DSB får en kundernes ombudsmand

Transportminister Hans Christian Schmidt har i dag på møde med ledelsen i DSB drøftet den række enkeltsager, der har været henover sommeren, hvor DSB s kunder har fået en uheldig oplevelse.

– Det er vigtigt, at DSB’s kunder ved, at DSB’s ejer og DSB selv tager sommerens episoder meget alvorligt, og at der derfor tages nye initiativer. Jeg har derfor bedt DSB om at oprette en uvildig ombudsmand, som kunderne gratis kan klage til. Ombudsmanden refererer direkte til ledelsen og kan af egen drift tage sager op. Hans afgørelser offentliggøres på DSB’s hjemmeside, og jeg har samtidig bedt om, at han laver en statusrapport hvert halve år. DSB vender inden en måned tilbage med en plan for den hurtigst mulige indførelse, siger Hans Christian Schmidt

– Jeg er meget optaget af, at medarbejderne i DSB får den fornødne opbakning til at sikre en god kundebetjening. Jeg har derfor bedt DSB om en status for fremdriften i virksomhedens træningsprogram for medarbejdere og mellemledere i de kundevendte funktioner. Især også ledelsen skal sikre, at medarbejderne i yderste led hurtigt og præcist nok får den fornødne information, som kan gives videre til kunderne i særlige og uforudsete situationer.

Formanden for DSB s bestyrelse Mogens Granborg udtaler:

– Jeg synes, at en kundernes ombudsmand er en rigtig god idé, som jeg er overbevist om kan medvirke til en hurtigere og smidigere klagebehandling. DSB’s medarbejdere gør dagligt en kæmpe indsats for at yde en god kundeservice. Med den nye ordning bliver vi bedre i stand til at samle op på og lære af de heldigvis få kedelige situationer, vi har oplevet.

For yderligere oplysninger: kontakt særlig rådgiver Søren Lauridsen, mobiltlf. 30 63 77 23

Læs mere her

Danmark når alle EU’s emballage-mål

Danskerne er blevet bedre til at genanvende emballage. Nye tal fra 2008 viser, at Danmark nu for første gang har nået alle EU s emballage-mål. Tidligere har Danmark opfyldt målene for genanvendelse af emballager af pap, papir, metal og træ, men nu er også målsætning for plast nået.

– Mere genanvendelse giver mindre belastning af miljøet og mindre spild af ressourcer. Derfor er det glædeligt, at vi nu har nået alle EU s mål på området. Vi har tidligere haltet efter på emballage lavet af plast, men det er fortid nu. Både derhjemme og på virksomhederne har danskerne ydet en ekstra indsats for at indsamle dunke, poser og andet emballage af plast. Jeg følger dog udviklingen tæt, for vi skal have mængderne af emballage endnu længere ned, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Indsamlingsprocenten på emballage af plast var i 2008 på 25,4 procent, hvor EU s krav er 22,5 procent. Plastemballage omfatter blandt andet dunke, poser, flasker og bakker.
Med de nye tal er alle mål i EU s emballagedirektiv nået.

Emballageforbruget falder
Tallene fra 2008 viser, at emballageforbruget i Danmark er faldet til 902.000 tons. I 2007 var den på 979.000 tons og i 2006 på 972.000 tons.

Overordnet set har tallene for emballageforbruget været nogenlunde konstant siden 1999 på trods af økonomisk vækst. Årsagen hertil er blandt andet, at der i dag bliver emballeret mere effektivt og i lettere materialer end tidligere.

I regeringens affaldsstrategi fra juni 2010 er der fokus på udviklingen i de samlede affaldsmængder og på mere genanvendelse. I kampagnen Brug mere – spild mindre , bliver der fokuseret på at forhindre madspild og på at forebygge affald. Desuden bliver der gennemført forskellige projekter som f.eks. en kortlægning af emballageforbruget, når danskerne handler på internettet, og udarbejdelsen af nye gode råd til virksomhederne, så der fremover bliver genanvendt mere.

Læs den nye statistik om genanvendelse af emballage her
Læs den nye statistik om emballageforbruget her
Se regeringens affaldsstrategi her

Yderligere oplysninger:
Anne-Mette Bendsen, AC-tekniker, Miljøstyrelsen, tlf.: 72 54 43 12
Thomas Hag, pressemedarbejder, departementet, tlf.: 72 54 60 41 el. 22 48 10 30

Læs mere her

Tal og lyt og få en bedre bustur

“Synes du det Der kan man bare se “
Berigende samtaler er i fokus, når verdens første samtalefestival finder sted i København fra 23. til 25. september. Bussen er et oplagt sted at møde andre mennesker, få nye input og blive klogere på sig selv og hinanden. På linje 3A kan man endda få vejledning i at tale sammen på den fede måde.

Åbenhed, nysgerrighed og et farvel til de sædvanlige argumenter. Det er blandt de ting, der skal til, for at berige mennesker med nye idéer og inspiration til at se verden på en anden måde og gøre ting anderledes. Det er udgangspunktet for samtalefestivalen Copenhagen Talks, der finder sted i København fra 23.-25. september.

Alle kræfter i festivalen er frivillige, og initiativtageren håber, festivalen kan berige mennesker:

“Det er min drøm, at så mange som muligt opdager den styrke, der ligger i berigende samtaler. At mennesker bruger positiv energi frem for negativ, når de taler sammen. Vi skal være nysgerrige på den fede måde og stille spørgsmål, der gør, at andre ser nye muligheder,” siger Jens Kristian Pedersen, der er initiativtager til Copenhagen Talks.

Festivalen består af en række events, hvor samtalen mellem mennesker er i fokus. Frivillige Talk Pilots hjælper med at holde samtalen positiv og anerkendende så ingen er interesseret i at få ret, men folk bliver klogere på sig selv og hinanden.

Talk Pilots i bussen
På lørdag vil Movias buspassagerer også kunne møde Talk Pilots, når festivalen i tre timer fra klokken 11 flytter ind i udvalgte busser på linje 3A.

“Der er mange mennesker, der benytter tiden i bussen aktivt til at læse eller tjekke mails, mens andre kobler af. Men der er også nogen, som bare vil have tiden til at gå og hvis man taler sammen, går tiden hurtigere. Hvis man så endda kan stige af bussen med en god oplevelse i bagagen, så er busturen blevet en smule bedre,” siger direktør Dorthe Nøhr Pedersen fra Movia.

Samtalefestivalen falder sammen med en kampagne for Bedre Bustur, som Trafikselskabet Movia gennemfører sammen med busoperatøren Arriva:

At holde berigende samtaler på linje 3A er en genial idé, som vi straks var med på. Linje 3A kører fra Sydhavn til Østerbro og tager mange forskellige og spændende mennesker med på vejen. Det kan der komme nogle vidunderlige samtaler ud af, og jeg håber virkelig, at passagererne vil benytte sig af lejligheden til at tale med deres medpassagerer også dem, de ikke kender i forvejen,” siger forretningsudviklingsdirektør Jonas Permin fra Arriva.

Man kan læse mere om Copenhagen Talks på www.cphtalks.dk – og om Bedre Bustur på www.bedrebustur.dk

Kontaktinformation:

Communications Manager Kenneth Hansen, Copenhagen Talks – 3832 2234
Forretningsudviklingsdirektør Jonas Permin, Arriva – 7030 2708
Adm. direktør Dorthe Nøhr Pedersen, Trafikselskabet Movia – 3613 2011

Læs mere her

Fra mandag er der S-tog til Hillerød

Fra på mandag kører der igen S-tog hele vejen til og fra Hillerød. Sidste etape af den omfattende renovering af Nordbanen, fra Lyngby til Hillerød, åbner som planlagt mandag den 27. september. Efter knapt fire måneders koncentreret arbejde på skinnerne er Banedanmark klar til igen at åbne for togtrafikken, og DSB S-tog står klar til at servicere de 50.000 passagerer, der i perioden har været berørt af sporarbejdet.

“På mandag leverer vi som planlagt den sidste del af Nordbanen tilbage til de mange daglige passagerer. Og det er en bane, som nu er i rigtig god stand. Som passager vil man opleve en større komfort på de nye skinner, og en mere driftsikker bane, hvor der ikke løbende skal ske udbedringer.” siger Jette Aagaard, Banedanmarks projektleder for Nordbanen.

Hun har sammen med et hold, der omfatter 400 mand, gennemført ét af de mest omfattende og komplekse sporarbejder, Banedanmark har gennemført. Og de er kommet i mål til tiden til glæde for de mange passagerer, der nu igen kan tage S-toget.

“Det er glædeligt, at sporarbejdet afsluttes som planlagt, så vi fra mandag igen kan køre helt til Hillerød. Med de nye spor kan vores kunder både forvente færre forsinkelser og aflysninger samt bedre rejsekomfort,” siger Lars Nordahl Lemvigh, produktionsdirektør i DSB S-tog.

Imens strækningen har været lukket, har Banedanmark benyttet lejligheden til at renovere omkring 30 broer. For at genere tog- og biltrafikken mindst muligt er to af broerne ved Vasevej og Rottehullet blevet bygget ved siden af sporet, og derefter blevet skubbet på plads. Sporarbejdet og broarbejdet har indbyrdes været afhængigt af hinanden, og det har været en stor logistisk udfordring, der er lykkedes på grund af et godt samarbejde mellem bygherre og entreprenører.

Testkørsel i weekenden
Her i de sidste dage op til åbningen arbejder Banedanmark og DSB S-tog på at sikre en god opstart af S-togs-trafikken mandag morgen.

“På lørdag kører vi rutinemæssige testkørsler, hvor vi tjekker, at alt er, som det skal være. Og på søndag har vi så prøvekørsel, hvor vi får kørt hele banen igennem som ved fuld normal køreplan før åbningen mandag,” forklarer Jette Aagaard.

“Nu tester vi sammen banen i weekenden, og samtidig får vi placeret togene, så de er kørt i stilling på de rette stationer. Og så ser vi frem til at servicere vores kunder på nye skinner fra mandag morgen” siger Lars Nordahl Lemvigh.

Fakta om det samlede sporarbejde

Renoveringen af Nordbanen er et af Banedanmarks mest omfattende sporarbejder.

Projektet har været delt i 3 faser:

– Renoveringen af Svanemøllen og Lyngby Station i foråret. Begge steder blev stationerne planmæssigt åbnet for trafik.

– Efter sommerferien den 9. august åbnede strækningen mellem Svanemøllen-Lyngby, samt Klampenborg som planlagt til de mange daglige pendlere.

– Den tredje og sidste etape var strækningen mellem Lyngby-Hillerød, der åbner som planlagt den 27. september.

Renoveringen af Nordbanen har omfattet:

– cirka 34.000 sveller eller mere end 11 mio. kilo beton

– 60 % af skinnerne mellem Svanemøllen og Hillerød er blevet udskiftet, i alt ca. 21 km skinner

– 36 sporskifter er udskiftet

– 30 jernbanebroer er renoveret

– heraf er to af broerne blevet bygget ved siden af sporet og derefter skubbet på plads

I hele perioden har op til 400 mand arbejdet i døgndrift.
Under sporarbejdet har DSB S-tog indsat togbusser som alternativ transport til ca. 50.000 passagerer. Det har betydet op til 75 togbusser på vejene samtidig.

Læs mere her

Nyt slibetog får ilddåb mellem Vejle og Herning

Banedanmarks schweiziske slibe-entreprenør har fået bygget et nyt ildsprudende slibetog. Toget skal have sin ilddåb på sporskifter mellem Vejle og Herning. Toget skal testes og indstilles, så det er klar til efterårets slibekampagne forskellige steder i Danmark.

Seks italienske, specialuddannede banearbejdere og et helt nyt sporskifteslibetog sætter kursen mod Danmark for at slibe sporskifter.

Det nye slibetog får sin ilddåb, når det fra den 30. september til den 8. oktober skal slibe sporskifter ni steder mellem Vejle og Herning: i Grejsdal, Jelling, Gadbjerg, Give, Thyregod, Brande, Fasterholt, Kølkær og Herning. Herefter fortsætter slibetoget til strækningen mellem Langå og Viborg, hvor der skal slibes sporskifter i Rødkærsbro, Bjerringbro, Ulstrup og Langå.

– Toget er helt nybygget, så de første seks dage mellem Vejle og Herning og efterfølgende to dage mellem Langå og Viborg er en slags test, fortæller Pernille Skovrup, som har ansvar for det ildsprudende slibetog, der frem til starten af november sliber sporskifter forskellige steder i Danmark.

Mange penge at spare
Hver nat kan italienerne nå at slibe ca. 6 sporskifter, og det betaler Banedanmark omkring 130.000 kr. for – pr. nat.

– Banedanmark har i mange år fået slebet skinner og sporskifter med jævne mellemrum, fordi slibningen forlænger sporskifternes og skinnernes levetid med flere år. Et nyt sporskifte koster for eksempel omkring en million kroner, så pengene til slibningen er godt givet ud, siger Pernille Skovrup.

Ild på skinnerne
Når slibetoget er i aktion, står der gnister op fra sporskifterne. Og det har af og til forskrækket naboerne til jernbanen.

– Vi har haft naboer, der ringede til os eller politiet, fordi de troede, at der var ild i et tog eller på skinnerne. Men så har det bare været slibetoget, der var i gang med at slibe sporskifter eller skinner.

Sporskifterne bliver for det meste slebet om aftenen og om natten for at forstyrre passagertogene så lidt som muligt.

Kontakt og information
For yderligere information om sporskifte- og skinneslibningen kan vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup kontaktes inden for normal arbejdstid på telefon 8227 2372. Assisterende vedligeholdelsesleder Hanne Sahlertz Nielsen kan kontaktes på telefon 8227 2371, og Banedanmarks pressevagt træffes på telefon 8234 1313.

Efter aftale med Banedanmarks pressevagt er det er muligt for pressen at køre med på slibetoget.

Fakta om slibetoget

Sporskifteslibetoget er ejet af det schweiziske firma Speno International. Mandskabet på slibetoget er specielt uddannet og kommer fra Italien.

Toget er 22 meter langt, vejer 85 tons og har 16 slibesten, der hver især kan indstilles i forskellige vinkler, således at hver enkelt slibesten kan anvendes, hvor der er behov for at fjerne metal.

Togets max-hastighed er 70 km/t. Når det sliber sporskifter, kører det 2-12 km/t.

Læs mere her

S-togene bydes velkommen tilbage til Hillerød

Fire måneders trængsler for pendlerne fra Nordsjælland bliver afløst af bedre forbindelser og færre forsinkelser, når sporarbejdet på Nordbanen på mandag er afsluttet.

“Det er glædeligt, at sporarbejdet afsluttes som planlagt, så vi fra mandag igen kan køre helt til Hillerød. Med de nye spor kan vores kunder både forvente færre forsinkelser og aflysninger samt bedre rejsekomfort,” siger Lars Nordahl Lemvigh, produktionsdirektør i DSB S-tog.

For passagerer i Nordsjælland betyder genåbningen af Nordbanen, at der igen er gode forbindelser mellem busser, lokalbaner og S-tog mod København. Og det glæder direktør Rösli Gisselmann fra Lokalbanen A/S:

“En passagerfremgang i 2009 på 10 pct., ser vi som et kontant udtryk for at Lokalbanen sammen med Region Hovedstaden og Movia har prioriteret rigtigt i vores arbejde med at sikre kunderne i Nordsjælland de bedst mulige forbindelser mellem lokalbaner, busser og S-tog. Senest har indførelsen af en ny køreplan på Frederiksværkbanen med flere afgange og kortere rejsetid resulterede i en passagerfremgang på 16 pct.,” konstaterer Rösli Gisselmann.
“Når der fra på mandag kører S-tog mellem Hillerød og København, får Lokalbanens kunder igen det maksimale ud af vores indsats. Der er mange gode grunde til at lade bilen stå og færre til at lade være,” siger Rösli Gisselmann.

I weekenden prøvekører DSB S-tog og Banedanmark banen de sidste gange med fuld normal køreplan men uden passagerer for at sikre, at alt er, som det skal være.

Mandag morgen køres der med passagerer helt til Hillerød, og samtidig er det slut med togbusser og forlænget rejsetid for kunderne. Det markeres mandag morgen med kaffe og croissanter til de rejsende på Hillerød st.

Kontaktinformation:

Direktør Rösli Gisselmann, Lokalbanen A/S – 4829 8801

Fakta:
36 sporskifter, 34.000 jernbanesveller og 21 kilometer skinner er blevet udskiftet med nye, siden Banedanmark i forsommeren gik i gang med at renovere S-banen mellem Hillerød og Svanemøllen.
Lokalbanens tog ankommer i morgenmyldretiden ni gange i timen til Hillerød Station. Årligt betyder det ca. 3. mio. rejsende til og fra Hillerød, hvoraf en meget stor andel skifter til og fra S-tog.

Læs mere her

Minister lancerer ny strategi for DSB

Udvikling af DSB er en afgørende faktor for at nå regeringens målsætning om at gøre den kollektive trafik så attraktiv, at langt flere vælger at benytte den.

– Jeg har i dag diskuteret mine overordnede målsætninger med DSB s bestyrelsesformand Mogens Granborg, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

– Vi er enige om de nye tiltag, som tilsammen skal nå målet om at fordoble antallet af togpassagerer frem mod 2030. Det er et ambitiøst, men også realistisk mål, når vi arbejder sammen om det. Jeg har på mødet udtrykt fuld tillid til min bestyrelse og samtidig meddelt, at jeg af princip aldrig deltager i spekulationer om bestyrelsen i medierne jævnfør artiklen i Børsen i dag. Jeg er overbevist om, at DSB s bestyrelse sammen med ledelse og medarbejdere i DSB vil kunne løfte opgaven endnu bedre i fremtiden.

Vi er enige om de overordnede målsætninger:

Fjerntrafikken skal om få år kunne drives som en forretning uden kontraktbetaling fra staten
DSB vil allerede på kort sigt køre flere lyntog i takt med indsættelse af IC4.
Der skal opstilles klare krav for rettidighed, trafikinformation og god koordinering på tværs af bil, bus og tog.
Forsinkelserne skal halveres frem til 2020, sådan at antallet af sekunder, som passagerer i gennemsnit er forsinkede, reduceres fra de nuværende 200 sekunder i 2010 til højst 100 sekunder i 2020.
DSB skal fortsat have transport af passagerer i Danmark som sit primære formål.
Kontrakten med DSB skal fra 2012 deles op i flere delkontrakter, så det bliver mere gennemskueligt, hvad det koster at drive de enkelte dele af togtrafikken.
For at opnå øget fokus på bedre tilgængelighed udskilles stationer snarest muligt som et separat selskab indtil videre inden for rammerne af DSB.

Den samlede strategi for en jernbane i vækst fremlægges i løbet af efteråret.

Mogens Granborg udtaler i den forbindelse:

– Jeg er helt enig med ministeren i de overordnede sigtelinier, som vi har diskuteret på mødet i dag. Jeg ser det som en naturlig forlængelse af bestyrelsens strategi om øget gennemsigtighed. Vi har taget de første skridt ved for eksempel at udskille vedligeholdelse af materiel og kommercielle ejendomme i selskaber for sig. DSB har høstet positive erfaringer med investeringer i udlandet, og jeg er enig i, at man skal gøre sig fortjent til udenlandske aktiviteter ved at vise, at den primære togdrift i Danmark fungerer optimalt.

På mødet drøftedes også de nærmere rammer for DSB’s kommercielle forretninger.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Jeg vil ikke lægge bånd på DSB, men lægge rammer for DSB. Der skal være gode muligheder for nytænkning og udvikling inden for togdrift, men det skal ske inden for rammerne af en statsejet virksomhed med milliardtilskud.

Det er ingen hemmelighed, at jeg for nylig satte en stopper for DSB’s teleselskab “DSB talk”, som jeg af principielle grunde var imod, men frem for at vurdere fra sag til sag ønsker jeg at løse problemstillingen generelt. Jeg har derfor bedt DSB om en redegørelse for deres kommercielle aktiviteter, som kan danne grundlag for et samlet oplæg. Med fælles forståelse af rammerne kan DSB løbende udvikle sig til gavn for de togrejsende.

For yderligere kommentarer:

Hans Christian Schmidt via særlig rådgiver Søren Lauridsen, 3063 7723

DSB-bestyrelsesformand Mogens Granborg, 4055 4074

Læs mere her

Fra mandag er der S-tog til Hillerød

Fra på mandag kører der igen S-tog hele vejen til og fra Hillerød. Sidste etape af den omfattende renovering af Nordbanen, fra Lyngby til Hillerød, åbner som planlagt mandag den 27. september. Efter knapt fire måneders koncentreret arbejde på skinnerne er Banedanmark klar til igen at åbne for togtrafikken, og DSB S-tog står klar til at servicere de 50.000 passagerer, der i perioden har været berørt af sporarbejdet.

På mandag leverer vi som planlagt den sidste del af Nordbanen tilbage til de mange daglige passagerer. Og det er en bane, som nu er i rigtig god stand. Som passager vil man opleve en større komfort på de nye skinner, og en mere driftsikker bane, hvor der ikke løbende skal ske udbedringer. siger Jette Aagaard, Banedanmarks projektleder for Nordbanen.

Hun har sammen med et hold, der omfatter 400 mand, gennemført én af de mest omfattende og komplekse sporarbejder, Banedanmark har gennemført. Og de er kommet i mål til tiden til glæde for de mange passagerer, der nu igen kan tage S-toget.

Det er glædeligt, at sporarbejdet afsluttes som planlagt, så vi fra mandag igen kan køre helt til Hillerød. Med de nye spor kan vores kunder både forvente færre forsinkelser og aflysninger samt bedre rejsekomfort, siger Lars Nordahl Lemvigh, produktionsdirektør i DSB S-tog.

Imens strækningen har været lukket, har Banedanmark benyttet lejligheden til at renovere omkring 30 broer. For at genere tog- og biltrafikken mindst muligt er to af broerne ved Vasevej og Rottehullet blevet bygget ved siden af sporet, og derefter blevet skubbet på plads. Sporarbejdet og broarbejdet har indbyrdes været afhængigt af hinanden, og det har været en stor logistisk udfordring, der er lykkedes på grund af et godt samarbejde mellem bygherre og entreprenører.

Testkørsel i weekenden
Her i de sidste dage op til åbningen arbejder Banedanmark og DSB S-tog på at sikre en god opstart af S-togs-trafikken mandag morgen.

På lørdag kører vi rutinemæssige testkørsler, hvor vi tjekker, at alt er, som det skal være. Og på søndag har vi så prøvekørsel, hvor vi får kørt hele banen igennem som ved fuld normal køreplan før åbningen mandag, forklarer Jette Aagaard.

Nu tester vi sammen banen i weekenden, og samtidig får vi placeret togene, så de er kørt i stilling på de rette stationer. Og så ser vi frem til at servicere vores kunder på nye skinner fra mandag morgen siger Lars Nordahl Lemvigh.

Fakta om det samlede sporarbejde
Renoveringen af Nordbanen er et af Banedanmarks mest omfattende sporarbejder.

Projektet har været delt i 3 faser:
– Renoveringen af Svanemøllen og Lyngby Station i foråret. Begge steder blev stationerne planmæssigt åbnet for trafik.

– Efter sommerferien den 9. august åbnede strækningen mellem Svanemøllen-Lyngby, samt Klampenborg som planlagt til de mange daglige pendlere.

– Den tredje og sidste etape var strækningen mellem Lyngby-Hillerød, der åbner som planlagt den 27. september.

Renoveringen af Nordbanen har omfattet:

– cirka 34.000 sveller eller mere end 11 mio. kilo beton

– 60 % af skinnerne mellem Svanemøllen og Hillerød er blevet udskiftet, i alt ca. 21 km skinner

– 36 sporskifter er udskiftet

– 30 jernbanebroer er renoveret heraf er to af broerne blevet bygget ved siden af sporet og derefter skubbet på plads

– I hele perioden har op til 400 mand arbejdet i døgndrift.

– Under sporarbejdet har DSB S-tog indsat togbusser som alternativ transport til ca. 50.000 passagerer. Det har betydet op til 75 togbusser på vejene samtidig.

Læs mere her

Banedanmark ombygger spor på stationer mellem Esbjerg, Skjern og Herning

Banedanmark ombygger spor på stationer mellem Esbjerg, Skjern og Herning

Den 25. maj går Banedanmark i gang med at ombygge spor og sporskifter på stationsområder på jernbanen mellem Esbjerg, Skjern og Herning. Sporarbejdet står på i tre en halv måned i en række etaper, og når arbejdet er færdigt, får passagererne en bedre og mere robust bane.

Sporene på de syv stationer – Guldager, Varde, Ølgod, Tarm, Skjern, Borris og Kibæk skal fornys hen over sommeren. De gamle skinner, sporskifter, træsveller og skærver bliver udskiftet, og der bliver etableret og fornyet dræn samt afvanding. Endelig fornys og justeres også 1 km spor på fri strækning nord for Varde og 1 km spor ind mod Skjern fra Borris-siden.

Sporet og sporskifterne på de syv stationer er nedslidte og trænger til at blive udskiftet. Derfor lukker vi sporet, og benytter samtidig lejligheden til at få udført en række andre arbejder, så vi ikke skal tilbage og genere passagererne med unødigt meget vedligeholdelsesarbejde i de kommende år. Med arbejdet får de vestjyske passagerer en bedre og mere robust bane tilbage, siger projektleder Hanne E. Svendsen.

For at minimere generne for passagerne mest muligt og udnytte de perioder, hvor sporene er spærret optimalt, renoveres der samtidig 24 broer mellem Esbjerg og Skjern. Når togene begynder at køre på banen igen, vil der frem til begyndelsen af december være forskellige restarbejder på strækningen, men dette vil ikke påvirke togdriften.

Busser erstatter tog i etaper
Sporarbejdet betyder, at togene erstattes af togbusser, når der arbejdes på den enkelte strækning.

Når vi ombygger spor og sporskifter, bliver vi desværre nødt til at lukke de berørte strækninger i perioder. Arbejdet er planlagt, så det ligger i sommermånederne, hvor der traditionelt er færrest passagerer, der benytter togene, siger Hanne E. Svendsen.

Arriva erstatter togene med busser i følgende periode:

Busser mellem Studsgård og Skjern:
Fra 25. maj til 19. juli erstattes alle tog med bus på strækningen

Busser mellem Lem og Skjern:
Fra 12. juli til 19. juli erstattes alle tog med bus på strækningen

Busser mellem Skjern og Varde:
Fra 1. juni til 19. juli erstattes alle tog med bus på strækningen

Busser mellem Varde Nord og Esbjerg
Fra den 20. juli til 11. august erstattes alle tog med bus på strækningen

Læs mere om køreplanen for busserne på Arrivas hjemmeside under trafikinformation.

Yderligere informationer om sporarbejdet via Banedanmarks pressevagt på telefon 82 34 13 13.

Fakta

– Strækning: Esbjerg-Skjern-Herning (cirka 90 kilometer)
– Fornyelsesarbejdet foregår primært på stationerne i Guldager, Varde, Ølgod, Tarm, Skjern, Borris og Kibæk
– Udskiftning af 19 sporskifter, samt skinner og sveller, hvor de er i dårlig stand
– Ombygning og fornyelse af fem overkørsler
– Renovering af 24 broer

Læs mere her

Genåbning af Vasevej (i Holte) udsat et lille døgn

Vasevej åbnes igen for gennemkørsel til eftermiddagstrafikken onsdag den 29. september.

Mange bilister har set frem til, at Vasevej igen bliver åbnet for gennemkørsel ved jernbanebroen.

Det skulle efter planen ske tirsdag den 28. september kl. 16, men af tekniske grunde er det desværre blevet nødvendigt at opretholde spærringen af Vasevej ved broen til onsdag den 29. september. Rudersdal Kommune har lovet, at vejen igen er åben til eftermiddagstrafikken den 29. sept.

Læs mere her