Kæmpe boremaskine forbereder hullet til Nørreports nye metrotrappe

En 28 meter høj boremaskine skal frem til starten af november bore og støbe de 180 betonpæle, der skal danne sidevæggene til den kommende metrotrappe på Frederiksborggade ved Nørreport.

28 meter direkte op i luften og en pæn del over tagryggen på naboejendommene. Den boremaskine, som Banedanmark har lejet i forbindelse med etableringen af den kommende metrotrappe ved Nørreport Station, vil uundgåeligt komme til at fylde meget i gadebilledet de næste måneder.

Men faktisk er dens størrelse nærmest omvendt proportional med de lydgener, som arbejdet fører med sig. Det forklarer projektchef i Banedanmark, Niels H. Andersen:

Metoden med at bore ud til de 180 såkaldte sekantpæle er betydeligt mere skånsomt over for miljø og naboer end at banke spunspæle ned med en vedvarende rytmisk dunken. Og mens den valgte maskine mest larmer fra kølesystemets dybe brummen, skal andre boremaskiner på markedet også jævnligt banke jord af borene, hvilket giver en høj metallisk lyd.

Skånsom metode
Boremaskinen vil skulle arbejde fra kl. 7 til 18 på alle hverdage fra 12. august og frem til begyndelsen af november. Den lange arbejdsperiode har betydet, at det har været ekstra vigtigt for Banedanmark at forsøge at finde den mest skånsomme metode.

Men selv om det er lykkedes, undgår man desværre ikke at fylde i landskabet

Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre så lempelige forhold for folk på gaden og naboerne især. Men det er et omfattende stykke anlægsarbejde på meget lidt plads, vi har gang i, så man vil desværre komme til at mærke, at vi er her, siger Niels H. Andersen.

Støj og vibrationer overvåges
De i alt 180 sekantpæle skal sikre, at jorden ikke skrider sammen, når der senere graves ud til selve metrotrappen. Grundvandet i området står op til 6,5 meter under gadeplan, så det er vigtigt, at området bliver vandtæt og holdes tørt. Samtidig vil Banedanmark sætte store afskærmninger op for at sikre mod byggestøv og opgravet jord fra boringen, ligesom jorden på pladsen vil blive vandet, hvis vejret bliver alt for tørt.

Derudover overvåger vi konstant, at lydniveauet ikke overskrider støjgrænserne, og vi overvåger påvirkningen på nabobygningerne ved at måle vibrationer og eventuelle sætninger. Og vi vil skride ind, hvis vi opdager den mindste risiko, siger Niels H. Andersen, der forudser, at det mest forstyrrende kan blive de 25-35 lastbiler, der dagligt vil køre blandt andet beton og armering til byggepladsen og jord væk via Rosenborgsgade.

Fakta:

Boremaskinens data: SM 18/22 HD
– Lejet hos CVR i Belgien
– 28 meter høj og kan bore ned i en dybde af 20 meter
– 84 tons
– Betjenes af et specialuddannet sjak på tre mand.
Antal sekantpæle, der skal bores ned: 180
Dybeste hul: 14,5 meter
Overvågning af lydniveau: Gennemsnitligt vil støjen ligge under 70 dB over en hel arbejdsdag, men der vil være perioder med støj over 70 dB. Banedanmark måler kontant lyden og fører logbog over niveauet.
Overvågning af bygninger: Vibrationer bliver overvåget konstant, ligesom eventuelle sætninger vil blive registreret. I tilfælde af mistanke om sætningsskader standses arbejdet.
Antal forventede lastbiler i daglig kørsel ad Rosenborggade: 25-35
Daglig arbejdstid: 7-18 i hverdagene
Arbejdsperiode: 12. august til primo november

Læs mere her

Banedanmark etablerer byggeplads ved Rungsted Station

Banedanmark er i gang med at forbedre afvandingen langs jernbanen på en strækning mellem Helsingør og Snekkersten. I den forbindelse er vi nødt til at anvende et areal ved Rungsted Station som midlertidig byggeplads, da det på grund af et større sporarbejde ved Helsingør ikke har været muligt at placere byggepladsen tættere på arbejdsstedet.
Byggepladsen ved Rungsted Station vil blive benyttet til af- og pålæsning af materialer, som køres til og fra pladsen med lastbil. Transport mellem byggeplads og arbejdssted sker via sporene.

Sådan gør vi
I perioden fra søndag den 21. til og med lørdag den 27. juli udfører vi drænarbejdet om natten. Vi er derfor nødt til at transportere materialer via jernbanen til og fra byggepladsen i tidsrummet kl. 23.00 06.00.
Fra søndag den 28. juli til og med søndag den 11. august vil drænarbejdet og aktiviteten på byggepladsen som udgangspunkt finde sted mellem kl. 07.00 og kl. 18.00 alle ugens dage. Vi kan dog blive nødt til også at arbejde om aftenen og natten.
Transport med lastbil til og fra byggepladsen vil foregå i dagtimerne mellem kl. 07.00 og kl.18.00 ad Østre Stationsvej.

Undskyld vi forstyrrer
Vi kan desværre ikke helt undgå at støje, når vi arbejder, men vi forsøger at minimere generne. For at begrænse støjgenerne opsættes mobilt støjhegn. Omlæsning af jord kan give støvgener, hvis jorden er tør. Er dette tilfældet, vil jorden blive vandet for at begrænse disse gener.
Banedanmark beklager de gener, du som nabo kan opleve, og håber på din tålmodighed.

Yderligere information
Har du spørgsmål i forbindelse med arbejdet, kan du kontakte byggeledelsen på tlf. 4177 5968 eller e-mail psta@bane.dk. Samme telefonnummer kan benyttes uden for normal arbejdstid.

Læs mere her

Drænarbejde langs sporene mellem Snekkersten og Helsingør

Banedanmark går om kort tid i gang med at etablere nye dræn langs skinnerne på ca. 920 meter af jernbanestrækningen mellem Snekkersten og Helsingør fra ca. 150 m syd for Hobrovej til begyndelsen af baneterrænet ved Helsingør Station. Vi går i gang søndag den 21. juli, og vi forventer at være færdige midt i august.

Hvorfor nye dræn
Drænene skiftes ud, fordi afvandingen ikke fungerer godt nok. Det betyder, at der til tider står vand i sporene, så togene må sætte hastigheden ned for at kunne passere. Med nye dræn og drænrør skaber vi igen et stabilt underlag for skinnerne. I forbindelse med arbejdet anlægger vi byggeplads på et areal ved Rungsted Station. Dette areal vil blive brugt til omlæsning af materialer.

Hvad betyder drænfornyelsen for dig som nabo
Arbejdet med at forny dræn og lægge nye drænrør vil i perioden 21. 27. juli foregå i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 06.00. Fra den 28. juli til den 12. august vil vi som udgangspunkt arbejde i dagtimerne mellem kl. 07.00 og kl. 18.00 alle ugens dage. Vi kan dog blive nødt til også at arbejde om aftenen og natten.

Undskyld vi forstyrrer
Vi kan desværre ikke helt undgå at støje, når vi graver og lægger nye drænrør, men vi forsøger vi at minimere generne. Banedanmark beklager de gener, du som nabo kan opleve, og håber på din tålmodighed.

Yderligere information
Har du spørgsmål i forbindelse med arbejdet, er du velkommen til at kontakte byggeledelsen på e-mail psta@bane.dk eller telefon 4177 5968. Samme nummer kan benyttes, hvis du får behov for at komme i kontakt med os uden for normal arbejdstid.

Læs mere her

Med 75 nye medarbejdere kan TimoCom notere sig en personaletilvækst på ca. 37% i 2009

For TimoCom Soft- und Hardware GmbH begynder det nye år på samme måde, som sidste år sluttede: med nyansættelser! Den europæiske markedsleder blandt fragt- og laderumsbørser har sat sig som mål fortsat at give sin støt stigende brugerskare den bedste service på det pågældende modersmål.
Det er i sig selv usædvanligt, at ordene nedskæringer eller nedsat arbejdstid er fremmedord for en mellemstor virksomhed i en tid, som byder på en masse økonomiske udfordringer. Jo mere bemærkelsesværdig må medarbejderudviklingen i den tyske virksomhed TimoCom virke for udenforstående: Alene sidste år blev der ansat i alt 75 nye, flersprogede medarbejdere på hovedkontoret i Düsseldorf i Tyskland og i afdelingerne i Polen, Tjekkiet og Ungarn i januar i år er der kommet fire nye teammedlemmer til. Antallet af medarbejdere i 2009 steg således med 37 % i forhold til året før. Udover nyansættelser uddanner denne mellemstore virksomhed også sine egne unge medarbejdere og blev sidste år præmieret med den tyske arbejdsformidlings pris Zertifikat für Nachwuchsförderung for virksomhedens ungeindsats.

I midten af 90 erne startede TimoCom som en beskeden firemands-virksomhed, men som til gengæld var udstyret med den fornødne portion lidenskab, knowhow og mod. Efterhånden har IT-leverandøren indtaget positionen som markedsleder blandt de europæiske fragt- og laderumsbørser. Succesproduktet TC Truck&Cargo® blev i oktober 2009 udvidet med TC eBid® – licitationsplatformen for hele Europa.

Succesen kan føres tilbage til et dynamisk, motiveret og frem for alt internationalt team. Alene i 2009 formåede TimoCom at skabe et sikkert perspektiv for 75 nye teammedlemmer og deres familier. Og mens politikerne bryder deres hjerner med, hvordan Europa kan vokse tættere sammen, har TimoCom for længst omsat ideen om den europæiske forening til praksis. Vores programmer fås i 44 europæiske lande og på 24 sprog. Dermed er vores virksomhed en ægte kulturel smeltedigel. Denne efterlevede internationalisme bruger vi som den afgørende succesfaktor for TimoCom , siger Ralf Breuer, direktør for Human Resources hos TimoCom.

Virksomhedens syn på fremtiden er ligeledes optimistisk: I 2010 er der planlagt en yderligere forøgelse af omsætningen og antallet af kunder og medarbejdere.

Læs mere her

Den tyske drikkevaregigant trinkgut anvender TC eBid® til webbaserede transportudbud

Hurtighed og fleksibilitet er to væsentlige kendetegn for drikkevarebranchen. Især de sæsonbetonede udsving er noget af en udfordring og gør et nøje gennemtænkt logistiksystem uundværligt. Det er Paul Ahmann, driftsleder for logistik hos trinkgut, Tysklands største drikkevarespecialist, også klar over: Inden for forsyningslogistikken især i forbindelse med sommerhandlen, når det er sæson for grillfester og idrætsarrangementer er vi afhængige af fleksible transportleverandører, som er i stand til at gøre en indsats i spidsbelastningsperioderne. Denne søgen har hidtil været forbundet med en masse tid og arbejde. Og det er her, vi nu får hjælp af den elektroniske licitationsplatform TC eBid® fra IT-leverandøren TimoCom”.

Virksomheden trinkgut Deutsche Getränke-Holding GmbH er en kæde af selvbetjeningsbutikker for drikkevarer. Kæden hører hjemme i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen med hovedsæde i byen Krefeld og har p.t. 233 filialer. Med sine omkring 4.100 medarbejdere har virksomheden opnået en årlig omsætning på over 516 millioner euro i 2009. Virksomhedens egen vognpark leverer årligt op til 26 millioner kasser drikkevarer til filialerne, mens yderligere 8 millioner kasser leveres direkte fra industrien. Det hele administreres fra logistikcentrene i byerne Hamm og Krefeld. Forsyningslogistikken derimod foregår hovedsageligt via eksterne transportleverandører. Til lige netop dette område har man takket være TC eBid® nu fundet et nyt og praktisk værktøj, som sørger for en mærkbar arbejdstidsbesparelse og -lettelse. Programmet er udviklet af TimoCom Soft- und Hardware GmbH i Düsseldorf, som ud over licitationsplatformen også tilbyder Europas førende fragtbørs til spotmarkedet, TC Truck&Cargo®.

Uproblematisk anvendelse og gnidningsløse processer

Siden december 2009 har drikkevarespecialisten udliciteret langsigtede transportordrer ved hjælp af TimoCom. Der indrykkes i gennemsnit knap 30 licitationer om måneden, oftest er det transporter inden for Tysklands grænser. trinkgut inviterer også deres hidtidige vognmænd, transportfirmaer og speditører til at afgive tilbud, og for dem er det gratis at deltage. Interessenter modtager hurtigt og enkelt alle nødvendige informationer pr. mail via TC eBid® Report. Praktisk: Alle parter slipper for komplicerede tabeller, forældede adresselister og langtrukne telefonsamtaler. Hele processen registreres elektronisk og dokumenteres overskueligt og letforståeligt.

Analyse- og filtreringsmuligheder øger gennemskueligheden

Når budrunden for licitationen er slut, kan der udtrækkes relevante analyseresultater og opstilles nøgletal. Det er en hjælp, når de aktuelle markedspriser skal findes, og skaber et godt beslutningsgrundlag for valget af transportleverandører. Ud over at finde frem til fragtprisniveauet er Ahmann især interesseret i at finde egnede transportleverandører: Drikkevarernes enorme volumen og vægt stiller særlige krav til transportleverandørernes kompetencer. Dem kan vi dog helt konkret definere i forvejen. På den måde finder vi lige præcis de kandidater, der passer til os.” Han fremhæver samtidig: “For os er det ikke alene prisen, der er afgørende. Pålidelighed, fleksibilitet og en god dialog med ordremodtageren er mindst lige så vigtig.”
Man kan også finde nye samarbejdspartnere via TC Profile®, som er et transportindeks, der er integreret i programmet. Det indeholder detaljerede virksomhedsprofiler inklusive kontaktoplysninger på 30.000 aktive og godkendte transport- og logistikvirksomheder i hele Europa. Desuden er der adgang til et rutekalkulationsmodul, som kan beregne kørselsudgifter og alternative ruter. Også programmets brugervenlighed har overbevist trinkguts logistikeksperter:”TC eBid® går netop ind og lukker hullet mellem en møjsommelig manuel vedligeholdelse af tabeller og et svært forståeligt computerprogram”. Og for at processerne ikke alene er brugervenlige, men også sikre, anvendes der konsekvent topmoderne IT-teknologi. Desuden findes der et væld af sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. adgangskontroller.

Hjælp til fastlæggelse af markedspriser

For Ahman er resultatet, efter en vis tilbageholdenhed i starten, positivt. Han gør status: “TC eBid® er et godt produkt for kontraktmarkedet. Den enkle og letforståelige udliciteringsproces og de brugbare funktioner er en stor hjælp for os. Vi sparer tid og besvær, og det er allerede lykkedes os at finde en hel del kvalificerede samarbejdspartnere til vores forsyningslogistik. Specielt muligheden for effektivt at kunne sammenligne tilbuddene er selvfølgelig yderst interessant for os. Det er en virkelig stor hjælp, når vi skal fastlægge markedspriser. For trinkgut giver programmet helt klart konkurrencemæssige fordele.”

Læs mere her

Nyt slibetog får ilddåb mellem Vejle og Herning

Banedanmarks schweiziske slibe-entreprenør har fået bygget et nyt ildsprudende slibetog. Toget skal have sin ilddåb på sporskifter mellem Vejle og Herning. Toget skal testes og indstilles, så det er klar til efterårets slibekampagne forskellige steder i Danmark.

Seks italienske, specialuddannede banearbejdere og et helt nyt sporskifteslibetog sætter kursen mod Danmark for at slibe sporskifter.

Det nye slibetog får sin ilddåb, når det fra den 30. september til den 8. oktober skal slibe sporskifter ni steder mellem Vejle og Herning: i Grejsdal, Jelling, Gadbjerg, Give, Thyregod, Brande, Fasterholt, Kølkær og Herning. Herefter fortsætter slibetoget til strækningen mellem Langå og Viborg, hvor der skal slibes sporskifter i Rødkærsbro, Bjerringbro, Ulstrup og Langå.

– Toget er helt nybygget, så de første seks dage mellem Vejle og Herning og efterfølgende to dage mellem Langå og Viborg er en slags test, fortæller Pernille Skovrup, som har ansvar for det ildsprudende slibetog, der frem til starten af november sliber sporskifter forskellige steder i Danmark.

Mange penge at spare
Hver nat kan italienerne nå at slibe ca. 6 sporskifter, og det betaler Banedanmark omkring 130.000 kr. for – pr. nat.

– Banedanmark har i mange år fået slebet skinner og sporskifter med jævne mellemrum, fordi slibningen forlænger sporskifternes og skinnernes levetid med flere år. Et nyt sporskifte koster for eksempel omkring en million kroner, så pengene til slibningen er godt givet ud, siger Pernille Skovrup.

Ild på skinnerne
Når slibetoget er i aktion, står der gnister op fra sporskifterne. Og det har af og til forskrækket naboerne til jernbanen.

– Vi har haft naboer, der ringede til os eller politiet, fordi de troede, at der var ild i et tog eller på skinnerne. Men så har det bare været slibetoget, der var i gang med at slibe sporskifter eller skinner.

Sporskifterne bliver for det meste slebet om aftenen og om natten for at forstyrre passagertogene så lidt som muligt.

Kontakt og information
For yderligere information om sporskifte- og skinneslibningen kan vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup kontaktes inden for normal arbejdstid på telefon 8227 2372. Assisterende vedligeholdelsesleder Hanne Sahlertz Nielsen kan kontaktes på telefon 8227 2371, og Banedanmarks pressevagt træffes på telefon 8234 1313.

Efter aftale med Banedanmarks pressevagt er det er muligt for pressen at køre med på slibetoget.

Fakta om slibetoget

Sporskifteslibetoget er ejet af det schweiziske firma Speno International. Mandskabet på slibetoget er specielt uddannet og kommer fra Italien.

Toget er 22 meter langt, vejer 85 tons og har 16 slibesten, der hver især kan indstilles i forskellige vinkler, således at hver enkelt slibesten kan anvendes, hvor der er behov for at fjerne metal.

Togets max-hastighed er 70 km/t. Når det sliber sporskifter, kører det 2-12 km/t.

Læs mere her

RIAS beskytter bagagen hos SAS og passagererne hos DSB

Et udviklingsprojekt mellem SAS og RIAS har ført til, at 75 af luftfartsselskabets bagagevogne i Københavns Lufthavn er blevet udstyret med sider og tag i polycarbonat. Dermed har vognene og bagagen fået en bedre beskyttelse, end de gammeldags presenninger yder.

– Presenninger har det med at gå i stykker, og det koster arbejdstid at udskifte dem. Den tid kan vi fremover bruge på noget andet, siger Martin Thomsen, der er senior project manager i SAS.

– Faktisk er det lykkedes at frigøre to medarbejdere, der var fuldtidsbeskæftiget med reparationsarbejde, og som nu kan tage sig af andre opgaver.

Martin Thomsen ser store perspektiver i løsningen, fordi de såkaldte BBB-vogne, som er blevet forsynet med tag og sider i polycarbonat, samtidig er meget gavnlige for arbejdsmiljøet. Vognene kan rumme 30 stykker bagage og indgår i en fuldautomatisk lastning og losning. Den automatiserede bagagehåndtering indebærer ikke den samme store belastning for bagagearbejderne, som den traditionelle arbejdsrutine indebærer. Og med skallen af polycarbonat er materiellet og dermed bagagen også langt bedre beskyttet.

Mogens Roed-Sørensen, der er produktspecialist i RIAS forarbejdningsafdeling RIPRO, forventer, at løsningen fra Københavns Lufthavn breder sig til andre lufthavne:

– Polycarbonat er et meget hårdt og bestandigt materiale, og det er derfor som skabt til arbejdspladser, hvor materiellet udsættes for store belastninger.

RIAS har i øvrigt også afsluttet et udviklingsprojekt sammen med DSB. Statsbanerne ønskede at finde et alternativ til glas i venterum, som ofte bliver udsat for hærværk. Produktet, der hedder Makrolon Flex Coated, er udviklet i Tyskland. Morten Jensen, som er salgskonsulent i RIAS Industri, har haft forbindelsen til DSB:

– Hærværk kan antage mange former, og DSB ser både tilfælde af rudeknusning og graffiti. Polycarbonat er meget vanskelig at knuse, og graffitien kan renses af overfladen med miljøvenlige rengøringsmidler.
Det første venterum med Makrolon Flex Coated er placeret på Aalborg Banegård.

foto 1:
Foreløbigt er 75 bagagevogne hos SAS forsynet med sider og tag af polycarbonat fra RIAS (foto: Jesper Bendix Pedersen).

foto 2:
Visse steder i landet har DSB så store problemer med hærværk, at venterummene nu skal udstyres med polycarbonat i stedet for glasruder. Her på Aalborg Banegård (foto: Jesper Bendix Pedersen).

Læs mere her

Sporarbejde ved Vedbæk Station den 30. april 1. maj

Følgende brev er udsendt til naboer til sporarbejde i Vedbæk den 26. april 2011:

Sporarbejde ved Vedbæk Station den 30. april 1. maj
Banedanmark skal sænke sporene på dele af Kystbanen. Dels skal vi hastighedsopgradere dele af strækningen, og dels skal vi færdiggøre nogle restarbejder.

En del af arbejdet foregår lige syd for Vedbæk Station fra lørdag den 30. april til søndag den 1. maj. Vi arbejder i døgndrift i perioden for at færdiggøre arbejdet så hurtigt som muligt.

Vi sænker sporene ved hjælp af en kraftig sugemaskine, som suger skærver og grus op fra sporet. Bagefter placerer vi skærverne igen og justerer sporet. Herudover regulerer vi kørestrøm og laver mindre sikringstekniske arbejder.

Undskyld vi forstyrrer!
Vi kan desværre ikke undgå at støje, mens vi arbejder. Sænkning af sporet, som indebærer behandling af skærver, er det mest støjende arbejde. Regulering af kørestrøm og sikringsarbejde vil til gengæld ikke genere vores naboer.

Vi beklager de gener, vores arbejde medfører, og håber på jeres forståelse.

Kontaktmuligheder
Hvis du har spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at kontakte byggeleder Jens Møller Vestergård på telefon 8234 9351.

Hvis du akut får brug for at komme i kontakt med os uden for almindelig arbejdstid, kan du ringe på 2523 5334.

Læs mere her

Read More

Transportminister i aktion efter samråd om piloters træthed

Transportminister Hans Christian Schmidt har i dag på et åbent samråd i Trafikudvalget besvaret en række spørgsmål fra udvalget om piloters træthed.

Spørgsmålene skulle blandt andet belyse arbejdstidreglerne for piloter og planlagte tiltag.

Transportministeren udtaler:

– Spørgsmålet om trætte piloter er en problemstilling, som jeg tager meget alvorligt, da der aldrig skal herske tvivl om, at det skal være sikkert at flyve – ikke bare inden for Danmark, men i EU og globalt.

– Jeg vil tage kontakt til Kommissionen og til mine trio-formandskabskolleger fra Polen og Cypern. Hvis Kommissionen ikke går ind i sagen, agter jeg at tage sagen op under Danmarks EU-formandskab i 2012.

– Jeg vil sikre, at vi nationalt har fokus på sagen, og Trafikstyrelsen har derfor iværksat en konkret 5-punktsplan, så problemet håndteres:

1. Trafikstyrelsen vil udarbejde en handlingsplan for, hvordan luftfartsselskaberne bedst håndterer piloters og kabinebesætningsmedlemmers træthed.

2. Trafikstyrelsen vil i samarbejde med branchen undersøge, hvordan indberetningssystemet kan raffineres, så vi kan være sikre på, at alle relevante data om træthed kommer med.

3. Trafikstyrelsen vil fremover have større fokus på flyve- og hviletidsområdet, når styrelsen fører tilsyn med selskaberne og flyene.

4. Trafikstyrelsen vil drøfte med pilotforeningen DALPA og den faglige organisation for kabinebesætningsmedlemmer CAU, hvordan man kan sikre, at piloter og kabinebesætningsmedlemmer melder fra, når de ikke er fit for flight .

5. Trafikstyrelsen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der ser nærmere på flyve- og hviletidsreglerne.

Læs mere her

Nu sejler Mols-Linien hver time om eftermiddage

Mols-Linien har øget antallet af afgange på hurtigfærgerne mellem Odden og Aarhus, så der nu er timedrift om eftermiddagen fra mandag til torsdag. Hermed er det endnu nemmere for rejsende mellem landsdelene at drage fordel af rederiets høje serviceniveau og mange attraktive tilbud.

Med nye afgange fra Odden kl. 16.00 og Aarhus kl. 17.30 kan Mols-Linien nu tilbyde timedrift om eftermiddagen fra mandag til torsdag:

– Fra Odden til Aarhus kl. 14.00, 15.00, 16.00, 17.00, 18.00
– Fra Aarhus til Odden kl. 15.30, 16.30, 17.30, 18.30, 19.30

Denne opgradering af hurtigfærgernes fartplan betyder, at der nu højst er en time til næste afgang mellem Jylland og Sjælland. Det øger fleksibiliteten for de rejsende og gør rederiets øvrige tilbud endnu mere attraktive.

Med den nye fartplan bliver det således endnu nemmere at bytte transporttid til hvile- eller arbejdstid.
Og når man sejler med Mols-Linien, sparer man oven i købet 200 km på rejsen mellem Sjælland og Jylland.

Mols-Linien tilbyder fri adgang til trådløst internet om bord på alle færger og i havnene, så det er både muligt at være online under overfarten eller i bilen, hvis man ankommer tidligt til færgen.

Mols-Liniens fartplaner og information om den aktuelle trafiksituation kan desuden findes nemt og overskueligt med en applikation til iPhone, iPad og Android-telefoner. Applikationen er gratis og kan hentes på iTunes eller www.mols-linien.dk, hvor man også kan se rederiets øvrige tilbud.

Læs mere her