens vores tests til gengæld har vist, at den fungerer upåklageligt i både nyere versioner af Microsoft Internet Explorer og andre gængse browsere, som Google Chrome, Mozilla Firefox og Safari (iPhone s internetbrowser). Dermed kan de fleste udenlandske lastbilkøbere nu automatisk få de dansksprogede annoncer oversat til mere end 60 forskellige fremmedsprog.

Den nye funktion oversætter desuden både fagudtryk og branchejargon. Skulle der imidlertid være et fagudtryk eller andre ord, som ikke oversættes helt korrekt, så er det muligt for både danske og internationale brugere af BrugteLastbiler.dk at foreslå ændringer til oversættelsen. Dette sikrer dermed, at selv specielle fagudtryk også kan oversættes til de mere end 60 forskellige sprog.

Alt i alt er vejen nu banet for, at danske lastbilforhandlere nemmere kan annoncere deres lastbiler til salg overfor de mange attraktive eksportmarkeder. Det kræver faktisk bare at forhandleren indrykker (gratis) annoncer på www.brugtelastbiler.dk – og annonceindrykningen foregår, vel at bemærke, på dansk.

Læs mere her

Sneen forsinker posten – husk at rydde og salte

Snevejret giver fortsat postbudene kamp til stregen, og desværre er det ikke alle steder, der er ryddet sne, så posten kan komme hurtigt og sikkert frem.

– Det vil være en stor hjælp, hvis sneglatte fortove og veje bliver ryddet, gruset og saltet. Store dele af landet er for alvor ramt af sne og frost, og glatte veje og fortove kan gøre det farligt eller ligefrem umuligt for postbuddet at komme frem. Derfor vil der være steder, hvor posten bliver forsinket. Vi gør naturligvis alt, vi kan for at få posten frem uanset vejret, men vi er afhængige af, at vejene er fremkommelige. Det oplever vi desværre mange steder, at de ikke er, siger Martin von Horsten, chef for Post Danmark Distribution.

Det voldsomme vintervejr har i år allerede resulteret i, at over 350 postbude er kommet til skade efter fald. I langt de fleste tilfælde er det sket på fortove, havegange og trapper, der ikke er ryddet for sne, gruset eller saltet.

– Derfor opfordrer vi alle til at gøre, hvad de kan for at få ryddet sne. I de tilfælde, hvor postbuddet vurderer ude på ruten, at det ikke er sikkert at aflevere posten på grund af is og sne, bliver den taget med tilbage. Hvis det stadig ikke er muligt at aflevere posten i de efterfølgende dage, bliver den sendt retur til afsender, siger Martin von Horsten.

Man kan følge den lokale postsituation på www.postdanmark.dk ved at gå ind under Dagens Post og indtaste sit postnummer.

På hjemmesiden www.skovlsne.dk kan man finde gode råd til at holde fortov, havegange og trapper fri for frost og sne.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger fås hos Lisa Olufson, kommunikationsrådgiver i Post Danmark, på tlf.: 33 61 60 01.

Læs mere her

Øget kundeorientering i fjerntogstrafikken

Transportministeriet har som et led i udarbejdelsen af en samlet fremtidig jernbanestrategi bedt konsulentfirmaet Incentive Partners undersøge, hvad der kan få flere passagerer til at vælge toget, og hvor potentialerne for vækst i togtrafikken er størst. Resultaterne fra denne analyse understøtter satsningen på en udvikling i fjerntrafikken gennem fri konkurrence på pris og kvalitet mellem to operatører.

Analyserne udført af konsulentfirmaet Incentive Partners viser bl.a. følgende:

Der er et stort potentiale for vækst i fjerntrafikken mellem Øst- og Vestdanmark.
Det vil være dyrt at sætte taksterne ned for alle, men øget prisdifferentiering f.eks. gennem konkurrence – kan give muligheder for et at tiltrække flere kunder.
Lav rejsetid er vigtig – den kollektive trafiks markedsandel er således størst, hvor rejsetiden ikke er ret meget længere end rejsetid i bil.
På stationerne vil kunderne især gerne have bedre information om, hvornår næste tog afgår, og især realtidsinformation ved uregelmæssig drift.

De to analyser, Potentialevurdering og Togets konkurrenceevne kan læses på Transportministeriets hjemmeside under publikationer.

Transportministeren har den 24. september 2010 lanceret en ny strategi for DSB, hvor der er sat et mål om, at DSB om få år skal kunne drive fjerntrafikken mellem København og Fyn/Jylland som en forretning uden kontrakttilskud fra staten. Når driften alene skal baseres på billetindtægterne, får DSB den maksimale tilskyndelse til at tilbyde de produkter, som kunderne efterspørger, og til den rette pris.

Når trafikken drives som en forretning, bør der også sikres konkurrence for at undgå et monopol. En direkte konkurrence mellem to operatører, som slås om kunderne, vil effektivt sikre, at kunderne kommer i fokus, og at togtrafikken mellem landsdelene kan vokse, blandt andet til gavn for aflastning af det overordnede vejnet i det store H.
I praksis er banekapaciteten i dag ikke tilstrækkelig stor til at nye operatører frit kan påbegynde togdrift i konkurrence med DSB. Det kan først forventes efter åbning af en ny bane København Ringsted samt en fast forbindelse over Femern Bælt dvs. fra omkring 2020.

På kort sigt vil det dog være muligt at introducere en vis konkurrence i fjerntrafikken gennem en auktion over retten til en del af den banekapacitet som DSB benytter i dag. En sådan model vil både kunne afprøve, om en dygtig forretningsorienteret jernbaneoperatør vil kunne få mere ud af markedet for hurtige tog København Århus end DSB, og på samme tid sikre direkte konkurrence mellem to forskellige operatører til gavn for passagererne.
DSB skal fortsat varetage intercity- og regionaltrafikken som offentlig service ligesom i dag. Disse tog vil udgøre en rygrad i fjerntrafikken uanset konkurrenceudsættelsen. DSB skal leve op til et takstloft og forpligtelsen til at betjene trafikken med en tilstrækkelig kapacitet, men skal derudover have fuld frihed til at konkurrere med den nye operatør.

Transportminister Hans Chr. Schmidt udtaler:

– Jeg har et klart mål om, at togtrafikken skal gøres mere attraktiv. Vi har på luftfartsområdet set, at konkurrencen har udløst lavere priser, flere afgange og kraftigt stigende passagertal, men også et mere broget betjeningsmønster, mere differentierede priser og udfordringer for etablerede operatører.

– Jeg vil gerne overføre de positive effekter af en konkurrence på pris og kvalitet til togtrafikken.

– Øget prisdifferentiering vil betyde, at mange passagerer kan få billigere billetpriser, som operatøren vil udbyde for at fylde togene op. Samtidig vil der også være passagerer, der kan få en endnu bedre service, hvis de er villige til at betale en højere pris.

– I samspil med en øget prisdifferentiering vil togoperatørerne i en konkurrenceudsat fjerntrafik også få mere naturlige incitamenter til at tilpasse antallet af siddepladser, så det bedre matcher efterspørgslen. Konkurrencen vil føre til færre halvtomme og færre overfyldte tog.

– Jeg lægger stor vægt på at sikre en ordentlig trafikforsyning i landsdelstrafikken hele ugen igennem og ud på yderstrækningerne. Jeg mener, vi kan forene de forskellige hensyn ved en konkurrence mellem DSB, der fortsat varetager en offentlig servicebetjening, og en anden operatør, som har frihed til at tilpasse pris og kvalitet efter hvad passagererne efterspørger.

Læs mere her

Nu både gratis og automatisk annoncering af lastbiler

Siden åbningen af Danmarks nye gratis lastbilmarked, brugtelastbiler.dk, har mange professionelle annoncører forespurgt på muligheden for automatisk indrykning og vedligeholdelse af de gratis annoncer.

Det er en afgørende del af konceptet bag BrugteLastbiler.dk, at systemet skal indrettes efter brugernes behov så brugerne slipper for at tilpasse sig til systemet. Derfor har Lars Mortensen, som står bag det nye danske lastbilmarked på nettet, hørt de mange forespørgsler. I samarbejde med én af Danmarks førende lastvognsforhandlere, har BrugteLastbiler.dk derfor udviklet nye muligheder for automatisk import af annoncer som nu tilbydes til alle interesserede forhandlere.

Mulighederne er mange. Blandt andet har alle brugere af det kendte forhandlersystem LiteBase nu mulighed for at tilkøbe et modul, som gør det muligt at indrykke/vedligeholde annoncer på BrugteLastbiler.dk direkte fra LiteBase nøjagtig som mange LiteBase brugere i forvejen fører automatisk vedligeholdelse af annoncer på andre lastbilmarkeder.

Visse autoriserede forhandlere bruger imidlertid ikke standardsystemer som eksempelvis LiteBase, men har i stedet deres egne specialudviklede salgssupportsystemer. Også hér er der heldigvis mulighed for automatisk indrykning/opdatering af annoncer på BrugteLastbiler.dk. Faktisk samarbejder BrugteLastbiler.dk i skrivende stund med én af Danmarks største autoriserede lastvognsforhandlere om netop udvikling og implementering af et plugin til forhandlerens salgssupportsystem, som vil gøre det muligt at annoncere automatisk på BrugteLastbiler.dk direkte fra forhandlerens salgssupportsystem.

Udover gratis indrykning af annoncer, tilbyder BrugteLastbiler.dk også gratis live eksport af annoncedata. Som en tredje mulighed for at lette lastbilforhandlernes daglige arbejde, giver BrugteLastbiler.dk således annoncører mulighed for automatisk eksport af de annoncer, der indrykkes direkte på BrugteLastbiler.dk så de eksporterede data kan bruges til automatisk vedligeholdelse af annonceindrykninger på andre internetbaserede lastbilmarkeder. Det eneste man dermed skal gøre manuelt, er at indrykke gratis annoncer på BrugteLastbiler.dk og bede de andre annoncemarkeder lave automatisk import af annoncedata direkte derfra.

Med de mange muligheder for import/eksport af annoncedata, har BrugteLastbiler.dk således lettet mange lastvognforhandleres daglige arbejdsdag. Kort og godt behøver de enkelte lastbilforhandlere nu kun at indtaste annoncerne ét sted – enten i forhandlernes egne salgssupportsystemer eller via de gratis annonceindrykninger på BrugteLastbiler.dk

Læs mere her

Beretning om DSB og Waterfront offentliggjort

Advokatfirmaet Bruhn & Hjejle har afsluttet deres uvildige advokatundersøgelse, som DSB sammen med transportministeren iværksatte i januar 2013. Der er som led i undersøgelsen fremkommet forhold, som har givet anledning til kritik en kritik DSB tager alvorligt:

Den uvildige undersøgelse peger på arbejdsmetoder, som er helt uacceptable og som DSB på det kraftigste tager afstand fra. Undersøgelsen bygger på frivillighed, og der kan være forhold, som ikke er belyst, men beretningen giver rigelig med information til at drage de nødvendige konsekvenser og iværksætte de nødvendige forbedringstiltag i DSB, udtaler Peter Schütze, bestyrelsesformand i DSB.

DSB s bestyrelse har tilsluttet sig de anbefalinger, den administrerende direktør har fremlagt som følge af den uvildige advokatundersøgelse. Det betyder blandt andet at:

DSB igangsætter en revurdering af selskabets etiske regler
DSB igangsætter et arbejde for at forbedre de interne processer herunder i forhold til offentlighedsloven
DSB etablerer en whistleblower -ordning
Der må ikke herske tvivl om, at DSB ønsker at have en åben, ærlig og direkte dialog med alle interessenter. Vi vil ligesom andre virksomheder benytte os af ekstern rådgivning, men det skal stå klart, at kun DSB repræsenterer DSB og at vi forventer, at regler om god adfærd overholdes af enhver medarbejder, leverandør eller rådgiver. , udtaler administrerende direktør Jesper Lok og fortsætter:

Sammen med ministeriet vil vi udarbejde klare retningslinjer og spilleregler, der sikrer det .
Som følge af undersøgelsens konklusioner er der nu taget skridt til at gennemføre en opsigelse af underdirektør Peder Nedergaard Nielsen. Peder Nedergaard Nielsen har været suspenderet, siden undersøgelsen blev indledt i januar.

Læs mere her

Hvid jul og glatte veje kan give problemer for kunder i handicapkørsel

DMIs prognoser for julevejret ser i dag forholdsvis pæne ud. Skulle der alligevel komme større mængder sne, eller er vejene glatte, kan det give forsinkelser og aflysninger af handicapkørslen juleaften.

Midttrafik afvikler i løbet af julen knap 2.500 ture med handicappede, der skal holde jul forskellige steder i Midtjylland.

Sne og glatte veje betyder, at de over 230 vogne, som udfører Midttrafiks handicapkørsel i juledagene, kan blive ramt af større og mindre forsinkelser. Det medfører, at handicappede kan opleve at komme væsentligt senere frem til juleaften end planlagt.

– Vi har dog flere Midttrafik-medarbejdere til at overvåge kørslen juleaften. De hjælper chaufførerne med at løse de problemer, der vil opstå som følge af vejret. Det være sig forsinkelser og aflysninger, fortæller afdelingsleder Grethe Hassing.

Frem med skovlen: Sne og kørestole er en dårlig cocktail Chaufførerne kæmper traditionen tro for, at alle kommer rettidigt frem til juleaften. Men for at transportopgaven skal lykkes, er det vigtigt, at alle familier i landsdelen sørger for at holde fortove og indkørsler fri for sne.

– For at undgå store forsinkelser bør pårørende hjælpe familiemed- lemmer med et handicap til at sikre, at adgangsforholdene er i orden. Sne og is på fortove, gangstier og mindre veje gør det meget besværligt og farligt for både vores chauffører og kunder i handicapkørslen. Derfor har chaufførerne et stort juleønske: Ryd sne og strø salt!, siger Grethe Hassing.

Læs mere her

Danske Fragtmænd overtager SP Transport & Spedition A/S

Med virkning fra 1. januar 2011 overtager Fragtmænd Holding A/S transportselskabet SP Transport & Spedition A/S.

Aftalen om at overtage SP Transport & Spedition A/S har baggrund i et ønske om at styrke Danske Fragtmænds landsdækkende distributionsnet og især på området palle- og langgods samt specialtransporter.

SP Transport & Spedition A/S har en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr., 95 ansatte og over 80 egne biler incl. kranbiler.

Selskabet vil indgå som et 100% ejet datterselskab under koncernen Fragtmænd Holding A/S, og ansvaret for den daglige ledelse af virksomheden vil uændret blive varetaget af adm. direktør Arne Svendsen.

Med overtagelsen af SP Transport & Spedition A/S vil koncernen Fragtmænd Holding A/S

fra 1. januar 2011 have en årlig omsætning på ca. 3 mia. kr. og 1.400 ansatte.

Koncernen omfatter herefter følgende virksomheder:

Danske Fragtmænd A/S
DF Transport A/S
DF Logistik A/S
DF Express A/S
DF Ejendomme A/S
SP Transport A/S

Læs mere her

Viborg Billet: Kør med bus for en tier

Prisen for en bybusbillet i Viborg falder 16. januar fra 19 kr. til 10 kr. Det svarer til en børnebillet eller knap halv pris af den hidtidige voksen billet.

Midttrafik har godkendt, at Viborg Kommune som et forsøg indfører billigere billetter til bybusser og lokalruter. Så fra 16. januar 2011 koster det kun 10 kr. at køre med bybusser og lokalruter internt i kommunen (2 zoner).

De 10 kr. svarer til børnepriser. Billetter ud over 2 zoner følger børnepriserne.

Kommunen forventer, at forsøget vil give flere kunder i bybusserne og at færre bilister kører ind til byen. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunen fra 1. juli 2011 indfører betalt parkering i midtbyen med færre biler i midtbyen og mindre forurening til følge.

Viborg Kommune finansierer ordningen, som senere evalueres for at vurdere, om den skal fortsætte permanent.

Retningslinjer for Viborg Billet:
Den billige billet kan kun købes i bybusser og lokalruter, og ikke i busserne på regionale ruter. Tilbuddet om en Viborg Billet til børnepriser gælder kun kontantbilletter – ikke klippekort eller periodekort.

Billetten kan kun bruges i bybusser og lokalruter i Viborg. Den kan ikke bruges ved busskifte til regionale busser eller til tog
Billetten til 10 kr. gælder til 2 zoner (samme som børnepris). Rejser du længere end 2 zoner, er det også børnepriserne, som gælder
Prisen for 2 zoner på et klippekort er 12 kr. Til gengæld kan klippekortet bruges ved skift til regionale busser og tog som sædvanlig
Billetten gælder i 1 time.
I den periode kan man stige om til en anden bybus eller lokalrute

Læs mere her