Danmarks største transportmesse åbnes i dag af Kristian Pihl Lorentzen

Vestfyn Trækker åbnes i år af trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), der netop har begået et idéoplæg til styrkelse af transportbranchens konkurrenceevne.
Vestfyn Trækker åbnes i år af trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), der netop har begået et idéoplæg til styrkelse af transportbranchens konkurrenceevne.

I dag åbner transport- og logistikudstillingen Vestfyn Trækker, der er årets største begivenhed af sin art. Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) holder den officielle åbningstale kl. 13.

Der er fuldt hus på den udendørs transport- og logistikudstilling Vestfyn Trækker i Ejby, som i år afholdes fra den 1. til 3. juni. Det oplyser VBG GROUP, der står bag messen. 130 standpladser er afsat, hvilket er flere end nogensinde før, og vi står oven i købet tilbage med en lang venteliste, siger Per Mikkelsen, der er direktør for VBG i Danmark.

Messearrangørerne har i år oplevet, at transportvirksomheder booker stande udelukkende med henblik på at rekruttere chauffører og underleverandører. Heldigvis har nogle transportfirmaer atter fået travlt og behøver ekstra kapacitet, lyder det fra Per Mikkelsen.

En af de nye udstillere er Frode Laursen-koncernen, som med 1.400 ansatte er blandt Nordens største og hurtigst voksende udbydere af one-stop-logistik inden for bl.a. dagligvarer. Vi får behov for at indsætte 10-20 ekstra biler i Danmark og Sydsverige og ser Vestfyn Trækker som et ideelt sted at profilere vores partnerkoncept, der giver mulighed for at køre for os som selvstændig vognmand med minimale økonomiske risici, fortæller personalekoordinator Jan Andersen.

Mange produktnyheder

Per Mikkelsen oplever, at udstillerne siden 2011-messen har haft stort fokus på innovation og således i år kan fremvise mange nye produkter. Som eksempel nævner han VBG s egen stand, hvor man ud over vogntog med det automatiske koblingssystem MFC samt indbygningsmuligheder til køretøjer med kort overhæng kan præsentere en række innovative produktnyheder.

Det drejer sig bl.a. om en ny 50 mm kobling samt et kompakt trækbjælkesystem. Desuden fremvises en automatisk smøre- og renseenhed til montering på koblinger, siger Per Mikkelsen. Han forventer, at også de nye regler for totalvægt og akseltryk, der trådte i kraft i sommeren 2011, vil komme i fokus på messen.

Venstre vil redde 8.000 arbejdspladser i transportbranchen

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, kan se tilbage på 8.000 mistede arbejdspladser i transporterhvervene på blot fire år, når han i dag åbner Vestfyn Trækker.

Branchen dækker 1 % af den danske økonomi og arbejdsstyrke; og vi risikerer at miste yderligere 8.000 jobs over de næste 10 år med deraf følgende milliardudgifter til bl.a. dagpenge og aktivering, hvis ikke det lykkes at dæmme op for udviklingen. Problemet er først og fremmest, at vejtransporten i stigende grad udføres af udenlandske selskaber og chauffører, vurderer ordføreren, der netop har udarbejdet et oplæg til styrkelse af produktiviteten og konkurrenceevnen i det danske vejtransporterhverv.

Siden 2000 er branchens produktivitet faldet med 30 %. En del af forklaringen skal findes i, at vi politikere pålægger danske vognmænd flere omkostninger og mere bureaukrati end deres udenlandske konkurrenter. Derfor har Venstre foreslået, at der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg, der skal afdække de konkrete årsager til tabene af produktivitet og konkurrenceevne. Udvalgets arbejde bør bl.a. omfatte en kortlægning af vejgodstransportens betydning, EU s regler og deres implementering samt omfanget af særlige nationale regler, siger Pihl Lorentzen.

Han oplyser, at transportminister Henrik Dam Kristensen har taget positivt imod forslaget og lovet, at opgaven bliver forankret i Vejtransportrådet med henblik på fremsættelse af en række konkrete anbefalinger inden årets udgang.

Vestfyn Trækker Transport & Logistik, der afholdes ved motorvejen i Ejby, har igennem en årrække været Danmarks mest besøgte udendørs transportudstilling. På messen kan man opleve alle væsentlige lastbilmærker, ligesom udstillerlisten tæller en lang række opbyggere og forhandlere af øvrigt materiel. Desuden deltager mange udbydere af periferiprodukter og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier.

Knap 7.000 besøgte udstillingen, da den senest blev afholdt. 2012-messen afvikles fra den 1. til 3. juni fredag fra kl. 10 til 15, lørdag fra 9 til 17 og søndag fra 9 til 16. Den officielle åbning forestås af trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) fredag kl. 13.

Læs mere her

Hold fast, radikale!

De Radikale er lige nu det eneste bestemmende parti, der trækker betalingsringen i en erhvervsvenlig retning

De seneste dage har meget klart dokumenteret, at det for venstrefløjen alene handler om at få beskattet bilisterne, så de kan betale den kollektive trafikbillet. For flere af partierne bag regeringsgrundlaget handler projektet øjensynligt mere om beskatning end om trængsel.

– For erhvervslivet er trængsel også et problem, og vi drøfter gerne løsninger. Men at tale om trængsel fra kl. 5 om morgenen – og stort set alle dage uden undtagelse – viser, at projektet, som regeringen har bundet sig til, handler om at beskatte så meget som muligt og så mange som muligt, siger adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen. Han opfordrer derfor De Radikale til at holde fast i de lempelser for erhvervslivet, som regeringspartiet har foreslået.

– Vi ser helst, at man helt fritager erhvervskøretøjer for afgift, da den kollektive transport for de fleste erhvervsdrivende jo ikke er et realistisk alternativ. Samtidig vil det opretholde konkurrencen, både mellem virksomheder inden og uden for ringen og ikke mindst – mellem danske og udenlandske virksomheder. Men den næstbedste løsning må være et håndværkerloft. Vi repræsenterer et meget mobilt erhverv, og betalingsringen vil betyde urimeligt høje ekstraudgifter for mange håndværksvirksomheder. Derfor må vi som minimum have et loft for betaling pr. dag, siger Lars Storr-Hansen og sætter sin lid til De Radikale:

– De Radikale er de eneste, der trækker ringen i en mere erhvervsvenlig og trængselsorienteret retning. På trods af vores principielle modstand mod en betalingsring, opfordrer vi De Radikale til at stå fast ved deres krav, og vi håber, at de Radikale vil trække det længste strå i forhandlingerne om det endelige udspil også om taksttidspunkter.

– Trængsel forekommer i myldretiden, og når regeringen selv konsekvent omtaler betalingsringen som en trængselsring, må de også sikre, at den lever op til sit navn. Det vil sige, at man kun opkræver bompenge på tidspunkter, hvor der reelt er trængsel på vejene. Alle afgifter før kl. 7 om morgenen har skatteformål og intet andet.

Dansk Byggeri har meget lidt forståelse for, at regeringen vælger at starte med en betalingsring i stedet for at begynde med at sikre en udbygning af infrastrukturen og en forbedring af den kollektive trafik. Om så en betalingsring herefter er nødvendig, må tiden vise.

– Det allervigtigste her og nu er at få en havnetunnel på plads. En havnetunnel vil fungere som en nødvendig bypass-operation for København, der kan lede trafikken udenom byen, og dermed bidrage til at nedbringe de stigende trængselsproblemer, slutter Lars Storr-Hansen.

Kontakt:
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32

Læs mere her

Kontrakter om fremtidens jernbanesignaler på plads

Banedanmark har i dag underskrevet kontrakter med Thales-BBR og Alstom om at levere fremtidens signaler til hele det statslige fjernbane-net i henholdsvis Vest- og Østdanmark til en samlet pris af 5,8 mia. kr. Banedanmark bliver det første land i verden, der får et samlet nationalt signalsystem efter den fælles europæiske ERTMS standard.

Det bliver det fransk-britiske konsortium Thales-BBR (Thales Group og Balfour Beatty Rail), der skal stå for at levere nye signaler i Jylland, mens franske Alstom leverer signalerne til Sjælland, Fyn og Lolland-Falster. Ydermere har begge selskaber med aftalerne forpligtet sig til at træde ind og overtage opgaven for den anden part, hvis en af leverandørerne mod forventning ikke kan løse opgaven.

Banedanmarks valg af leverandører af signaler på fjernbanen markerer et vigtigt skridt i retning af en moderne jernbane i Danmark. Udskiftningen af de forældede signaler vil medføre færre forsinkede tog, en højere hastighed og en kortere rejsetid for passagererne. Samtidig baner det
vejen for en elektrificering af jernbanen, der har høj prioritet de kommende år,” siger transportminister Henrik Dam Kristensen.

Erfarne vindere
Vi er glade for at indgå aftaler med to så kompetente samarbejdspartnere. Thales-BBR og Alstom står bag adskillige ERTMS-systemer, der allerede er i drift rundt om i Europa, og vi ser meget frem til samarbejdet, siger adm. direktør i Banedanmark, Jesper Hansen.

Han understreger, at det netop har været vigtigt for Banedanmark at vælge leverandører med modne løsninger og med erfaringer fra at udrulle løsninger, der allerede fungerer i daglig drift. Samtidig har prisen naturligvis også haft stor betydning.

Vi har lagt stor vægt på at få de samlede set økonomisk mest fordelagtige bud – eller med andre ord den bedst mulige løsning til den rette pris. Det er klart, vi har et ansvar for at bruge skatteborgernes penge med stor omtanke, siger Jesper Hansen.

De rigtige løsninger
Jesper Hansen er meget tilfreds med, at det lykkedes at få seks prækvalificerede bydere og dermed en god konkurrence om de to kontrakter til nye signaler på den danske fjernbane.

Vi har undervejs haft mange møder og en usædvanlig tæt dialog med alle de selskaber, der bød på opgaven. Sammen med dem har vi justeret på vores specifikke krav, så selskaberne har kunnet levere den afprøvede løsning, der bedst opfyldte vores krav, også i forhold til udrulningen af de nye signaler. De løsninger, vi i dag har skrevet under på, er ikke kun teknisk rigtige, de vil også i udrulningsperioden betyde færrest mulige gener for passagerne, siger Banedanmarks administrerende direktør.

Færre forsinkelser for passagererne
De nye signaler til fjernbanen forventes at betyde en klar forbedring af rejseoplevelsen for togpassagererne.

I forhold til i dag, vil ERTMS-systemet fjerne omkring fire ud af fem
forsinkelser, der skyldes signalfejl. Det svarer til, at passagererne på fjernbanen i 2022 samlet set sparer ca. 790.000 timers forsinkelser i forhold til i dag.

Tidligere på året vandt Siemens opgaven med nye signaler til hele S-banen. Og Banedanmark er netop gået i slutforhandlinger med Alstom om at levere det udstyr, der skal monteres i fjerntogene for at kunne tale med det nye sikkerhedssystem.

Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressevagt på 8234 1313

Fakta Banedanmarks signalprogram:
– Signalprogrammet vil frem til 2021 udskifte de forældende danske signaler på både S- og fjernbanen.
– ERMTS (European Rail Traffic Management System) er betegnelsen for EU-standarden for togkontrol, der kan fungere over grænserne.
– De to kontrakter omfatter alle faste signalanlæg på fjernbanen. De første strækninger – Frederikshavn-Langå samt Roskilde- Næstved over Køge – forventes klar med nye signaler i 2017, mens alle øvrige strækninger vil stå færdig i 2021.
– For S-banen forventes alle nye signaler etableret med udgangen af 2018.
– Det samlet budget for nye signaler til såvel fjern- som S-banen samt nye sikkerhedssystemer i alle tog er 18 mia. kr.

Læs mere her

Store økonomiske problemer i DSB Väst

Der er store økonomiske problemer i DSB s svenske datterselskab DSB Väst, der står for regionalstogstrafikken i og omkring Göteborg.

DSB Väst taber i øjeblikket penge hver måned i et omfang, der svarer til op mod 100 millioner svenske kroner om året. Det er uholdbart både forretningsmæssigt og politisk, mener Jacob Kjær, konstitueret administrerende direktør i DSB og bestyrelsesformand for DSB Väst.

Derfor arbejder bestyrelsen i DSB Väst og trafikudbudsmyndigheden Västtrafik i Göteborg på en løsning, hvor DSB Väst overdrager regionaltogstrafikken til en anden operatør tidligere end den eksisterende kontrakt til 2018. DSB Väst lægger op til en betragtelig afkortning af kontraktperioden, der på økonomisk ansvarlige vilkår, tilgodeser kunderne i Göteborg med stabil togdrift.

“DSB Väst præsterer en stabil togdrift med høj rettidighed, men er samtidig ude af stand til at skabe overskud fra driften. Det er uacceptabelt og uholdbart og det er derfor nødvendigt at ændre de nuværende forhold betragteligt. Vi sigter mod en løsning, der giver Västtrafik tid til at finde en ny operatør,” siger bestyrelsesformand i DSB Väst og konstitueret administrerende direktør i DSB Jacob Kjær.

DSB Väst har gennem længere tid haft store økonomiske udfordringer. I DSB-koncernens regnskab for 3. kvartal 2011 meddelte DSB, at driften i DSB Väst var markant underskudsgivende, og at fokus var på indtægtsforbedringer og omkostningsreduktioner. Til trods for at DSB Väst har arbejdet hårdt på at rette op på økonomien siden efteråret, er det er ikke lykkedes at vende udviklingen i tilstrækkelig grad.

“Det er fuldstændig afgørende for DSB at finde en løsning, der er i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Forklaringen på underskuddet er primært, at vi har haft for høje omkostninger – især lønomkostninger. Vi må i dag erkende, at den tidligere ledelse i DSB Sverige traf nogle forkerte beslutninger, og det afspejler sig i drifts- og personaleomkostningerne, der er alt for høje,” siger han.

I den årsregnskabsmeddelelse, som DSB koncernen offentliggør senere i dag, er der hensat et trecifret millionbeløb for at imødegå tab på aktiviteterne i Sverige.

Læs mere her

Kundevækst og økonomiske udfordringer

Det er indholdet i DSBs årsregnskabsmeddelelse, der offentliggøres i dag.

De økonomiske problemer blev allerede meldt ud sidste år, da DSB den 17. november 2011 præsenterede kvartalsregnskabet med et underskud før skat på 503 mio. kr. for de første 9 måneder. Siden er resultatet blevet yderligere forværret med 355 mio. kr., hvilket primært skyldes hensættelser vedrørende de svenske operationer og øgede omkostninger.
»Igen i 2011 har DSB oplevet et stigende antal kunder og dermed en positiv udvikling på indtægtssiden. Til gengæld har vi oplevet langt højere omkostninger end indtægter og dermed en alvorlig økonomisk situation, hvor DSB kommer ud af 2011 med et betragteligt underskud,” siger Jacob Kjær, økonomidirektør og konstitueret administrerende direktør.

Som en konsekvens af de økonomiske udfordringer igangsatte DSB i slutningen af året en række initiativer med henblik på at rette op på økonomien i form af omfattende effektiviseringer. Genopretningen af økonomien vil sætte rammerne for DSB i de kommende år, og ved udgangen af 2014 skal DSB have effektiviseret for en milliard kroner på årsbasis.

»Vi er i fuld gang med at vende udviklingen. Vi har fokus på at øge DSB’s indtjening, og ved særligt at nedbringe omkostningerne. Alle muligheder for besparelser og effektiviseringer er i de forløbne måneder nøje blevet afdækket,” siger Jacob Kjær.
Siden efteråret 2011 har DSB allerede gennemført en række tiltag:

Samlet set har DSB fremlagt planer, der betyder nedlæggelse af omkring 1.000 stillinger over de næste tre år, hvoraf hovedparten vil ske via naturlig afgang, frivillig fratrædelse eller omplacering i DSB. Herudover vil der løbende skulle gennemføres yderligere besparelser og effektiviseringer, og

– Der er gennemført effektiviseringer af DSB’s indkøbsprocesser
– Der er iværksat en række effektiviseringsprojekter herunder afvikling af tabgivende aktiviteter
– Der er gennemført outsourcing af IT og rengøring
– DSB’s hovedsæde i København er sat til salg

Der er store økonomiske problemer i DSB’s svenske datterselskab DSB Väst, der står for regionalstogstrafikken i og omkring Göteborg.

DSB Väst taber i øjeblikket penge hver måned i et omfang, der svarer til op mod 100 millioner svenske kroner om året. Det er uholdbart både forretningsmæssigt og politisk, mener Jacob Kjær, konstitueret administrerende direktør i DSB og bestyrelsesformand for DSB Väst.

Derfor arbejder bestyrelsen i DSB Väst og trafikudbudsmyndigheden Västtrafik i Göteborg på en løsning, hvor DSB Väst overdrager regionaltogstrafikken til en anden operatør tidligere end den eksisterende kontrakt til 2018. DSB Väst lægger op til en betragtelig afkortning af kontraktperioden, der på økonomisk ansvarlige vilkår, tilgodeser kunderne i Göteborg med stabil togdrift.

“DSB Väst præsterer en stabil togdrift med høj rettidighed, men er samtidig ude af stand til at skabe overskud fra driften. Det er uacceptabelt og uholdbart og det er derfor nødvendigt at ændre de nuværende forhold betragteligt. Vi sigter mod en løsning, der giver Västtrafik tid til at finde en ny operatør,” siger bestyrelsesformand i DSB Väst og konstitueret administrerende direktør i DSB Jacob Kjær.

DSB har derfor afsat 303 millioner kroner til mulige tab på de svenske aktiviteter.

2011 blev også et år, hvor DSB’s trængte materielsituation, som en konsekvens af den forsinkede levering af IC4, skabte udfordringer – både i form af strækninger med overfyldte tog og strækninger, hvor det var nødvendigt at indsætte ældre materiel.
I november blev situationen yderligere forværret, da DSB måtte indstille al drift med IC4, mens Havarikommissionen undersøgte to episoder med bremseproblemer på IC4 tog.
Siden har DSB i samarbejde med Havarikommissionen og førende europæiske bremseeksperter undersøgt IC4’s bremsesystem. Desuden har DSB har bedt Danmarks Tekniske Universitet (DTU), om, som uvildig og uafhængig instans, at rådgive om sikkerhedssystemet og andre tilhørende sikkerhedsprocesser på IC4-toget. De mest akutte materielproblemer er løst ved den forlængelse af lejen af en række dobbeltdækkertog, der blev opnået i efteråret 2011.

2011 blev endnu et år med flot kundevækst i DSB, der også er lykkedes med at forbedre rettidigheden og opfyldensen af kravene i kontrakten med Transportministeriet. I S-togene steg antallet af kunder med ca. otte procent og i fjern- og regionaltogene med ca. fire procent. I alt blev der gennemført næsten 175 mio. rejser på det danske marked. I oktober passerede antallet af kunder i S-tog på et år for første gang 100 mio. Der er grund til at glæde sig over tilgangen af kunder, og særligt for S-tog indikerer kundetilfredshedsundersøgelser, at de nye kunder vil kunne fastholdes. Tilfredsheden hænger især sammen med, at omfanget af forsinkelser i 2011 har været på det laveste niveau i 3 år og er generelt forbedret med ca. 10 procent i forhold til 2010.

»Vores passagerfremgang giver sammen med en fornuftig rettidighed for togene et godt fundament for, at vi fortsat kan udfylde vores vigtige samfundsrolle. Vi skal have fokus på kerneforretningen. Fremgangen gør mig fortrøstningsfuld, for hvis vi både skulle slås med for høje omkostninger og færre kunder, så ville situationen være meget mere alvorlig,« siger Jacob Kjær.

Læs mere her