Ny ansøgningsrunde for EU-midler til transportinfrastruktur

EU-kommissionen har opslået en ny ansøgningsrunde inden for programmet transeuropæiske transportnetværk (TEN-T). Programmet støtter udbygningen af europæisk transportinfrastruktur. Puljen er på 200 mio. .

Ansøgningsrunden opslås inden for det årlige program, der dækker en bred vifte af infrastrukturprojekter inden for alle transportformer. Ansøgningsrunden adresserer fem prioriter:

Priority 1: Promote the development of an integrated and multi-modal transport system
Priority 2: Promote infrastructure development contributing to mitigation and adaptation to climate change and reducing the impact of transport on the environment
Priority 3: Accelerate/facilitate the implementation of TEN-T projects
Priority 4: Support to Public Private Partnerships (PPPs) and innovative financial instruments
Priority 5: Support to the long term implementation of the TEN-T network, in particular development of corridors that shall enable a coordinated implementation of the network

Der skal som udgangspunkt søges om støtte enten til undersøgelser ( studies ) eller anlægsarbejde ( works ). Støtteprocentsatserne er på op til 50 pct. for undersøgelser og op til 10 pct. for anlægsarbejde.

Fristen for indlevering af projektforslag til Kommissionen er den 13. april 2012. Alle ansøgninger med dansk involvering skal valideres af Transportministeriet, hvorfor ansøgningerne ønskes modtaget senest fredag den 30. marts 2012 (tro@trm.dk).

Det er muligt at tilmelde sig en TEN-T Info Day om ansøgningsrunden. Den finder sted i Bruxelles den 31. januar 2012. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser og snarlig tilmeldingsfrist.

Tilmeldingssiden findes her:
http://tentea.ec.europa.eu/en/news__events/events/ten-t_info_day_for_annual_call_2011.htm

Yderligere information:
Thomas Rousing-Schmidt kan kontaktes på tro(at)trm.dk for yderligere generelle oplysninger om ansøgningsrunden.

Søren Clausen kan kontaktes på scl(at)trm.dk angående de maritime projekter.

Læs mere her

Ændringer i koncernledelsen skal styrke DSB s rettidighed og salg

En række ændringer i DSB s koncernledelse skal styrke rettidigheden og kundetilfredsheden i DSB samt skabe en mere effektiv salgsafdeling for den landsdækkende og regionale trafik.

Ændringerne følger samtidig op på de konstitueringer, der skete i DSB s koncernledelse i september 2011.

Ny i koncernledelsen bliver Susanne Mørch Koch, der overtager ansvaret for DSB Fjern & Regional. Susanne er 38 år og kommer fra en stilling som underdirektør for DSB Onboard Service og har tidligere været underdirektør med ansvar for HR. Nu får Susanne ansvaret for driften af den landsdækkende og den regionale trafik med stort fokus på det daglige arbejde med rettidighed og kundetilfredshed.

Jeg glæder mig til at bidrage til den landsdækkende og regionale togtrafik, hvor vi fortsat skal arbejde på at skabe bedre rettidighed og større kundetilfredshed. , siger Susanne Mørch Koch.

Mogens Jønck har siden august 2011 været konstitueret direktør for DSB Fjern & Regional sideløbende med, at han har været kommerciel direktør. Nu overlader han DSB Fjern & Regional til Susanne Mørch Koch men overtager ledelsen af den salgsafdeling, der tidligere har hørt under DSB Fjern & Regional. Nu skal han skabe en samlet salgsorganisation, der kan opnå effektive og endnu bedre resultater.

Ved at samle salgsorganisationer kan vi i endnu højere grad sikre et effektiv og service-orienteret salg til DSB s mange kunder og dermed også bidrage til en styrkelse af kundetilfredsheden i DSB, udtaler Mogens Jønck.

Samtidig med ændringerne for DSB Fjern & Regional bliver Frank Olesens position som administrerende direktør for DSB Vedligehold A/S gjort permanent. Frank Olesen har været konstitueret direktør samme sted siden september 2011.

Rokaden skal styrke koncernledelse og det daglige fokus på både salg og drift, forklarer Jacob Kjær, økonomidirektør og konstitueret administrerende direktør i DSB.

DSB skal styrke både rettidigheden og kundetilfredsheden på en måde, der er konkurrencestærk og effektiv i forhold til DSB s omkostninger. Det gør vi med de nye ændringer, der skaber en mere logisk og fokuseret organisation. Samtidig byder koncernledelsen velkommen til Susanne Mørch Koch, der allerede har vist stor flair for forretning og service for kunderne i DSB, udtaler Jacob Kjær.

Ændringerne sker med øjeblikkelig virkning.

Læs mere her

Transportminister Henrik Dam Kristensens kommentarer til Konkurrencerådets beslutning vedr. Terminal A

Konkurrencerådet har den 25. januar 2012 truffet beslutning om at fremsende en henvendelse til transportministeren vedr. Konkurrencerådets sag om adgang til at opføre en ny konkurrende terminal, Terminal A, på et areal i Københavns Lufthavn.

Trafikstyrelsen har i december 2011 foretaget en samlet vurdering af hjemmelsspørgsmålet med særlig vægt på security aspektet og er nået frem til, at konkurrencebegrænsningen er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Konkurrencerådet er derfor afskåret fra at gribe ind i sagen, men opfordrer transportministeren til at ændre luftfartsreglerne.

Transportminister Henrik Dam Kristensen siger i den anledning:

– Terminal A sagen er en meget omfattende sag, som har rejst en lang række problemstillinger.

– Nu skal vi selvfølgelig have lejlighed til at læse Konkurrencerådets henvendelse.

– Men jeg har ingen aktuelle planer om at ændre luftfartsloven på sikkerhedsområdet. Lovbestemmelserne på sikkerhedsområdet er nøje afstemt, og det ikke noget man uden videre ændrer på. Det er alvor.

Læs mere her

Modulvogntog i Tyskland fra 2012

Fra 1.1.2012 må der køre modulvogntog på flere strækninger i Tyskland. I december 2011 godkendte den tyske trafikminister den nye ordning. I Tyskland kaldes modulvogntog officielt for lang-LKW , men betegnelsen gigalinere bruges også. Det drejer sig om en forsøgsordning, der skal vare fem år.

Modulvogntog sparer udgifter for vognmændene , siger Dr. Lars Eriksen fra Danrevision Gruppen. To modulvogntog kan laste det samme som tre normale lastbiler og fylder mindre på motorvejen. En gigaliner må laste op til 44 tons og have en længde på op til 25,25 meter. Speditionsbranchen regner med 20 procent mindre emissioner og 15 procent mindre forbrug af diesel.
Problemet var hidtil, at SPD-regeringen i Hessen, der er et geografisk knudepunkt for al transport i Tyskland, ikke uden videre ville acceptere de lange lastbiler. Navnlig vejmyndighederne er dog stadig utrygge ved de tunge lastbiler, fordi de forventer større slitage af vejbelægningen.

Fri kørsel på bestemte motorveje
Det er interessant for danske speditører, da det tyske net for modulvogntog hidtil var meget begrænset. Nu åbnes der flere vejstrækninger fra den danske grænse helt til hovedtrafikknudepunkterne i Tyskland. Dog tolker Tyskland EU-reglerne sådan, at det ikke er tilladt at køre over grænsen med et modulvogntog.

Hvad er tilladt
I Tyskland er det tilladt at køre varetrafik imellem to præcist fastlagte punkter. Der må kun køres på et helt bestemt motorvejsnet imellem storbyer samt til- og frakørsler til industriområder. Et modulvogntog må ikke transportere farligt eller flydende gods, ophængt gods eller levende dyr.
Desuden stilles der større tekniske krav til modulvogntog. De skal have sikkerhedsudstyr om bord som bl.a. EBS-bremser, skivebremser og retarder, automatisk vægtovervågning, automatisk afstandsreguleringssystem, vognbaneskift-overvågning, afstandsradar, bakkamera.

Chaufføren skal have det tilsvarende kørekort i fem år og skal kunne forevise mindst fem års praktisk kørselserfaring. Han må ikke have mere end tre points i Flensborg, hvor det centrale trafiksynderkartotek ligger.

I Danmark har der kørt modulvogntog på bestemte strækninger siden 2008. Den daglige kørsel fra og fra hovedstaden til bl.a. trekantsområdet i Jylland viser, at der i trafikken ikke er indtrådt de katastrofer, som nogle i Tyskland forventer. Måske kunne det for danske vognmænd være en foreløbig løsning at stifte et tysk GmbH til godstransporten med modulvogntog i Tyskland.

Læs mere her

Regeringen gør det lettere for rederierne at beskytte sig mod pirateri

Pirateri i farvandene ud for Somalias kyst og i hele Det Indiske Ocean udgør fortsat et stort problem, og skibe bliver dagligt angrebet af pirater. Justitsminister Morten Bødskov mener derfor, at det skal gøres lettere for rederierne at gøre brug af civile, bevæbnede vagter for at beskytte deres skibe mod pirateri.

Justitsminister Morten Bødskov er klar med et lovforslag, der forenkler proceduren for ansøgning om våbentilladelse til at benytte civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe, der sejler i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald mod skibe.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

Read More

Peter Hauge Jensen ny adm. direktør i 3×34 Transport a.m.b.a.

3×34 Transport har udnævnt Peter Hauge Jensen til ny administrerende direktør med det overordnede ansvar for alle selskabets aktiviteter.

Peter Hauge Jensen har siddet i bestyrelsen for 3×34 Transport, samt dets datterselskab 3×34 Lager siden september sidste år. Oprindeligt kommer han fra callcenter-branchen, senest som administrerende direktør i GoExcellent Denmark A/S, hvor han gennemførte en større turn-around som resulterede i at Telia købte størstedelen af virksomheden i starten af 2011. Forinden var han bl.a. callcenterchef i Berlingske koncernen med ansvar for 300 sælgere og 200 kundeservicemedarbejdere.

I GoExcellent satte vi nye standarder for hvordan man kan forbedre kundeoplevelsen, og jeg ser mange områder hvor vi i 3×34 kan bruge denne viden til at løfte vores kundetilfredshed, siger Peter Hauge Jensen.

3×34 ser et stort potentiale for at løfte kundetilfredsheden. Der er meget hård konkurrence i markedet, og på sigt bliver vinderne dem der kan levere den bedste kundeoplevelse til en konkurrencedygtig pris. Vi oplever, at kunderne gerne vil betale en ekstra præmie for at få en effektiv, præcis og sikker transport siger Stephan Høyer, formand for bestyrelsen i 3×34 Transport.

Jeg er meget stolt over, at 3×34 Transport har bedt mig om at forsætte som adm. direktør. Jeg ser meget store muligheder, som jeg glæder mig til at give mig i kast med , siger Peter Hauge Jensen.

I sin rolle som bestyrelsesmedlem har Peter ydet en uvurderlig indsats på at rette op på selskabets økonomi. Peter besidder en stor økonomisk forståelse og har på den korte tid han har siddet i bestyrelsen medvirket til en restrukturering af selskabernes aktiviteter, således at fremtiden nu ser meget lovende ud forsætter Stephan Høyer.

Prestigefyldt udnævnelse
Berlingske Nyhedsmagasin udnævner årligt de 100 bedste danske ledere under 35 års alderen (Talent100). Peter Hauge Jensen fik denne prestigiøse udnævnelse i kategorien salg og marketing I 2009.

###

For pressebilleder, se www.3×34.dk/presse.asp

Om 3×34 Transport:
3×34 Transports overordnede mål er at levere dig en service der er effektiv, sikker og præcis.

Vi gjorde transport mere effektiv og mere professionel for over 40 år siden – og det gør vi fortsat. Vi flytter os selv før vi flytter andre og udvikler konstant vores kundeservice og vognpark for at kunne tilfredsstille tidens krav og levere den service du forventer – effektivt, sikkert og præcist.

Hver af vores opgaver bliver fulgt til døren med samme høje standard.

Vi stiller med en stærk og fleksibel flåde på 250 biler i alle størrelser – lige fra kassevogne til store lastvogne med hænger og køretøjer til specialtransporter.

Vi har kompetencen til at transportere næsten alle former for gods og er landsdækkende med afdelinger i København og Odense.

Læs mere her

Passagerrekord og godt regnskab

En passagervækst på 5,7 procent sikrede Københavns Lufthavne A/S (CPH) et solidt 2011. Omsætningen steg som følge af passagervæksten samt en øget omsætning pr. passager i shoppingcentret. Korrigeret for særlige forhold steg resultatet efter skat med 1,6 procent. Fortsat vækst på de interkontinentale ruter styrker Københavns Lufthavns position som Nordeuropas knudepunkt. CPH forventer fortsat passagervækst i 2012.

Det samlede antal passagerer i Københavns Lufthavn steg til 22,7 mio. i 2011, svarende til en stigning på 5,7 procent i forhold til året før. Passagertallet er det højeste i lufthavnens historie. Udviklingen ligger i den høje ende af forventningerne, idet den rapporterede omsætning steg med 3,2 procent til DKK 3.343,8 mio., hvilket primært skyldes stigningen i passagertallet. Til sammenligning var 2010 positivt påvirket af højere indtægter fra den solgte aktivitet i Mexico samt opsigelsen af en langsigtet lejekontrakt med SAS Cargo. Endvidere medførte askeskyen lavere indtægter i 2010. Når der tages hensyn til dette og korrigeres for særlige forhold, steg den underliggende omsætning med 7,1 procent. Resultatet efter skat korrigeret for særlige forhold steg 1,6 procent til DKK 775,8 mio.

CPH har leveret et solidt regnskab. Stigningen i antallet af rejsende har givet os en stigende omsætning, og korrigeret for særlige forhold er resultatet efter skat også steget, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør, Københavns Lufthavne A/S.

Interkontinental vækst
De aeronautiske indtægter er steget med 8,5 procent til DKK 1.835,9 mio. primært på grund af stigningen i passagertallet og prisindeksregulering af trafiktaksterne pr. 1. april 2011. Takket være styrkelsen af den interkontinentale trafik gennem nye ruter til Bahrain, Dubai og Phuket samt opgradering af en række andre oversøiske ruter, steg antallet af interkontinentale passagerer med 8,5 procent i 2011, og de interkontinentale passagerer udgjorde 8,4 procent af det samlede passagerantal.

Lavprisvækst og CPH Go bag international hæder
Det samlede antal lavprispassagerer i Københavns Lufthavn steg i 2011 med 6,2 procent i forhold til året før. Lavprisselskabernes markedsandel lå ved udgangen af 2011 på 17,9 procent, hvilket svarer til markedsandelen i 2010.

Nøjagtig 13 måneder efter åbningen af Københavns Lufthavns lavprisfinger, CPH Go, nåede passagertallet op på 1 mio. CPH Go var også den primære årsag til, at Københavns Lufthavn i september 2011 blev kåret som verdens bedste lavprislufthavn ved World Low Cost Airline Congress. Med easyJets annoncering af nye ruter til henholdsvis Lissabon og Madrid fortsætter væksten i CPH Go i 2012, siger Thomas Woldbye.

Stigning i shoppingcentret
De ikke-aeronautiske indtægter faldt med 1,8 procent til DKK 1.484,3 mio., hvilket primært skyldes opsigelsen af lejekontrakten med SAS Cargo i 2010. Dette blev delvist modsvaret af en stigning i shoppingcentrets og parkeringens omsætning, hvilket hovedsagligt er drevet af de stigende passagertal samt øget omsætning pr. passager.

Ny strategi og store investeringer
CPH lancerer nu sin nye strategi for de kommende fem år, kaldet World Class Hub. Det er en ambitiøs vækststrategi, der skal sikre, at Københavns Lufthavn styrker sin position som den vigtigste indgang til Nordeuropa. Strategien sætter kunderne flyselskaber og passagerer i centrum og tager udgangspunkt i deres behov, idet gode vilkår for flyselskaber sammen med en høj passagertilfredshed skal sikre fortsat vækst. I tæt samarbejde med flyselskaberne vil CPH derfor arbejde for at blive et trafikknudepunkt, et hub, i verdensklasse, hvor faciliteter, logistik og omkostninger gør det nemt at operere effektivt, og hvor det er attraktivt at samle sine aktiviteter.

Samarbejdet med SAS om at flytte deres finske datterselskab Blue1 s feeder-trafik fra Helsinki til København er et godt eksempel, der viser, at vi sammen med vores samarbejdspartnere er i stand til at styrke knudepunktet til gavn for både danske og udenlandske rejsende, siger Thomas Woldbye.

I de kommende år vil CPH investere betydelige summer i ny kapacitet og endnu bedre forhold for passagerer og flyselskaber, så der bliver optimale forhold for det stadig stigende antal passagerer.

Forventninger til 2012
På baggrund af det forventede trafikprogram for 2012 forventes en stigning i det samlede antal passagerer. Helårseffekten af de nye ruter i 2011 vil have en positiv effekt i 2012 sammen med forventede nye ruter, men trafikken kan dog blive påvirket i negativ retning af den fortsatte økonomiske usikkerhed i euroområdet og lukkede ruter som følge af indskrænkninger hos flyselskaberne.

Stigningen i antallet af passagerer forventes at få positiv effekt på hele omsætningen. Driftsomkostningerne forventes også at være højere end i 2011 primært på grund af den forventede passagervækst samt omkostningsinflation. I henhold til takstaftalen er CPH forpligtet til at investere gennemsnitligt DKK 500 mio. årligt. CPH forventes at investere væsentligt mere i 2012. Dertil kommer andre kommercielle investeringer til gavn for flyselskaber og passagerer, hvilket vil medføre en tilsvarende stigning i afskrivningerne. Finansieringsomkostningerne forventes at være lavere i 2012 end i 2011. Samlet set forventes resultat før skat at være højere end i 2011, når der tages højde for særlige forhold.

Læs mere her

Store økonomiske problemer i DSB Väst

Der er store økonomiske problemer i DSB s svenske datterselskab DSB Väst, der står for regionalstogstrafikken i og omkring Göteborg.

DSB Väst taber i øjeblikket penge hver måned i et omfang, der svarer til op mod 100 millioner svenske kroner om året. Det er uholdbart både forretningsmæssigt og politisk, mener Jacob Kjær, konstitueret administrerende direktør i DSB og bestyrelsesformand for DSB Väst.

Derfor arbejder bestyrelsen i DSB Väst og trafikudbudsmyndigheden Västtrafik i Göteborg på en løsning, hvor DSB Väst overdrager regionaltogstrafikken til en anden operatør tidligere end den eksisterende kontrakt til 2018. DSB Väst lægger op til en betragtelig afkortning af kontraktperioden, der på økonomisk ansvarlige vilkår, tilgodeser kunderne i Göteborg med stabil togdrift.

“DSB Väst præsterer en stabil togdrift med høj rettidighed, men er samtidig ude af stand til at skabe overskud fra driften. Det er uacceptabelt og uholdbart og det er derfor nødvendigt at ændre de nuværende forhold betragteligt. Vi sigter mod en løsning, der giver Västtrafik tid til at finde en ny operatør,” siger bestyrelsesformand i DSB Väst og konstitueret administrerende direktør i DSB Jacob Kjær.

DSB Väst har gennem længere tid haft store økonomiske udfordringer. I DSB-koncernens regnskab for 3. kvartal 2011 meddelte DSB, at driften i DSB Väst var markant underskudsgivende, og at fokus var på indtægtsforbedringer og omkostningsreduktioner. Til trods for at DSB Väst har arbejdet hårdt på at rette op på økonomien siden efteråret, er det er ikke lykkedes at vende udviklingen i tilstrækkelig grad.

“Det er fuldstændig afgørende for DSB at finde en løsning, der er i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Forklaringen på underskuddet er primært, at vi har haft for høje omkostninger – især lønomkostninger. Vi må i dag erkende, at den tidligere ledelse i DSB Sverige traf nogle forkerte beslutninger, og det afspejler sig i drifts- og personaleomkostningerne, der er alt for høje,” siger han.

I den årsregnskabsmeddelelse, som DSB koncernen offentliggør senere i dag, er der hensat et trecifret millionbeløb for at imødegå tab på aktiviteterne i Sverige.

Læs mere her

Kundevækst og økonomiske udfordringer

Det er indholdet i DSBs årsregnskabsmeddelelse, der offentliggøres i dag.

De økonomiske problemer blev allerede meldt ud sidste år, da DSB den 17. november 2011 præsenterede kvartalsregnskabet med et underskud før skat på 503 mio. kr. for de første 9 måneder. Siden er resultatet blevet yderligere forværret med 355 mio. kr., hvilket primært skyldes hensættelser vedrørende de svenske operationer og øgede omkostninger.
»Igen i 2011 har DSB oplevet et stigende antal kunder og dermed en positiv udvikling på indtægtssiden. Til gengæld har vi oplevet langt højere omkostninger end indtægter og dermed en alvorlig økonomisk situation, hvor DSB kommer ud af 2011 med et betragteligt underskud,” siger Jacob Kjær, økonomidirektør og konstitueret administrerende direktør.

Som en konsekvens af de økonomiske udfordringer igangsatte DSB i slutningen af året en række initiativer med henblik på at rette op på økonomien i form af omfattende effektiviseringer. Genopretningen af økonomien vil sætte rammerne for DSB i de kommende år, og ved udgangen af 2014 skal DSB have effektiviseret for en milliard kroner på årsbasis.

»Vi er i fuld gang med at vende udviklingen. Vi har fokus på at øge DSB’s indtjening, og ved særligt at nedbringe omkostningerne. Alle muligheder for besparelser og effektiviseringer er i de forløbne måneder nøje blevet afdækket,” siger Jacob Kjær.
Siden efteråret 2011 har DSB allerede gennemført en række tiltag:

Samlet set har DSB fremlagt planer, der betyder nedlæggelse af omkring 1.000 stillinger over de næste tre år, hvoraf hovedparten vil ske via naturlig afgang, frivillig fratrædelse eller omplacering i DSB. Herudover vil der løbende skulle gennemføres yderligere besparelser og effektiviseringer, og

– Der er gennemført effektiviseringer af DSB’s indkøbsprocesser
– Der er iværksat en række effektiviseringsprojekter herunder afvikling af tabgivende aktiviteter
– Der er gennemført outsourcing af IT og rengøring
– DSB’s hovedsæde i København er sat til salg

Der er store økonomiske problemer i DSB’s svenske datterselskab DSB Väst, der står for regionalstogstrafikken i og omkring Göteborg.

DSB Väst taber i øjeblikket penge hver måned i et omfang, der svarer til op mod 100 millioner svenske kroner om året. Det er uholdbart både forretningsmæssigt og politisk, mener Jacob Kjær, konstitueret administrerende direktør i DSB og bestyrelsesformand for DSB Väst.

Derfor arbejder bestyrelsen i DSB Väst og trafikudbudsmyndigheden Västtrafik i Göteborg på en løsning, hvor DSB Väst overdrager regionaltogstrafikken til en anden operatør tidligere end den eksisterende kontrakt til 2018. DSB Väst lægger op til en betragtelig afkortning af kontraktperioden, der på økonomisk ansvarlige vilkår, tilgodeser kunderne i Göteborg med stabil togdrift.

“DSB Väst præsterer en stabil togdrift med høj rettidighed, men er samtidig ude af stand til at skabe overskud fra driften. Det er uacceptabelt og uholdbart og det er derfor nødvendigt at ændre de nuværende forhold betragteligt. Vi sigter mod en løsning, der giver Västtrafik tid til at finde en ny operatør,” siger bestyrelsesformand i DSB Väst og konstitueret administrerende direktør i DSB Jacob Kjær.

DSB har derfor afsat 303 millioner kroner til mulige tab på de svenske aktiviteter.

2011 blev også et år, hvor DSB’s trængte materielsituation, som en konsekvens af den forsinkede levering af IC4, skabte udfordringer – både i form af strækninger med overfyldte tog og strækninger, hvor det var nødvendigt at indsætte ældre materiel.
I november blev situationen yderligere forværret, da DSB måtte indstille al drift med IC4, mens Havarikommissionen undersøgte to episoder med bremseproblemer på IC4 tog.
Siden har DSB i samarbejde med Havarikommissionen og førende europæiske bremseeksperter undersøgt IC4’s bremsesystem. Desuden har DSB har bedt Danmarks Tekniske Universitet (DTU), om, som uvildig og uafhængig instans, at rådgive om sikkerhedssystemet og andre tilhørende sikkerhedsprocesser på IC4-toget. De mest akutte materielproblemer er løst ved den forlængelse af lejen af en række dobbeltdækkertog, der blev opnået i efteråret 2011.

2011 blev endnu et år med flot kundevækst i DSB, der også er lykkedes med at forbedre rettidigheden og opfyldensen af kravene i kontrakten med Transportministeriet. I S-togene steg antallet af kunder med ca. otte procent og i fjern- og regionaltogene med ca. fire procent. I alt blev der gennemført næsten 175 mio. rejser på det danske marked. I oktober passerede antallet af kunder i S-tog på et år for første gang 100 mio. Der er grund til at glæde sig over tilgangen af kunder, og særligt for S-tog indikerer kundetilfredshedsundersøgelser, at de nye kunder vil kunne fastholdes. Tilfredsheden hænger især sammen med, at omfanget af forsinkelser i 2011 har været på det laveste niveau i 3 år og er generelt forbedret med ca. 10 procent i forhold til 2010.

»Vores passagerfremgang giver sammen med en fornuftig rettidighed for togene et godt fundament for, at vi fortsat kan udfylde vores vigtige samfundsrolle. Vi skal have fokus på kerneforretningen. Fremgangen gør mig fortrøstningsfuld, for hvis vi både skulle slås med for høje omkostninger og færre kunder, så ville situationen være meget mere alvorlig,« siger Jacob Kjær.

Læs mere her

DSB Väst overdrager Göteborg-trafik til ny operatør 1. maj

DSB Väst og Västtrafik har indgået en aftale om, at regionaltogstrafikken i og omkring Göteborg overgår til en ny operatør allerede den 1. maj 2012.

Aftalen er en konsekvens af DSB Väst’s ønske om at afkorte kontraktperioden med de svenske trafikudbudsmyndigheder i Göteborg på grund af økonomiske problemer. Selvom DSB Väst har arbejdet hårdt på at rette op på økonomien siden efteråret, ville selskabet stå til at tabe op mod 84 millioner danske kroner om året, indtil den oprindelige kontrakt udløb i 2018.

DSB SOV har stillet en garanti på 251 millioner danske kroner som sikkerhed for driften af DSB Väst. Den nye aftale betyder, at DSB betaler 205 millioner danske kroner til Västtrafik. Herefter bortfalder den stillede garanti.
DSB hensatte 303 millioner kroner i regnskabet for 2011 til dækning af omkostninger forbundet med nedlukning af de nævnte aktiviteter.

“Vi har i flere uger arbejdet på at finde en økonomisk holdbar løsning. Og selvom den løsning, der nu er enighed om betyder, at DSB Väst ophører med at eksistere, er jeg tilfreds med to ting: Aftalen kommer ikke til at betyde forringelser for kunderne og aftalen er økonomisk set den bedst mulige for DSB og de danske skatteydere,” siger bestyrelsesformand i DSB Väst og konstitueret administrerende direktør i DSB Jacob Kjær.

Jacob Kjær er også tilfreds med, at medarbejderne i DSB Väst bliver tilbudt overgang til den nye operatør. Dette forhold glæder også Lars Backström, administrerende direktør i Västtrafik:

“Det glæder mig, at vi kan præsentere en løsning, der sikrer, at vores kunder ikke kommer til at opleve større forstyrrelser i trafikken. Samtidig kan vi gennemføre et operatørskift under kontrollerede former, hvor også medarbejderne kan føle sig trygge,” udtaler Lars Backström.

Den nye operatør er svenske SJ.

DSB s øvrige aktiviteter i Sverige driften af DSB Småland og DSB Upptåget er ikke berørt af situationen med Västtrafik.

Læs mere her