Lokal indsats for bedre fremkommelighed og sikrere cykelstier

På elleve udvalgte steder over hele landet sættes der nu ind for bedre fremkommelighed og sikkerhed i kryds og på cykelstier.

De fleste bilister kender situationen, hvor det samme kryds dag efter dag overbelastes i morgen- og eftermiddagstrafikken. Cyklister over hele landet kender også til steder, hvor der lige mangler det sidste stykke cykelsti eller en bedre mulighed for at krydse en vej, før turen til arbejde eller skole føles sikker.

Det sættes der nu ind imod på elleve udvalgte steder over hele landet. Vejdirektoratet har på baggrund af analyser og erfaringer udvalgt en række projekter, hvor der effektivt kan sættes ind for bedre fremkommelighed og sikkerhed i kryds og på cykelstier.

Samlet sættes 54,3 mio. kroner af til indsatsen, og midlerne kommer fra Vejdirektoratets pulje til fremme af sikkerhed og miljø. Puljen anvendes til at gennemføre mindre anlægsarbejder på statsvejnettet, der bredt set forbedrer trafiksikkerheden, trafikafviklingen og miljøet.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

-Vi går nu ind og forbedrer vilkårene for bilister og cyklister på elleve steder, hvor man lokalt oplever usikkerhed og kødannelse på grund af overbelastede kryds, manglende cykelstier eller usikre overkørsler.

-Jeg glæder mig over, at man også har fokus på de lokale trafikale problemstillinger. Konkret betyder det blandt andet, at skolebørn i lokalområderne nu får en mere tryg cykeltur til skole, og at pendlere vil få en lettere tur til og fra arbejde.

-Projekterne er nøje udvalgt på baggrund af analyser og erfaringer i Vejdirektoratet, så vi får mest mulig sikkerhed og fremkommelighed for pengene.

Oversigt over projekterne kan ses her

Læs mere her

Sikkerheden forbedres ombord på mindre passager fartøjer.

Søfartsstyrelsen har pr. 1. oktober iværksat nye gældende regler for sikkerhed i mindre passagerfartøjer, efter den tragiske ulykke med dragebåd sidste år. Det er pr. 1. oktober vedtaget at alle fartøjer med dimensionstal over 20 og en længde på under 15m, der medtager op til 12 passagerer skal have specifikt redningsudstyr ombord, der kan hjælpe til at sikre en hurtig redning ved ulykker til søs.

De nye regler er gældende for alle fartøjstyper, der sejler med passagerer, herunder skolebåde, event speedbåde, servicebåde m.m.

De små fartøjer skal udover redningsmidler, der allerede benyttes i andre maritime sektorer også medbringe en AIS SART ombord. AIS SART er nyt i disse sammenhæng og er først for nyligt blevet anerkendt og godkendt som SOLAS nødsender. Fordelen ved brug af AIS SART er præcisionen på den nødstedtes position samt den kendsgerning at flere og flere er i stand til at modtage disse nødmeldinger på deres AIS udstyr. Da alle erhvervs fartøjer og efterhånden også mange lystbåde i dag har AIS modtager ombord, bliver sandsynligheden for at ulykker bliver opdaget kraftigt forøget i forhold til tidligere brug af nødsendere, der arbejdede på frekvenser, som kun specielle dertil egnede modtagere kunne opfange. Sikkerhedsbevidste har allerede i et par år kunnet anskaffe sig en AIS SART nødsender fra Kannad Marine, der i Danmark distribueres af ScanMarine DK i Kastrup. ScanMarine DK, der leverer AIS SART klar til brug i redningsflåder, redningsbåde og skibe inkl. monteringsstang og flydende grab bag leverer også en lillesøster til AIS SART nemlig den prisvindende SafeLink R10, der kan monteres i en redningsvest som personlig SART nødsender. Kannad Marine AIS nødsendere har gjort det muligt, enkelt og økonomisk, at sikre sig muligheden for hurtigere redning til søs, til priser, startende allerede ved kr. 1916,- eks. moms.

Læs mere her

Vækstvirksomhed vil overtager efter Scania-lukning

Truckcenter i Hjøllund overtager frustrerede kunder og mekanikere fra Scanias værksteder i Silkeborg og Viborg, som har henvendt sig, efter afdelingerne for nylig blev bebudet lukket.

Det kom som noget af et chok for medarbejdere og kunder, da Scania Biler for nylig annoncerede lukningen af sine lastvogns- og busværksteder i Silkeborg, Viborg og Grindsted. I forbindelse med lukningen, der totalt berører omkring 80 medarbejdere, henvises de midt- og østjyske Scania-ejere fremover til virksomhedens værksteder i Herning og Aarhus. Vognmænd i Silkeborg- og Viborg-områderne skal dermed ud på en lang køretur for at nå nærmeste autoriserede Scania-værksted. Det har fået Truckcenter Midtjylland i Hjøllund til at øjne en forretningsmulighed.

Vi servicerer alle bilmærker og arbejder i forvejen en del med Scania. Siden lukningerne i Silkeborg og Viborg blev bebudet, er vi derfor blevet kontaktet af en række frustrerede forhenværende kunder fra værkstederne, der ønsker et samarbejde. Samtidig har en række nu fritstillede Scania-medarbejdere forhørt sig om jobmuligheder. Vi har valgt at gribe muligheden for at udvide kundekredsen og tilføre flere erfarne Scania-mekanikere til vores medarbejderstab, siger Kjeld Clausen, adm. direktør for Truckcenter A/S, som efter millioninvesteringer i udbygning af sine faciliteter har oplevet betydelig vækst. Han finder det naturligt at udvide aktiviteterne i en tid, hvor lastvogns- og trailerværkstederne bliver færre og større. Vejen fra tanke til handling kan være lang i store organisationer, hvor det ikke altid kan lade sig gøre at imødekomme individuelle kundebehov. Her vil vi gerne udgøre et alternativ til de største spillere og kombinere det bedste fra de store koncerner og de små, lokale værksteder.

Klar til flere Scaniaer

På værkstedet i Hjøllund står værkfører Michael Kurek klar til at tage imod nye medarbejdere og kunder. Vi råder over testudstyr til alle bilmærker, og vores medarbejdere har en alsidig baggrund og erfaring, der gør os i stand til at løse langt de fleste problemer, uden at man er henvist til at tage den lange vej til nærmeste autoriserede værksted. Desuden begynder vi nu at lagerføre en række gængse Scania-reservedele. Dele, som vi ikke ligger inde med, kan vi typisk have hjemme i løbet af et par timer, siger værkføreren, der mener at kunne tilbyde midt- og østjyske Scania-ejere en række fordele i forhold til deres hidtidige værksteder.

Vores timepriser ligger et pænt stykke under de autoriserede værksteders, og samtidig har vi en meget bred palet af faciliteter. Bl.a. kan jeg nævne Euromaster dækcenter, cafeteria, vaske- og synshaller, hydraulikværksted, opbygningscenter samt badefaciliteter og opholdsrum for chauffører med Internet, kaffe, pc og tv til fri afbenyttelse. Desuden tilbyder vi døgnet rundt udkald med servicevogn og afhentning af havarerede køretøjer samt udfører reparationer til sædvanlig timepris helt frem til kl. 18. Det bidrager alt sammen til at tiltrække kunder, fortæller Michael Kurek, der er i dialog med flere opsagte Scania-mekanikere om ansættelse hos Truckcenter Midtjylland.

Vil afhente og returnere kundebiler

Som led i Scania-satsningen tilbyder Truckcenter Midtjylland efter nærmere aftale at afhente kundernes lastvogne og køre dem retur igen efter endt reparation. For kunder i nærområdet tilbydes denne service endda uden beregning.

Satsningen kommer til at betyde, at vi tiltrækker kunder fra et større geografisk område. Selvom vores beliggenhed lige ud til hovedvej 13 er tættere på de fleste midt- og østjyske kunder end nærmeste autoriserede Scania-værksteder, har mange stadig et pænt stykke vej hertil. Det problem vil vi gerne løse med vores fleksible hente- og bringeservice, slutter Michael Kurek, som allerede har kunnet byde velkommen til flere nye Scania-kunder.

Læs mere her

Q8 sørger for, at Posten kører miljørigtigt i Aalborg

Som led i byens store ARCHIMEDES miljøprojekt til bæredygtig trafik bruger 50 postbiler i Aalborg den nyeste diesel fra Q8, der har op til 20 pct. bio-indhold.

Mens ejere af dieselbiler og lastvogne landet over er ved at vænne sig til, at deres diesel nusælges med syv pct. bio-indhold, er Postens køretøjer i Aalborg allerede nået en generation videre.

Som led i Aalborg Kommunes store ARCHIMEDES miljø-projekt til bæredygtig trafikafvikling kører Posten nemlig her med op til 20 pct. indhold af biostof i dieselolien.

50 postbiler i Aalborg drives af såkaldt 2. generations biodiesel, mens den nye diesel med bioindhold, som har været standard-dieselen til vejtransport i hele Danmark siden1. juli, kun er 1. generation.

Den biodiesel, som Q8 leverer til Posten i Aalborg, er fremstillet af slagteriaffald. Q8s normale diesel med bioindhold, der sælges i resten af landet, har sine syv pct. bio-andel fra rapsolie.

Vil være med helt fremme i bio
Q8 gør en stor indsats for at bevise, at et internationalt olieselskab godt kan være miljørigtig og støtte grønne energi-initiativer.

Q8 arbejder f.eks. målrettet på at reducere sit energiforbrug i Danmark. Det sker bl.a. ved anvendelse af LED-pærer, naturligt ovenlys og genbrug af bilvaskevand på Q8-stationerne landet over, ligesom alle Q8-medarbejdere skal gennemgå en særlig klimaskole.

Q8 var derfor straks med på ideen, da virksomheden blev opfordret til at deltage i Aalborgs ambitiøse ARCHIMEDES projekt:

Vi synes, det er spændende at kunne indsamle praktiske erfaringer med brændstof, der indeholder langt større mængder bio-stof end det, vi ser til dagligt. Det stiller udfordringer til både motorer og os, der skal kunne levere biodieselen, fortæller salgschef Svend Larsen fra Q8.

Svend Larsen forklarer samtidig, at biodiesel kan være følsom ved lave temperaturer. Derfor indeholder den aalborgensiske biodiesel op til 20 pct. biokomponent om sommeren, mens bio-andelen i vinterhalvåret skrues ned til 10 pct. I overgangsperioden forår og efterår er den på 12 pct.

ARCHIMEDES indtager Aalborg
Posten har 50 af sine vogne kørende på 2. generations biodiesel i Aalborg. De får alle deres brændstof fra et biodiesel påfyldningsanlæg, som Q8 har indrettet til formålet i forbindelse med limfjordsbyens postterminal.

De biodiesel-drevne postbiler er blot ét af 20 projekter til bæredygtig trafikudvikling, som Aalborg Kommune gennemfører i disse år. Det store projekt er EU-støttet og er opkaldt efter den græske matematiker ARCHIMEDES.

ARCHIMEDES er et samarbejde mellem seks europæiske byer og indgår i EUs CIVITAS Plus program, hvis overordnede formål er at nedbringe transportens energiforbrug og forurening.

Både Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab er involveret i ARCHIMEDES projekterne. Det samme er en række partnere som f.eks. Post Danmark og Q8, der er brændstof-leverandør til Postens køretøjer.

ARCHIMEDES projekterne blev indledt i efteråret 2009 og skal køre frem til 2013.

Læs mere her

Hellers præsenterer Raymarine e7 HybridTouch MultiFunktions Plotter

Hellers præsenterer Raymarine e7 HybridTouch MultiFunktions Plotter. Den nye Raymarine e7 er netop blevet præsenteret og dette er måske den mest interessante nyhed fra Raymarine i år. Ikke kun fordi den er udstyret med et lækkert nyt 7 Multifunktions design, men den markerer også startskuddet for Raymarine s nye software til multifunktions display. Raymarine s e7 fastholder klogt kombinationen af touchscreen og tastatur, der blev indført i E-Serien, dog med med bl.a. færre samt større knapper. E7 er udstyret med en masse friske nye Lighthouse user interface muligheder, der formår at netværke med op til fem andre e7 samt alle eksisterende Raymarine transducere og black bokse. Raymarine e7 har indbygget WiFi, og når de første enheder kommer til salg i oktober forventes det at en gratis app vil gøre det muligt at streame alle informationer, der vises på e7 skærmen, til en iPad eller iPhone. Samtidig kan e7 synkroniseres med Navionics Søkort som du måtte have installeret på din iPad eller iPhone, så du kan planlægge din sejlads derhjemme og oploade din sejlplan når du er kommet ombord. Her efter kan en iPad fungere som flightscreen til glæde for besætning eller kaptajn. Den nye e7 har også Bluetooth så du kan styre dit musikbibliotek i din iPhone eller lignende Bluetooth afspillere fra plotteren, samtidigt er det også muligt at sende kommandoer til e7 via Bluetooth. Raymarine indfører samtidigt den nye fjernkontrol RCU-3, der kan monteres på rattet eller et rør, så du kan betjene e7 plotteren trådløst og skifte mellem kort, musik, waypoints eller diverse app s. Den nye e7 MFD fungerer også som komplet autopilot kontrol. Den kan også vise video eller bruges til natlig navigation med termisk kamera. Ray s e7 har et super skarpt display, der kan ses under absolut alle forhold og kan ses i alle vinkler også med polariserede solbriller. Raymarine e7 leveres med Navionics søkort over hele Europa.

Hellers leverer til kr. 9596,- + moms ved bestilling før 1/10 2011.

Hellers er en maritim import, salgs og service virksomhed med redningsmidler, skibselektronik og specialløsninger i højsædet. Hellers, der er etableret i 1950 i forbindelse med Kastrup fiskerihavn, er idag et maritmt varehus på over 1600m2, med alt til søens folk.

Læs mere her

Nyt spor ved Hovedbanen giver flere S-tog til tiden

Der er udsigt til færre forsinkelser på S-togsnettet. Mandag den 22. august åbner Banedanmark nemlig et nyt spor for S-tog mellem Hovedbanegården og Dybbølsbro, som mindsker risikoen for flaskehalse.

S-togspassagerer kan se frem til flere tog til tiden, når Banedanmark på mandag åbner et helt nyt spor mellem Hovedbanegården og Dybbølsbro.

Dermed kan S-togene køre i to spor forbi Dybbølsbro, og det ekstra spor vil gøre det langt lettere at undgå de flaskehalse, hvor forsinkelser på ét tog breder sig til resten af tognettet, fortæller områdechef i Banedanmark, Kirsten Kornerup.”Tidligere havde vi kun ét spor i sydgående retning mellem Hovedbanen og Dybbølsbro, og det gjorde trafikken sårbar ved forsinkelser. Med to spor kan vi lettere afvikle trafikken og hurtigere indhente eventuelle forsinkelser, så vi er rigtig glade for at kunne levere rammerne for en endnu bedre S-togsdrift”, siger hun.

Glade for sporet
Sporet tages i brug samtidig med, at S-togene skifter fra sommerkøreplanen til den normale køreplan.

“Vi er glade for, at sporet nu står færdigt, og at vi nu kan byde vores kunder velkommen til en fuld køreplan igen efter sommeren. Og så glæder vi os selvfølgelig til igen at kunne tilbyde vores kunder en overskuelig køreplan, så de kan komme nemt og hurtigt frem, og ikke mindst til at kunne genoprette trafikken hurtigere, når der opstår uregelmæssigheder,” siger produktionsdirektør i DSB S-tog, Dan Stig Jensen.

Stor udfordring
Det har været en stor udfordring at få lagt det ekstra spor midt i et af de mest trafikerede områder i København uden at genere trafikken. Arbejdet har stået på siden 2008 og er især foregået om natten, så trafikken har kunnet køre normalt i dagtimerne. I sommer har det dog være nødvendigt at arbejde i døgndrift for at få sporet færdigt.

“Vi ved, at sommerens arbejde har trukket på S-togs-passagernes tålmodighed, og vi håber, at udsigten til bedre trafik har været det værd”, siger Kirsten Kornerup.
De kommende måneder vil de sidste dele af sporarbejdet blive gjort færdige. Arbejdet vil foregå i aften og nattetimerne, så dagtrafikken allerede nu får det fulde udbytte af det ekstra spor.

800 togveje gennem Hovedbanen
Det nye ekstra spor er 800 meter langt, og i forbindelse med etableringen er der etableret otte nye sporskifter. Kombineret med de gamle spor giver det mulighed for fjernstyring af 800 forskellige togveje ind og ud af Hovedbanegården. Der er opstillet 26 nye signaler samt monteret et helt nyt kørestrømsanlæg. I alt er der trukket 30 km. kabler og 8 km. ledninger. Alene i sikringsanlægget på Hovedbanegården er der sket 12.500 monteringer af ledning. Budgettet for projektet har været på 344 mio. kr.

Yderligere informationer via Banedanmarks pressevagt på tlf. 8234 1313 eller DSB´s pressevagt på telefon 2468 0000.

Læs mere her

Danske vandrensningsanlæg til Sverige og Norge

Syv minutter. Så kort tid går der, fra anlæggene installeres et hvilket som helst sted i verden, til der er rent drikkevand. Det har været én af de afgørende faktorer for, at den danske virksomhed PureH2O har solgt deres vandrensningsanlæg til både svensk forsvar og beredskabsstyrelsen i Norge.

Teknisk know-how og flere års dedikeret brugerudvikling har resulteret i, at den danske virksomhed PureH2O i dag har nogle af verdens bedste vandrensningsanlæg, der er solgt til både det svenske forsvar og til Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap(DSB) til brug i Norwegian support team(NST). Det seneste anlæg af Bluebox 4000 typen fylder kun 3 m2 og kan som et af de eneste i verden levere 4000 liter vand i timen og i en ekstrem høj vandkvalitet. I filtreringsprocessen anvendes der omvendte osmosemembraner og UV belysning, som er den fineste form for membranrensning, der findes.

59 anlæg til Försvarsmagten
Vores vigtigste krav til anlæggene var, at de skulle levere mindst 2000 liter rent drikkevand i timen, være driftsikre og fylde mindst muligt , siger Göran Lindé fra Försvarets Materielverk (FMV). Han køber materiel ind til det svenske forsvar (FM) og forklarer, at de hele tiden forsøger at minimere transporten af materiel til missioner og indsatser. Derfor er det en kæmpe fordel, at de her anlæg af Bluebox 4000 typen er kompakte, hurtige at installere og leverer meget i forhold til størrelsen , lyder det fra Göran Lindé.

Enkel betjening med avanceret filtreringsteknik
Bluebox 4000 består af to 1,2×1,2 meter store grå plastkasser, der kan stables i skibscontainere og skippes med Herkules fly, hvor temperaturen kan komme ned på minus 35 grader celcius. Anlæggene kræver ingen teknisk viden og kan betjenes af alle, da de fungerer via to knapper – en grøn til at tænde og en rød til at slukke på. Samtidig har vi forudmonteret en manuel frostsikring til at beskytte de omvendte osmosemembraner, der er følsomme over for temperatursvingninger , forklarer ejeren af PureH2O, Jesper Ellegaard.

Det unikke ved anlæggene er, at de kan producere ultrarent drikkevand ved hjælp af forfiltrering og omvendte osmosemembraner, der efterfølges af UV belysning. Bliver allerede renset vand opbevaret i en varm beholder over længere tid, kan det blot ledes gennem UV belysningen, der fjerner alle bakterier og mikroorganismer. Samtidig kan osmoseenheden bypasses, så allerede renset vand, der typisk er tilsat klor, kan afkloreres. En lille, men væsentlig, detalje for de soldater, der skal drikke vandet.

EMC-sikring øger sikkerheden
For PureH2O har det været vigtigt at udvikle Bluebox-konceptet sammen med brugerne, som fra starten har været det svenske forsvar. Det har givet nyttig viden og blandt andet resulteret i, at Bluebox 4000 er verdens første EMC-sikrede vandrensningsanlæg. Anlægget sender således ikke elektrisk støj ud i et frekvensområde, militæret ikke har styr på, ligesom egne kommunikationskanaler ikke forstyrres af elektromagnetisk støj (EMC).

Plug-and-play løsning til missioner i hele verden
Bluebox-konceptet omfatter også mindre vandrensningsanlæg, der blandt andet er leveret til Beredskabs-styrelsen i Danmark og i Norge (DSB) . Vi havde på forhånd lavet en kravspecifikation, hvor tildelingskriterierne var 50% på kvalitet og 50% på pris. Og her var PureH2O den leverandør, der levede bedst op til vores krav , fortæller Øystein Bjørndal fra DSB. Anlæggene er logisk opbygget, mobile, nemme at betjene og kræver minimum af vedligehold. De kræver hverken kemikalier eller forudgående vandprøver for at producere rent vand. Kort sagt har vi fået en plug-and-play løsning, der gør os i stand til at operere i alt fra arktisk til tropisk klima .

Læs mere her

Ny administrerende direktør hos Schenker A/S

Henrik Dam Larsen overtager pr. 1. september 2011 direktørposten i Schenker A/S efter Bjarne Steffensen, som går på pension.

Med mere end 30 års erfaring fra både ind- og udland er det én af branchens mest garvede topfolk, der sætter sig i Schenker A/S direktørstol. Henrik Dam Larsen har en baggrund som shipbroker og kommer fra en stilling som General Manager i Blue Water Shipping A/S men har også beklædt ledende stillinger i bl.a. Cap Gemini/Ernst & Young, INTTRA og DFDS.

Henrik Dam Larsen, som er en flittigt benyttet hovedtaler ved mange SCM- og shippingkonferencer, er en mand med klare holdninger og mål:
For mig personligt er der tale om en ønskepost, som jeg ser meget frem til. Bjarne Steffensen og Schenker A/S mange dygtige medarbejdere har over en lang årrække sikret virksomheden en placering i toppen af branchen målt på indtjening, udtaler Henrik Dam Larsen og fortsætter:

Min opgave bliver at videreføre og udbygge denne udvikling, således at markedspositionen i Danmark styrkes. I vore nabolande Sverige, Norge, Polen og selvfølgelig Tyskland er DB Schenker markedsleder. Med afsæt i dette og DB Schenkers globale netværk er det helt naturligt også at have store ambitioner i Danmark.

Efter 30 år siger Schenker A/S farvel til Bjarne Steffensen, der startede i Nordisk Bilspedition A/S (som Schenker A/S hed dengang) i 1981. Siden har virksomheden fusioneret og skiftet navn flere gange, i 2003 til Schenker A/S, som vi kender det i dag. I alle årene stod Bjarne Steffensen ved roret og styrede virksomheden sikkert frem til én af Danmarks førende virksomheder inden for transport, logistik og spedition.

Til Bjarne Steffensens formands- og bestyrelsesposter tæller ikke mindst formandskabet (1997-2004) for brancheorganisationen Danske Speditører, hvor han gjorde et betydeligt arbejde for at fremme erhvervets udvikling og arbejdsvilkår i Danmark.

Schenker A/S i Danmark har en årlig omsætning på Euro 175 millioner og 300 medarbejdere fordelt på vore kontorer og terminaler i København, Aalborg, Aarhus, Kolding og Odense. Virksomheden er en del af DB Schenker, Deutsche Bahns transport- og logistikdivision. Med en årlig omsætning på Euro 18,9 milliarder, 91.000 ansatte og over 2.000 kontorer i hele verden er DB Schenker én af verdens førende udbydere af integrerede logistikydelser. I eget regi tilbydes landtransport, luft- og søfragt samt omfattende logistikløsninger og global styring af kundernes logistikflow.

Læs mere her

Konference om trængsel og miljø i hovedstadsområdet

Trængselskommissionen holder mandag den 1. oktober kl. 9-16 en opstartskonference på Axelborg. På konferencen vil kommissionens medlemmer have mulighed for at hente inspiration til det videre arbejde. Udenlandske eksperter vil bl.a. fortælle om, hvorfor den kollektive trafik i München har så stor succes, og om hvordan Holland har haft succes med et øget samspil mellem cykler og kollektiv trafik.

På konferencen deltager en række borgmestre fra de sjællandske kommuner og de to regioner samt medlemmer fra Folketingets Transportudvalg. Der deltager desuden repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer samt en lang række eksperter.

Konferencedeltagerne vil få mulighed for at debattere og give deres mening til kende, og kommissionen vil efterfølgende samle op på forslag fra deltagerne på konferencen.

I januar 2013 afleverer Trængselskommissionen et idékatalog og kommissionens samlede strategi skal afleveres i august 2013.

Transportminister Henrik Dam Kristensen udtaler:

– Hovedstadsregionen har et stigende trængselsproblem. Det har nye tal fra Cowi endnu engang understreget. Jeg håber konferencen vil bidrage til, at vi får alle gode forslag og konstruktive input til kommissionens vigtige arbejde op på bordet

Formand Leo Larsen udtaler:

– Jeg synes, vi er kommet rigtig godt fra start i Trængselskommissionen. Kommissionen har holdt 3 møder, og der er en positiv stemning blandt kommissionsmedlemmerne.

– Jeg synes, konferenceprogrammet ser spændende ud. Jeg glæder mig til at få inspiration fra udlandet og lære af de erfaringer, der er gjort andre steder. Jeg er sikker på, at de udenlandske oplægsholdere kan inspirere kommissionen til det videre arbejde.

– Jeg er også sikker på, at vi får en spændende debat om eftermiddagen, hvor vi har inviteret 4 eksperter til at komme med deres bud på, hvordan trængslen kan reduceres. Der er samtidig lagt op til, at alle deltagerne på konferencen kan komme til orde og give inspiration til kommissionens videre arbejde.

Konferencen er åben for pressen.

Tilmelding bedes ske til Sara Marie Brogaard på smb@trm.dk

Yderlige oplysninger hos Jesper Overgaard på tlf. nr. 4171 2734

Læs mere her